FRIT VALG AF BOLIGINDRETNING

Hvad betyder frit valg?


Du har mulighed for at vælge andre materialer end dem Mariagerfjord Kommune har bevilget dig.

Du har mulighed for at få din boligindretning udført af en anden håndværker end den, Mariagerfjord Kommune har valgt.

Det er en betingelse at boligindretningen og materialerne opfylder de krav, Mariagerfjord Kommune har opstillet. Det er dit ansvar at sikre dette.

Det er en betingelse at håndværkeren er faglært og momsregistreret. Det er dit ansvar at sikre dette.

Hvilken støtte kan jeg få?


Du kan få støtte med et beløb der svarer til, hvad Mariagerfjord Kommune kan få den bevilgede boligindretning udført til.

Hvis Mariagerfjord Kommune har en leverandøraftale, kan du få støtte med et beløb der svarer til Mariagerfjord Kommunes pris.

Hvis du vælger dyrere materialer eller anden håndværker, skal du selv betale prisdifferencen.

Håndværkeren afregner kommunens andel direkte med kommunen og din andel med dig.

Kan jeg få hjælp til reparation og vedligeholdelse?

Du skal selv afholde udgifter til almindelig reparation og vedligeholdelse af boligindretninger.

Kan jeg få råd og vejledning?


Du kan få råd og vejledning efter behov.

Vælger du selv materialer og håndværker har Mariagerfjord Kommune ingen udvidet forpligtigelse til rådgivning og vejledning.

Skal jeg levere boligindretningen tilbage?


Du har ejendomsretten til boligindretningen.
Hvis kommunen har indgået aftale med dig om tilbagelevering efter brug og du har benyttet dig af retten til frit valg af materialer, har kommunen ikke pligt til at refundere de ekstra udgifter til materialer, som du evt. har haft.

Kan jeg få reetableret min bolig efter boligindretning?


Hvis der er indgået aftale om reetablering, har Mariagerfjord Kommune alene pligt til, at foretage reetablering i forhold til den boligindretning kommunen har ydet hjælp til.
Yderligere udgifter til reetablering, som er opstået som følge af dit frie valg, skal du selv afholde.

Hvis du som lejer vil benytte dig af frit valg, forudsætter dette derfor, at du indgår en aftale med din udlejer. 
 

Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg ønsker frit valg?


Du skal kontakte Visitation og Myndighed indenfor 3 hverdage, beregnet fra den dag, hvor du modtager en bevilling af en boligindretning.

Sidst opdateret: 26-09-2011
Del siden på FacebookKommenter sidenFå denne side læst opPrint denne side

KONTAKT


Visitation og Myndighed

Himmerlandsgade 9
9560 Hadsund
Tlf. 97 11 34 49


Postadresse

Nrd. Kajgade 1
9500 Hobro

 
Telefontid

Hverdage kl. 8.00-12.00

raadhus@mariagerfjord.dk