Dagsorden og referater

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnittet over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på kommunens likvide konti, dvs. nettoindeståender på bankkonti, kontant- og obligationsbeholdninger samt beholdning af indskudsbeviser.

Deponerede midler indgår ikke i opgørelsen. De deponerede midler udgør 38,9 mio. kr. ultimo december 2020. Midlerne er relateret til salget af selskabet HMN naturgas, og frigives fra depot ligeligt over en periode på 10 år. I takt med at midlerne frigives, øges den gennemsnitlige likvide beholdning tilsvarende.

Likviditeten ultimo december 2020 er 252 mio. kr. Det er en stigning på 31 mio. kr. i forhold til sidste kvartalsindberetning ultimo september 2020.

Tabel 1 viser udvikllingen i månedlig ultimolikviditet efter kassekreditreglen samt månedens likviditetstræk/likviditetsforøgelse for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020.

Tabel 1. Likviditetsudvikling

Dato	Månedens kassetræk/kasseopbygning1 (mio. kr.)	Kassekreditregel - 365 dages gennemsnit (mio. kr.)
31-01-2020	30	174
29-02-2020	69	183
31-03-2020	-55	190
30-04-2020	-17	194
31-05-2020	-18	198
30-06-2020	5	201
31-07-2020	64	206
31-08-2020	-11	211
30-09-2020	96	221
31-10-2020	-20	231
30-11-2020	-17	241
31-12-2020	-14	252
I alt	111
1) (blank)/- angiver likviditetsforøgelse hhv. likviditetstræk

Likviditeten efter kassekreditreglen har i perioden været støt stigende. Det skal ses i sammenhæng med en samlet likviditetsforøgelse i 2020 på 111 mio. kr. jf. foreløbig Regnskab 2020.

Likviditetsforøgelsen afspejler forventet mindreforbrug på drifts- og anlægsområderne i 2020. Foreløbige regnskabsafvigelser indikerer et noget højere mindreforbrug på drifts- og anlægsområderne end hidtil forudsat i de kvartalsvise likviditetsprognoser.

Det er - i lyset af det høje forventede overførselsniveau - forventningen, at likviditeten vil stige yderligere i indeværende år. Omvendt er der fortsat usikkerhed om størrelsen i indeværende år vedrørende Covid-19 relaterede udgifter. Hvis en væsentlig del af overførslerne f.eks. afspejler udskydelse af corona-relaterede udgifter vil stigningen i gennemsnitslikviditeten dæmpes.

I henhold til tidsplan for regnskabsafslutningen for 2020 har Økonomi, Analyse og Udbud udarbejdet oversigt over driftsoverførsler fra 2020 til 2021 på institutionsniveau samt øvrige områder, hvor der er aftaler om driftsoverførsler fra 2020 til 2021.

På de Dialog- og aftalestyrede områder kan der overføres et overskud på op til 10 % af den korrigerede netto budgetramme samt et underskud på op til 5 % af den korrigerede netto budgetramme.

Fra 2019 til 2020 var driftsoverførslerne for alle udvalg i alt 73.000 t.kr.

Den store stigning i driftsoverførslerne fra 2020 til 2021 skyldes blandt andet overførsel af 53.724 t.kr. Afsat beløb til afregning af indefrosne feriemidler i 2021.

Opgørelserne er udarbejdet på baggrund af de enkelte fagområders forbrug ultimo januar 2021.

Driftsoverførsler fra 2020 til 2021 for alle udvalg udgør 141.737 t.kr. og grundkapital 9.871 t.kr.

Overførslerne for de enkelte fagudvalg fremgår nedenfor:

Udvalg	t.kr.
Økonomiudvalget	73.911 t.kr.
Udvalget for Børn og Familie	34.657 t.kr.
Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse	958 t.kr.
Udvalget for Sundhed og Omsorg	14.275 t.kr.
Udvalget for Kultur og Fritid	8.367 t.kr.
Udvalget for Teknik og Miljø	9.569 t.kr.
Grundkapital	9.871 t.kr.
I alt	151.608 t.kr.

