HOBRO KRISECENTER

Hvem henvender krisecentret sig til

Hvis du er udsat for psykisk eller fysisk vold eller trusler herom, kan du/dine børn komme på krisecentret uanset hvor i landet du bor. Du kan komme, som du står og går, og behøver ikke kunne vise synlige tegn på vold.

Erfaringer viser, at vold ikke kun rammer en bestemt type kvinder. Alle kan blive udsat for vold - og alligevel kan det være svært at tale om.Her er altid nogen at tale med, så du behøver ikke være alene om at finde en udvej for dine problemer.

Hvordan kommer du i kontakt med krisecentret?

  • Du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 97 11 55 50.
  • Du kan henvende dig på krisecentret for at få en snak om problemerne.
  • Du kan på alle tider af døgnet komme og bo her.
  • Det ville være rart om du ringer i forvejen.
  • Du behøver ikke være henvist fra en socialforvaltning eller lignende

Ved du ikke hvor du skal gå hen?

Krisecentret kan give dig og dine børn et sted at bo i en kortere periode. Der er altid en, der er parat til at støtte/vejlede dig i den udstrækning du selv ønsker det. Det kan være i forbindelse med separation, forældremyndighedsspørgsmål eller andet, der har med din nuværende situation at gøre.

Der er mulighed for støtte og aflastning til dine børn.

Sidst opdateret: 24-01-2011
Del siden på FacebookKommenter sidenFå denne side læst opPrint denne side

KONTAKT


Hobro Krisecenter

Banegårdsvej 33

9500 Hobro

Tlf. 97 11 55 50