Puljer og Fonde


Her kan du læse mere om puljer og fonde med relevans for landsbyerne.

Fundraising



Fundraising handler om at skaffe midler til nye udviklingstiltag i fx et lokalområde eller en sportsklub. Det kan være rekreative eller humanitære aktiviteter eller det kan være byfornyelse og landsbyudvikling.


Fundraising handler ikke kun om at skrive ansøgninger. Fundraising er også at planlægge, hvordan man skaffer midler i år, til næste år og næste år igen. Man behøver ikke være professionel for at fundraise, men det kræver et godt forarbejde, tid og en rigtig god projektidé for at få økonomisk støtte fra de mange private fonde og offentlige puljer, der findes.


Mariagerfjord Kommune har oprettet et abonnement på Foreningsguiden - Foreningstilskud.dk, som gælder for alle foreninger i Mariagerfjord Kommune. Foreningsguiden er et fundraisingværktøj og indeholder bl.a. en tilskudsdatabase, hvor man kan søge efter puljer og fonde, abonnere på nyhedsbreve med relevant info om fundraising, søge efter samarbejdspartnere m.m.

Du kan via dette link oprette dig som bruger på Foreningstilskud.dk.

Opdateret 14.08.17    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?