Når dit barn er frivilligt anbragt
Handleplan for forældre og barn
Når dit barn anbringes udenfor hjemmet, laves der en handleplan for dit barn, som beskriver de ting, der skal arbejdes med, for at dit barn kommer i en god udvikling.
Der skal også laves en handleplan for jer som forældre, hvor det fremgår hvordan I, så vidt det er muligt, kan få støtte til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen.
Når problemerne, som var årsag til anbringelsen er løst, kan der laves en plan for, hvornår og hvordan dit barn kan komme hjem igen. Hjemgivelsen vil oftest foregå over en periode på 3-6 måneder, for at give jeres barn og jer de bedste muligheder for, at I kan forblive samlet som familie.
Tilbagetrække samtykke
Når dit barn er frivilligt anbragt, så er det i princippet sådan, at du kan sige, at du vil have dit barn hjem i morgen – det vil sige ”at du trækker dit samtykke til anbringelsen tilbage”.
Dette vil dog ofte ikke være godt for dit barn. Det er tit bedre at planlægge, at barnet kommer mere og mere hjem over en periode, for til sidst at komme helt hjem, hvis forholdene er til det.
Når du ønsker dit barn hjem, så skal kommunen tale med dit barn og derefter beslutte, om det er forsvarligt i forhold til barnet.
Hvis du ikke længere giver samtykke til en anbringelse, så skal kommunen træffe en afgørelse om, hvor lang hjemgivelsesperioden skal være.
Når dit barn er tvangsmæssigt anbragt
Handleplan for forældre og barn
Når dit barn anbringes udenfor hjemmet, laves der en handleplan for dit barn, som beskriver de ting, der skal arbejdes med, for at dit barn kommer i en god udvikling.
Der skal også laves en handleplan for jer som forældre, hvor det fremgår hvordan I, så vidt det er muligt, kan få støtte til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen.
Når problemerne, som var årsag til anbringelsen er løst, kan der laves en plan for, hvornår og hvordan dit barn kan komme hjem igen. Hjemgivelsen vil oftest foregå over en periode på 3-6 måneder, for at give jeres barn og jer de bedste muligheder for, at I kan forblive samlet som familie.
Advokatbistand
Når kommunen meddeler dig, at dit barn anbringes tvangsmæssigt, eller kommunen ønsker at forelægge dit barns sag for Børn- & Ungeudvalget, så har du ret til gratis advokatbistand i forbindelse med sagens behandling.
Aktindsigt
Når kommunen vil anbringe/har anbragt dit barn tvangsmæssigt, så har du altid ret til at se alle de papirer som kommunen har, og som er det materiale, som bruges i sagen.
Partshøring
Inden kommunen træffer en vigtig afgørelse, så vil du altid blive partshørt. Det vil sige, at du vil få en besked om, hvad kommunen har tænkt sig at beslutte og hvorfor de vil beslutte det. Hvis der er nogle ting som sagsbehandleren har misforstået, så kan det blive rettet ved partshøringen.
Klagemuligheder
Når Børn- & Ungeudvalget har truffet en afgørelse om tvangsmæssig anbringelse af et barn, så kan der altid klages over afgørelsen. Klage skal ske til Ankestyrelsen.
Klagevejledning udleveres sammen med Børn- & Ungeudvalgets afgørelse.