 

I henhold til tidsplan for regnskabsafslutningen for 2020 har Økonomi, Analyse og Udbud udarbejdet en oversigt over uforbrugte rådighedsbeløb/anlægsbevillinger i 2020. Af oversigten fremgår forslag til overførsler fra 2020 til 2021. Endvidere fremgår det af oversigten hvilke anlægsprojekter, der kan afsluttes med udgangen af 2020.

For Økonomiudvalgets område er der tretten projekter, som kan afsluttes med regnskabet 2020. I fem af disse projekter er der budgetmidler, som er disponeret og dermed overføres til tilsvarende projekter i budget/-regnskabsåret 2021.

Det samlede uforbrugte rådighedsbeløb/anlægsbevillinger i 2020 for alle udvalg, som ønskes overført til 2021, udgør netto 137.903 t.kr.

Fagudvalgene har på møder primo februar behandlet punkterne om overførsel af ikke forbrugte rådighedsbeløb fra 2020 til 2021.

Udvalgenes indstillinger er medtaget i punktet.

Overførslerne for de enkelte fagudvalg fremgår nedenfor:

Udvalg	t.kr.
Økonomiudvalget	-24.172 t.kr.
Udvalget for Børn og Familie	76.492 t.kr.
Udvalget for Sundhed og Omsorg	2.018 t.kr.
Udvalget for Kultur og Fritid	16.946 t.kr.
Udvalget for Teknik og Miljø	66.619 t.kr.
I alt	137.903 t.kr.

 

Mariager Sejlklub har 20. januar 2021 fremsendt ansøgning om lån.

Sejlklubben ønsker en fornyelse af Mariager Lystbådehavn.

Havneprojektet har fokus på tre hovedområder:

- Etablering af en ny servicebro med miljøstation og mastekran, så både Sejlklubbens faste medlemmer, lystsejlere i den  

  kommunale del af havnen og gæstesejlere kan serviceres på et kvalificeret niveau.

- Uddybning af havneområdet, så fremtidens sejlbåde kan tilgå både A-broen og B-broen i takt med at bådene bliver større og

  antallet af gæstesejlere stiger.

- Etablering af flere pladser, både til sejlbåde og motorbåde samtidig med at der skabes bedre plads til joller og sejlbåde som

  grundlag for introduktion og læring i sejllads og sejlerliv på fjorden.

Arbejdet påbegyndes medio februar og forventes i hovedtræk færdigt 1. april inden isætning af bådene og helt færdigt inden 1. juni.

Projektet har en samlet anlægsramme på ca. 1.300.000 kr. Mariager Sejlklub har fået tilsagn om støtte fra ELRO-fonden, Sven Nielsen og Herdis Myginds Fond samt Velux Fonden, ligesom Teknik og Miljø er medfinansierende på miljøstationen. Mariager Sejlklub ansøger om optagelse af lån på 600.000 kr. til restfinansiering af projektet.

Bevillingen hviler på en forudsætning om, at nødvendige bygge- og miljømæssige tilladelser gives. 

Projekt, klimahåndtering:

Udvalget for Teknik og Byg besluttede den 11. marts 2019, at Brotorv skal renoveres efter løsning 3, se bilag. Bilaget viser principløsning for renovering af Brotorv, hvor de eksisterende heller fjernes, og der etableres vinkelret parkering. Principløsningen skaber flere parkeringspladser på torvet, og der arbejdes endvidere med brugen af granitmaterialer i heller.

Principløsningen er sidenhen bearbejdet ved rådgiver, herunder med henblik på indarbejdelse af klimasikring. Klimasikring af Hobro skal ses i et større perspektiv, hvor klimaløsningen på Brotorv er en lokal løsning, som bidrager positivt i håndteringen af den øgede vandmængde som følge af klimaforandringer. Brotorv er med sin placering beliggende i et lavpunkt, og der strømmer derfor en del overfladevand til området.

