Tilbud fra Sundhedsplejen og Tandplejen


Sundheds- og tandplejen følger barnets fysiske udvikling gennem folkeskolen og griber ind, hvis det er nødvendigt med et sundhedsmæssigt tiltag. Du kan læse mere om sundheds- og tandplejens tilbud her på siden.

Nødberedskab i tandplejen

Der er iværksat gradvis øget aktivitet i tandplejen, dog med fokus på de overordnede hensyn om at minimere risiko for smittespredning i forbindelse med epidemien med COVID-19s forløb i Danmark.

Husk altid kontakte os telefonisk eller på mail inden et eventuelt fremmøde.

Vi gennemgår alle journaler på patienter, som skulle være tilset inden udgangen af juni eller som i perioden skulle indkaldes til behandling. Vi kontakter de patienter, som har et behandlingsbehov, vi vurderer, ikke kan udsættes.

Tandplejen varetager et øget omfang af alle vanlige tandplejeindsatser, herunder prioriterede behandlinger, kontroller, forebyggelse og diagnostiske undersøgelser. Mindre ikke symptomgivende behandlinger vil fortsat blive udsat.

Da tandplejen følger vejledninger om at planlægge færre fremmøde-tider, vil der i den kommende periode være et lavere dagligt patientflow i klinikken end forud for epidemien. Dette vil give øget ventetid på regelmæssige undersøgelser.

Kontakt tandplejen

Tandplejen har telefontid 97 11 52 31 mandag - torsdag kl. 07.30-14.50 og fredag kl. 07.30-11.50. Udenfor denne tid kan tandplejen endvidere kontaktes på tandplejen@mariagerfjord.dk.

Husk altid at kontakte os telefonisk eller på mail inden et eventuelt fremmøde.

Nødbehandling

Skulle du få behov for hjælp, råd eller nødbehandling, er du velkommen til at ringe eller skrive til os på ovenstående tidspunkter og kontaktmuligheder.

Spørgsmål kan også stilles direkte til overtandlæge Kirstine Juhl Thuesen på kirth@mariagerfjord.dk eller mobil 29 79 71 40.

Tandpine, skader eller uheld: Kontakt Tandplejen hurtigst muligt.

Udenfor Tandplejens åbningstid kan du kontakte:

  • Privat praktiserende tandlæge.
  • Den Regionale Tandpinevagt på telefonnummer 70 20 02 55. Tidsbestilling mellem kl. 9-10 - åbent i weekender og helligdage.
  • Skadestuen Aalborg Sygehus hver dag mellem kl. 8-16. Helligdage døgnåbent. Telefonnummer 70 15 03 00.

Tandplejens tilbud til skolebørn

Regelmæssige eftersyn

Børn og unge indkaldes regelmæssigt til eftersyn i tandplejen. Der er 18 måneders intervaller mellem undersøgelserne. Det vil være ud fra en individuel vurdering, hvor mange besøg dit barn yderligere har behov for mellem undersøgelserne. Ekstra besøg kan handle om hjælp til tandbørstningen, regelmæssig forebyggelse, tandfrembrud som skal følges eller konkrete behandlinger som skal foretages.

Røntgen

Hvis vi skønner det nødvendigt for at lave en undersøgelse eller behandling, vil vi tage røntgenbilleder af dit barns tænder.

Lakforseglinger

Nogle børn har stor risiko for at få huller i kindtænderne. De børn får tilbud om lakforsegling af tyggefladerne først på 6-årstænderne og senere på 12-årstænderne. Forseglingen betyder, at der ikke så nemt kommer huller i tyggefladen.

Tandregulering

Vi ser på barnets tandstilling ved alle undersøgelser. Hvis vi finder noget, som kræver nærmere udredning, vil I få tilbudt en tid hos en af vores to specialtandlæger på klinikken i Hobro eller i Hadsund.

Specialtandlægen vurderer tandstillingen og tager stilling til, om tandreguleringsbehandling skal tilbydes. Der tages eventuelt røntgenbilleder, foto´s og/eller aftryk af tænderne.

Vi anbefaler tandregulering, hvis der er afvigelser, som på lang sigt betyder dårlig funktion af biddet.

Efter sundhedsstyrelsens visitationskriterier.

Hvis vi vurderer, der er behov for tandregulering, bliver der lavet en behandlingsplan, som bliver diskuteret med jer. Behandlingsmetode og det forventede samarbejde igennem forløbet bliver gennemgået inden eventuel opstart.

Efter afsluttet tandregulering er der en periode på et par år, hvor resultatet skal fastholdes og følges nøje. Der er tale om en fast holdetråd på bagsiden af tænderne og en skinne eller plade. Tænderne ændrer sig hele livet igennem. Selv om tandreguleringen er afsluttet med et godt resultat, vil man ofte se forandringer i tandstillingen i voksenalderen.

For at mindske forandringerne anbefaler vi at lade metaltråden bag fortænderne sidde livslangt. Den kommunale Tandplejes ansvar ophører, når man bliver 18 år. Bliver der behov for reparation af støttetråden herefter, udføres dette af en privat tandlæge og er for egen regning.

