Dagsorden og referater

Én indgang til sygeplejen startede op i maj 2019. Baggrunden for reorganiseringen var at imødekomme en del af de udfordringer, som forventligt kommer til at presse sygeplejen fremadrettet. Det er både en større opgaveglidning, øgede krav om varetagelse af mere specialiserede ydelser, samt et økonomisk pres i forhold til den kommunale medfinanisering.På den baggrund blev det besluttet at etablere et koordinerende team i sygeplejen.

Formålet med etablering af Én indgang til Sygeplejen var følgende:

• Have én samlet sygepleje med ens serviceniveau
• Harmonisere tidsforbruget på tværs af grupperne til de forskellige indsatser
• Øge tilgængelighed for alle borgere og samarbejdspartnere - internt såvel som eksternt
• Sikre mere optimal udnyttelse af de faglige og økonomiske ressourcer
• Øge tilfredsheden hos borgere og pårørende.
• Skabe et øget rum til sparring og understøtte det gode arbejdsmiljø

 

Tidligere har sygeplejen været selvvisiterende. Det vil sige, at alle sygeplejersker selv har visiteret de borgere, de har behandlet. Med Én indgang til Sygeplejen blev det lavet om, så sygeplejerskerne ikke længere selv skulle visitere ydelserne, men i stedet kunne få mere tid ude ved borgerne uden at blive afbrudt i deres arbejde.

Én indgang til sygeplejen har tidligere på året været drøftet på Kommunalt Lægeligt Udvalg, som er kommunens samarbejdsudvalg med de praktiserende læger. Her blev det tilkendegivet fra lægerne, at de generelt oplever en øget tilgængelighed til sygeplejen efter indførelsen af Én indgang.

I sygeplejen pågår et kontinuerligt arbejde i forhold til at vurdere, om sygeplejen har det rigtige setup, om der skal foretages ændringer og om der er noget, der kan gøres anderledes eller bedre. Det sker i samspil med ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere. Områdeleder for Sygeplejen Stine Norlén samt tillidsrepræsentant for sygeplejen Ann Erikke Sølgaard Espersen deltager under behandling af punktet og vil fortælle om de erfaringer og oplevelser, der på nuværende tidspunkt er i forhold til Én indgang til sygeplejen.

Praksisplanudvalget i Nordjylland består af politiske repræsentanter fra PLO Nordjylland, Region Nordjylland og kommunale repræsentanter udpeget via KKR Nordjylland. Praksisplanudvalget udarbejder i hver valgperiode en praksisplan for almen praksis. Efter en proces, hvor planen har været i høring hos bl.a. de nordjyske kommuner og til rådgivning hos Sundhedsstyrelsen, godkendte Praksisplanudvalget den 10. december 2020, at en ny nordjysk praksisplan for almen praksis sendes til godkendelse hos de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland og PLO Nordjylland.

Praksisplanen er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger med henblik på at understøtte almen praksis’ rolle i det samlede sundhedsvæsen. Praksisplanen skal medvirke til at sikre et velfungerende og nært samarbejde mellem kommuner, region og almen praksis, for i fællesskab at håndtere de udfordringer og opgaver, som sundhedsvæsenet står overfor. Det drejer sig bl.a. om, at der bliver flere ældre borgere og borgere med kroniske sygdomme, der stilles krav og forventninger fra borgerne til kvaliteten i sundhedsvæsenet, og der opstår hele tiden nye teknologiske muligheder. Derudover skal praksisplanen bidrage til at sikre, at den nødvendige lægedækning er til stede i alle regionens områder.

Praksisplanens vision og særlige målgrupper

Den fælles vision for både den gældende Sundhedsaftale og praksisplanen er, at:

"Nordjyderne bliver sundere og oplever et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, der er til for dem."

