RÅD OG VEJLEDNING
Mariagerfjord Kommune tilbyder gratis rådgivning til børn og unge og deres forældre eller andre, der sørger for et barn eller en ung. Kommunen giver råd og vejledning og retter opsøgende arbejde til særligt truede grupper af børn og unge.
Rådgivning og vejledningen kan søges via Mariagerfjord Kommunes åbne anonyme rådgivning (se nedenfor) eller socialrådgiver i Familierådgivningen kan kontaktes pr. telefon 97 11 31 90 i telefontiden dagligt ml. kl. 9-10.
Den Åbne Anonyme Rådgivning
Den Åbne Anonyme Rådgivning er et tilbud til børn, unge og familier med bopæl i Mariagerfjord Kommune hvor:
- du har mulighed for at tale om dine problemer i et tillidsfuldt rum.
- du kan få hjælp til at se, hvilke handlemuligheder du har.
- du kan få viden om, hvor du kan få yderligere hjælp.
Henvendelse
Rådgivningen er gratis og anonym. Henvendelse kan ske via telefon, mail eller personligt.
Telefonrådgivningen er åben hver mandag fra kl. 12.30 til 14.30 på tlf. 21 19 16 03.
Mailrådgivning på anonym@mariagerfjord.dk - der besvares hver mandag.
Personlig rådgivning finder sted mandage i lige uger fra kl. 15.00-18.00. Samtalerne finder sted skiftevis i Fortunavej 1, 9500 Hobro og Mejerigade 1. 2. sal tv., 9560 Hadsund. Den personlige rådgivning kan strække sig over 1-3 samtaler af en times varighed. Tidsbestilling og information alle hverdage på tlf. 97 11 31 90.
SSP og Ungdomskonsulenter
Har du brug for råd og vejledning i forhold til problemer i din familie.
Det kan være, at du har brug for, at snakke med kommunes SSP/ungdomskonsulenter om dine bekymringer f.eks. i forhold til:
- kriminalitet
- stofmisbrug
- alkohol
- andre problemer i forbindelse med ungdomslivet.
SSP/Ungdomskonsulenterne vil i samtalen med dig komme med råd og vejledning i forhold til lige netop din situation, og evt. hjælpe dig videre i forhold til afklaring af dit problem.
Sidst opdateret: 12-10-2011