I forbindelse med klimasikring af Brotorv, er det tydeligt, at kommunen er nødt til at arbejde videre med en afskæring af områderne i det nordlige og sydlige Hobro således, at overfladevand fra disse områder ifm. klimaregn ikke ender på Brotorv, da der ikke kan sikres kapacitet nok. Arbejdet med at konkretisere dette samt arbejdet med klimasikring af Hobro i det større perspektiv, ligger udenfor dette projekt. I den forbindelse må det også nævnes, at det nærliggende og eksisterende dybdepunkt ved rutebilstationen stadig kan opleve udfordringer med at komme af med klimaregn.

 

Den lokale klimaløsning på Brotorv er vist i bilag Plantegning, og er beskrevet i bilag Klimanotat. Brotorv inddeles i delområder, som vil fungere dels som forsinkelsesområde og som magasineringsareal ved klimaregn. Ved en 100 års hændelse er pladsen indrettet til, at der maks vil stå ca. 10 cm vand på pladsen, og derved vil den stadig kunne fungere som parkeringsplads. Undtaget dette er de sydligste parkeringspladser op mod Jutlanderstien, hvor det kan risikeres i nogle tilfælde, at der må spærres nogle parkeringspladser. Som led i inddeling af pladsen i delområder vil der være nogle støttemure af forskellig højde, som ses i bilag Plantegning. Støttemurerne laves i betonmateriale, og i bilag er vist to billeder af et eksempel på en støttemursløsning.

Udover inddeling af pladsen i delområder består klimaløsningen i etablering af en pumpeledning med pumpebrønd på Brotorv. Forudsætningerne for klimaløsningen og beregningen af gentagelsesperioder er den føromtalte afskæring af det nordlige og sydlige Hobro.

Projekt, beplantning og elladestandere:

Det bearbejdede projekt er forsøgt begrønnet ved fortsat at sikre træer i hellerne ud mod adgangsvejen Brotorv, hvor de sættes i belægningssten, og der er lavet plads til træer i nye grønne heller midt på pladsen.  

Siden start af projektet er det blevet klart, at Mariagerfjord Kommune ikke må opsætte elladestandere på offentlige parkeringspladser som Brotorv. Det har derfor været nødvendigt at tage den del ud af projektet. Dog etableres der trækrør under dele af pladsen, så der sidenhen kan etableres den nødvendige strømforsyning til eventuelle elladestandere eller anden forsyning til pladsen.

Projekt, parkeringspladser og cirkulationsareal:

Det bearbejdede projekt sikrer 152 parkeringspladser på Brotorv nord for Jutlanderstien i modsætning til de idag 115 pladser. I forbindelse med projektet afmærkes der en ekstra handicapplads syd for Jutlanderstien. Bilerne kan cirkulere rundt på parkeringspladsen med den detailskitserede løsning, se bilag Plantegning, hvor der med pile er angivet kørselsretning. Såfremt der ønskes forbedrede cirkulationsmulighed, kan der sløjfes ca. 6 parkeringspladser øst for pumpestationen på pladsen. Det er dog ikke en del af projektet, som foreligges til politisk godkendelse i nærværende dagsordenpunkt.

  

Tidsplan:

Tidsplanen for Mariagerfjord Kommunes renovering af Brotorv er afhængig af Mariagerfjord Vands tidsplan for deres arbejder på Brotorv. Der forventes derfor en anlægsperiode med opstart primo april for Mariagerfjord Kommunes vedkommende og med anlæg til medio september.

Når Mariagerfjord Kommune renoverer Brotorv må det forventes, at parkeringspladsen spærres delvist af. I en periode kan trafikanterne således forvente at blive henvist til andre parkeringspladser.