På grund af den tætte sammenhæng mellem praksisplanen og Sundhedsaftalen, har praksisplanen særlig fokus på samme målgrupper som Sundhedsaftalen:

• Børn og unge med særlige udfordringer
• Borgere med psykisk sygdom
• Borgere med kroniske sygdomme og/eller komplekse problemstillinger

 

Praksisplanens 5 pejlemærker

Praksisplanen indeholder 5 pejlemærker med tilhørende målsætninger:

1. Styrke nære relationer: Pejlemærket handler bl.a. om at skabe tydelighed om behandlingsansvaret ved sektorovergange, og styrke kendskab og kommunikation mellem almen praksis og øvrige dele af sundhedsvæsenet. Under pejlemærket behandles bl.a. opgaveoverdragelse, kommunalt-lægelige udvalg (KLU) og brug af digitale muligheder i almen praksis.

2. Sikre målrettede indsatser til de patienter, der har størst behov: Pejlemærket indeholder en beskrivelse af, hvordan der sikres målrettede indsatser til de patienter, der har størst behov. Konkret behandler pejlemærket bl.a. identifikation af børn og unge med trivselsudfordringer, forbedret kommunikation mellem almen praksis, kommuner (herunder PPR) og psykiatri, mere sammenhængende forløb for borgere med kroniske sygdomme, og et mål om øget brug af opfølgende hjemmebesøg.

3. Udvikle og fastholde den faglige kvalitet: Pejlemærket indeholder en beskrivelse af, hvordan den faglige kvalitet i almen praksis udvikles. Det omhandler bl.a. patientinddragelse, kvalitetsudvikling i almen praksis’ kvalitetsklynger, samt samarbejde om forbedret medicinhåndtering (herunder optimering af brug af Det Fælles Medicinkort og dosisdispensering).

4. Sikre hurtigere og nemmere adgang til almen praksis for borgeren: Pejlemærket omhandler arbejdet for at sikre borgerne en god og lige tilgængelighed til almen praksis. Det gælder både fysisk, telefonisk og elektronisk tilgængelighed, samt afprøvning og udbredelse af digitale løsninger for at fremme tilgængeligheden.

5. Styrke proaktivt samarbejde om lægedækningen: Pejlemærket beskriver, hvordan almen praksis, kommuner og region vil samarbejde om at sikre nordjyderne en god lægedækning. Pejlemærket beskriver, hvordan der i fællesskab arbejdes for at sikre tilstrækkelig kapacitet i almen praksis i hele regionen på både kortere og længere sigt, herunder inddeling af regionen i lægedækningsområder samt rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger.

Som en del af praksisplanen er der udviklet kommuneprofiler, som er et vejledende redskab i forbindelse med at sikre lægedækning. Hver kommuneprofil indeholder bl.a. en vurdering af lægedækning og den fremtidige lægedækningsstruktur i den enkelte kommune. Derudover indeholder praksisplanen en model for styring af kapaciteten i almen praksis i Nordjylland. Modellen er godkendt i regionen ultimo januar og er trådt i kraft, men den indgår i planen som bilag. Modellen indebærer bl.a., at Praksisplanudvalget, med bemærkninger fra kommunerne, hvert kvartal tager stilling til behovet for lægekapacitet i de enkelte lægedækningsområder. Vurderingen sker ud fra to hovedparametre (patienter pr. kapacitet og praksis med åben/lukket for tilgang) samt ved behov en række supplerende parametre.

Den videre proces

Efter godkendelse af planen hos de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland og PLO Nordjylland, træder planen i kraft snarest muligt derefter. I løbet af planperioden vil der som beskrevet i planen blive arbejdet med konkretisering, implementering og opfølgning på planens målsætninger; dette vil bl.a. indebære politiske dialogmøder med kommunale politikere fra de enkelte kommuner.

Regionen ønsker, at der i 2020 skal udarbejdes en Profilplan med klare profiler for regionens hospitaler frem mod overgangen til og ibrugtagning af Ny Aalborg Universitetshospital (NAU). På den baggrund har regionen inviteret alle politiske klynger til en række profilmøder, hvor formålet er at få perspektiver på og ideer til det pågående arbejde med henblik på inspiration til og udvikling af materialet i samklang med samarbejdsparters ønsker og forventninger til hospitalernes opgavevaretagelse. På baggrund af profilmødet, blev det besluttet at den endelige profilplan sendes i høring i kommunerne.

