SMÅBØRN 0-6 ÅR
Mødregrupper
Hvis I har lyst til et besøg af os i jeres mødregruppe, kan I kontakte os, så vil vi gerne komme og fortælle jer om tandfrembrud, sutning, tænder og kost.
Det første besøg
I får et brev fra os med en liste over vores klinikker i den måned jeres barn fylder 3 år. Så kan I vælge hvilken tandlægeklinik, I ønsker jeres barn skal tilknyttes.
Når vi har modtaget jeres valg, sender vi en tid til jeres barn for besøg på den klinik I har valgt.
Ved det første besøg skaber vi ro og tryghed, leger lidt og undersøger tænderne. Herefter indkalder vi barnet efter behov, der går dog højst 15 måneder mellem hver undersøgelse.
Vi vil gerne hjælpe
Er der problemer, har barnet slået sine tænder, eller er der noget I er i tvivl om, er I velkommen til at bestille tid til et besøg hos os.
Mælketænderne er vigtige
Det er en god idé at passe godt på mælketænderne. Selv om mælketænderne er dem, man taber igen senere, har de flere funktioner, der betyder noget for barnets udvikling.
Fordøjelsen
Barnet skal bruge tænderne til at tygge med.
Sproget
Barnet bruger tænderne til at danne lyde med fx s og t.
De blivende tænder
Mælketænderne holder pladsen til de blivende tænder.
Sidst opdateret: 21-01-2011