PPR indsatser

Angst er en normal følelse, men hos nogle børn/unge fylder angst og bekymringer så meget, at det forstyrrer deres hverdag og forhindrer dem i at gøre ting, de gerne vil. Som voksen omkring et barn med angst vil man ofte opleve, at barnet udtrykker meget bekymring, undgår ting og søger beroligelse hele tiden. Hvis angsten fylder, kan det være en god idé  i første omgang at søge rådgivning ved PPR. Herefter kan vi gå i en dialog med jer om, om dit barn og jer som forældre vil være i målgruppen for gruppebehandling af angstproblematikker.

Gruppebehandling til børn med angstproblematikker i Mariagerfjord Kommune

I Mariagerfjord Kommune tilbydes gruppebehandling med programmet Cool Kids/Chilled til børn og unge med angst. Behandlingsprogrammet er kendt fra, og har tidligere været udbudt af Angstklinikken ved Aarhus Universitet. Der kan arbejdes med alle former for angst i gruppen, herunder:

Generaliseret angst

Barnet bekymrer sig om mange forskellige emner som skole, det sociale, ting der sker i verden etc.

Separationsangst

Barnet oplever angst i adskillelsen ofte fra forældre og kan måske ikke være alene hjemme, sove alene/ude.

Social angst

Barnet er bange for andres vurdering og undgår ting som at sige noget i skolen eller deltage i større sammenkomster.

Panikangst

Barnet oplever pludselig at blive grebet af panisk angst.

Angstudløst tvangsadfærd

Barnet kan have tilbagevendende tanker, som han/hun ikke kan slippe for og må gøre ting for at undgå ubehag, såsom at vaske hænder flere gange, slå i bordet et bestemt antal gange eller ligne.

Enkeltfobier

Barnet udviser  angst og undgåelse i forbindelse med én eller flere specifikke ting, fx hunde/nåle/fly.

Barnet skal ikke nødvendigvis have en diagnose for at deltage, men angsten skal overstige det forventelige for alderen.

Læs mere om Cool Kids.

Læs mere om Chilled.

Læs mere om Chilled - information til forældre.

Hvad er Cool Kids/Chilled

Cool Kids/Chilled bygger på det, der hedder kognitiv adfærdsterapi. Det vil sige, at man arbejder med ens måde at tænke om angsten på. Dette gør man ved at give børn og deres forældre redskaber til selv at kunne håndtere angsten. Det er en forudsætning for deltagelse, at forældre kan deltage hver gang, så de kan støtte barnet i arbejdet med angsten. Forløbet strækker sig over 10 sessioner af 2 timers varighed og vi mødes en gang om ugen. Der udbydes alderstilpasset behandling, hvor Cool Kids henvender sig til børn i alderen 6-12 år, og Chilled udbydes til unge mellem 13-17 år. Vi bestræber os på at danne grupper for børn inden for den samme alder, således at børnene/unge får størst mulighed for at møde genkendelse og få gavn af hinanden.

Hvis du har/kender et barn, som er bekymret eller angst, og du kan svare ja til nedenstående punkter, er Cool Kids/Chilled måske et relevant tilbud. 

1. Dit barn er mellem 6-17 år
2. Angsten forstyrrer dit barns udvikling og dagligdag.
3. Angsten har stået på over noget tid (3 mdr. eller mere).
4. Angsten er urealistisk og skyldes altså ikke umiddelbart andre forhold i barnets liv, hvor barnet reelt har grund til at være bekymret (fx kritisk sygdom i familien, mobning, problematisk skilsmisse eller lign.)
5. Barnet kan socialt, koncentrations- og adfærdsmæssigt fungere i en gruppe med andre børn.