Profilarbejdet udspringer af Region Nordjyllands Budget 2020, hvor det beskrives, at der skal udarbejdes profiler for de enkelte hospitalsmatrikler. Det overordnede formål med profilarbejdet er altså, at der udarbejdes klare profiler for regionens hospitaler – Hvor er de i dag, og i hvilken retning skal de udvikle sig i de kommende år. Profilerne for regionens hospitaler skal således danne en ramme for den generelle faglige udvikling af hospitalerne og opsætte generelle, fælles præmisser for denne udvikling. Et særligt fokus i udviklingen af hospitalerne er udviklingen af deres roller som udadvendte hospitaler. Derudover er et særligt fokus hospitalernes rolle i udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tæt på borgerne i samarbejde med kommuner og almen praksis.  

Arbejdet baserer sig på den eksisterende hospitalsstruktur i Region Nordjylland og vil derfor ikke omfatte overvejelser, forslag eller planer omkring større strukturelle ændringer til den nuværende struktur på regionens hospitaler. Det vil sige, at der ikke skal lukkes matrikler. Samtidig er det ikke forventningen, at der skal ændres i antallet af sengepladser. Der vil i stedet blive kigget ind på, om der er behov for at omfordele antallet af pladser.

Hobro sygehus

I Mariagerfjord Kommune er der en matrikel, som er særligt relevant i arbejdet med profilplanen, nemlig Hobro sygehus.

Hobro sygehus rummer i dag følgende hovedfunktioner:

• AMA, modtagelse af lægevisiterede, akutte, medicinske patienter
• Skadeklinik
• Medicinske ambulatorier
• Medicinske sengeafsnit
• Rehabilitering
• Planlagt organkirurgi

 

Derudover har Hobro sygehus også en ambulant satellit psykiatri funktion, som hører under Klinik Psykiatri Syd.

Her varetages følgende funktioner:

• Ambulatiorium for psykoser
• Opsøgende psykoseteam (unge med skizofreni)
• Enhed for selvmordsforebyggelse

 

Den præhospitale virksomhed er det tredje ben, som er interessant i forhold til udviklingen af Hobro Sygehus.

Målsætninger for udvikling af Hobro Sygehus

I forhold til det dagkirurgiske afsnit på Hobro Sygehus er det fortsat ambitionen, at der skal være dagkirurgiske patienter. Afsnittet skal være en fleksibel funktion, hvor kapaciteten kan udvides og tilpasses efter det aktuelle behov.

For så vidt angår det medicinske afsnit er målet, at patienterne kan modtage et tilbud med tværfaglige undersøgelser og behandling af flere symptomer og sygdomme – samme dag under samme tag. Der vil være mulighed for indlæggelse – og der pågår for nuværende et arbejde med at præcisere, hvilke patienttyper, der kunne have gavn af indlæggelse i generel intern medicinsk afdeling i Hobro frem for på specialiseret afdeling i Aalborg. Som et alternativ til indlæggelse tilbydes sub-akutte tider.

Regionen har et ønske om, at den præhospitale virksomhed skal spille en større rolle i det nære sundhedsvæsen. Der er blandt andet et ønske om at bruge paramedicinere på anden vis, hvilket er blevet muligt efter man har hjemtaget akutlæge, paramedicinere og akutbiler pr. 1. januar 2020. Samtidig kan den præhospitale virksomhed være øjne og ører for almen praksis eller bidrage med kompetencer i akutte kommunale patientforløb.

Under covid-19 har 8 ud af 10 patienter for eksempel kunne undgå en indlæggelse ved at bruge den præhospitale virksmhed som udskudt visitation. Den præhospitale virksomhed har den ledige kapacitet til at understøtte det kommunale arbejde.

Samarbejde mellem Hobro og Farsø på det medicinske område

Målet for Regionen er, at der i de kommende år vil blive etableret et tættere samarbejde mellem de medicinske funktioner i Hobro og Farsø.

