Restaffald og manglende tømning
På "Dit affald" kan du se, hvilken affaldsordning der er registreret på din adresse, samt se hvilke dage du får tømt restaffald. Du kan også skrive til os, hvis du ikke har fået tømt din sæk eller beholder til restaffald, eller hvis din beholder ikke er sat på plads efter tømning.
Genbrugsbeholder
På "Dit affald" kan du se, hvilken genbrugsbeholder der er registreret på din adresse, samt se hvilke dage du får tømt din genbrugsbeholder. Du kan også skrive til os, hvis du ikke har fået tømt din genbrugsbeholder, eller hvis din beholder ikke er sat på plads efter tømning.
Ændring af affaldsordning
På "Dit affald" har du også mulighed for at bestille ekstra beholdere til restaffald og genbrug, ændre tømning for sommerhus samt søge dispensation for dagrenovationsordningen.
Det koster et ekspeditionsgebyr at få ændret på det tilmeldte på din adresse. Taksten fremgår af takstbladet.
Pas på din skraldemand
Pas på din skraldemand og sørg for at:
- lås låget på dine affaldsbeholdere. Dette er vigtigt for ellers går låget i stykker under tømning og skraldemanden undgår smittefare
- luk dine poser med restaffald forsvarligt med en dobbeltknude. Så undgår skraldemanden smittespredning og din beholder forbliver ren længere, hvormed risikoen for lugtgener og mider reduceres betydeligt
- Hold også afstand til din skraldemand for at undgå smitterisiko.
Bemærk at papir, småt pap, metal og plastik skal ligge løst i genbrugsbeholderen, af hensyn til den videre sortering.
Miljøkasse
På "Dit affald" kan du se, hvilke dage din miljøkasse bliver tømt. Du kan også skrive til os, hvis din miljøkasse ikke er blevet tømt.
Tilmeld sms- eller email notifikation
Du kan få en påmindelse pr. sms, email, eller begge dele dagen inden vi henter dit restaffald samt pap/papir og plast/metal. Du få også en notifikation, hvis der er bilnedbrud på affaldsbilen og tidspunktet for tømningen ændrer sig. Du kan tilmelde og afmelde dig sms eller mail påmindelsen via selvbetjeningsløsningen "Dit affald".
Sækkemærker
Du kan købe sækkemærker hos Borgerservice i Hadsund og Hobro, i Dagli 'Brugsen og Turistkontoret i Øster Hurup, samt Meny i Als.