Sbsys dagsorden preview

Referat til mødet i Udvalget for Teknik og Miljø den 11. maj 2020 kl. 15:15 i Arden Rådhus, Østergade 22, Arden - Mødelokale Skoven
  

 

Åbne dagsordenspunkter

85.02.02-G01-5-17

76. Godkendelse af dagsorden

Anledning

.

Beslutning

Et flertal i udvalget godkendte dagsordenen.

Erik Kirkegaard Mikkelsen kunne ikke godkende, da han havde bedt om at få et ekstraordinært punkt på, som ikke var på dagsordenen.

 

00.32.00-S00-11-20

77. Økonomivurdering pr. 31.03.2020

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

I henhold til Mariagerfjord Kommunes økonomistyringsprincipper 2018-2022 skal der for de enkelte fagudvalg aflægges Økonomivurdering pr. 31. marts 2020 til endelig godkendelse i Byrådet 28. maj 2020.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

1. At Byrådet tager den aktuelle økonomivurdering til efterretning.

2. At økonomien følges tæt frem mod næste Økonomivurdering pr. 30. september 2020.

Sagsfremstilling

Økonomi har i samarbejde med fagchefer og fagenhed udarbejdet Økonomivurdering for Teknik og Miljø pr. 31. marts 2020.

Økonomivurderingen pr. 31. marts 2020 for Teknik og Miljø giver ikke anledning til budgetmæssige ændringer overordnet set. På vintervedligeholdelse forventes der et mindreforbrug pga. de fortsatte milde vintre og en stor driftsoverførsel fra 2019.

Der forventes et merforbrug på Beredskabsområdet til dækning af abonnementsbetaling, brandhaner og Falck-abonnement.

Generelt forventes der på en række områder merudgifter i forbindelse med covid19-virussen. Dette vil løbende blive fuldt frem mod Økonomivurderingen pr. 30. september 2020.

Fokuspunkter:

Område Afvigelse i 1.000 kr. Bemærkning
Teknik og BygVintervedligeholdelse-6.400Mindreforbrug
Teknik og BygBeredskab537Merforbrug

 

I den aktuelle økonomivurdering er der ikke behov for tillægsbevillinger.

I vedlagte bilag findes en mere detaljeret gennemgang af områderne.

Ud over økonomivurderingen er der vedhæftet et notat, som overordnet beskriver de områder, hvor der foreløbigt forventes ekstraordinære udgifter som følge Covid-19 situationen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

01.05.15-A00-1-19

78. Indsats for Netværk for oplevelser af natur, kultur og turisme

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Udvalget for Kultur og Fritid har på møde den 7. januar og Udvalget for Teknik og Miljø har på møde den 5. februar godkendt opstart af et nyt Netværk for oplevelser af natur, kultur og turisme i Mariagerfjord med den bemærkning, at udvalgene ønsker en årlig statusrapportering på aktiviteterne i regi af netværket. Styregruppen fremlægger forslag til indsats for netværkets første år.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At det godkendes, at Kultur og Fritid og Natur og Miljø gennem det nye Netværk for oplevelser af natur, kultur og turisme i Mariagerfjord, sætter fokus på at gøre Mariagerfjord til en vandredestination i særklasse med første indsatsområde ved Mariager.
  2. At det tages til efterretning, at midlerne på 341.000 kr. under Udvalget for Kultur og Fritid kobles med andre kommunale midler til stier, naturformidling og naturpleje og at der søges eksterne tilskud fra fonde til indsatsen.

Sagsfremstilling

 

Der er nedsat en styregruppe for det nye netværk, hvor fagcheferne for Kultur og Fritid og Natur og Miljø skiftevis har formandsskabet for 1 år af gangen. I 2020 er formandsskabet hos Natur og Miljø. VisitHimmerland og Naturstyrelsen Himmerland er begge medlemmer af styregruppen, samt afdelingsledere for Natur og Kultur og Fritid. Tilsvarende er der nedsat en arbejdsgruppe. Både styregruppe og arbejdsgruppe bliver udvidet med andre fagområder og aktører efter behov.

Der har været afholdt opstartsmøder som webmøder i begge grupper, hvor kommissorium og alles bidrag til netværket blev vendt. Der er udarbejdet et oplæg til indsatser i netværket, der bygger på de mest oplagte potentialer, som kan løftes for at gøre Mariagerfjord-området attraktivt for besøgende, lokalbefolkning, turisterhverv og handel samt for bosætning.

Hovedindsatsen er at gøre Mariagerfjord til en vandredestination i særklasse. Det hviler på mange års erfaringer med at fremme vandreruter i naturen og de effekter, der er kommet deraf med national og international kendskab til Mariagerfjords vandreruter, øget omsætning hos turistaktører og bosætning. Desuden giver vandreruterne lokalbefolkningen gode muligheder for at komme ud i naturen, fremme sundhed og være stolt af deres bopæl. Eksempler herpå er Mariagerfjord Panoramarute og Kastbjerg Ådal ruterne, men det samme gælder mange af de andre ruter i rutefolderen med de ca. 40 vandre- og cykelruter i Mariagerfjord.

Vandring som hovedtema kan kobles med andre friluftsaktiviteter, natur, kultur og turisme og sikre en geografisk dækning af kommunen.

For at gøre opgaven overskuelig og effektfuld er den inddelt i fem forskellige naturområder med potentiale for udvikling til unikke vandreoplevelser.

De fem områder knytter sig til større byer og østkysten, så vandreoplevelser i naturen kan kombineres med kultur, overnatning og spisesteder:

1.      Fjorddalene ved Hobro – Mariager Fjord Panoramarute, Fyrkat-vikingevandring og Hobro Østerskov

2.      Kulturhistorien og ådale ved Mariager – fra Hohøj og Alstrup Krat til Mariager Fjord og Vesterskoven, kobling til Dania og Kastbjerg Ådal.

3.      Skoven og mosen ved Arden – fra Rold Skov til Vejrholt Mose

4.      Yderfjordens landskab ved Hadsund – med Ajstrup Bugt og ruter langs Mariager Fjord til Havnø og i Linddalene

5.      Kattegats kystnatur ved østkysten – med Nordsøstien fra Als Odde til Lille Vildmose og kobling til fjordprojekter

De fem vandreområder skal bidrage til, at der på sigt kan komme en attraktiv vandrerute rundt om Mariager Fjord.

Område 1 er delvist igangsat og forventes at kunne løftes gennem et hovedprojekt for Hærvejen fra 2021 og fremefter. I 2020 er Hærvejskommunerne i færd med at gennemføre et forprojekt med støtte fra Nordeafonden. Hensigten er, at forprojektet skal munde ud i en ansøgning til et stort hovedprojekt for Hærvejen med oplevelser undervejs.

Område 2 foreslås som første indsatsområde for ’Mariagerfjord – en vandredestination i særklasse’ og derefter kan erfaringerne overføres til andre områder. Der er flere grunde til det valg.

Mariager er en by, som mange besøger på grund af sin beliggenhed ved fjorden og mange kulturhistoriske seværdigheder. Hohøj-området er en kulturhistorisk perle af national betydning og har potentiale til at blive et fyrtårn for formidling og vandreoplevelser. Der har været arbejdet med formidlingskoncept og udviklingsscenarier for Hohøj og Alstrup Krat, hvor en række foreninger, skolen og interessenter bidrog og formidlingskilte i området bygger herpå. En nyere fredning gør det muligt at etablere vandreruter til Mariager Fjord og videre til Vesterskoven og Munkholm med potentiale for en certificeret vandrerute.