Ved udflytning til NAU styrkes de højtspecialiserede og monofaglige funktioner i Aalborg. Udredning og kontrol af patienter med multisygdom eller uspecifikke symptomer kan dog være vanskeligt at planlægge på de specialiserede afdelinger. Det forventes derfor at være opgaver, som med fordel kan varetages i Hobro og Farsø.

De praktiserende læger har også udtrykt ønske om, at der etableres mulighed for let tilgængelig specialistrådgivning til udredning af patienter uden veldefinerede symptomer. Patienter, der har brug for en bred intern medicinsk vurdering. Derudover er der et ønske om mulighed for lokal kontrol for patienter med kroniske sygdomme (f.eks. KOL, diabetes og inflammatoriske sygdomme).

På den baggrund ønsker regionen at kigge nærmere ind på de udgående ambulatorier i forhold til hvor der er behov for at understøtte patientforløbene. Ambitionen er at styrke robustheden i de lokale tilbud i samarbejde med de praktikserende læger og kommuner og sikre bedre muligheder for lettilgængelig specialistrådgivning for praktiserende læger.

Den lokale lægestab og gensidige relationer spiller en stor rolle for indholdet i de nuværende tilbud. For at sikre robuste funktioner skal der være en fast tilknyttet stab. Derudover kan der tilføres andre relevante kompetencer enten via samarbejde mellem matriklerne eller ved udetjeneste fra Aalborg.

Det kan f.eks. være:

• Diagnostisk Center: Behov for at supplere med kompetencer inden for hæmatologi og infektionsmedicin
• DVT-ambulatoriet: Samarbejde med kardiolog
• Center for Multisygdom: Behov for at supplere med kompetencer inden for diabetes og reumatologi
• Der er allerede igangsat samarbejde ved f.eks. Fælles lægekonference to gange om ugen, tværfaglig konference en gang om måneden med gennemgang af interessante patientcases, multisygdomsambulatorium med koordinering af individuelle forløb på tværs af matriklerne)

  

Vedlagt er høringsbrev fra Regionen, Profilplanen, Fællessvar fra Klynge Syd samt udkast til høringssvar fra Mariagerfjord Kommune.

I processen om at styrke koordineringen af sagsbehandlingen for de borgere, som får hjælp fra flere af kommunens fagenheder, er fire fagenheder involveret: Arbejdsmarked og Uddannelse, Handicap, Familie og Sundhed. Målet med indsatsen er:

• at borgeren oplever sig hjulpet og mærker
• at indsatsen fra de forskellige fagenheder i højere grad er koordineret og afstemt, så den giver mening for borgeren og hjælper med en udvikling i en retning af at få det bedre og en højere grad af selvmestring for borgeren.

 

Økonomiudvalget er på mødet den 10. februar blevet orienteret om resultaterne af den intensive udviklingsfase hen over efteråret, som er sket siden den sidste orientering af Økonomiudvalget den 19. august 2020. Projektgruppen har arbejdet intensivt med afsæt i pointerne fra analysen af ca. 35 udvalgte borgeres sager samt fem borgerinterview, som Marselisborg Consulting udarbejdede i den indledende fase. Analysen har givet et solidt udgangspunkt for, hvordan og i hvilke typer af borgersager vi både vil kunne forbedre borgernes oplevelse, og samtidig øge effektiviteten i opgaveløsningen ved at sammentænke indsatsen på tværs af fagenhederne.

Udviklingsfasen

I løbet af perioden august til november 2020 har der været afholdt to udviklingseminare og to arbejds- og kvalificeringsmøder i projektgruppen. Projektgruppen har arbejdet med stort engagement og nået frem til en model for, hvordan vi i sagsbehandlingen fremover vil koordinere og samarbejde på tværs af fagenheder i kommunen med borgeren i centrum.

