TOBBERUP - TOBBERUPVEJ 5 - MILJØGODKENDELSE EFTER HUSDYRLOVEN
Dato: 07-02-2012
I henhold til § 12 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug har Mariagerfjord Kommune meddelt miljøgodkendelse til ejendommen Tobberupvej 5, Tobberup, 9500 Hobro. Den økologiske malkekvægsbesætning udvides fra 239 DE (dyreenheder) til 472 DE. Udvidelsen sker ved forlængelse af eksisterende kostald, udvidelse af ensilagepladsen og opførelse af ny gyllebeholder.
Ejendommen har 165 ha udbringningsarealer. Herudover afsættes der 278 DE husdyrgødning til tredjemandsarealer. Ansøgningen har tilhørende arealgodkendelser meddelt til ejendommene Blåkildevej 51, 9510 Arden, og Hedemarken 1a, 9500 Hobro samt meddelt tilladelse til husdyrproduktion på ejendommen Aalborgvej 5, 9500 Hobro.
Enhver der har en væsentlig individuel interesse i sagen - efter reglerne i husdyrlovens kapitel 7 - kan klage over denne afgørelse. En eventuel klage stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes til Mariagerfjord Kommune, pr. post eller pr. e-mail: raadhus@mariagerfjord.dk. Klagefristen er 4 uger og udløber tirsdag, den 6. marts 2012, kl. 15.30. Klagen skal være Mariagerfjord Kommune i hænde senest dette tidspunkt.
Klagen samt sagens akter bliver herefter sendt til Natur- og Miljøklagenævnet. Du skal betale et gebyr for at få din klage behandlet. Gebyret er 500 kr. for privatpersoner og 3.000 kr. for andre klagere. Du får tilsendt et indbetalingskort, som skal anvendes til at betale gebyret. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Du kan læse mere om reglerne for gebyret på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, www.nmkn.dk.
Spørgsmål til afgørelsen kan rettes til Malene Houbak, tlf. nr. 97 11 36 38.
