Ny Blaakilde


Projektgrund ved fjord, skov og by udbydes til salg.

Ny Blaakilde

Er du developer eller byggematador, så kan du godt begynde at finde regnemaskinen frem og spidse blyanten. Mariagerfjord Kommune sætter en uhyre attraktiv projektgrund til salg, som ligger midt i Hobro, lige i vandkanten og med Østerskoven i baghaven. 

Der er tale om en unik projektgrund på 11.907 m2, der er del af Ny Blåkilde-projektet, som den internationalt anerkendte arkitekt og byplanlægger Jan Gehl har sat stregerne til. Hans tanker har haft stor betydning for udviklingen af bæredygtige bymiljøer i hele verden.

Projektområdet bliver en helt ny bydel, der tager udgangspunkt i Jan Gehls vision om en moderne landsby tæt på både skoven, fjorden og midtbyen. 

Grunden er et del af et større sammenhængende område som kommer til at rumme et attraktiv stisystem, fællesområder og et torv med offentligt adgang.

Området er omfattet af lokalplan nummer 151/2020 og kan rumme cirka 60 attraktive boliger.

I 'Bilag 8 - Salgskort' kan du se en plan over udvalgte skelpunkter. Der er sat pæle med numre op, så det er til at finde rundt på arealet.

Ønsker du at byde på grunden, skal du sende dit bud til Inge-Lene Ebdrup på ingj1@mariagerfjord.dk.

 

Kontakt


Inge-Lene Ebdrup Jensen

Center for Byråd, Personale og Strategi

  •  24490639
  •