Ny leder af PPR i Mariagerfjord Kommune


Nyhed publiceret 01. november 2021

1. december 2021 tiltræder Rune Pedersen stillingen som leder af PPR i Mariagerfjord Kommune

Billedtekst: Rune Pedersen leder af PPR Mariagerfjord Kommune.

- Det er en yderst kompetent leder, vi får i Rune og jeg ser meget frem til samarbejdet, fortæller familie- og handicapchef i Mariagerfjord Kommune, Kit Borup.

Hun fortæller, at valget blandt andet faldt på Rune på grund af hans tværfaglige erfaring fra både PPR og det specialiserede familieområde.- Der venter spændende opgaver med at implementere anbefalinger fra vores analyse af det specialiserede område. Runes konstante fokus på børnene og det inddragende samarbejde med ledere og medarbejdere på dagtilbuds- og skoleområdet gør, at jeg er sikker på, vi går en spændende fremtid i møde, slutter Kit Borup.

- Jeg ser meget frem til at starte i Mariagerfjord Kommune og er rigtig glad for, at valget faldt på mig. Mest af alt findes der for mig ikke noget, der er mere motiverende at arbejde med end børn og unges udvikling og trivsel i et tæt samarbejde med dygtige og engagerede fagpersoner, forskellige samarbejdspartnere og børnene/familierne selv, fortæller Rune Pedersen.

Yderligere oplysninger

Rune Pedersen er oprindelig uddannet pædagog og har siden taget lederkurser. Han kommer fra en stilling som afdelingsleder ved PPR i Aalborg og har tidligere været leder ved Ungehuset Nord og Jammerbugtens Børne- og Familiecenter.

Rune bor i Aalborg sammen med sin kæreste, datter og to bonusbørn.

Kontaktinformation

Kit Borup, familie- og handicapchef i Mariagerfjord Kommune, tlf. 29 23 79 38
Rune Pedersen, tlf. 20 58 10 86

Opdateret 05.11.21    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?