Modellen for tværfaglig koordination og samarbejde bygger på en vision og faglige principper, som fokuserer på:

• mødet med borgeren - hvordan vi koordinerer og samarbejder med borgeren
• koordination og samarbejde mellem fagpersoner - hvornår vi koordinerer og samarbejder mellem fagenheder, og hvem der er ansvarlige i processen

 

Vi skal koordinere om de borger, hvor der er et behov. For de borgere er der forskellige niveauer at foretage koordination og samarbejde ud fra – fra den grundlæggende almindelige afstemning og koordination til de mere komplicerede sagsforløb, som kræver tæt koordination og samarbejde om mål, indsatser og planer for borgeren. Det er i modellen illustreret og beskrevet ud fra tre niveauer for koordination og samarbejde. De kan ses som en trappemodel, hvor graden af kompleksitet i borgerens sager bestemmer behovet for tværfaglig koordination og samarbejde og dermed, hvilket trin sagsbehandlerne vælger i modellen – jo større behov, des højere trin på trappen. Hvilket trin, der koordineres og samarbejdes ud fra afgøres ud fra en række vurderingsparametre.



På de øverste to trin i modellen stiger kompleksiteten i borgerens sager, hvilket kræver en fast struktur for koordination og samarbejde. Hvilket trin afgøres ud fra vurderingsparametre som fx ud fra antallet af borgerens sager, kompleksiteten i borgerens sager og hvorvidt borgeren selv er i stand til at koordinere mellem de forskellige faglige kontaktpersoner. På næstøverste trin i modellen systematiseres samarbejdet omkring Tværfaglige koordinations- og samarbejdsmøder. Her samles borgeren regelmæssigt med de fagpersoner, som er tilknyttet borgeren, for at fastsætte fælles mål, koordinere indsatser og planer. Til de møder udvælges en koordinerende sagsbehandler (myndighedsperson) med ansvar for samarbejdsmødet og den fælles plan.

Det  højeste trin i modellen kræver én samlet sagsbehandling for borgere og familier med særlig komplekse problemstillinger. Familiemedlemmerne er kendetegnet ved at have komplekse, sammenfaldende og sammenhængende udfordringer på tværs af fagenhederne i kommunen. I de tilfælde er én samlet og koordineret indsats nødvendigt for at hjælpe og støtte borgerne bedst muligt i deres udvikling. Det forventes at handle om ca. 20-30 familier i den målgruppe, som det af flere grunde er vigtigt og relevant at beskæftige sig med, blandt andet, fordi det er vigtigt at understøtte denne gruppe af borgere med en helhedsorienteret sagsbehandling for at yde den bedste støtte til de borgere, men også fordi denne gruppe er udgiftstung.

Til at varetage den samlede sagsbehandling nedsættes et tværorganisatorisk team af sagsbehandlere med samlet myndighedsansvar. Det betyder, familien får én sagsbehandler, som har det samlede ansvar for familiens mål og planer. Teamet samles organisatorisk, og vil løse opgaven i et tæt samspil med de nuværende fagenheder. Teammedlemmerne vil samtidig fortsætte med at løse opgaver for de enkelete fagenheder, så viden og relationer til de specialiserede opgaver fastholdes.

Det nye i modellen for tværfaglig koordination og samarbejde

Der koordineres og samarbejdes allerede i dag mellem afdelinger og fagenheder. Modellen her indeholder en række tiltag og elementer, som ligger ud over den koordination og samarbejde, der eksisterer i dag. Det nye i modellen skitseres i følgende fire punkter:

1. En fast struktur og ramme for den tværfaglige koordination og samarbejde

Med modellen får vi en overordnet ramme for, hvordan vi fremover koordinerer og samarbejder med borgeren i centrum og mellem fagenheder i kommunen. Modellen er bygget op omkring en systematisk tilgang, som indfanger flere niveauer af koordination og samarbejde – fra det grundlæggende niveau til det fuldt ud komplekse niveau med behov for en fast struktur.

2. En fælles og koordineret plan for borgeren

Som noget nyt følger også en overordnet og fælles plan for borgeren i de tilfælde, hvor der er behov for tværfaglig koordination og samarbejde mellem fagenheder (de to øverste niveauer i modellen). En fælles plan giver borgeren overblik over kontaktpersoner og forløb. Det er samtidig med til at sikre en sammenhæng i borgerens mål, indsatser og forløb, så det giver mening for borgeren.  

