Kvalitetsrapport

Go Search
Mariagerfjord Kommune
Ndr. Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00

raadhus@mariagerfjord.dk

Send sikker e-mail
sikkerpost@mariagerfjord.dk
  
 

SITEMAP PRINT KONTAKT FORSIDE
Mariagerfjord Kommune > Serviceområder > Skole > Kvalitetsrapport
Kvalitetsrapport for Mariagerfjord Kommunes skolevæsen
Folketinget vedtog i 2006, at alle landets kommuner skal udfærdige en årlig kvalitetsrapport, der skal tage temperaturen på kommunens skoler.
I Mariagerfjord kommune indgår kvalitetsrapporten i den samlede kvalitetsudvikling, der foregår i kommunens skolevæsen.
Kvalitetsudviklingen foregår i samarbejde med aktørerne i og omkring kommunens skoler, hvor rapporten særligt skal medvirke til at fremme dialogen og samarbejdet mellem skolerne, det administrative og det politiske niveau i kommunerne. Dermed medvirker rapporten til at give kommunalpolitikkerne et bredspektret indblik i kommunens skoler, således at de bliver bedre klædt på til at varetage sit ansvar for folkeskolen.
 
Mariagerfjord Kommune er af Undervisningsministeriet bevilget dispensation vedr. visse af de love og regler, som er gældende for udformning af kvalitetsrapporten. Det betyder, at der kun skal udfærdiges én kvalitetsrapport for skoleårene 2008/09 og 2009/10. Dermed får kommunen mulighed for at lave en grundigere opfølgning på de foregående rapporters konklusioner såvel en bedre inddragelse af aktørerne i skolevæsenet, så man reelt kan tale om at rapporterne er et udviklingsredskab. Sidst i 2009 lægges der her på siden en del-rapport for skoleåret 2008-09, mens den næste egentlige kvalitetsrapport først udkommer ved udgangen af 2010.
 
Kvalitetsrapporterne skal til høring hos skolebestyrelserne og skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Herefter vil de blive offentliggjort nederst på denne side sammen med beslutning om udarbejdelse af eventuelle handleplaner og godkendelse af disse.
 
Kontaktperson: Solveig Lauritsen, solau@mariagerfjord.dk
 

Delrapport 2009

Kvalitetsrapporten 2008

Kvalitetsrapporten 2008 - "Pixi"-udgave

Kvalitetsrapporten 2007