Hvem kan søge ?
§ 18 kan søges af frivillige sociale organisationer, grupper og netværk. Arbejdet skal være socialt. Det vil sige, at det man laver, skal være til gavn for andre. Det skal bidrage til forebyggelse, løsning eller lindring af sociale eller sundhedsmæssige problemer i bred forstand. det frivillige sociale arbejde, der tilgodeses, skal være lokalt forankret.
§ 79 kan søges af frivillige sociale klubber / foreninger / organisationer og grupper af borgere eller enkelt borger der
- arbejder med aktiverende og forebyggnede sigte
- som hovedsagligt fungerer ved frivillig arbejdskraft
- hvor støtten retter sig mod kommunens + 60-årige og førtidspensionister
Skal vi søge §18 eller §79?
§18 – Frivilligt socialt arbejde
Jeres forening skal søge §18, hvis I har specifikke aktiviteter for en særligt udsat målgruppe. Det kan være socialt marginaliserede voksne, unge med problemer eller udsatte børn. Nye tiltag vil blive særligt prioriteret.
§79 – Generelle aktiverende og forebyggende tilbud
Jeres forening skal søge §79, hvis jeres tilbud er generelt til kommunens borgere, der er over 60 år. §79 er således til at støtte for eksempel klubarbejde, undervisning, ældreidræt og almene foredrag.
OBS! Ansøgningsfrist er den 12. marts 2012