Særligt til professionelle omkring et barn med angst

Da børn med angst typisk begår to tankefejl - at overvurdere sandsynlighed og konsekvens ved at noget frygtet sker - har man som voksen omkring et barn med angst, en vigtig rolle i at øve sig på at blive den gode detektiv, der nysgerrigt spørger ind til barnets oplevelse af verden. På den måde kan barnet få hjælp til at finde på mere realistiske tanker omkring frygtede situationer. Det er vigtigt, at barnet selv finder svarene fremfor at få dem givet. Spørgsmål kunne eksempelvis være:

- Er der andre måder at forstå situationen på?
- Hvad ville du sige til/tænke om en ven, der var i samme situation som dig?
- Hvor sandsynligt er det, at det frygtede kommer til at ske?
- Har du nogensinde oplevet det før - hvad skete der da - hvor længe blev det ved - er det stadig sådan?
- Hvilke handlemuligheder har du i situationen?

Hvis barnet oplever meget ængstelse i skoletiden kan det være nødvendigt at reducere i de krav, der stilles, mens barnet er på venteliste. Et for højt alarmberedskab mindsker evnerne til at bruge de kognitive evner, der er nødvendige for læring. Forsøg at indgå aftaler med barnet og deres forældre, hvor I ved, barnet kan opnå mestring, men vær opmærksomme på, ikke at støtte op om undgåelsesadfærd – det kan understøtte barnets fornemmelse for ikke at kunne håndtere det frygtede. Hvis det er i skolen, I først opdager problematikken, er det vigtigt at gå i dialog med familien, da forældrene skal være indstillede på at indgå i et evt. senere gruppebehandlingsforløb.  I kan henvende jer til PPR, som I plejer, men vær opmærksomme på, at det kræver forældres accept og deltagelse for at Cool Kids kan komme på tale.

Hvis I gerne vil have rådgivning omkring ovenstående, skal I henvende jer den traditionelle vej gennem Henvendelsesskemaet, hvor I på den vis får kontakt og tid til at mødes med psykologen, der betjener jeres område.

Hvordan indstiller jeg et barn i Mariagerfjord Kommune til Cool Kids

• Kontakt rettes til PPR via skemaet for henvendelse.
• PPR indkalder til møde med psykologdeltagelse
• På mødet drøftes problematikken hvorefter psykologen i området kan henvise barnet til ventelisten for Cool Kids/Chilled
• Inden gruppeopstart vil udvalgte familier på ventelisten blive kontaktet mhp. en afklaringssamtale, hvor vi vil undersøge, om barnet og I opfylder kriterierne for gruppebehandlingen
• Hvis vi vurderer, at Cool Kids/Chilled er relevant, tilbyder vi jer en plads i gruppen, så snart vi har plads
• Hvis vi ikke kan tilbyde at starte en gruppe i dit barns aldersgruppe, vil I fortsat stå på venteliste, indtil der kan oprettes en passende gruppe.

Der oprettes 1-2 forløb per halve år med udgangspunkt i ventelisten. Vi starter holdene op omkring oktober og februar. Vi kan ikke på forhånd give besked om, hvilken aldersgruppe tilbuddet henvender sig til, da det afhænger af sammensætningen af ventelisten.

I PPR har vi indsatser i forhold til dit barns motoriske og fysiske udvikling. Til dette arbejde har vi ergo- og fysioterapeuter ansat i PPR. Vi har genoptræningsindsats og indsatser ved større fysisk og motorisk behov. Dette kan du læse mere om nedenfor. Har du spørgsmål hertil, er du altid velkommen til at kontakte os.

Genoptræningsindsatsen

En genoptræningsindsats starter altid med et opstartsmøde, hvor forløbets mål aftales ud fra beskrivelsen i genoptræningsplanen fra sygehuset og med udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone.

Målgruppen for denne indsats er børn i alderen 0 - 10 år, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning eller ambulant kontrol og udredning på sygehuset. Barnet henvises til genoptræning via genoptræningsplanen fra sygehuset. Dette vil du som forælder blive gjort opmærksom på af sygehuset. Sygehuset vil sende genoptræningsplanen til os, og vi vil herefter kontakte dig.