Mariager er Cittaslow-certificeret, hvor vandretemaet passer godt ind i konceptet. Der er nedsat et §17 stk. 4 udvalg om udvikling af Mariager, hvor det er sandsynligt, at vandreruter vil blive bragt på banen, da der pt. ikke er offentlige markerede vandreruter i Mariager – bortset fra ruten i Alstrup Krat. Mariager har mange foreninger, der gerne vil bidrage til vandreoplevelser og der er potentialer for længere vandringer til fx Dania og Kastbjerg Ådal.

Indsatsen omkring Mariager vil tage nogle år at gennemføre, men i det første år vil fokus være på at kortlægge en række muligheder for ruter og faciliteter koblet med kulturelle elementer, besøgssteder, service og markedsføring med inspiration fra andre succesfulde vandredestinationer. Målet er at realisere 1-2 ruter i dialog med lodsejere og at udarbejde en handleplan for år 2-3 for at nå i mål med vandretemaet omkring Mariager (se sidst i bilaget ’Mariagerfjord – en vandredestination i særklasse’).

Udvalget for Kultur og Fritid og Udvalget for Teknik og Miljø vil i foråret 2021 få en statusrapportering på aktiviteterne i regi af netværket og præsentation af en handleplan for år 2-3. 

Økonomi

Budgettet på 341.000 kr. finansierer basisudgifter til Hærvejen, Mariagerfjordguiden.dk, licenser m.v. og det resterende beløb vil indgå som egenfinansiering ved ansøgning om tilskud fra fonde mv.

Beslutning

Ad 1: Godkendt, idet udvalget bemærker at stiudvikling også har et sundhedsmæssigt perspektiv for lokalbefolkningen, ligesom Udvalget for Sundhed og Omsorg bør orienteres om projektet.

Ad 2: Taget til efterretning

 

01.02.05-P16-1-20

79. Ophævelse af lokalplan 136 for et boligområde mellem Skivevej og jernbanen

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Fagenheden Teknik og Byg har, på grundejers anmodning, udarbejdet forslag til ophævelse af lokalplan 136 for et boligområde mellem Skivevej og jernbanen i Hobro.

Byrådet skal tage stilling til, om forslag om ophævelse skal sendes i offentlig høring i fire uger.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At forslag til ophævelse af lokalplan 136 for et boligområde mellem Skivevej og jernbanen i Hobro sendes i offentlig høring i fire uger.
  2. At fagenheden Teknik og Byg bemyndiges til at godkende forslaget om ophævelse endeligt efter de godkendte retningslinjer, hvis der ikke kommer indsigelser i høringsperioden.
 

Sagsfremstilling

Ejeren af Storkebakken 1, Hobro, ønsker at ændre anvendelsesmulighederne for et boligområde mellem Skivevej og jernbanen i Hobro fra boligformål til erhvervsformål. Dette er ikke muligt indenfor den gældende lokalplan 136, som udelukkende udlægger området til boligformål.

Ejer har allerede opført en vaskehal delvist inde på området, hvilket er i strid med gældende planlægning. Ved at ophæve lokalplanen og ændre kommuneplanrammen, kan fagenheden Teknik og Byg lave en administrativ lovliggørelse af vaskehallen og sikre, at der er plads til fremtidige udvidelser af virksomheden på Storkebakken 1, 9500 Hobro.

Området er omfattet af grundvandsinteresser, så der vil blive stillet krav om, at erhverv i området ikke må true grundvandet i kommende byggetilladelser. Fagenheden har vurderet, at vaskehallen ikke er en trusel mod grundvandet, og at der formentlig godt kan gives byggetilladelse og tilladelse til at ændre de matrikulære forhold.

Fagenheden har på baggrund af dette udarbejdet forslag om ophævelse af Lokalplan 136. Lokalplanområdet omfatter ca. 3,5 ha af matr.nr. 1ar, Hald-Tostrup By, Øls. Lokalplan 136. Luftfoto over området er vedlagt som bilag.

I henhold til Planlovens § 33, stk. 1, nr. 2 kan Mariagerfjord Kommunes Byråd beslutte at ophæve lokalplanen, når udviklingen inden for området ikke længere er mulig, uden der udarbejdes ny lokalplan eller gives dispensation.

Beslutningen kan først træffes efter at Mariagerfjord Kommune har offentliggjort forslag til ophævelse med en frist på mindst fire uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslag om ophævelse.

Områdets status som byzone opretholdes, og anvendelsen reguleres derefter alene af kommuneplanens bestemmelser. Når lokalplanen er ophævet vil fagenheden udarbejde et forslag til kommuneplantillæg, der ændrer kommunenplanrammen fra boligområde til erhvervsområde. Dette kommuneplantillæg forventes at komme på politisk dagsorden i juni 2020, da tillægget først skal i en foroffentlighedshøring.

Der er foretaget en screening, som viser, at det ikke har væsentlig indvirkning på miljøet at lokalplanen ophæves. Screeningen er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

01.03.02-G10-1-14

80. Ophævelse af en del af lokalplan E.01.02 - Industriparken Hadsund og tilbageførsel til landzone.

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY - offentlig høring.

Anledning

Fagenheden Teknik og Byg har på baggrund af en privat aftale om jordbytte/jordsalg udarbejdet forslag til ophævelse af en del af Lokalplan E.01.02 og en tilbageførsel af arealet til landzone.

Byrådet skal tage stilling til, om forslaget skal sendes i offentlig høring i fire uger.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet,

  1. At forslag til ophævelse af en del af Lokalplan E.01.02 for Industriparken i Hadsund sendes i offentlig høring i fire uger.
  2. At fagenheden Teknik og Byg bemyndiges til at godkende forslaget om ophævelse endeligt efter de godkendte retningslinjer, hvis der ikke kommer indsigelser i høringsperioden.

Inddragelse

Forslaget om ophævelse af en del af Lokalplan E.01.02 har været i 14 dages høring ved grundejer og nærmeste nabo. Der er ikke kommet bemærkninger til sagen.

Sagsfremstilling

Baggrund

Den 1. april 2014 blev der indgået en aftale om jordbytte/salg, og som en del af aftalen skulle lokalplanen ophæves for en del af arealet, som skal tilbageføres til landzone. Der er et notat i sagen om, at jordbundsforholdene ikke egner sig til erhvervsbebyggelse, og at det derfor planlægningsmæssigt egner sig bedre til landbrugsjord.

Fagenheden Teknik og Byg foreslår, at en del af Lokalplan E.01.02 ophæves og tilbageføres til landzone. Det drejer sig om en del af matr.nr. 63ay, Visborg By, Visborg, som er omfattet af lokalplan E.01.02 - Industriparken Hadsund. Arealet ligger nord for erhvervsområdet med XL-Byg i Hadsund. Arealet er tegnet ind med hvid streg på vedlagte bilag.

Fagenheden havde en dialog med grundejer i december 2017 om ophævelsen, men han udbad sig tid til at finde ud af de skattemæssige konsekvenser af, at jorden gik fra byzone til landzone. Vi aftalte, at han skulle kontakte Fagenheden, når han havde afklaret forholdene, men han vendte aldrig tilbage med svar.

Lovgrundlag

I henhold til Planlovens § 33, stk. 1, nr. 1 kan Mariagerfjord Kommunes Byråd beslutte at ophæve lokalplanen og tilbageføre arealet til landzone, når en planlægning for området ikke lægere findes nødvendig.

