HJEMMESYGEPLEJE

Alle borgere, der opholder sig i Mariagerfjord Kommune kan få gratis hjemmesygepleje efter behov.

Hjemmesygepleje omfatter vejledning og udførelse af lægeordineret behandling. Det kan blandt andet være hjælp til at administrere medicin, sårpleje, pleje af døende, vejledning og hjælp ved urininkontinens.

Du kan få hjemmesygepleje efter anmodning fra din praktiserende læge, speciallæge, sygehus, hjemmeplejens personale, dine pårørende eller dig selv.

Hjemmesygepleje kan ydes hele døgnet, alle ugens dage hvis der er behov for det.

Henvendelse for iværksættelse af hjemmesygepleje kan ske ved kontakt til hjemmesygeplejen.

Sidst opdateret: 12-01-2011
Billede af hjemmeplejebil
Del siden på FacebookKommenter sidenFå denne side læst opPrint denne side

KONTAKT


Hjemmesygeplejen

Distrikt Øst (Hadsund) på tlf. 97 11 57 40
Distrikt Vest (Hobro) på tlf. 97 11 58 64
Telefontider:
Alle ugens dage fra klokken 7.15 til 7.45 og igen fra klokken 14.00 til 15.00.