Indsatsen leveres på hverdage i dagtimerne, 1-2 gange ugentligt i op til 12 uger, men vurderes og planlægges individuelt på baggrund af genoptræningens formål og forundersøgelsen.

Forældre og barnets nærmiljø forventes at støtte og guide barnet i forhold til indsatsens mål under hele forløbet. Desuden deltager forældre og barnets nærmiljø aktivt i forløbet ved at være til stede i forløbet og derved få bedre forudsætninger for at implementere øvelser i hjemmet og institutionen. Samarbejdet og den daglige indsats giver barnet de bedste betingelser for at udvikle sig og opnå målene for forløbet.

Ved afslutning af genoptræningsforløbet laves en revurdering af indsatsen, hvor ergo- eller fysioterapeuten vurderer, om der er behov for yderligere indsatser som fx forlængelse af genoptræningsplanen eller laves en opgavekontrakt, som giver mulighed for at sparre med forældrene omkring den fortsatte træning.

Indsatser ved større fysisk og motorisk behov

Såfremt du har en oplevelse af, at dit barn har tungtvejende og massive motoriske udfordringer, kan du skrive en henvendelse til PPR. Hvordan du gør det, kan du læse mere om på hjemmesiden under afsnittet henvendelse til PPR. Når du har taget kontakt til PPR, vil vi rådgive dig omkring, hvordan du bedst kan forstå dit barns behov og hvordan du kan understøtte dit barns udvikling. Vi vil også ved behov vurdere, om dit barn er inden for målgruppen af denne indsats.

Målgruppen for denne indsats er børn mellem 0-10 år, som har behov for hjælp til at vedligeholde og /eller udvikle fysiske færdigheder. Børnene har tungtvejende og massive motoriske udfordringer, der giver problemer med at udføre og deltage i hverdagens aktiviteter og med at være en del af fællesskabet sammen med jævnaldrende børn.

Barnet skal have svært ved at planlægge, koordinere og graduere sine bevægelser, have vanskeligheder ved at indlære nye motoriske færdigheder og nedsat overførselsevne dvs. svært ved at overføre de indlærte færdigheder fra ét miljø til ét andet og fra én situation til én anden situation (for eksempel børn med dyspraksi).

Formålet er at tilbyde en indsats, der i et tæt samarbejde med jer som forældrene og evt. dagtilbud, kan bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk funktionsevne og bidrage til udvikling af barnets funktionsniveau.

Med baggrund i den fysio- eller ergoterapeutiske vurdering udarbejdes i samarbejde med jer, som barnets forældre, mål for indsatsen indenfor jeres barns nærmeste udviklingszone. Fysio- eller ergoterapeuten vil med udgangspunkt i de aftalte mål for indsatsen tilrettelægge forløbet, afprøve forskellige øvelser/aktiviteter og klæde forældre og andre nære personer omkring barnet på til hvordan, de kan træne og stimulere barnet i hverdagen. Derudover vil forældrene ved afslutning blive klædt på til, hvordan de fremadrettet kan støtte barnet i dets motoriske udvikling.

Indsatsen er målrettet og tidsbegrænset i op til 12 gange. Forløbet foregår i barnets nærmiljø, da det giver barnet tryghed at være i kendte omgivelser. Derudover vil de kendte og lettilgængelige omgivelser give barnet større mulighed for at øve sig på egen hånd og sammen med jer i hverdagen. For at opnå den største effekt skal man øve sig dagligt.

Ergo-/fysioterapeuten forventer, at forældre og evt. barnets dagtilbud er deltagende og støtter op om indsatsen, herunder deltager aktivt i træningen med henblik på at kunne indføre træningen i hverdagen og fortsætte efter forløbet er afsluttet. Der kan være behov for, at fysio- eller ergoterapeuten har barnet alene i forløbet for at afprøve aktiviteter afhængig af, hvordan barnet samarbejder, når forældrene er til stede.  

I PPR løser vi opgaver i forhold til dit barns tale, sprog og kommunikation, hvis det er bagud i sin udvikling. Til dette arbejde har PPR talehørekonsulenter, der yder rådgivning, individuelle indsatser og gruppeindsatser.

