ÅRETS ILDSJÆL I LANDSBYERNE
Landdistriktsrådet udpeger hvert år i januar måned ”årets landsbyildsjæl” på grundlag af indstillinger fra lokalområderne i kommunen.
Prisen gives til en landsby, en lokalforening, en gruppe af personer eller en enkeltperson der i det forudgående år har ydet en særlig indsats der har gjort en forskel i lokalområdet eller på tværs af flere af kommunens lokalområder.
Prisen skal medvirke til at påskønne en ekstraordinær indsats i en eller flere landsbyer, og anspore til en fortsat indsats.
Prisen uddeles på Landdistriktsrådets årsmøde der afholdes i januar måned, og består af et mindre kunstværk, samt et kontant beløb på kr. 5.000 –
Foreninger og enkeltpersoner kan senest den 11.november. fremsende indstillinger til Landdistriktsrådet.
Landdistriktsrådet har nedsat et indstillingsudvalg bestående af 3 medlemmer, der foretager en vurdering af de indkomne ansøgninger, og foretager indstilling til Landdistriktsrådet.
Årets ildsjæl afsløres og hædres på Landdistriktsrådets Årsmøde i januar.
Indstillingsskemaet kan downloades her
Sidst opdateret: 04-04-2012