Er du lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende/medarbejdende ægtefælle eller ledig og opfylder beskæftigelseskravet, har du ret til barselsdagpenge.
Her kan du læse om, hvad der skal være opfyldt for at modtage barselsdagpenge.
Barselsorloven
Der kan som udgangspunkt udbetales dagpenge fra fire uger før forventet fødsel.
De første 14 uger er tilegnet moderen. Faderen har ret til at modtage barselsdagpenge i to sammenhængende ugers fædreorlov indenfor de første 14 uger efter fødslen. Barselsdagpengene i de resterende 32 uger (forældreorlov) kan deles mellem forældrene efter eget ønske.
Det vil sige, at efter fødslen kan der udbetales barselsdagpenge i 46 uger, regnet fra dagen efter fødslen, samt de to ugers fædreorlov.
Der er mulighed for at dele, forlænge eller udskyde orloven. Vilkårene og økonomien under barselsorloven, afhænger af din jobsituation.
Her kan du beregne din orlov og løbende følge med i forbruget af barselsorlovsperioden.
Barselsdagpenge
For lønmodtagere beregnes barselsdagpengene ud fra sædvanlige løn og timetal. Dog vil der højst kunne udbetales barselsdagpenge svarende til den maksimale dagpengesats som ledig.
Ledige får dagpenge svarende til deres dagpengesats.
For selvstændig erhvervsdrivende beregnes dagpengene på baggrund af overskud i virksomheden.
Adoption
Forældre, der adopterer et barn i Danmark eller i udlandet, har også ret til barselsdagpenge i op til 46 uger.
Her kan du læse mere om adoption.
Arbejdsgiverens ret til refusion
En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en ansat under fravær, har ret til refusion, hvis lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet.
Anmodning om refusion skal ske til lønmodtagerens bopælskommune senest otte uger efter orlovsperiodens ophør.
Hvis lønmodtageren sygemeldes på grund af graviditeten før der er fire uger til fødslen, skal arbejdsgiveren anmelde fraværet til lønmodtagerens kommune senest fire uger efter første fraværsdag.
Her kan du anmelde fravær og anmode om refusion.