Vi vil gerne hjælpe

Er der problemer, har barnet slået sine tænder, eller er der noget, du er i tvivl om, er du altid velkomne til at bestille tid til besøg.

Tandplejen i Mariagerfjord Kommune har to klinikker

  • Den kommunale tandklink i Hobro, Skolegade 12, 9500 Hobro, 97 11 52 31
  • Den kommunale tandklinik i Hadsund, Stadionvej 9, 9560 Hadsund, 97 11 44 80

Man kan desuden vælge en privat klinik – hos de to nedenstående er det fortsat gratis for patienter:

  • Tandlægerne på Bankpladsen i Hadsund
  • Hobro Tandlæge Center, Adelgade 44, 9500 Hobro.

Pr. 01. 01. 2018 er det genindført, at de 0 til 15 årige kan vælge en privat tandlæge et andet sted, og ifølge gældende lovgivning selv må betale 35 % tandlægeregningen og Mariagerfjord Kommune betaler de resterende 65 %.

Bekendtgørelse om samtykke til behandling af børn og unge ved den kommunale tandpleje

Tandplejen kan uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver alene foretage undersøgelse uden brug af røntgen, give mundhygiejneinstruktion, foretage afpudsning og tandrensning.

Tandplejen kan på baggrund af et generelt, udtrykkeligt samtykke fra forældremyndighedens indehaver foretage røntgenundersøgelse og fluoridbehandlinger.

Vi ser gerne at børn og unge ved besøg i tandplejen har ledsagelse af forældre, kan dette ikke lade sig gøre, vil man blive kontaktet inden behandlinger eller andet foretages jævnfør ovenstående.

Syg, forkølelsessår eller lus

Af hensyn til andre patienter og vores personale, forbeholder vi os ret til at undlade behandling på patienter som har:

  • Feber og feberlignende symptomer
  • Svær hoste og ondt i halsen
  • Svær forkølelse og influenzalignende symptomer
  • Forkølelsessår (herpes)
  • Andre sygdomme som kan smitte andre patienter og vores personale
  • Lus

Det kan være en god idé at ringe til klinikken, hvis man er i tvivl, om man skal komme eller i stedet bør flytte sin aftale. 

Tandpine, skader eller uheld

Kontakt Tandplejen hurtigst muligt i Tandplejens åbningstid. Klinikkernes telefoner er åbne alle hverdage kl. 7.30-12.00 og 13.00-14.00. Telefonnummeret er i Hobro 97 11 52 31 og Hadsund 97 11 44 80. På telefonsvareren opgives yderligere information i tilfælde af, at tandklinikkerne har lukket.

Udenfor Tandplejens åbningstid kan du kontakte:

  • Privat praktiserende tandlæge.
  • Den Regionale Tandpinevagt på telefonnummer 70 20 02 55. Tidsbestilling mellem kl. 9-10 - åbent i weekender og helligdage.
  • Skadestuen Aalborg Sygehus hver dag mellem kl. 8-16. Helligdage døgnåbent. Telefonnummer 70 15 03 00.

Sundhedsplejens tilbud til skolebørn

Alle skoler har tilknyttet en sundhedsplejerske. Det er forskelligt, hvor ofte skolesundhedsplejersken er på de forskellige skoler, da det afhænger af skolens størrelse. 

Skolesundhedsplejersken har tavshedspligt.

Sundhedssamtaler og undersøgelser

Børnehaveklassen: Indskolingsundersøgelse (forældrene er inviteret med)

1. klasse: Panda Sund. Klasseundervisning om sund kost, motion m.m. (2 x 3 lektioner) 

4. eller 5. klasse: Pubertetsundervisning 

5. klasse: Individuel sundhedssamtale "sundhed med prikker" samt højde, vægt og synsprøve

8. klasse: Udskolingsundersøgelse

8. klasse: Undervisning "SundSex" i samarbejde med Sexualisterne (UngtilUng samtaler)

Skolesundhedsplejersken på dit barns skole deltager med jævne mellemrum i de aktiviteter, der foregår på skolen, som har emnet: sundhed og trivsel.

Behovssamtaler

Har dit barn behov for en ekstra sundhedssamtale eller en kontrol af syn, vægt eller lignende, vil du få besked herom. Du har også mulighed for at kontakte sundhedsplejersken, hvis du mener, at hun skal tale med dit barn eller du har brug for råd og vejledning. 

Har dit barn problemer med overvægt?

Vi deltager i projekterne Så Letter Vi og NORDLET - se mere her eller kontakt skolesundhedsplejersken. 

Har dit barn været på Julemærkehjemmet i Hobro, er der mulighed for en ekstra opfølgning i forhold til vægt og trivsel. Julemærkehjemmet orienterer dig om vores samarbejde. 
 

Læs om Sundhedsplejens generelle tilbud til børnefamilier.

Kontakt


Familie


Kommunal Tandpleje

  •  Skolegade 12 9500 Hobro
  •  97115231

  Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?