Kronisk sygdom

Go Search
Mariagerfjord Kommune
Ndr. Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00

raadhus@mariagerfjord.dk

Send sikker e-mail
sikkerpost@mariagerfjord.dk
  
 

SITEMAP PRINT KONTAKT FORSIDE
Mariagerfjord Kommune > Serviceområder > Sundhed og Sygdom > Kronisk sygdom
Kronisk sygdom
Stor satsning på rehabilitering af borgere med KOL og hjertesygdom
Mariagerfjord og Vesthimmerlands Kommuner kommer nu helt i front inden for rehabilitering af borger med hjerte-kar og KOL. I et samarbejde har de to kommuner lavet et stort og ambitiøst projekt. Projektet er finansieret med midler fra Indenrigs- og sundhedsministeriet og de to kommuner. De første forløb starter op i juni 2009, et i hver kommune.
 De to kommuner har hidtil haft tilbud til KOL-patienter, mens der hidtil ikke har været noget skræddersyet til hjertepatienterne.
 
Et tiltrængt løft
En nylig undersøgelse fra Hjerteforeningen viser, at rehabilitering af hjertepatienter er meget mangelfuld i Danmark. Kun 3 procent af patienterne modtager et fuldt rehabiliteringsforløb. Ved efterbehandling efter de internationale anbefalinger kan op mod hver tredje dødsfald hos hjertepatienter undgås, siger Hjerteforeningen.
 Det er netop de internationale standarder, der ligger til grund for rehabiliteringsforløbene for hjerte og KOL i Mariagerfjord og Vesthimmerland Kommuner.
Projektet arbejder ud fra sloganet; ”Fra bænkevarmer til danseløve”. Ud over at redde liv, er målet også at give borgerne bedre livskvalitet samt mindre angst og usikkerhed omkring deres sygdom. Det opnås ved et 12 ugers forløb med fysisk træning, vejledning i livsstilsændringer, undervisning i forståelse af sygdommen samt psykisk støtte til både patienterne og deres pårørende.
 
Færre indlæggelser
Sundere livsstil og bedre forståelse af sygdommen for patienterne og de pårørende vil betyde, at færre får behov for indlæggelser. De hyppige indlæggelser er belastende for den enkelte og for samfundsøkonomien. Forskningen viser at rehabilitering imødekommer disse udfordringer.
Region Nordjylland og kommunerne vil i de kommende år arbejde på at skabe sammenhæng i indsatsen for borgere med kroniske sygdomme. Projektet varetager indsatsen rettet mod to af disse sygdomsgrupper, nemlig borgere med iskæmisk hjertesygdom og KOL.
 
Om kurserne
• Kurserne vil foregå forskellige steder i de to kommuner, og det første kursus starter juni 2009.
• Træning og undervisning varetages af et tværfagligt rehabiliteringsteam bestående af ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, psykolog og klinisk diætist.
• Der henvises til tilbuddet enten via egen læge, sygehus, eller ved direkte kontakt til rehabiliteringsteamet på tlf. 30938023/20945087
Yderligere oplysninger kan findes i patientbrochuerne her:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vejledning til læger ang. hjerte
Vejledning til læger ang. KOL

 Information til læger