Teater, Museer og Biografer


I Mariagerfjord Kommune er der masser af muligheder til dig, der vil en tur i teatret, gå på opdagelse på områdets mange museer eller se en god film i biografen.

Teater

Der er mange tilbud til teaterinteresserede borgere i Mariagerfjord Kommune. Her kan du se en liste over de teatre og teatertilbud, der modtager et årligt kommunalt driftstilskud.

Amatørteaterforeningen Fyrkatspillet opfører årligt en juleforestilling og Fyrkatspillet, der opføres i Vikingehuset ved Fyrkatborgen i Hobro. Læs mere om Fyrkatspillet. 


Bibliotekerne udbyder et antal offentlige forestillinger. Forestillingerne er tilpasset forskellige aldersgrupper mellem 2 og 10 år.  Læs mere på Mariagerfjordbibliotekernes hjemmeside eller på Kulturfjorden. 

Foreninger, forsamlingshuse, skoler m.v., der ønsker køb af professionelle forestillinger af børneteater og opsøgende teater kan, såfremt det foregår i samarbejde med kommunen, opnå 50% refusion, såfremt forestillingen er refusionsgodkendt. 
Kontakt Kultur og Fritid med henblik på den praktiske procedure. Læs mere om reglerne vedrørende Teaterrefusion.

Siden 2003 har kommunen haft sit eget professionelle egnsteater på kulturhavnen i Hobro. Teatret tilbyder egenproducerede forestillinger kombineret med udvalgte gæsteforestillinger. Teatret opfører årligt mindst en børneforestilling. Læs mere om Himmerlands Teater.


Teaterkredsen Mariagerfjord køber årligt et antal turneforestillinger, som vises rundt i kommunen. Læs mere om Teaterkredsen Mariagerfjord.

Museer

Kommunen har mange museumsenheder. De statsanerkendte museer er samlet i et samarbejde under Nordjyllands Historiske Museum. Desuden findes et Gasmuseum støttet af kommunen og gasbranchen. Danmarks Saltcenter i Mariager bidrager ligeledes til at synliggøre kommunens kulturarv. Mariagerfjord Kunstforening og Hobro Kunstsamling har løbende udstillingerne på Kunstetagerne i Hobro.
I de mindre lokalområder drives en række lokalhistoriske arkiver, som et resultat af et meget stort frivilligt engagement.

Danmarks Saltcenter er Nordens eneste oplevelsescenter for salt – og alt, hvad der har med salt at gøre. Her er masser af aktiviteter og mulighed for afslapning i ”Det Døde Hav”, et bassin med temperatur og saltindhold, som det rigtige Døde Hav. Saltcentret er beliggende på havnen i Mariager. Læs mere på Mariager Saltcenter
Gasmuseet ligger i det gamle Hobro Gasværk fra 1898, der er blevet ombygget til udstillinger og kulturhus. 

De gamle fabriksbygninger står i dag udadtil som, da der blev produceret gas på stedet. Indvendigt er de gamle fabrikshaller indrettet med forskellige udstillinger og aktiviteter, og er totalt renoverede med en fantastisk atmosfære og helt speciel stemning.

Med fokus på bæredygtighed er der også anlagt en Grøn Lund med 20 byhaver ved siden af Gasmuseet.

Læs meget mere alle de spændende tiltag og tilbud på Gasmuseets hjemmeside. 

Kunstetagerne Hobro er museum for moderne kunst og design indrettet i Bies gamle bryghus fra 1857. I de fire etager vises skiftende udstillinger med dansk og international samtidskunst. Museet har en stor kunstsamling, som indgår i de skiftende udstillinger. Hver sommer vises en omfattende udstilling med kunsthåndværk og design.

Læs mere om Kunstetagerne her.

Lokalarkiverne i Mariagerfjord Kommune er en sammenslutning af kommunens lokalhistoriske arkiver. De koordinerer arbejdet med områdets lokale historie og udveksler erfaringer. Læs mere om Lokalarkiverne Mariagerfjord her.
Nordjyllands Historiske Museum er et statsanerkendt museum, der varetager museumsdriften i Aalborg, Rebild og Mariagerfjord kommuner.


Nordjyllands Historiske Museum har følgende afdelinger i Mariagerfjord Kommune:

Vikingecenter Fyrkat

Cirkusmuseet i Rold 

Hadsund Egnssamling

Lystfartøjsmuseet

Hobro Museum

Havnø Mølle

Mariager Museum

Biografer

Mariagerfjord Kommune har 2 foreningsdrevne biografer. Begge biografer modtager kommunalt tilskud.

Filmteatret er beliggende centralt i den gamle teaterbygning på St. Torv i Hobro. Biografen rummer 2 biografsale. Læs mere om Filmteatret, se program og billetbestilling. 


Biografen viser også børnefilm organiseret af Hobro Børne- og Ungdomsfilmklub. Læs mere om børnefilmklubberne.

Bio 1+2 er hjemmehørende i Hadsund Kulturcenter, hvor der er indrettet en moderne biograf med 2 sale. Biografen drives af den selvejende institution Frikvarteret. Biograferne viser et bredt udsnit af de nyeste film. Der arrangeres bl.a. senior- og babybio, film for skoler og børnehaver m.v.

Læs mere om Hadsund Bio 1+2. 


Kontakt


Kultur- og Fritid


Opdateret 06.08.18    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?