Beslutningen kan først træffes efter at Mariagerfjord Kommune har offentliggjort forslag til delvis ophævelse med en frist på mindst fire uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslag om ophævelse.

Områdets status som byzone fjernes og arealet tilbageføres til landzone. Arealet vil stadig fremgå som erhvervsområde i kommuneplanens rammer frem til næste revision af kommuneplanrammerne, men det er skrevet ind i salgsbestemmelserne af arealet, at det ikke længere må anvendes til erhverv.

Der er foretaget en screening, som viser, at det ikke har væsentlig indvirkning på miljøet, at lokalplanen ophæves. Screeningen er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

01.02.15-P15-3-19

81. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 49 for Ny Blaakilde

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY.

Anledning

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 49 til Mariagerfjord Kommuneplan 2013-2025 har været i offentlig høring i perioden 20. december 2019 til 17. februar 2020. Kommuneplantillægget er en forudsætning for vedtagelse af tilhørende Lokalplan 151/2020 for Ny Blaakilde - bolig- og erhvervsområde i Hobro.

Byrådet skal tage stilling til kommuneplantillæggets endelige vedtagelse.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

1. At forslag til kommuneplantillæg nr. 49 vedtages endeligt uden ændringer.

Inddragelse

Der har været gennemført et borgermøde den 15. januar 2020 i forbindelse med den offentlige høring af kommuneplantillægget.

Sagsfremstilling

Kommuneplantillæg nr. 49 er en forudsætning for vedtagelsen af Lokalplan 151/2020 for Ny Blaakilde - bolig- og erhvervsområde i Hobro. Det område, som Lokalplan 153/2019 omfatter, er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne i kommuneplanen, og derfor er det nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg, så lokalplanforslaget kommer i overensstemmelse med kommuneplanen.

I kommuneplantillægget udlægges et nyt rammeområde HOB.B.56 - boligområde Ny Blaakilde. Det eksisterende rammeområde for erhvervsområdet HOB.E.13 tilrettes, så det kommer til at omfatte en del af det rekreative område HOB.R.12. Samtidig tilrettes områdets anvendelse til også at omfatte boliger i form af rækkehuse og etageboliger, liberale erhverv og serviceerhverv, mindre fremstillingsvirksomheder, café, restaurant, kulturfaciliteter, fælleshuse og konferencefaciliteter.

Offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg nr. 49

Forslag til kommuneplantillæg nr. 49 for Ny Blaakilde - bolig- og erhvervsområde i Hobro har været i offentlig høring i perioden fra 20. december 2019 til 17. februar 2020. Der er indkommet en række høringssvar og underskriftsindsamlinger, som er beskrevet i vedhæftede høringsnotat suppleret med Fagenhedens bemærkninger til høringssvarene.

Fagenheden vurderer, at de indkomne indsigelser ikke bør føre til ændringer i kommuneplantillægget. 

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

01.02.05-P16-18-19

82. Endelig vedtagelse af lokalplan 151/2020 for Ny Blaakilde

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY.

Anledning

Forslag til Lokalplan 151/2020 for Ny Blaakilde - bolig- og erhvervsområde i Hobro har været i offentlig høring i perioden 20. december 2019 til 17. februar 2020.

Byrådet skal tage stilling til, om lokalplanen kan vedtages endeligt.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At forslag til lokalplan 151/2020 for Ny Blaakilde - bolig- og erhvervsområde i Hobro vedtages endeligt med de ændringer i kortbilag, redegørelse og bestemmelser, som følger af den reviderede bebyggelsesplan.

Inddragelse

Forslag til lokalplan 151/2020 for Ny Blaakilde - bolig- og erhvervsområde i Hobro har været i offentlig høring i perioden fra 20. december 2019 til 17. februar 2020. Der er indkommet en række høringssvar og underskriftsindsamlinger, som er beskrevet i vedhæftede høringsnotat suppleret med Fagenhedens bemærkninger til høringssvarene.

Der har været gennemført et borgermøde den 15. januar 2020 i forbindelse med den offentlige høring af planforslaget.

Sagsfremstilling

 

Ændringer af bebyggelsesplan

Under og efter den offentlige høring af planforslagene har fagenheden Teknik og Byg i samarbejde med anden grundejer og projektets rådgiver CFBO foretaget en række ændringer i bebyggelsesplanen efter en fornyet dialog med Jan Gehl.

I hovedtræk går ændringsforslagene ud på, at den sydlige adgangsvej ind i området fra Gasværksvej erstattes af en sti. På denne måde får de bilfrie stræder en mere fremtrædende rolle og den nord-sydgående passage mellem fjord og skov styrkes. For at kompensere for de parkeringsplader, som lå langs den sydlige adgangsvej øges antallet af parkeringspladser tilsvarende langs den nordligste adgangsvej. Denne adgangsvej, som nu får mere karakter af en parkeringsgade, brydes af to strædepladser, hvor renovation i form af molokker tænkes placeret.

Langs Blåkildevej friholdes et areal til beplantning, så skoven trækkes over vejen og ind i området, hvorved afgrænsningen mod Blåkildevej bliver grønnere. Boligområdet suppleres også med et grønt fællesareal ud til den nye øst-vestgående stiforbindelse, hvor der tidligere var en adgangsvej. Også ved ankomsten til området fra Gasværksvej bliver et areal friholdt til et grønt areal, som kan udnyttes til en portal til området.

Ændringer af lokalplanen ved endelig vedtagelse

Fagenheden har vedhæftet den ændrede bebyggelsesplan, men udover de ændringsforslag, der er beskrevet i høringsnotatet, vil ændringerne i lokalplanen blive indarbejdet og efterfølgende fremlagt for Byrådet i forbindelse med den endelige vedtagelse. Det skyldes, at de sidste ændringer først er faldet på plads meget sent i processen.

Fagenheden vurderer ikke, at de foretagne ændringer af lokalplanforlaget er så vidtgående, at der skal foretages fornyet høring.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

01.02.05-P25-20-20

83. Ny lokalplan for Jodle Birger museum og spillested

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Jodle Birges søn og hustru ønsker at lave et museum for Jodle Birge og spillested, hvor sønnen kan optræde med Jodle Birges numre på Listevej 1A i Oue.

Fagenheden Teknik og Byg har tidligere afgjort, at denne anvendelse ikke er i overensstemmelse med lokalplanen og ligger udenfor lokalplanens dispensationsmuligheder, hvorfor projektet kræver ny lokalplan for ejendommen.

Udvalget for Teknik og Miljø har drøftet sagen i aprilmødet og tilkendegivet ønske om at få sagen behandlet politisk.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø,

  1. At ansøger sammen med Byg finder ud af, om projektet kan gennemføres.
  2. At fagenheden laver en nabohøring på mindst to uger, før lokalplanforslaget udarbejdes.
  3. At der såfremt projektet skal fremmes udarbejdes et lokalplanforslag for ejendommen.

Sagsfremstilling

Ansøger ønsker at bruge en erhvervsbygning på Listevej 1a, 9500 Hobro til et ”Musikværksted”, hvor der skal indrettes et museum for Jodle Birge og et festlokale med en lille scene. Ansøger er selv nabo til Listevej 1A, som tidligere har været en tømrervirksomhed. "Musikværkstedet" skal henvende sig til turister, der besøger Jodle Birges gravsted på kirkegården og til selskaber, der kører dertil med bus for at opleve, hvad de tilbyder.

