RETTIGHEDER OG PLIGTER
Private fællesveje er ofte en del af en privat ejendom.
Vejareal vurderes til 0 kr. Der betales således ikke ejendomsskat af et vejareal, og ejerforholdet har primært en administrativ funktion.
Ejerskabet er uden betydning for vedligeholdelsespligten.
Som ejer af en privat fællesvej kan du ikke frit råde over vejarealet og f.eks. beslutte at nedlægge vejen uden at inddrage de vejberettigede (dem der har ret til at bruge vejen) og evt. også kommunen (i byområder og hvis veje i det åbne land er gennemgående eller har rekreativ betydning).
Sidst opdateret: 21-01-2011