  

Økonomi:

Anlægsøkonomien til projektet bliver presset som følge af nødvendigheden for at klimasikre området, og budgetoverholdelsen er usikker. Først med licitationen vil det være klart, hvorvidt projektet kan holdes inden for budgettet.

Der er tidligere frigivet 1 mio. kr. til projektet, og der ønskes nu frigivet de resterende midler i budgettet 3,3 mio. kr. i alt 4,3 mio. kr. Samtidig beder fagenheden for Teknik og Byg om bemyndigelse til at anvende lavestbydende entreprenør.

Udvalget for Teknik og Miljø har d. 9. november 2020 truffet beslutning om, at der skal etableres enkeltrettede cykelstier på hver side af hovedvejen mellem Skjellerup og Mariager.

Byrådet har i Budget 2020 reserveret 14 mio. kr. til gennemførelse af ny cykelsti mellem Skjellerup og Mariager. Byrådet har d. 25. juni 2020 godkendt frigivelse af 1,5 mio. kr. af investeringsoversigtens rådighedsbeløb til projektplanlægning, som nødvendigt skal afholdes inden licitation på selve entreprisen.

Projektet

Formålet med cykelstiforbindelsen er bl.a. at forbinde Skjellerup og Mariager via Katbjerg som et led i Fjorden Rundt. Strækningen er ca. 5,5 km. De nye enkeltrettede cykelstier kobles på eksisterende enkeltrettede stier ved Skjellerup og eksisterende 2-1 vej på Gl. Hobrovej ved Mariager.

Cykelstiernes udformning vil tage udgangspunkt i skitserede tværprofil, som findes i bilag, med en cykelstibredde på 1,5 meter. Udgangspunktet er, at cykelstierne etableres parallelt med hovedvejen og hæves på kantsten i byzone. Det vurderes sandsynligt, at pladsmangel gennem Katbjerg gør, at cykelstierne på kortere stræk vil blive i niveau med kørebane adskilt med kantbane. Ved større terrænforskelle gennem Katbjerg vil der blive etableret støttemure mod ejendomme. Enkelte steder langs strækningen, er der behov for at fjerne hække og mindre træer, som kan blive reetableret andetsteds.

Projektet kræver dispensation fra fredning ved Katbjerg, kirkebyggelinje i Skjellerup, skovbyggelinje øst for Katbjerg og fra flere fortidsmindebeskyttelseslinjer øst for Katbjerg. Herudover skal projektet gennemgå en VVM-screening. For at kunne etablere cykelstierne, kræves det, at der erhverves jord. De nævnte forudsætninger er tidskrævende, da det bl.a. medfører myndighedsbehandling, hørings-, varslings- og klageperioder mm. Det forventes, at anlæg af cykelstierne kan påbegyndes ultimo oktober, under forudsætning af nødvendige myndighedsgodkendelser og arealerhvervelser. Anlægsfasen forventes at vare ca. et år, alt efter vejrforhold.

Arealerhvervelse

En gennemførelse af projektet kræver arealerhvervelser og midlertidige arbejdsarealer på begge sider af vejen.

Samlet ekspropriationsareal: ca. 50.000 m²

Samlet midlertidige arbejdsarealer: ca. 20.000 m²

Udgiften til arealerhvervelse og midlertidige arbejdsarealer er indregnet i de samlede udgifter for projektet.

Arealerhvervelser søges gennemført ved frivillig aftale på ekspropriationslignende vilkår. Om nødvendigt gennemføres ekspropriation, hvorfor Byrådet skal principgodkende gennemførelse af ekspropriation for de nødvendige arealerhervelser og arbejdsarealer.

I henhold til tidsplan for regnskabsafslutningen for 2020 har Økonomi, Analyse og Udbud udarbejdet oversigt over driftsoverførsler fra 2020 til 2021 på institutionsniveau samt øvrige områder, hvor der er aftaler om driftsoverførsler fra 2020 til 2021.

På de Dialog- og aftalestyrede områder kan der overføres et overskud på op til 10 % af korrigerede netto budgetramme samt et underskud på op til 5 % af den korrigerede netto budgetramme.