Ansøger vurderer, at deres arrangementer typisk vil afholdes om eftermiddagen. Ansøger vil gerne servere kaffe og brød, som de vil have udefra. De vil også gerne serverer øl, vand og vin, når der kommer selskaber, hvor ansøger vil søge engangsbevillinger til servering af alkohol, men det er ikke relevant i forhold til de planlægningsmæssige forhold, hvorvidt de har alkoholdbevilling eller ej.

Lokalplan 6.2 for Oue By

Listevej 1A er omfattet af Lokalplan 6.2 for Oue By. Lokalplanen inddeler byen i tre områdertyper: Boligområder, Centerområde og Offentlige områder. Listevej 1A ligger i et boligområde.

Ifølge lokalplanens anvendelsesparagraf § 3, stk 1 må der inden for boligområderne kun være åben-lav boliger med tilhørende børneinstitutioner og lignende, samt mindre butikker til områdernes daglige forsyning og erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkning i forhold til omgivelserne.

Disse erhvervstyper er karakteriseret ved:

- at de drives af den der bebor den pågældende virksomhed,

- at virksomheden drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og områdets karakter af boligområde ikke brydes,

- at virksomheden ikke medfører ulemper for de omboende,

- at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom.

Ejendommene må i øvrigt ikke anvendes til nogen form for erhvervsvirksomhed.

I henhold til lokalplanens § 9 er nærværende lokalplan ikke til hinder for bibeholdelse af den eksisterende lovlige bebyggelse og anvendelse af ejendommene. Ved om- eller tilbygning eller ibrugtagning til anden anvendelse skal lokalplanens bestemmelser overholdes.

I henhold til lokalplanens § 10 kan Mariagerfjord Kommune meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Denne bestemmelse svarer til Planlovens § 19, der fastlægger kommunens dispensationskompetence.

Fagenhedens vurdering

Idet ansøger er nabo til erhvervsbygningen, hvor virksomheden påtænkes indrettet, kunne vi sige, at det svarer til, at ansøger bebor den pågældende virksomhed. Virksomheden skal passe ind i beboelsesområdet og have karakter af beboelsesejendom, men idet den indrettes i en eksisterende bygning, kunne vi se bort fra det fysiske i dette, såfremt ansøger skilter på en afdæmpet måde. Det springende punkt er, at virksomheden ikke må føre til ulemper for de omboende og at al parkering skal foregå på den pågældende ejendom. Virksomheden vurderes at svare til et forsamlingshus og vil være anledning til støj og muligvis en vis uro i området. Besøgende kommer i busser, som sandsynligvis kan parkeres på pågældende ejendom, men som ændrer karakteren af området, da der normalt ikke holder busser i boligområder. Dette vurderes, at være mere end de omkringliggende boliger skal tåle ud fra lokalplanens formålsbestemmelser, der sikrer dem mod gener fra virksomheder.

Derfor vurderes ansøgningen at stride mod lokalplanens formål, og det ikke er muligt at dispensere fra lokalplanens formål. Hvis ansøgningen skal imødekommes, kræver det en ny lokalplan for ejendommen med den tilhørende offentlige høring, hvor alle borgere, der kunne blive berørt af projektet, får mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til det.

Fagenhedens sagsbehandling

Fagenheden har givet afslag på dispensation fra § 3, stk. 1 i Lokalplan 6.2 for Oue By til at etablere et ”Musikværksted” på ejendommen Listevej 1A, 9500 Hobro. Afgørelsen er truffet ifølge Planlovens § 19, stk. 1 og er vedlagt som bilag.

Afgørelsen er i skrivende stund ikke påklaget af ansøger.

Sagen er ikke byggesagsbehandlet, da de planlægningsmæssige forhold ikke på nuværende tidspunkt tillader anvendelsen. Bygningen er godkendt som et værksted, og for at kunne godkende det til et festlokale/forsamlingslokale, skal vi også give byggetilladelse til anvendelsesændringen.

Ansøger skal derfor være indstillet på, hvilke krav der stilles efter byggeloven for at få lov til at indrette museum og spillested i en bygning, der tidligere har været anvendt til tømrevirksomhed. Der er forhold omkring brandveje, toiletter, parkeringspladser og bygningens tilstand i det hele taget, det skal være i orden, før den kan tages i anvendelse til det ønskede formål. Fagenheden kan ikke vurdere projektet i forhold til byggeloven ud fra det materiale, der er fremsendt.

Fagenheden anbefaler, at ansøger får afklaret, om det er muligt for dem at lave de nødvendige ændringer på bygningen, så den kan overholde byggeloven, inden et eventuelt lokalplanforslag udarbejdes.

Ny lokalplanlægning for ejendommen

Såfremt ansøgningen skal imødekommes, kræver det, at der udarbejdes et lokalplanforslag, som ændrer anvendelsen til spillested og udstillingslokale.

Fagenheden kan ikke i lokalplanen lave bestemmelser om hvor ofte eller for hvor mange mennesker, der kan afholdes arrangementer - eller for den sags skyld om der serveres alkohol. Derfor vil bygningen reelt kunne anvendes som traditionelt forsamlingshus/spillested/festlokale såfremt der åbnes op for projektet.

Ud fra ansøgers beskrivelse formoder fagenheden ikke, at den ændrede anvendelse vil føre til stor gene for naboerne i form af støj og trafik, men fagenheden vil alligevel anbefale, at der bliver gennemført en nabohøring inden lokalplanforslaget eventuelt udarbejdes. Mængden og typen af trafik må formodes at ændre sig, hvis ansøger regner med, at de besøgende ofte kommer i bus.

Beslutning

Godkendt.

 

01.00.00-G01-2-20

84. Vindmølle- og solcelleområde Als Enge

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Mariagerfjord Kommune har modtaget en ansøgning fra Eurowind om igangsætning af planlægningen for opstilling af vindmøller og solceller ved Als Enge.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om planlægningen skal igangsættes med fordebat og borgerinddragelse, når dette pga Covid-19 igen er sundhedhedsmæssigt forsvarligt. Udvalget skal samtidig tage stilling til, om der skal fremsendes en ansøgning til Miljøstyrelsen om at overtage kompetencen til at gennemføre miljøvurdering.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At fagenheden Teknik og Byg påbegynder planlægningen for opstilling af vindmøller ved Als Enge samt etablering af en solcellepark i forbindelse med vindmøllerne.
  2. At der igangsættes fordebat og gennemføres borgerinddragelse, når dette pga Covid-19 igen er sundhedsmæssigt forsvarligt.
  3. At der fremsendes en ansøgning til Miljøstyrelsen om at overtage kompetencen til at gennemføre miljøvurdering.

Inddragelse

Fagenheden Teknik og Byg vil nedsætte en lokal følgegruppe, som fagenheden løbende vil holde orienteret om projektet.

Sagsfremstilling

Kommuneplantillæg nr. 19 - vindmølleplanlægning

I kommuneplantillæg nr. 19 er der udpeget et potentielt område til opførelse af vindmøller ved Als Enge. Området har tidligere været udpeget af staten til opstilling af testmøller, men i kommuneplantillæg nr. 19 blev dette ændret til et vindmølleområde for Mariagerfjord Kommune.

Det er ikke i kommuneplantillægget bestemt, hvor mange vindmøller, der kan opstilles i området. Området er ikke udlagt til solcelleområde.

