Boligsikring
Boligsikring kan søges af personer, som bor til leje, og som ikke er pensionister. Førtidspensionister, der har fået tilkendt pensionen efter 1. januar 2003, kan også søge boligsikring.
For at få boligsikring skal din bolig være en helårsbolig, og den skal have eget køkken eller køkkenniche og afløb.
Boligydelse
Boligydelse kan søges af førtidspensionister, der har fået tilkendt pension før 2003 og folkepensionister. Bor man flere sammen i en husstand, og er bare én af beboerne pensionist, kan man søge boligydelse. Du kan søge boligydelse uanset, om du bor til leje, om du bor i andelsbolig eller i ejerbolig. Der er dog forskellige regler for hvordan, ydelsen bliver udbetalt.
For at få boligydelse skal boligen være en helårsbolig og have eget køkken eller nichekøkken med indlagt vand og afløb. Reglen gælder dog ikke for almene ældreboliger og kollektive bofællesskaber.
Hent ansøgningsskema til både boligsikring og boligydelse her