Ligesom seksualiteten er vigtig for at man trives og har det godt, er et sundt sexliv også vigtig for, at du ikke bliver syg. Hvis du eller din partner har forskellige seksuelle forhold, er der en større risiko for, at du kan få en seksuelt overført sygdom (SOI).
En af de mest udbredte seksuelt overførte sygdomme i Danmark lige nu, er klamydia. I 2008 blev 29.116 personer testet positive for sygdommen, men der er højst sandsynligt mange flere smittede. Det er en sygdom, der ikke nødvendigvis har synlige symptomer, men kan have alvorlige følger i form af barnløshed for piger.
Der er mange andre seksuelt overførte sygdomme som gonoré, herpes, kønsvorter og hiv/aids. Fælles for alle sygdommene er, at den bedste måde, at beskytte sig mod dem er ved at bruge kondom eller ved kun at have én fast seksualpartner, som heller ikke går i seng med andre.