Ansøgning

Eurowind har søgt om to alternativer for opstilling af vindmøller ved Als Enge. Hovedforslaget er 8 vindmøller med en højde af 180 meter (Vestas V162-5,6 MW). Der søges om, at lokalplanen kan rumme vindmøller op til 7 MW. Alternativet er 10 vindmøller med en højde af 150 meter (Vestas V136-4,2 MW). Eurowind ønsker desuden at etablere en solcellepark med et bruttoområde på ca. 297 hektar og det endelige layout af parken vil blive på op til 150 ha (150 MW). Eurowind har i den forbindelse indgået kontrakt på nedlæggelse af i alt fire beboelser.

Den nye park er estimeret til mellem 115.000 og 130.000 MWh/år i alt, og en fuldt udbygget solcellepark forventes at kunne producere ca. 100.000 MWh/år i alt.

Etablering af vindmølle- og solcelleparken kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport (tidligere benævnt VVM-redegørelse) med tilhørende plangrundlag i form af en lokalplan og et kommuneplantillæg og en miljøvurdering heraf i form af en miljørapport (tidligere benævnt strategisk miljøvurdering).

Myndighed

Kommunerne blev efter en ændring af Planloven i oktober 2019 myndighed på vindmøller over 150 meter, hvilket ikke har været tilfældet tidligere. Miljøstyrelsen varetager dog stadig opgaven for så vidt angår screening og miljøvurdering (VVM) af vindmøller over 150 meter.

Kommunen kan anmode om at overtage kompetencen til miljøvurdering fra Miljøstyrelsen. Kompetencen vil kunne overdrages i særlige tilfælde, hvis statens interesser i projektet er underordnede. Fagenheden vurderer, at der bør fremsendes en ansøgning herom, da det blandt andet er kommunen, der har den borgernære kontakt med beboerne i området samtidig med, at planprocessen og fremdriften i projektet på denne måde vil være uafhængig af Miljøstyrelsen.

Proces

Såfremt kommunen får overdraget kompetencen fra Miljøstyrelsen, er første skridt i processen herefter at gennemføre en fordebat, hvor kommunen indkalder idéer og forslag til indholdet af miljøkonsekvensrapporten og til udlæg af solcelleparken. Heri vil også ligge en drøftelse af antallet af vindmøller og omfanget af solcelleparken, da dette ikke er fastlagt i kommuneplantillæg nr. 19 som det var tilfældet med Veddum Kær og Handest Hede.

Fagenheden foreslår, at fordebatten gennemføres, når det pga COVID-19 igen bliver sundhedsmæssigt forsvarlig at inddrage borgerne i én eller anden form, hvilket i den nuværende situation ikke nødvendigvis kan ske i form af et borgermøde. Fagenheden vil dog nedsætte en følgegruppe, da der er gode erfaringer med dette fra projekterne ved Veddum Kær og ved Handest Hede.

Beslutning

 Godkendt.

 

01.02.05-P00-6-20

85. Havnen 6, Stinesminde - nedrivning af bevaringsværdi bebyggelse

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Ejeren af Havnen 6 i Stinesminde ønsker at nedrive ejendommen og på sigt opføre et nyt hus på grunden.

Ejendommen er omfattet af bevarende lokalplan 9.0.1 for Stinesminde By og betragtes som en del af fiskerlejetes bevaringsværdige helhed. Udvalget for Teknik og Miljø skal derfor tage stilling til ansøgningen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At nedrivningsansøgningen godkendes.
  2. At nedrivningsansøgningen sendes i offentlig høring i mindst 14 dage.

Inddragelse

Interessegrupper, naboer og borgerforening vil blive hørt såfremt udvalget beslutter, at der skal arbejdes videre med nedrivningssagen.

Sagsfremstilling

Ejeren af Havnen 6, Stineminde, 9500 Hobro ønsker at nedrive bebyggelsen på ejendommen og vil på sigt opføre et nyt hus i en højere kote længere oppe på grunden. Oversigtskort og gældende lokalplan 9.0.1 er vedlagt som bilag.

Lokalplanen

Ejendommen er omfattet af den bevarende Lokalplan 9.0.1 for Stinesminde By fra 1979. Bevaringsværdien findes i det bevaringsværdige fiskerleje som helhed, og lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer, at ny bebyggelse tilpasses til det bevaringsværdige fiskerleje.

I lokalplanens § 8, stk. 1 står, at bygninger ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, med mindre byrådet giver tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

Fagenheden vurderer, at ejendommen i sig selv ikke har nogen særlig bevaringsværdi og, at bebyggelses karakter og materialevalg ikke bidrager til bevaringsværdien af fiskerlejet som helhed.

Lokalplanens § 6 foreskriver, at der ikke må ske en fortætning af bebyggelsen. Der må således ikke opføres flere nye huse, men gamle kan erstattes af nybyggeri.

Lokalplanen indeholder en række bestemmelser, der er med til at sikre, at ny bebyggelse indpasses i det bevaringsværdige fiskerlejemiljø. Således må bebyggelse for eksempel kun opføres i 1,5 etage med symmetrisk saddeltag med en taghældning på mellem 40 og 45 grader, hvilket er med til at fastholde det krakterisktiske udtryk i bebyggelsen i Stinesminde.

Lovgrundlag

Efter bestemmelser i planloven og bygningsfredningsloven er en bygning bevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af en forbud mod nedrivning i en lokalplan.

Med baggrund i lokalplan 9.0.1 er ejendommen optaget som bevaringsværdig som en del af et bevaringsværdigt fiskerleje.

Nedrivningen kræver politisk stillingtagen og skal sendes i offentlig høring i 14 dage.

Beslutning

Godkendt.

 

01.09.00-K04-1-19

86. Forslag til Råstofplan 2020

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Regionsrådet har den 25. marts 2020 vedtaget et forslag til Råstofplan 2020, som nu er sendt i offentlig høring fra den 6. marts til den 1. oktober 2020 (høringsfristen er forlænget på grund af COVID-19). Mariagerfjord Kommune skal tage stilling til et høringssvar til Regionen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At udkast til høringssvar til regionen godkendes.

Sagsfremstilling

Region Nordjylland har udsendt forslag til Råstofplan 2020 i offentlig høring til 1. oktober 2020.

Råstofplanen indeholder udpegede graveområder i regionen, samt udstikker retningslinier for indvinding af råstoffer.

Med baggrund i det tidligere udsendte "Debatoplæg til ny Råstofplan" (forelagt TM 11.6.2019) har Regionen udarbejdet en hvidbog. Hvidbogen omhandler især temaerne grundvandsressourcen, genanvendelse af ressourcer, indvinding til havs og efterbehandling til natur. Regionen har i det offentliggjorte udkast til råstofplan, i overensstemmelse med principperne i råstofloven, forsøgt at balancere adgangen til effektiv og bæredygtig råstofindvinding med borgernes og øvrige samfundsmæssige interesser i forbindelse med indvindingen.

Regionen har i forslaget til Råstofplan 2020 udpeget nye graveområder i Mariagerfjord Kommune ved Nonneholt/Gunderup (66,6ha), Sdr. Onsild (5,5 ha) og True Vest (5,2 ha) til indvinding af sand, grus og sten. De nye graveområder fremgår af nedenstående oversigtskort. De ligger i tilknytning til eksisterende graveområder. Mere detaljerede kort over de nye graveområder er vedhæftet som bilag 1 Nonneholt, bilag 2 Sdr. Onsild og bilag 3 True.

   

   



De røde markeringer på kortet, viser placering af de nye graveområder.