3. Borgerinddragelse og afsæt i borgerens behov

Det er en central del af modellen, at borgeren får en større stemme i sit eget forløb og i højere grad inddrages i den løbende koordination. Samtidig tager koordination og samarbejde omkring borgeren afsæt i borgerens behov og ønsker. Det gælder således, at vi afholder møder og koordinerer sammen med borgeren, og at vi afholder møder fysisk andre steder end på de respektive rådhus, hvis det giver mening, og borgeren ønsker det.

4. Digital understøttelse af tværfaglig koordination og samarbejde

Yderligere vil den koordinerede sagsbehandling fremover blive understøttet af to nye digitale løsninger, KMD Nova Link og LetDialog. Med KMD Nova Link bliver det blandt andet muligt at skabe et digitalt overblik over borgerens kontaktpersoner og indsatser på tværs af fagenheder i kommunen. Systemet tilbyder samtidig en digital platform med mulighed for at arbejde med fælles planer for borgeren, hvilket understøtter en helhedsorienteret indsat for borgeren. Via en App kan dette overblik også deles med borgeren. LetDialog tilbyder et lukket dialogforum mellem borgeren og tilknyttede fagpersoner, hvor fagpersonerne (både myndighed og udfører) kan kommunikere direkte med og omkring borgeren. LetDialog kan understøtte samarbejdet og den løbende dialog med borgeren mellem møder.

Implementeringsfase

For at indarbejde denne kulturændring i organisationen er der planlagt et kompetenceforløb over to dage for de ledere og medarbejdere i organisationen, der hjælper og understøtter borgere med flere forløb og indsatser hos kommunen. Deltagerne introduceres for den tværfaglige koordinations- og samarbejdsmodel, principperne bag, og hvad man som medarbejder konkret gør.

Sideløbende er der også en proces i gang for, hvordan KMD Nova Link integreres med kommunens øvrige relevante fagsystemer, og hvordan KMD rulles ud i organisationen med uddannelse af superbrugere, så den digitale løsning er klar og kan understøtte de nye arbejdsgange om tværfaglig koordination og samarbejde.

Styregruppen har besluttet at udskyde kompetenceforløbet til efter påske på grund af udviklingen i Corona smitten og medfølgende restriktioner. Hvis det fortsat ikke er muligt at møde fysisk frem på det tidspunkt, vil det blive gennemført virtuelt.

Kulturændring

Det vil tage tid at indarbejde den kulturforandring, der er forbundet med de nye rammer og strukturer i modellen.

For at lederne kan følge med i, om modellens rammer og systematik bliver indarbejdet i den daglige sagsbehandling, bliver der som en del af det eksisterende ledelsestilsyn på afdelingsniveau indarbejdet tilsyn med antal afholdte samarbejdsmøder og antal fælles planer på medarbejder- såvel som på teamniveau. Begge disse parametre er en del af det næst højeste niveau for tværfaglig koordination og samarbejde i modellen. Om et år skal vi derfor kunne se, at der bliver afholdt samarbejdsmøder og bliver udarbejdet fælles mål og fælles planer for de borgere, hvor det er relevant. Det er med til at give faktuelle data på, om de forskellige niveauer i modellen bliver brugt. Som supplement til de data, skal der halvårligt foretages ti observationer af samarbejdsmøder for at få mere kvalitativ indblik i, hvordan samarbejdsmøderne forløber, borgerne inddrages, og hvordan der arbejdes med at sikre og koordinere en fælles plan sammen med borgeren.

Som en sidste del af implementeringen og tilpasning af modellen vil der efter sommerferien være observation på nogle af samarbejdsmøderne og interview af de medarbejdere og borgere, der deltager. Målet hermed er at blive klogere på deres oplevelse af, hvordan samarbejdsmøderne fungerer og eventuelle behov for at justere modellen.

Vesthimmerlands kommune, Mariagerfjord kommune og Rebild kommune har fra starten af 2020 indgået et nyt samarbejde om voksenspecialundervisningsområdet med Vesthimmerlands kommune som driftsherre og CKU som udfører.

