Dagpenge

For at få arbejdsløshedsdagpenge, skal du:

• være registreret som arbejdssøgende i dit lokale jobcenter fra den første dag du er ledig
• have været medlem af en a-kasse i mindst ét år
• have været beskæftiget som lønmodtager i mindst 1.924 timer inden for de sidste tre år, hvis du er fuldtidsforsikret.
• have været beskæftiget som lønmodtager i mindst 1.258 timer inden for de sidste tre år, hvis du er deltidsforsikret.
• have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 52 uger indenfor de sidste tre år.
• stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a. at du skal søge og kunne overtage arbejde med dags varsel.
• tjekke jobforslag mindst hver 7. dag.

• Arbejdsmarkedsstyrelsen om arbejdsløshedsdagpenge

Arbejdsløshedsdagpenge i højst to år

Du har ret til arbejdsløshedsdagpenge i to år inden for en periode på tre år, hvis du opfylder betingelserne.

Du har ret til arbejdsløshedsdagpenge i to år inden for en periode på tre år. Hvis du opbruger din ret til arbejdsløshedsdagpenge senest 3. juli 2016, har du mulighed for at få midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Du skal kontakte din a-kasse for at få mere at vide om, hvor længe du kan få ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det kan også være, du kan få hjælp fra kommunen. Du skal henvende dig til kommunen for at høre nærmere om din mulighed for hjælp.

Den højeste dagpengesats er på 827 kr. om dagen - det svarer til 4.135 kr. om ugen (2015). Er du deltidsforsikret, er den højeste sats på 551 kr. om dagen , hvilket svarer til 2.755 kr. om ugen (2015).

Du kan dog højst få 90 pct. af den løn, du tjente, før du blev arbejdsløs. Dagpenge beregnes på grundlag af de sidste tre måneders lønsedler fra den seneste arbejdsgiver.

For at have ret til dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det afgør din a-kasse, om du gør. For at være til rådighed skal du bl.a.:

• aktivt søge arbejde med fuld arbejdstid
• være tilmeldt som ledig og have kontakt til dit jobcenter
• oprette et CV på Jobnet.dk, som skal godkendes senest to uger efter tilmelding på jobcentret.
• have bopæl og opholde dig i Danmark
• kunne og ville overtage arbejde dagen efter, at arbejdet er henvist af jobcenteret eller a-kassen
• kunne og ville møde til samtaler og tilbud dagen efter, du har modtaget indkaldelsen
• selv booke dine samtaler inden for en fastsat frist
• deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.

• Vejledninger for jobsøgere på jobnet.dk (nyt vindue)

Ikke at være til rådighed

Du står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du fx er syg, ikke er aktivt jobsøgende, ikke ønsker et fuldtidsarbejde eller kun vil arbejde på bestemte tidspunkter eller for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads.

I de tilfælde mister du retten til arbejdsløshedsdagpenge, indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for en sammenhængende periode på tre måneder - eller indtil årsagen til, at du ikke står til rådighed, er bortfaldet. Det er fx tilfældet, hvis du var syg og derfor ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i en periode.

Du kan forsætte med at modtage din ydelse under de første 14 dages sygdom, hvis du er fuldt ledig og modtager af dagpenge.

Du skal melde dig syg hos din a-kasse på første sygedag. Du kan også sygemelde dig første sygedag hos jobcenteret eller på Jobnet.

• Arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom (nyt vindue)

Krav til jobsøgning

Senest efter to ugers ledighed bliver du indkaldt til en cv-samtale i din a-kasse, hvor du sammen med a-kassen påbegynder en personlig plan, ”Min Plan”, og udarbejder individuelle ”Krav til jobsøgning” for dig. ”Kravene til jobsøgning” danner udgangspunkt for den vurdering, a-kassen foretager af, om du er til rådighed på arbejdsmarkedet.

Registrering af jobansøgningsaktiviteter i joblog

Du skal dokumentere din jobsøgning ved løbende at registrere jobsøgningsaktiviteter og uploade ansøgninger i joblog på Jobnet eller i a-kassens eventuelle egen digitale joblog.

Hvis a-kassen er i tvivl om din jobsøgning er tilstrækkelig og realistisk, skal a-kassen forlange, at du uploader kopier af samtlige ansøgninger i en bestemt periode.

Hvis du er ledig, er medlem af en a-kasse og har ret til dagpenge, kan du have ret til seks ugers jobrettet uddannelse.

Hvem kan deltage?

Du har ret til at deltage, hvis du enten er ufaglært, eller har en – faglært – erhvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse, eller hvis du har en uddannelse på erhvervsakademiniveau og samtidig har en erhvervsuddannelse eller en uddannelse, der kan sidestilles med det. Du har ikke ret til seks ugers jobrettet uddannelse, hvis du har en uddannelse på højere niveau.