Fagenheden Natur og Miljø har vurderet forslaget til Råstofplan 2020 i forhold til beskyttelse af grundvandsressourcen under graveområderne samt beskyttelse af nært beliggende natur. Fagenheden Teknik og Byg har vurderet planen i forhold til de trafikale forhold. Bemærkningerne er indeholdt i et udkast til høringssvar som er vedlagt dagsordenen.

Det vurderes generelt, at de nye graveområder er forenelige med de kommunale interesser, forudsat at de i høringssvaret formulerede vilkår og betingelser bliver tilgodeset i selve Råstofplanen og/eller når der efterfølgende skal meddeles tilladelse efter råstofloven, dispensation efter naturbeskyttelsesloven m.v. til de enkelte graveprojekter. 

Beslutning

Godkendt.

 

06.02.00-P24-3-18

87. Vedtagelse af revideret vandløbsregulativ for Afløb fra Buddum

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Fagenheden Natur og Miljø har udarbejdet forslag til nyt regulativ for vandløbet "Afløb fra Buddum", samt forslag til regulering af vandløbet. Forslaget er udarbejdet med baggrund i den løbende regulativrevision der blev påbegyndt i 2017.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At forslag til revideret regulativ samt reguleringsforslag for "Afløb fra Buddum" vedtages.

Inddragelse

Der er afholdt et offentligt møde med de berørte lodsejere, samt efterfølgende 8 ugers offentlig høring af forslagene.

Sagsfremstilling



Regulativ

Det eksisterende regulativ er blevet gennemgået, bl.a. med henblik på at afdække eventuelle steder, hvor der var uoverensstemmelser mellem forholdene i vandløbet og det gældende regulativ. I processen har fagenheden taget kontakt til de lodsejere, hvor der var uoverensstemmelser, primært i forbindelse med overkørsler. Der er i alle tilfælde fundet en løsning, enten ved at lodsejeren frivilligt har accepteret en fysisk lovliggørelse af forholdet eller ved nedennævnte reguleringssag efter vandløbsloven, der køres sideløbende med regulativrevisionen og lovliggør de faktiske forhold.

Der har ligeledes været afholdt offentligt møde med de berørte lodsejere hvor forslaget er blevet præsenteret, og det har været muligt at få svar på spørgsmål, samt komme med forslag. På mødet gav lodsejerne udtryk for, at de synes det var mest fornuftigt, at fortsætte regulativrevisionen i samme område ind til alle regulativerne i hovedvandløbssystemet er revideret.

Efterfølgende har regulativrevisionen og reguleringssagen været fremlagt på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside i offentlig høring i 8 uger med frist for indgivelse af høringssvar. Der indkom ingen indsigelser eller forslag i perioden.

I processen har fagenheden taget et nyt digitalt værktøj i brug, som præsenterer de nye regulativer på internettet og giver mulighed for at søge på, hvad der gælder for en bestemt ejendom. Når regulativerne er i høring og efter godkendelse vil de være tilgængelige på www.mitvandloeb.dk

Regulering

På den øverste strækning (ca. 250 m) er vandløbet ca. 10 cm smallere end beskrevet i gældende regulativ. Fagenheden har vurderet, at oplandet på denne strækning er så begrænset, at det ikke vil få nogen betydning for vandføringsevnen, hvis de eksisterende forhold lovliggøres. Med i vurderingen er en risiko for at brinkerne vil blive ustabile efter den nødvendige afgravning, hvis vandløbet skulle føres tilbage i regulativmæssig stand.

På 2 nedstrøms beliggende strækninger af henholdsvis ca. 400 m og ca. 300 m's længde ligger bunden af vandløbet væsentligt dybere end den regulativmæssige bund. Fagenheden vurderer, at dette er resultatet af en tidligere hårdhændet vedligeholdelse, sammenholdt med at udløbet til det nedenfor beliggende vandløb "Kanalen" på et tidspunkt er blevet sænket og bunden opstrøms sandsynligvis herefter er blevet tilpassset denne situation. Eftersom vandløbet fremstår som en meget reguleret afvandingskanal og ikke er tildelt en særskilt miljømålsætning i de statslige vandområdeplaner vurderer fagenheden, at de eksisterende forhold kan lovliggøres ved en reguleringssag.

Fagenheden bemærker, at det reviderede regulativ kun kan vedtages, hvis reguleringsforslaget samtidigt vedtages.

Beslutning

Godkendt.

 

06.02.00-P24-1-17

88. Vedtagelse af revideret vandløbsregulativ for Kanalen

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Fagenheden Natur og Miljø har udarbejdet forslag til nyt regulativ for vandløbet "Kanalen". Forslaget er udarbejdet med baggrund i den løbende regulativrevision der blev opstartet i 2017.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At forslag til revideret regulativ for "Kanalen" vedtages

Inddragelse

Der er afholdt et offentligt møde med de berørte lodsejere, samt efterfølgende 8 ugers offentlig høring af forslaget.

Sagsfremstilling



Det eksisterende regulativ er blevet gennemgået, bl.a. med henblik på at afdække eventuelle steder, hvor der var uoverensstemmelser mellem forholdene i vandløbet og det gældende regulativ. I processen har fagenheden taget kontakt til de lodsejere, hvor der var uoverensstemmelser, primært i forbindelse med overkørsler. Der er i alle tilfælde, undtagen nedenstående, fundet en løsning i samarbejde med lodsejeren.

I st. 690 – 696 m er en rørbro ændret fra Ø80 cm til Ø60 cm. Det er umiddelbart en forringelse af vandløbets vandføringsevne. Imidlertid er den næste nedstrøms beliggende overkørsel ligeledes en Ø60 cm der er godkendt i gældende regulativ. Samtidig er oplandet til overkørslen begrænset til omkring 1 km2 og langt størstedelen af dette reguleres gennem et privat pumpelag. Vandføringen er således meget stabil, næsten uden de naturlige udsving. På den baggrund foreslås regulativdimensionen ændret til Ø60 cm for overkørslen i st. 690 m i det reviderede regulativ.

cm.

Der har været afholdt offentligt møde med de berørte lodsejere hvor forslaget er blevet præsenteret, og det har været muligt at få svar på spørgsmål, samt komme med forslag.

Efterfølgende har regulativrevisionen været fremlagt på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside i offentlig høring i 8 uger med frist for indgivelse af høringssvar. Der indkom ingen indsigelser eller forslag i perioden.

I processen har fagenheden taget et nyt digitalt værktøj i brug, som præsenterer de nye regulativer på internettet og giver mulighed for at søge på, hvad der gælder for en bestemt ejendom. Når regulativerne er i høring og efter godkendelse vil de være tilgængelige på www.mitvandloeb.dk

Beslutning

Godkendt.

 

06.02.00-P24-6-18

89. Vedtagelse af revideret vandløbsregulativ for Tilløb VI til Kanalen

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Fagenheden Natur og Miljø har udarbejdet forslag til nyt regulativ for vandløbet "Tilløb VI til Kanalen", samt forslag til regulering af vandløbet således, at regulativet kommer til at passe med de eksisterende forhold. Forslaget er udarbejdet med baggrund i den løbende regulativrevision der blev opstartet i 2017.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At forslag til revideret regulativ, samt reguleringsforslag for "Tilløb VI til Kanalen" vedtages

Inddragelse

Der er afholdt et offentligt møde med de berørte lodsejere, samt efterfølgende 8 ugers offentlig høring af forslagene.

