Mariagerfjord Kommune har en natur, der gerne betegnes som en af Danmarks smukkeste. Kommunen er præget af forskellige landskabstyper, og kystområdet ved Øster Hurup, Als, Helberskov tiltrækker mange ferieturister. Fjordregionen byder på gode muligheder for aktiviteter til lands og til vands.
Desuden er kommunen rig på attraktioner, bl.a. museer, saltcenter og en helt nyåbnet golfbane. Der er overnatnings- og spisemuligheder i alle priskategorier, og kort afstand til alle de andre herligheder som Nordjylland byder på.

På dette link finder du inspiration til en række ture i såvel Mariagerfjord Kommune som det øvrige Himmerland.