Det er din a-kasse, der afgør, om du har ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Derfor er det også dem, du skal tale med og sende ansøgning til, hvis du ønsker at gøre brug af ordningen.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)
• jobnet.dk - dit jobcenter online (nyt vindue)
• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om seks ugers jobrettet uddannelse (nyt vindue)

Hvilke kurser kan jeg deltage i?

Jobrettet uddannelse består af kurser, som kan vælges inden for en erhvervsgruppe. Det er muligt at søge kurser, der varer op til i alt seks uger. Du skal vælge en erhvervsgruppe på den landsdækkende positivliste. Når du har valgt en erhvervsgruppe, kan du vælge kurser inden for den.

Positivlisten er en liste over erhvervsgrupper og kurser, der giver de bedste muligheder for at komme i job. Listen bliver revurderet hvert år, så den afspejler de aktuelle jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Positivlisten kan du finde på star.dk

• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om seks ugers jobrettet uddannelse (nyt vindue)

Hvornår kan jeg deltage?

Du har ret til at deltage i kurser efter fem ugers ledighed, hvis du opfylder ovenstående betingelser. Nogle kurser på positivlisten, som er særligt relevante, kan du deltage i fra første ledighedsdag. Disse kurser er markeret på listen.

Er du under 25 år, skal du afslutte dit forløb under seks ugers jobrettet uddannelse inden for de første seks måneders ledighed. Er du 25 år eller derover, skal du afslutte dit forløb under seks ugers jobrettet uddannelse inden for de første ni måneders ledighed.

Du skal lægge dit CV på Jobnet.dk. Hvis du ikke gør det senest to uger efter din registrering som arbejdssøgende, risikerer du at miste retten til arbejdsløshedsdagpenge.

• jobnet.dk - dit jobcenter online (nyt vindue)

Selvforskyldt ledig

Du er selvforskyldt ledig, hvis du fx:

• uden gyldig grund opsiger dit arbejde
• selv er skyld i afskedigelsen
• uden gyldig grund afviser at tage et arbejde, der henvises af jobcenteret eller a-kassen, eller udebliver fra en jobsamtale med en arbejdsgiver.
• uden gyldig grund afslår eller afbryder et tilbud.

Gyldige grunde til at opsige arbejde eller afslå arbejde eller tilbud

Du kan sige dit arbejde op, afslå et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud uden at få karantæne, når du har en gyldig grund. Det kan fx være, når du opfylder en af betingelserne:

• du har lægeattest på, at du ikke kan udføre dit arbejde på grund af sygdom, og du har gjort rimelige forsøg på at få et andet arbejde på arbejdspladsen
• du har ikke mulighed for at få passet børn, der kræver særlig pleje.

Du skal være opmærksom på, at selvom du har en gyldig grund, skal din a-kasse altid vurdere, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kontakt din a-kasse, inden du opsiger dit arbejde eller afslår et arbejde eller et tilbud mv. Så ved du, om det får konsekvenser for din dagpengeret.

Karantæne

Hvis du ikke har en gyldig grund, er du selvforskyldt ledig, og du får en karantæne. Det betyder, at du mister dine dagpenge i tre uger.

Bliver du selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, mister du retten til dagpenge, indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for en sammenhængende periode på tre måneder.

Kontakt a-kassen på forhånd

Din a-kasse kan oplyse dig om konsekvenserne, hvis du afslår et arbejde eller et tilbud, eller hvis du siger op.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)

Du kan ikke få dagpenge fra din a-kasse de første tre dage efter, at du er blevet afskediget eller hjemsendt fra arbejdet. I stedet skal din arbejdsgiver betale dig dagpengegodtgørelse (G-dage) de første tre dage, hvor du er helt eller delvis ledig.

Du har kun ret til G-dage, hvis du er medlem af en a-kasse og har været ansat som lønmodtager.

Din arbejdsgiver skal betale G-dage, hvis du:

• bliver afskediget, af grunde du ikke selv er skyld i
• bliver hjemsendt
• ophører med opgave- og tidsbestemt ansættelse og lignende
• sættes på arbejdsfordeling, eller
• får nedsat din arbejdstid

Din arbejdsgiver skal ikke betale G-dage, hvis du selv siger op.

Hvis du har været ansat under tre måneder, skal din arbejdsgiver som udgangspunkt ikke betale dagpengegodtgørelse. I 2016 betaler arbejdsgiveren dog dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, og i 2017 betaler arbejdsgiveren for 1. ledighedsdag ved ansættelsesforhold under tre måneder.

• Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring om G-dage - dagpengegodtgørelse (nyt vindue)

Nye dagpengeregler i 2017

Bemærk, at der kommer nye dagpengeregler i 2017. Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere om de nye reglers betydning for dig. Du kan læse mere om det nye dagpengesystem i pjecen:

• Nyt dagpengesystem. En kort introduktion til centrale regler og muligheder (pdf) (nyt vindue)

Som nyuddannet – dimittend – har du ret til dagpenge, en måned efter du har afsluttet din uddannelse. Som udgangspunkt skal uddannelsen være en af disse:

• en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til at vare mindst 18 måneder
• en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse
• en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsuddannelse – IGU
• en erhvervskandidatuddannelse påbegyndt efter 1. juli 2018 i henhold til lov om universiteter.

Du skal søge om optagelse i en a-kasse, senest to uger efter du har afsluttet uddannelsen. Du kan tidligst blive optaget fra den dag, du har gennemført uddannelsen.
Som nyuddannet modtager du dagpenge med en fast sats, der afhænger af, om du er forsørger eller ikke-forsørger. Størrelsen af dine dagpenge fremgår af afsnittet ”Hvor meget kan jeg få i arbejdsløshedsdagpenge?”.

Hvis du bliver ledig, efter at du har afsluttet din værnepligt, kan du modtage dagpenge med den såkaldte dimittendsats, såfremt du opfylder de almindelige krav, der stilles for at få dagpengeret, dvs. krav vedr. indkomst og anciennitet. Størrelsen af satsen afhænger af, om du er forsørger eller ikke-forsørger. Du kan dog have ret til en højere sats, hvis du var i job inden værnepligten. Størrelsen af dimittendsatserne fremgår af afsnittet ”Hvor meget kan jeg få i arbejdsløshedsdagpenge?”.

Hvis du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan du også have ret til dagpenge. Kravet er, at din bibeskæftigelse til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid, og at du står til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang.

Din a-kasse afgør, om du har ret til dagpenge samtidig med driften af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Retten til dagpenge samtidig med bibeskæftigelsen er som udgangspunkt begrænset til 78 uger.

Du kan få supplerende dagpenge, hvis du arbejder på nedsat tid og i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge. Beløbet afhænger af arbejdstiden. Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for de seneste 104 uger.

Frigørelsesattest

Er du ansat med opsigelsesvarsel, skal arbejdsgiveren udstede en frigørelsesattest, før du kan få supplerende dagpenge.

En frigørelsesattest er en erklæring fra arbejdsgiveren om, at der ses bort fra opsigelsesvarslet, hvis du får arbejde med længere arbejdstid.

Hvis du afleverer attesten til a-kassen senest fem uger efter, at du er begyndt på arbejdet, får du udbetalt supplerende dagpenge fra ansættelsens første dag. Hvis du ikke afleverer attesten inden fem uger, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, hvor a-kassen modtager attesten.

Du kan som hovedregel ikke få dagpenge, hvis du deltager i uddannelse. Der er dog enkelte undtagelser, hvis du samtidig er parat til at overtage arbejde og aktivt søger arbejde.

Du kan uden at miste dagpengene deltage i bl.a.:

• undervisning under 20 timer om ugen, hvis uddannelsen ikke berettiger til SU, når den udbydes som heltidsuddannelse.
• traditionel aftenskoleundervisning
• folkeskolens 8.-10. klassetrin
• enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen på gymnasialt niveau.

Du kan dog ikke deltage i en ph.d.-uddannelse på deltid. Der er dog visse undtagelser fra denne regel.

Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere. 

Du skal sende din klage over din a-kasses afgørelse til din a-kasse senest fire uger efter, du har modtaget afgørelsen. Giver a-kassen dig medhold i din klage, får du direkte besked fra a-kassen. Men hvis de ikke giver dig medhold, skal a-kassen sende din klage videre til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (CKA).  Det skal a-kassen gøre senest fire uger efter, de har modtaget din klage.

Du skal være opmærksom på, at en klage, der sendes videre til CKA ikke forlænger nogen frister, med mindre de beslutter det. Det betyder, at den afgørelse, a-kassen har truffet, gælder frem til det tidspunkt, hvor der falder en afgørelse fra CKA.

Hvis du ønsker at klage over CKAs afgørelse, kan du inden fire uger indbringe afgørelsen for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Du skal sende klagen til direktøren for CKA. Giver CKA dig medhold i din klage, får du direkte besked fra CKA. Men hvis de ikke giver dig medhold, skal CKA sende din klage videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det skal CKA gøre senest fire uger efter, de har modtaget din klage.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)
• Center for klager om Arbejdsløshedsforsikring (nyt vindue)
• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (nyt vindue)