Mariagerfjord Kommune skal blive ved med at være en god arbejdsplads! Og en god arbejdsplads kræver en ledelse der hele tiden udvikler sig og bliver bedre.
Det er selvfølgelig den enkelte leders ansvar, at ledelsesudviklingen rent faktisk finder sted. Men det er ikke lederens ansvar alene: Den gode ledelse udvikles i et samspil mellem lederen og medarbejderne.
Formålet er at dette ledelsesgrundlag skal bruges i dagligdagen. Ledere og chefer i de enkelte afdelinger og på institutionerne har ansvaret for at udmønte det netop hos dem – en opgave som medarbejderne bør inddrages mest muligt i. Da sammensætningen af opgaver og medarbejdere i organisationen er vidt forskellig, er anvisningerne til handling formuleret på et forholdsvist overordnet niveau. Det giver et råderum når værdierne skal udmøntes i dagligdagen.
- Din leder har tillid til, at du løser dine opgaver korrekt.
- Din leder har respekt for din faglighed og inddrager derfor dine forslag til, hvordan arbejdet tilrettelægges.
- Din leder vægter åbenhed og tør sætte klare og præcise ord på beslutningsprocesser og problemstillinger i sin og jeres hverdag.
Disse handlinger understøtter din leder i en troværdig ledelsesadfærd.
- Din leder er rummelig og sætter pris på, at du og dine kolleger er forskellige og anderledes, for din leder ved, at det er i krydsfelter, der opstår nye ideer og synergier.
- Din leder er en kompetent leder, der tager ansvar og evner at motivere dig og dine kolleger.
- Din leder har en faglig og personlig tro på sig selv, og er åben for kritik fra dig.
Disse handlinger understøtter din leder i en professionel ledelsesadfærd.
- Din leder udtrykker anerkendelse både for din egen indsats og din og dine kollegers fælles indsats.
- Din leder bruger humor i sin ledelse og ved, at det skal være sjovt at komme på arbejde.
- Din leder drager omsorg for dig og dine kolleger ved at udvise medmenneskelig interesse og lytte aktivt.
Disse handlinger understøtter din leder i en positiv ledelsesadfærd.
Læs ledelsesværdierne i sin fulde længde her.