Opgørelserne er udarbejdet på baggrund af Økonomirapporter 2020 udskrevet pr. 18. januar 2021.

Eventuelle mindre korrektioner af overførslerne vil blive foretaget i forbindelse med aflæggelse af det endelige årsregnskab 2020 for Mariagerfjord Kommune.

Årsregnskabet for Mariagerfjord Kommune skal forelægges Byrådet 25. marts 2021.

Udover driftsoverførsler på Serviceudgifter skal der også behandles et spørgsmål om "Overførsel af uforbrugte midler fra Overførselsområdet" til Økonommiudvalget (Jobcentret).

For at realisere ”Strategien for investering og styring af beskæftigelsesområdet” samt ”Beskæftigelsesplanen 2021-2024” har Administrationen udviklet en opsparings- og investeringsmodel under hensynstagen til:

1. At udgifterne på arbejdsmarkedsområdet – gennem investeringsinitiativer, der løbende forbedrer effektiviteten på området - fortsat udvikler sig mere gunstigt end landsgennemsnittet.
2. At investeringspuljens størrelse fastsættes på baggrund af følgende principper:
   1. I 2021 fastsættes investeringspuljen i forbindelse med overførsel af uforbrugte midler på området for Indkomstoverførsler, idet regnskab 2020 udviser et forventet mindreforbrug på 3,5 mio. kr.  Investeringspuljen indarbejdes på serviceområdet under Økonomiudvalget (Jobcentret).
   2. I Budget 2022-2025 indarbejdes en investeringspulje på årligt 3 mio. kr. på serviceområdet under Økonomiudvalget.  
   3. At de igangsatte initiativer løbende evalueres i forhold til den økonomisk (realiserede) gevinst. Evalueringen forelægges Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse, Økonomiudvalget og Byrådet snarest efter, at relevante regnskabstal på overførselsområdet foreligger ultimo marts måned 2021. I den sammenhæng tages samtidig stilling til investeringspuljens størrelse jf. ad B2, bl.a. om investeringspuljen skal afvikles eller målrettes andre initiativer på arbejdsmarkedsområdet.
   4. Investeringsstrategien vil også indvirke på budgetprocessen, idet rammen for kommunens serviceudgifter stiger med investeringspuljens størrelse.

 

Der henvises til vedhæftet notat for en uddybning af investeringsmodellen.

For snarest muligt at igangsætte investeringsinitiativerne knyttet til af ”Strategien for investering og styring af beskæftigelsesområdet” samt ”Beskæftigelsesplanen 2021-2024” foreslås etablering af en Investeringspulje på 3 mio. kr. i 2021.  

Puljen foreslås i indeværende år finansieret af et forventet mindreforbrug på overførselsområdet i 2020, idet foreløbigt regnskab 2020 medio januar 2021 udviser et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. Opmærksomheden henledes på, at regnskabet endnu ikke er endeligt afsluttet, idet udgifter til førtidspension, kontanthjælp, A-dapgenge og lignende for december måned 2020 først afregnes ultimo januar 2021 fra Ydelsesrefusion (IT-systemet). Derfor er der en vis usikkerhed knyttet til det endelige regnskabsresultat.

I forbindelse med Byrådets godkendelse af årsregnskabet for 2020 ultimo marts måned 2021 tages endelig stilling til puljens størrelse i indeværende år.

Der lægges endvidere op til, at der i budget 2022-2025 indarbejdes en årlig investeringspulje på 3 mio. kr. på Økonomiudvalgets område (Jobcentret), idet en væsentlig del af den arbejdsmarkedsrelaterede indsats varetages i Jobcentret.

Fagenheden har arbejdet med et oplæg til ny politik. Oplægget er skrevet på baggrund af dels eksisterende politik og dels udvalgets visionsarbejde, pejlemærker, oplæg til budget, noter fra institutionslederseminar, noter fra temperaturmåling mm. samt drøftelse på institutionsledermøde 9. december 2020. Udkastet er tilrettet efter udvalgets drøftelser og input på udvalgsmødet 5. januar 2021.