Den nye aftale bygger på en takstmodel som erstatning for den tidligere rammemodel, hvor Mariagerfjord kommune og Vesthimmerlands kommune hver bidrog med 3.060.470 kr. I forbindelse med overgang til takstmodellen er der indbygget en underskudgaranti i 2020 og 2021 på 4.200.000 kr. i omsætning, som ikke er blevet aktiveret.

Der er i forbindelse med samarbejdsaftalen på kompenserende specialundervisningsområdet udarbejdet et ydelseskatalog, som de tre samarbejdskommuners visitatorer bestiller ydelserne efter hos CKU Himmerland. Der er i løbet af 2020 blevet udarbejdet et nyt ydelseskatalog gældende fra 1. januar 2021 med en mere udførlig beskrivelse af, hvilke ydelser kommunerne kan forvente leveret af CKU Himmerland.

CKU Himmerland har samlet solgt ydelser for kr. 5.247.224 med følgende fordeling: Vesthimmerlands Kommune kr. 1.662.451, Mariagerfjord Kommune kr. 2.734.420 og Rebild Kommune kr. 850.353. Opgaverne har bestået af råd, vejledning, udredning, undervisning og administration.

Der er 97 borgere fra Vesthimmerlands Kommune, 148 borgere fra Mariagerfjord Kommune og 45 borgere fra Rebild Kommune, som har modtaget kompenserende undervisning i 2020. Undervisningen fra CKU til de tre kommuner er fordelt mellem borgere med erhvervede hjerneskader (sproglige vanskeligheder og kognitive vanskeligheder), sindslidelse, stemmevanskeligheder, Parkinsons/sklerose og begyndende demens. Det drejer sig bl.a. om udredning, tests og ressourcebeskrivelse, tale- og stemme-undervisning, undervisning i kompenserende strategier og kompenserende hjælpemidler m.m.

I slutningen af 2020 har Mariagerfjord Kommune fastansat en visitator til området, der skal forestå dialog med borgerne, afgørelser og opfølgninger på de mål, der er fastlagt sammen med borgeren.

I Seniorrådets årsberetning for 2020 er rådets arbejde i løbet af året nærmere beskrevet.

Årsberetningen er vedlagt som bilag.

Hjemmeboende borgere, der modtager hjemmehjælp, har siden 1. januar 2003 haft frit valg af leverandør. Der er i dag en række private aktører på markedet, der leverer personlig pleje, praktisk hjælp eller madservice til hjemmeboende borgere efter Servicelovens § 83 (hjemmehjælp).

Servicelovens § 91 fastslår, at kommunerne er forpligtet til at tilvejebringe et frit valg af leverandør af hjemmehjælp. Det frie leverandørvalg gælder imidlertid kun for borgere i eget hjem. Beboere på plejehjem, lejere i plejeboligbebyggelser og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger har ikke frit valg af leverandører, jf. servicelovens § 93.

Ultimo anno udregner økonomiafdelingen en Budget timepris der afspejler det forventede omkostningsniveau for det kommende år. Timeprisen bruges til den månedlig afregning ift. de timer den interne og eksterne leverandør af hjemmepleje leverer hos borgerne. I forbindelse med regnskabsafslutningen udregner økonomiafdelingen en Regnskabs timepris, på baggrund af det faktiske omkostningsniveau. Efterfølgende reguleres for differencen ml. Budget - og Regnskabs timeprisen ift. leverandøren.

Den interne timepris indeholder primært, den forventede lønomkostning til plejepersonalet ift. til det forventede timeforbrug hos borgerne. Den eksterne timepris indeholder tillige en række indirekte omkostninger; løn til ledelse og administration, husleje, forsikringer, uddannelse, beklædning, transport omkostninger, IT, etc.

Alle kommuner er forpligtede til at udarbejde kvalitetsstandarder, der skal indeholde generel serviceinformation om, hvilke ydelser borgerne kan modtage ved behov for hjælp. Kvalitetsstandarderne skal samtidig indeholde en beskrivelse af det serviceniveau, som kommunen har fastsat.

