Halvdelen af borgerne i Mariagerfjord Kommune er bosiddende udenfor de 4 hovedbyer (Arden, Hadsund, Mariager og Hobro). Dette stiller krav til den offentlige service, infrastruktur m.v., idet mange har relativ stor afstand til uddannelsessteder og arbejdspladser.
Mariagerfjord kommunes landdistrikter er organisatorisk opdelt i 35 lokalområder af meget forskellig størrelse, såvel geografisk som befolkningsmæssigt. Landdistrikternes interesser varetages af Landdistriktsrådet, der er sammensat af repræsentanter fra områderne og politikere fra Byrådet. Rådet disponerer over en kommunal bevilling til projekter m.v.
I starten af 2011 præsenteres kommunens landdistriktspolitik, der udstikker pejlemærker for den fremtidige indsats på landdistriktsområdet i en tid hvor bl.a. den offentlige service er under stærkt pres.
