Mariagerfjord Kommune tilbyder genoptræning og vedligeholdende træning til borgere, der på grund af sygdom, handicap, kronisk lidelse eller anden form for svækkelse har problemer med at klare almindelige daglige gøremål. Nogle borgere vil få tilbudt genoptræning efter at de har været indlagt på sygehus. Andre søger selv om træning, enten via deres egen læge, eller ved direkte henvendelse til kommunen.