I dette afsnit kan du både læse om individuelle indsatser og vores gruppeindsats TSK.

Alle indsatser starter med, at I som forældre, dagtilbuddet eller skolen har rettet henvendelse til PPR. Dette kan du læse nærmere om i afsnittet om PPR på hjemmesiden. I henvendelsen beskriver I de udfordringer, I oplever. Dette mødes vi om, og hvis det ikke er tilstrækkeligt med rådgivning, vil vi undersøge dit barns behov nærmere.

På baggrund af dette vil vi vurdere dit barns behov, og vi vil her gå i dialog med jer, om hvorvidt vi ser, at jeres barn har behov for en indsats.

TSK

TSK er en gruppeorienteret indsats for børn på 0-6 års området, der har vanskeligheder eller forsinkelser i udviklingen af tale, sprog og/eller kommunikation.

I indsatsen arbejder vi sammen med pædagogerne ude i dit barns dagtilbud. Sammen understøtter og udvikler vi børn med tale-, sprog- og/eller kommunikations vanskeligheder. Her har du som forælder også en vigtig rolle. Vi lykkes nemlig bedst med at hjælpe dit barn på vej, når vi samarbejder om fælles mål.

I gruppeforløbet er det en vigtig pointe, at det foregår i de rammer, dit barn til daglig færdes, sammen med de børn og voksne, det kender.

Gruppeforløbet er en gang ugentligt fra 8 til 12 uger. I vil løbende som forældre blive klædt godt på til at understøtte indsatsen både før, under og ved slutningen af forløbet.

Hvis dit barn vurderes til at have behov for det, vil vi også sideløbende med gruppeforløbet tilbyde en individuel indsats.

Individuelle indsatser

En individuel indsats i forhold til dit barn følger altid, at der først har været en henvendelse og en undersøgelse, der er en faglig vurdering af dit barns behov.

Eksempler på individuelle behov kan være

• Ved udtalevanskeligheder eller udtaleforsinkelser tilbydes efter behov korte indsatsforløb, hvor der bliver lagt stor vægt på forældrenes rolle i at udføre træningsopgaver. Dette er blandt andet gennem rådgivning over web.
• Ved småbørn med manglende sprog gives der kortere rådgivningsforløb både til forældre og professionelle om barnet.
• I forbindelse med børn med høretab gives rådgivning, vejledning og sparring såvel småbørns- som skoleområdet. Her gives støtte omkring de høretekniske hjælpemidler samt sociale konsekvenser og støtteindsatser.

Hvis du er i tvivl om, hvad dit barns behov er, kan du altid tage kontakt til PPR gennem PPR-henvendelsen, eller gå i dialog med dit barns dagtilbud eller skole, og så vil de hjælpe her videre. Her efter vil vi gå i dialog med dig, og vurdere hvad dit barn kan have behov for.

Hvis der opstår alvorlige ulykker eller når et barn eller ung (0-18 år) eller en af dets forældre pludseligt og uventet dør, tilbyder PPR krisepsykolog.

Som forælder, der står i en sådanne situation, kan du henvende dig til vores administrative medarbejder på tlf. 97113208, der hjælper dig med at få kontakt til den krisepsykolog, der kan hjælpe jer.

Krisepsykologen tilbyder primært at arbejde med følgende behov:

• Et muligt behov i den ramte familie, hvor en forælder eller barn pludseligt er død.

Samtale(r) med familien, der er ramt af et pludseligt og uventet dødsfald hos en søskende eller forælder drejer sig om at tale med de 0-18 årige børn sammen med deres forældre om, hvad der er sket, herunder at få det faktuelle på bordet, der er viden om, fortælle om de mest almindelige reaktioner hos børn og unge og hvorledes man som omsorgsperson(er) mest hensigtsmæssigt tager hånd om de ramte børn/søskende i den første tid, og at få talt om hvad der sandsynligvis skal ske de næste dage. Herunder også råd og vejledning mht. se den døde, skrive breve/lave tegninger til at få med i kisten mm.

