Er du undrende eller bekymret for dit barns udvikling? Oplever du for eksempel, at
- dit barn har spiseproblemer
- dit barn ofte klager over at have ondt i maven eller hovedet
- dit barn ikke trives i samvær med andre børn eller voksne
- dit barn er uroligt og ukoncentreret
- det er svært at opdrage dit barn
- dit barn ikke vil i skole eller har meget fravær fra skolen
- dit barn ikke overholder aftaler
- du er bekymret for om dit barn er inde i et misbrug
- så kan du kontakte teamkoordinatoren, der efterfølgende og efter aftale med dig kan indkalde til et tværfagligt teammøde.
De tværfaglige teamsMariagerfjord Kommune er delt op i 11 distrikter, med hvert sit tværfaglige team.
Hvert team består af følgende faste medlemmer teamkoordinatoren, socialrådgiveren, sundhedsplejersken og PPR psykologen i distriktet.
Efter aftale med dig/jer, er der også mulighed for at indbyde andre f.eks. pædagogen i børnehaven, læreren i skolen, jeres egen læge, en god ven/veninde eller et familiemedlem.
De vigtigste deltagere i et tværfagligt teammøde er dog jer som forældre.
De tværfaglige teammøder bliver altid afholdt på faste ugedage, så f.eks. børnehaver, skoler, PPR, forældre m.m. ved, at en gang pr. måned er der mulighed for at blive indbudt/eller indbyde til et tværfagligt teammøde omkring et barn eller en ung.
Sådan kommer du i kontakt med os
Ring eller skriv til:
Teamkoordinator Melanie Simick
Tlf. nr.: 97 11 32 19
Mail: mesim@mariagerfjord.dk
Ledende teamkoordinator Benthe Skou Nielsen
Tlf. nr.: 97 11 32 25
Mail: besni@mariagerfjord.dk
Du kan kontakte kommunen ved at henvende dig telefonisk eller ved at sende et brev, hvor du fortæller om dine observationer, hvorefter en sagsbehandler vil undersøge sagen nærmere. En sådan undersøgelse vil typisk bestå af en eller flere samtaler med familien og indhentelse af udtalelser fra skole eller børnehave for at høre, hvordan de oplever børnene og deres familie. Derefter er det kommunens afgørelse, hvad der videre skal ske. Du vil altid modtage en kvittering for din henvendelse, men pga. tavshedspligtsbestemmelserne skal du ikke forvente at blive involveret yderligere i sagen, når først kommunen er blevet underrettet.