OM KIRKETOFTEN
Bolig
Botilbud Kirketoften er opdelt i 4 levegrupper (huse). I hvert hus er der 7 lejligheder (54m2) omkring et stort fællesareal (133m2). Lejlighederne er alle handicapvenlige, bestående af én stue, ét soveværelse samt ét badeværelse. I tilbudet findes der desuden et centerområde med flere fællesrum til aktiviteter samt administration og personalefaciliteter.
Værdigrundlag
Den pædagogiske vision for Botilbud Kirketoften tager sit afsæt i en anerkendende kultur. Personalet skal tage vare om borgernes hele liv, og borgerne skal have hjælp til at danne og være i relation til andre mennesker, til at fastholde kontakt til netværk, til kommunikation og tolkning af det nonverbale sprog, hjælp til den personlige hygiejne, til påklædning, til at spise, og til at komme i seng.
De skal guides til at udtrykke deres behov og ønsker, og have hjælp og vejledning til at udøve deres selv- og medbestemmelsesret. Alt dette i en anerkendende relation til personalet, som skal forstå og respektere den individuelle borgeres helt særlige livsverden.
Sidst opdateret: 19-01-2011