Ofte vil det være relevant med en opfølgning efter begravelse/bisættelse.

Herefter kan man som forælder blive henvist til privatpraktiserende psykologer via henvisning fra egen læge eller via familiens forsikring.

Tidsperspektiv: Første møde inden for de første 48 timer efter dødsfald.

• Et behov udtrykt af og henvendelser fra primært skoler, om gruppesamtale(r) med klassekammerater og lærere til det pågældende barn.

Klasse/gruppesamtale og debriefing med barnets klasse, hvor der skabes rum for at rekonstruere forløbet (hvis det er kendt), få fakta på bordet, tale om ”fantasier” og rygter samt tale om almindelige reaktioner hos en selv, kammerater, forældre, når for eksempel en klassekammerat dør.

Der kan være behov for endnu en gruppesamtale efter bisættelse/begravelse.

I forbindelse hermed vil lærere ofte have brug for tale om, hvorledes de kan gå videre herfra, ligesom skoleledere kan have behov for sparring fx om mindehøjtidelighed, hvad der kan skrives ud til klassen, årgangen mm.

Der kan også, særligt ved mindre børn, være behov for et møde med børnehavens/klassens forældre, hvor der tales om almindelige reaktioner hos børn i en sådan situation, hvorledes forældre bedst tager hånd om deres barns reaktioner mm.

Tidsperspektiv: Inden for de første 48 timer efter dødsfald.

Mariagerfjord Kommune tilbyder undervisningsforløb til familier med børn med autisme. Igennem undervisningsforløbet vil der fokuseres på autisme generelt og særligt autismetænkning, hvordan autisme genkendes hos jeres barn samt konkrete forslag til autismemetoder og –strategier, I som familie kan arbejde med.

For at få tildelt et undervisningsforløb skal din socialrådgiver tage konkakt til PPR.

Hvis jeres familie er i målgruppen for undervisningsforløbet, vil socialrådgiver indkalde jer til et opstartsmøde, hvor der formuleres mål med indsatsen. På opstartsmødet træffer socialrådgiver også beslutning om, hvilken indsats I skal have. Der er forskellig varighed på indsats samt mulighed for at få klippekortsordning fremfor fastlagt forløb.

I vil som familie aftale med underviseren, hvor og hvornår undervisningen skal planlægges.

Om underviseren

Hanne Fucks er oprindelig uddannet Socialpædagog i 1986.

Hanne har mere end 20 års erfaring i at samarbejde med personer, som har autisme og deres familier. Igennem årene har Hanne opbygget en viden om autisme/ADHD ikke blot gennem praksis men også gennem kurser og uddannelse. Hanne arbejder ud fra TEACCH og den kognitive tilgang.

Et forløb med Hanne tager udgangspunkt i de situationer, der opstår med det enkelte barn og på den måde undersøges det, hvad der virker bedst for det enkelte barn. Gennem dialog finder Hanne sammen med familien ud af, hvilke strategier der skal afprøves. Hanne vil observere situationer og give konkrete råd til, hvad der skal til for, at det bliver meningsfuldt og håndterbart for den enkelte familie.

Gennem forløbet vil Hanne introducere begrebet autismetænkning – særligt forskellene på helhedsfokus og detaljefokus.

Er der spørgsmål til forløbet, kan du kontakte Hanne via 29 23 79 70.

Når et forløb er startet, vil Hanne oprette en online sikker chat, hvis familien siger OK til det.

Oplever du som forælder, at dit barn begynder at stamme, kan du kontakte PPR og få viden hos vores talekonsulenter.

Stammen er en talelidelse, der typisk begynder tidligt i barndommen. Stammen er kendetegnet ved, at talen afbrydes af ufrivillige stavelses eller gentagelse af dele af ord, forlængelser af lyde eller hørbare eller lydløse blokeringer.