Sagsfremstilling



Regulativ

Det eksisterende regulativ er blevet gennemgået, bl.a. med henblik på at afdække eventuelle steder, hvor der var uoverensstemmelser mellem forholdene i vandløbet og det gældende regulativ. I processen har fagenheden taget kontakt til de lodsejere, hvor der var uoverensstemmelser, primært i forbindelse med overkørsler. Der er i alle tilfælde fundet en løsning, enten ved at lodsejeren frivilligt har lovliggjort forholdet eller ved nedennævnte reguleringssag efter vandløbsloven der køres sideløbende med regulativrevisionen og lovliggør de faktiske forhold.

Der har ligeledes været afholdt offentligt møde med de berørte lodsejere hvor forslaget er blevet præsenteret.

Efterfølgende har regulativrevisionen og reguleringssagen været fremlagt på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside i offentlig høring i 8 uger. Der indkom ingen indsigelser eller forslag i perioden.

I processen har fagenheden taget et nyt digitalt værktøj i brug, som præsenterer de nye regulativer på internettet og giver mulighed for at søge på, hvad der gælder for en bestemt ejendom.

Når regulativerne er i høring og efter godkendelse vil de være tilgængelige på www.mitvandloeb.dk

Regulering

På strækningen fra st. 915 – 1.400 m er der flere rørledninger og rørbroer der er placeret op til 26 cm over den tidligere regulativmæssige vandløbsbund. Det er en forringelse af vandføringen. Imidlertid er bundkoterne godkendt i det tidligere regulativ fra 1995 og rørledningerne ligger flere steder i haveanlæg. Eftersom forholdene derved har været gældende i mindst 23 år har fagenheden vurderet, at det ikke vil være rimeligt at kræve rørledningerne sænket, så de passer med den omgivende vandløbsbund. Det medfører imidlertid et behov for at tilpasse den omgivende regulativmæssige vandløbsbund til de eksisterende rørledninger, således at vandløbet har et jævnt fald mod udløb.

Fagenheden bemærker, at det reviderede regulativ kun kan vedtages, hvis reguleringsforslaget samtidigt vedtages.

Beslutning

Godkendt.

 

06.02.00-P24-5-18

90. Vedtagelse af revideret vandløbsregulativ for Tilløb III til Kanalen

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Fagenheden Natur og Miljø har udarbejdet forslag til nyt regulativ for vandløbet "Tilløb III til Kanalen". Forslaget er udarbejdet med baggrund i den løbende regulativrevision der blev opstartet i 2017.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At forslag til revideret regulativ for "Tilløb III til Kanalen" vedtages.

Inddragelse

Der er afholdt et offentligt møde med de berørte lodsejere, samt efterfølgende 8 ugers offentlig høring af forslaget.

Sagsfremstilling



Det eksisterende regulativ er blevet gennemgået, bl.a. med henblik på at afdække eventuelle steder, hvor der var uoverensstemmelser mellem forholdene i vandløbet og det gældende regulativ. Der findes en enkelt rørbro i vandløbet som er godkendt ved afgørelse af 1.august 2012. Rørbroen ligger imidlertid 23 cm for lavt i forhold til den meddelte godkendelse. Rørbroen er Ø100 cm hvilket giver en god vandføringsevne og det er derfor fagenhedens vurdering, at den lave placering i forhold til godkendelsen kan lovliggøres med denne regulativrevision, uden at det vil forringe vandføringsevnen i væsentlig grad.

Der har ligeledes været afholdt offentligt møde med de berørte lodsejere hvor forslaget er blevet præsenteret, og det har været muligt at få svar på spørgsmål, samt komme med forslag.

Efterfølgende har regulativrevisionen været fremlagt på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside i offentlig høring i 8 uger. Der indkom ingen indsigelser eller forslag i perioden.

I processen har fagenheden taget et nyt digitalt værktøj i brug, som præsenterer de nye regulativer på internettet og giver mulighed for at søge på, hvad der gælder for en bestemt ejendom.

Når regulativerne er i høring og efter godkendelse vil de være tilgængelige på www.mitvandloeb.dk

Beslutning

Godkendt.

 

06.02.00-P24-4-18

91. Vedtagelse af revideret vandløbsregulativ for Tofts Grøft

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Fagenheden Natur og Miljø har udarbejdet forslag til nyt regulativ for vandløbet "Tofts Grøft", samt forslag til regulering af vandløbet. Forslaget er udarbejdet med baggrund i den løbende regulativrevision der blev påbegyndt i 2017.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At forslag til revideret regulativ, samt reguleringsforslag for "Tofts Grøft" vedtages

Inddragelse

Der er gennemført et offentligt møde med de berørte lodsejere, samt efterfølgende 8 ugers offentlig høring af forslagene.

Sagsfremstilling



Regulativ

Det eksisterende regulativ er blevet gennemgået, bl.a. med henblik på at afdække eventuelle steder, hvor der var uoverensstemmelser mellem forholdene i vandløbet og det gældende regulativ. I processen har fagenheden taget kontakt til de lodsejere, hvor der var uoverensstemmelser. Der er i alle tilfælde fundet en løsning, enten ved at lodsejeren frivilligt har accepteret en fysisk lovliggørelse af forholdet eller ved nedennævnte reguleringssag efter vandløbsloven, der køres sideløbende med regulativrevisionen og lovliggør de faktiske forhold.

Der har ligeledes været afholdt offentligt møde med de berørte lodsejere hvor forslaget er blevet præsenteret, og det har været muligt at få svar på spørgsmål, samt komme med forslag.

Efterfølgende har regulativrevisionen og reguleringssagen været fremlagt på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside i offentlig høring i 8 uger med frist for indgivelse af høringssvar. Der indkom ingen indsigelser eller forslag i perioden.

I processen har fagenheden taget et nyt digitalt værktøj i brug, som præsenterer de nye regulativer på internettet og giver mulighed for at søge på, hvad der gælder for en bestemt ejendom. Når regulativerne er i høring og efter godkendelse vil de være tilgængelige på www.mitvandloeb.dk

Regulering

I perioden mellem år 1999 og 2002 er de øverste 43 m af Tofts Grøft blevet opfyldt med jord. Det har ikke været muligt at finde oplysninger på reguleringen i kommunens arkiver. På baggrund af, at opfyldningen er foretaget for mindst 16 år siden og der ikke efterfølgende har været klager til Mariagerfjord Kommune, antages det at der ikke er sket en forringelse af afvandingen af bagvedliggende arealer. Baseret på dette, samt at Tofts Grøft ikke er et målsat vandløb, anbefaler fagenheden at fjerne de øverste 43 m af det offentlige vandløb fra regulativet.

På en strækning af ca. 400 m's længde ligger bunden af vandløbet væsentligt dybere end den regulativmæssige bund. Fagenheden vurderer, at dette er resultatet af en tidligere hårdhændet vedligeholdelse, sammenholdt med at udløbet til det nedenfor liggende vandløb "Kanalen" på et tidspunkt er blevet sænket. Bunden i Tofts Grøft er sandsynligvis herefter blevet tilpassset denne situation. Eftersom vandløbet fremstår som en meget reguleret afvandingskanal og ikke er tildelt en særskilt miljømålsætning i de statslige vandområdeplaner vurderer fagenheden, at de eksisterende forhold kan lovliggøres ved en reguleringssag.

Fagenheden bemærker, at det reviderede regulativ kun kan vedtages, hvis reguleringsforslaget samtidigt vedtages.

Beslutning

Godkendt.

