FRIT SKOLEVALG

I forbindelse med implementeringen af den nye skolestruktur kan der opstå uhensigtsmæssige for­hold for nogle af de elever, der tidligere har fået dispensation til at benytte en anden skole end di­striktsskolen.

Ved de nye distriktssammenlægninger kan en elev 'risikere' at blive sendt tilbage til den skole, der tidligere er søgt dispensation fra. Samtidig kan der være lukket for muligheden for at blive optaget på en anden ønsket skole, fordi der ikke er plads, og eleven ikke kommer højt nok op i prioriteringsrækken.

Eksempel til belysning af problematikken

En elev i Bymarkskolens distrikt har tidligere fået dispensation til at gå i skole i Onsild. Fra 1. august 2012 vil Onsild høre til Bymarkskolens distrikt og eleven skal nu tilbage til den skole, som eleven tidlige­re har søgt dispensation fra. Eleven ønsker altså en helt anden skole, men kan ikke optages, da der ikke er plads til alle ansøgere, og eleven ikke kommer højt nok op i prioriteringsrækken.

Undgå problematikken

For at undgå en situation som eksemplet belyser, kan man i en overgangsperiode anvende nedenstående model. Modellen er en procedure for de elever, der tidligere har fået dispensation til at gå på en anden skole end distriktiskolen.

Proceduren gælder i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, som er overgangsperioden til Mariagerfjord Kommunes nye skolestruktur.

  • I skoler med 1 klasserække er der plads til max. 24 elever.
  • I skoler med 2 klasserækker er der plads til max. 50 elever.
  • I skoler med 3 klasserækker er der plads til max. 76 elever.

Hvis der er flere ansøgere end pladser anvendes følgende prioritering:

  1. Kommunens egne borgere går forud for andre.
  2. Børn, der tidligere har fået dispensation til anden skole end distriktsskolen går forud for andre.
  3. Søskende til elever på skolen går forud for andre.
  4. Nærmere boende går forud for fjernere boende.
  5. Lodtrækning, når ovennævnte objektive hensyn ikke fører til en prioritering.

Efter konkret ansøgning fra forældrene kan der undtagelsesvist dispenseres fra ovenstående retningslinjer.

Sidst opdateret: 25-11-2011
Del siden på FacebookKommenter sidenFå denne side læst opPrint denne side

KONTAKT


Skolefagenheden
Fjordgade 5
9550 Mariager
Tlf: 97 11 32 02
raadhus@mariagerfjord.dk


Postadresse

Mariagerfjord Kommune

Nordre Kajgade 1

9500 Hobro 


Peter Møller Rasmussen

perasmariagerfjord.dk

Tlf. 97 11 32 96

Skolechef