Botilbud Kirketoften er oprettet under Lov om Social Service § 85, som et kommunalt etableret botilbud for voksne med betydelig og varigt nedsat funktions evne. Botilbud Kirketoften er nybygget og beboerne flyttede ind 1. maj 2009.
Hvem kan bo på kirketoften
Målgruppen på Botilbud Kirketoften er de svageste borgere med udviklingshæmning, der alle har massivt behov for hjælp og guidning til alle dagligdags funktioner døgnet rundt.
Ud over en generel udviklingshæmning med udviklingsalder op til ca.4 år, har borgerne forskellige diagnoser i form af div. syndrom-/ kromosom fejl, spasticitet, epilepsi, forskellige psykiatriske lidelser, multihandicappede borgere med behov for forflytninger, og svage borgere med kroniske/ fysiske sygdomme.