Vi kan i PPR rådgive og vejlede dig som forælder og andre voksne omkring dit barn. For skolebørn har vi også et gruppetilbud.

Typisk vil vi inddele børnene i grupper for yngre og ældre skolebørn.

Vi holder stammegruppen to eftermiddage i en uge, to gange årligt. Der er ikke noget øvre loft for, hvor mange gange dit barn kan deltage i gruppen. Det vil være afhængigt af den problematik I og jeres barn oplever at have.

Vi afholder informationsmøde for børn og forældre før forløbet, og vi afslutter med et møde for børn, forældre og lærere.

Målet for gruppen er:

• At dit barn bevarer talelysten

• At dit barn møder andre, der stammer

• At styrke dit barns selvværd

• At dit barn får indsigt i egen stammen

• Accept af stammen 

• At turde stamme i forskellige situationer

• At bruge frivillig stammen

• At øve teknikker til reduktion af stammen

• At øve sig i at tale langsomt

• At holde øjenkontakt

• Åndedræt

• De negative følelser dit barn kan have omkring stammen

Praktisk information:

Der vil være mulighed for taxakørsel fra og til skolen

Taxa betales af kommunen

Optagelse sker efter henvendelse til PPR Mariagerfjord.

Socialstyrelsens vejledning om stammen og løbsk tale

Børnefysioterapeuterne tilbyder inspiration til dig, der har en baby og vil lære mere om sansemotorisk udvikling.

Tilbuddet er gratis.

Læs mere om tid og sted.

Støttepædagogisk indsats

I PPR har vi til opgave at visitere til samt udføre den støttepædagogiske indsats. Til dette har vi forskellige muligheder, der skal bidrage til, at det enkelte dagtilbud kan arbejde fokuseret med en inkluderende indsats.

Til arbejdet har vi en faggruppe af støttepædagoger, der har forskellige kompetencer og viden inden for forskellige områder, med det til fælles, at de bidrager til den inkluderende støttepædagogiske indsats.

Faggruppen arbejder til hverdag ude i dagpleje og dagtilbud, hvor de understøtter det pædagogiske arbejde, der, hvor der er et særligt pædagogisk behov. Det afgørende kriterie for, at der kan bevilliges en indsats, er, at den kan understøtte en tidsafgrænset inkluderende indsats.

Hvordan får du adgang til en støttepædagogisk indsats?

Såfremt du arbejder i et dagtilbud, og oplever, at I har svært ved at arbejde inkluderende med en specifik problematik, så kan du, i et samarbejde med barnets/børnenes forældre, benytte støtteansøgningsskemaet.

Send støtteansøgning 

Forløbet for behandlingen af en ansøgning

Du kan læse om forløbet og indhold i ansøgningen i denne vejledning.

Hvilken form for støtte kan man få af støttekorpset?

Støttepædagogen arbejder inden for lokalpolitiske og lovgivningsmæssige rammer for dagtilbudsområdet. Disse omsættes til praksisorienterede tiltag, som støttepædagogen udfører i et tæt samarbejde med det dagtilbud/den dagpleje, hvori støtteindsatsen finder sted. En del af støttepædagogens arbejde er at give sparring i samarbejdsrelationen med de dagtilbud/børnehuse, hvori støttepædagogen udfører sin arbejdsopgave, så de i fællesskab arbejder i en fælles retning, der grundlæggende er defineret i lovgivning og politikker for området. Dette arbejde skal ske med baggrund i erfaring, evidensinspireret faglig viden og indsigt i hvad der sker inden for udviklingen af kommunens dagtilbud og dagpleje.

Overordnet set hører al støttepædagogisk arbejde under dagtilbudsloven, som er den lovgivningsmæssige ramme for arbejdet i dagtilbud. Af særlig væsentlighed for støttepædagogernes arbejde er § 1. stk. 3, hvor der står følgende:

3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og

I dokumentet Mariagerfjords vidensgrundlag for Dagtilbud har dagtilbud og dagpleje formuleret et fælles fundament for ledelse i dagtilbud og dagpleje. Her har de formuleret hvilken viden, der giver de bedste forudsætninger for, at vi lykkes i praksis i kommunens dagtilbud og dagpleje. Denne viden er dermed også fundamentet for arbejdet med støtteindsatserne.