Hvis udvalget godkender udkastet, skal Byrådet sende politikken i høring i fire uger. Efter høringsperioden tilpasses politikken i forhold til høringssvarene og godkendes derefter i fagudvalg, økonomiudvalg og endeligt Byrådet.

Formanden for Handicaprådet har udarbejdet årsberetning for Handicaprådets arbejde i 2020.

Beretningen er vedhæftet som bilag.

Svend Madsens mail af 9. februar 2021:

Det drejer sig om Storegade 23 i Hadsund (ang. farvevalg)

En sag der senest har været på dagsorden i udvalget for teknik og miljø d. 2. December 2020. (sag punkt 242)

Jeg er meget uenig i udvalgets afgørelse om, at facaden skal ændres fra ultramarin til anden farve.

Min begrundelse er at lokalplanen 2.41 fra tidl. Hadsund kommune er nøje fulgt.

§ 8.2 henviser til redegørelsen hvor ultramarin er specifik nævnt, som en farve der kan bruges.

Det kan vi ikke sætte os udover. Derfor mener jeg, at vi ikke kan gøre indsigelser eller kræve at facaden skal ændres. Farvevalget er nøje blevet fulgt lokalplanen.

Jeg har rådgivet mig med arkitekt Troels Søe fra Center for bygningsbevaring. Vi har sammen gennemgået lokalplanen og hans svar er klar.

Lokalplanen giver klart lov til at bruge farven ultramarin.

Det kan ikke gradbøjes. Skal dette ændres skal der udformes ny lokalplan.

Jeg er helt enig, da man jo henviser til specifikke farver med navn.

Jeg mener vi som byråd må sige god for det farvevalg der er brugt, da det nøje lever fuldt ud op til lokalplanen.

Jeg har kopieret teksten fra lokalplanen. Det er §8.2 og redegørelsen side 8 om farver der er tale om.

§ 8 Farver

8.1. En facade skal farvemæssigt virke som en helhed fra skorsten til sokkel. Farverne skal tilpasses den enkelte bygning samt gadebilledet i øvrigt.

8.2. Kraftige og rene farver må ikke benyttes til facadefarver. Der skal anvendes farver eller nuancer fra skalaen af jordfarver – jf. redegørelsen side 8.

8.3. Træværk kan fremstå med mættede, mørke, halv- eller hel blanke farver samt hvid.

Side 8 som § 8.2 henviser til.

Farver

Facadens farver skal vælges under hensyn til bygningens alder og stil  og i forhold til de omkringliggende huse. Der må ikke anvendes stærke farver, men i stedet farver og nuancer fra jordskalaen: Hvid, sort, guldokker, ultramarin, kobolt, engelsk-rød, cinnober, grønjord, umbra, terra di sienna og dodenkopf – kort sagt farver, der er »opgravet« af jorden. En jordfarvevifte kan rekvireres hos den lokale farvehandler, men man skal være opmærksom på, at jordfarver kan variere fra fabrikant til fabrikant.

Der bør være en vis variation i farvesammensætningen på de enkelte huse, så der undgås en længere strækning af helt ensfarvede bygninger. Som udgangs- punkt bør forretningsfacader derfor ikke have samme farve som naboejendommene.

Med venlig hilsen

Svend Madsen

Administrationens tilføjelse

Det oprindelige punkt fra Udvalget for Teknik og Miljø 2. december 2020 med tilhørende bilag er indsat som bilag i punktet.

I forbindelse med ordinære byrådsmøder kan presse og tilhørere stille korte spørgsmål om alle emner indenfor et max. tidsforbrug på 15 minutter.

Spørgsmålene rettes til Borgmesteren til eventuel videregivelse til de enkelte udvalgsformænd.