Kvalitetsstandarderne revideres en gang årligt med henblik på at gennemgå det fastlagte serviceniveau på baggrund af kommunalpolitiske beslutninger om serviceniveau og lovændringer. Derudover er der ved den årlige gennemgang fokus på, om der i løbet af året er indført nye tilbud eller ændringer i medfør af lovgivning, der skal tilføjes i kvalitetsstandarderne.

Der er i efteråret 2020 foretaget en gennemgang af kvalitetsstandarderne på sundheds- og ældreområdet med henblik på at gennemføre nødvendige justeringer i 2021-udgaven.

Der er foretaget ændringer i følgende kvalitetsstandarder på sundheds- og ældreområdet for 2021:

• Arbejdsmiljø (opfordring om at borgeren så vidt muligt lufter ud 20 minutter inden personalet ankommer - se bilag s. 7)
• Præcisering af at de arbejdsmiljømæssige forhold også gælder for hjemmesygeplejens leverancer - se bilag s. 7
• Praktisk hjælp (præcisering af særlige forhold vedrørende hovedrengøring jævnfør Ankestyrelsens principafgørelse herom - se bilag s. 30)
• Klippekort (præcisering af timetal for klippekort i eget hjem og klippekort til brug på plejecentre - se bilag s. 37)
• Ændring af ordet "nøgleboks" til elektronisk lås - samt præcisering af hvornår nødkaldet SKAL beviles og ikke kan - se bilag s. 41
• Borgerstyret personlig assistance (tilføjelse af ny bestemmelse i henhold til servicelovens § 95 stk. 4 om kontakt tilskud til ansættelse af hjælpere om natten for voksne med støttebehov i alderen 18-23 år - se bilag s. 65)
• Plejebolig (præcisering af egenbetaling/løbende udgifter i plejebolig herunder el, vand og varme samt kost og logi - se bilag s. 70)

 

Slutteligt er der sket en sproglig bearbejdning for at sikre en bedre og forståelig læseoplevelse for borgeren.

Derudover behandles følgende to nye kvalitetsstandarder:

• Socialtandpleje
• Specialtandpleje

 

Kvalitetsstandarderne er vedlagt som bilag. Gennemførte ændringer er markeret med gul skrift i bilaget og sidetal fremgår af det enkelte punkt ovenfor.

Seniorrådet og Handicaprådet havde ingen bemærkninger til materialet. Høringssvar fra FagMED Sundhed og Ældre er vedlagt som bilag.

1. Status COVID-19

2. Årsrulleplan

3. Temadag Udvalget for Sundhed og Omsorg

4. Udmåling af støtte Serviceloven §95 og §96

Når udvalget er færdig med mødet, skal alle udvalgsmedlemmer skrive under ved at trykke på den grønne 'Godkend' knap i First Agenda.

For at følge tidsplanen for afslutning af regnskabet i Mariagerfjord Kommune skal årsregnskabet behandles i Økonomiudvalget 17. marts 2021 og Byrådet 25. marts 2021.

Inden da skal regnskaberne behandles i de stående udvalg.

Her er regnskabet 2020 for Udvalget for Sundhed og Omsorg:

Beløb i hele 1.000 kr.	Oprindeligt budget	Korrigeret budget	Regnskab	Afvigelse
DRIFT
Handicap	221.748	245.887	245.024	863
Sundhed og Ældre	653.209	669.703	655.830	13.873
Drift i alt Sundhed og Omsorg	874.957	915.590	900.854	14.736

 

Beløb i hele 1.000 kr.	Oprindeligt budget	Korrigeret budget	Regnskab	Afvigelse
ANLÆG
Handicap	1.175	1.532	1.375	157
Sundhed og Ældre	500	2.433	572	1.861
Anlæg i alt Sundhed og Omsorg	1.675	3.965	1.947	2.018

 

*) I møde den 10. februar 2021 har Økonomiudvalget godkendt driftsoverførsler på 14,275 mio. kr. og anlægsoverførsler på 2,018 mio. kr. på politikområderne Handicap, Ældre og Sundhed. Byrådet forventes at godkende drifts- og anlægsoverførslerne i møde den 25. februar 2021.

Se bilaget for et mere specificeret regnskab med bemærkninger.