Individ, gruppe og organisering

En problematik med et barn eksisterer aldrig alene på individniveau. Barnet er i en kontekst, hvad enten det er hjemmet, dagpleje eller dagtilbud, og derved eksisterer problemet i en kontekst. Det betyder, at den støttepædagogiske indsats aldrig alene kan forholde sig til barnet. Arbejdet bliver også nødt til i en eller anden grad at koncentrere sig om den kontekst, barnet er i. Hvis der er tale om en støttepædagogisk indsats i form af en medarbejder, vil der derfor også altid være en løbende samarbejdsdialog med dagtilbuddets personale og barnets forældre om, hvordan vi, i fællesskab, kan løfte opgaven. Der vil jo også altid være en fremtid, hvor støttepædagogen ikke er der.

Derudover ligger der også nogle organisatoriske rammer for problematikken, og dermed også for arbejdet med at imødekomme problematikken. På samme vis som individet altid er i en kontekst, så er der altid nogle organisatoriske rammer i dagtilbud/dagpleje, der har betydning for problematikkens beståen. På baggrund af det, vil det formentlig ofte være relevant at drøfte problematikken løbende med ledelsen af dagtilbuddet eller dagplejepædagogen, som har indflydelse på dette niveau.

Kontrakt

Enhver støtteindsats indebærer en kontrakt, der skal udarbejdes i et samarbejde mellem personale, støttepædagog og forældre.

Kontrakten tager ligesom ansøgningen udgangspunkt i Mariagerfjord Dagtilbud og dagplejes vidensgrundlag, og den er bygget op om SMTTE-modellen.

I kontrakten har vi valgt DPU´en som et af de primære redskaber til at kortlægge barnets nærmeste udviklingszone, suppleret med en række spørgsmål, som I sammen med personalet og forældre skal forholde jer til i den proces, hvor I udarbejder kontrakten.

Kontraktprocessen er delt op i tre faser:

1. Indsamling af information
2. Analyse
3. Målsætning og aftaler.  

Løbende samarbejde

Det er et kriterium, at I løbende samarbejder om at nå de mål, som I i fællesskab har besluttet i kontrakten. Den inkluderende opgave kan kun løftes, hvis det sker gennem et samarbejde mellem forældre, dagtilbud/dagpleje og støttepædagog. Dvs. at I er forpligtede til at afsætte tid til jævnligt at mødes for at foretage delevalueringer af målene i kontrakten og for at justere den indsats, som I alle sammen udøver.

Evaluering

I evalueringen samler I op på hhv. effekten af indsatsen og hvilke erfaringer, I har fået i arbejdet med støtteindsatsen, hvad angår arbejdet ift. individ, kontekst og organisering.

I bliver blandt andet både bedt om at vurdere i hvilken grad, målet er opnået, ligesom I bliver bedt om at beskrive, hvorfor I vurderer dette. Evalueringen er både en proces, hvor I sammen skal lære af indsatsen, ligesom det er at stille skarpt på i, hvilken grad I er lykkes ift. de målsætninger, I havde sat jer. På den måde skulle evalueringen også gerne hjælpe jer til med tiden at få sat realistiske og opnåelige mål.

I evalueringen bliver I bedt om at tage stilling til, om I er lykkedes med indsatsens forskellige mål og i hvilken grad. På baggrund af dette bliver I ligeledes bedt om at tage stilling til, om dette har affødt nogle nye udfordringer, og om hvorvidt I vurderer, at indsatsen kan afsluttes. Dette bliver I bedt om at begrunde, hvorefter evalueringen, hvis I ikke mener, at indsatsen kan afsluttes, vil danne grundlag for en ny støtteansøgning.