Tilskud til en plads i en godkendt privatinstitution
Ønsker forældre, at deres barn skal gå i en godkendt privatinstitution, kan forældre få et økonomisk tilskud fra kommunalbestyrelsen i deres opholdskommune til betaling af pladsen.
Kommunalbestyrelsen er først forpligtet til at give tilskud fra det tidspunkt, hvor et barn er berettiget til et dagtilbud under den kommunale anvisning. Først derefter kan forældre vælge at lade pengene følge barnet og bruge en privatinstitution i opholdskommunen eller i en anden kommune.
Privatinstitutioner er ikke omfattet af betalingsreglerne for dagtilbud under den kommunale forsyning, og de kan derfor selv fastsætte forældrebetalingen. Der er således ikke fastsat et loft for forældrebetalingen i privatinstitutioner, fordi forældre selv vælger, om deres børn skal optages i en privatinstitution. Når privatinstitutioner selv fastsætter taksten, kan der skabes konkurrence på prisen – både mellem private og offentlige og mellem private indbyrdes.
Tilskuddet, som kommunalbestyrelsen giver til en plads i en privatinstitution, består af et driftstilskud, et bygningstilskud og et administrationsbidrag. Det sammenlagte tilskudsbeløb betales til privatinstitutionen og ikke direkte til forældrene.
Ønskes en plads i en privatinstitution, skal henvendelse ske til den privatinstitution, hvor barnet skal have en plads. Kommunen kan ikke anvise pladser eller optage børn i privatinstitutioner, det kan alene privatinstitutionen
Tilskud og forældrebetaling
Bruttotakster 2011
Bruttotakster 2012