 

06.11.01-P19-1-18

92. Udbygning Mariagerfjord Renseanlæg - Afgørelse

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Forsyningsselskaberne Mariagerfjord Vand a|s, Rebild Vand & Spildevand A/S og Vesthimmerlands Forsyning har søgt om tilladelse til at lede spildevand fra Rebild og Vesthimmerlands Kommuner til Mariagerfjord Renseanlæg. Samtidig ønsker Mariagerfjord Vand at renseanlægget fremtidssikres til at kunne håndtere den stigende mængde spildevand fra især virksomheder i Mariagerfjord Kommune. Der er søgt om tilladelse til en udbygning af Mariagerfjord renseanlæg til 225.000 personækvivalenter (PE) og på sigt til 275.000 PE.

Et renseanlæg som bygges eller udvides med/til en kapacitet på mere end 150.000 PE, må ikke igangsættes før myndigheden efter en miljøvurdering skriftligt har meddelt tilladelse hertil (lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)).

Miljøvurderingen er nu er gennemført med inddragelse af offentligheden. De tre omfattede kommuner, Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord skal træffe afgørelse om, hvorvidt ansøgningen skal imødekommes. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

1. At der meddeles VVM-tilladelse til udvidelse af Mariagerfjord Renseanlæg til en kapacitet på 275.000 Personækvivalenter.

Inddragelse

Rebild Byråd, Vesthimmerlands Byråd er sammen med Mariagerfjord Byråd parter i projektet og behandler sagen samtidig. Beslutningsgrundlaget er sikret enslydende i de tre kommuner.

Miljøkonsekvensrapporten har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger i perioden fra den 20. januar til den 16. marts 2020.

Der har i denne periode været afholdt 2 borgermøder.

Borgere, organisationer m.fl. har fremsendt en række bemærkninger og kommentarer til projektet, som efterfølgende er behandlet og kommenteret af fagenheden. Bemærkningerne og fagenhedens kommentarer fremgår af indsigelsesnotat 2 (bilag 1)

I forbindelse med debatfasen i sommeren 2019 indkom der ligeledes en række bemærkninger fra borgere, organisationer m.fl. Disse blev behandlet og kommenteret af fagenheden og der blev udarbejdet et indsigelsesnotat 1, som var vedlagt Byrådets dagsorden pkt. 217 den 19. december 2019. Notatet er vedlagt som bilag 2.

Sagsfremstilling

Ansøgning
Mariagerfjord Vand a|s, Rebild Vand & Spildevand A/S og Vesthimmerlands forsyning har søgt om tilladelse til at lede spildevand fra Rebild og Vesthimmerlands Kommuner til Mariagerfjord Renseanlæg i Hadsund. Samtidig ønsker Mariagerfjord Vand at renseanlægget fremtidssikres til at kunne håndtere den stigende mængde spildevand fra især virksomheder i Mariagerfjord Kommune. Der er søgt om tilladelse til en udbygning af Mariagerfjord Renseanlæg til i første omgang 225.000 personækvivalenter (PE) og på sigt til 275.000 (PE).

Mariagerfjord Vand a|s har meddelt, at såfremt ansøgningen fra de 3 vandselskaber ikke kan imødekommes, vil Mariagerfjord Vand søge om tilladelse til at udbygge Mariagerfjord Renseanlæg til 149.000 PE. Dette er nødvendigt for på sigt at kunne håndtere den stigende belastning på renseanlægget fra Mariagerfjord Kommune alene.

Bemyndigelse
Mariagerfjord Kommune har fået bemyndigelse fra Miljøstyrelsen til at gennemføre miljøvurderingen af det ansøgte projekt. Miljøstyrelsen er oprindelig VVM-myndighed, da projektet omfatter flere kommuner. Mariagerfjord Kommune er tovholder på opgaven, idet den største del af projektet ligger i Mariagerfjord Kommune.

Bilag 3 beskriver skematisk VVM-processen og tidsplanen herfor.

Miljøvurdering af projektet
VVM-processen til det ansøgte projekt blev igangsat med en debatfase, som forløb i maj og juni måned 2019.

De 3 forsyninger (via rådgivende firma Orbicon/WSP) har udarbejdet en Natura 2000 konsekvensvurdering og en Miljøkonsekvensrapport med udgangspunkt i de emner, som de 3 kommuner har anmodet forsyningerne om at belyse bl.a. via input fra offentligheden i debatfasen.

Bilag 4 er et -ikke teknisk- resume, som er et uddrag fra Miljøkonsekvensrapporten. Rapporten i sin helhed kan læses her : Mariagerfjord Kommunes hjemmeside; - projekter.

På hjemmesiden findes også øvrigt baggrundsmateriale. Blandt andet en rapport (Kontrolundersøgelser 2019), som viser resultaterne af undersøgelser foretaget i oktober 2019 i Kattegat af både sediment og vandkvaliteten omkring udløbet fra renseanlægget.

Miljøkonsekvensrapporten konkluderer, at projektet ikke vil have en væsentlige negativ påvirkning af de miljøforhold, som er undersøgt i rapporten. Det konkluderes ligeledes, at en forøgelsen af de udledte spildevandsmængder ikke vurderes at påvirke havmiljøet eller Natura 2000 områderne. Der vurderes heller ikke at være en væsentlig påvirkning af hverken badevandskvaliteten eller fiskeri ved den ansøgte øgede udledning.

Miljøkonsekvensvurderingen har været i offentlig høring i 8 uger i alle 3 kommuner.

Blandt offentligheden er der et stort ønske om en forlængelse af udløbsledningen. Konsekvenserne ved en forlængelse er ikke undersøgt i Miljøkonsekvensvurderingen. Dette beror på, at konklusionen i undersøgelserne viser, at der ikke er en faglig begrundelse for at forlænge udløbsledningen.

Skriftlig afgørelse
De 3 omfattede kommuner, Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord skal på baggrund af den gennemførte miljøvurdering træffe afgørelse om, hvorvidt ansøgningen fra de 3 forsyninger om tilledning af spildevand fra Rebild og Vesthimmerland kan imødekommes. Ansøgningen omfatter desuden en udbygning af Mariagerfjord Renseanlæg, til at kunne rense spildevand op til 275.000 PE.

Et udkast til afgørelse blev forelagt de 3 Byråd i december 2019. Udkastet har desuden været en del af høringsmaterialet i den offentlige høring i februar/marts 2020.

Forslag til afgørelse fremgår af bilag 5

Vandområdeplanen for Kattegat.
Mariagerfjord Renseanlæg udleder renset spildevand til Vandområdeplanens opland 222 Kattegat og Aalborg Bugt. Vandområdets miljømål er god økologisk tilstand senest 22. december 2021.

Den aktuelle miljøtilstand er i dag dårlig på grund af manglende udbredelse af ålegræs. Udbredelsen af havplanten ålegræs er en af de parametre, som Miljøstyrelsen anvender til at fastslå, hvorvidt miljøtilstanden er opfyldt.

Mariagerfjord Kommune har været i dialog med Miljøstyrelsen for at få afklaret, om en kommende merudledning fra renseanlægget til vandområdet vil være i strid med vandområdeplanerne. Miljøstyrelsen har meddelt, at der ikke kan tillades nogen merbelastning af næringssalte til vandområdet. Miljøstyrelsen har samtidig angivet, at hvis kommunen kan dokumentere, at der sker en tilsvarende nedgang i næringssaltbelastningen fra andre kilder, kan en mertilledning fra renseanlægget ske med baggrund heri.

Beregningerne viser, at effekten af at nedlægge renseanlæg i Rebild og Vesthimmerlands Kommuner samt en skærpelse af kravene til udledningen af kvælstof fra det udbyggede Mariagerfjord Renseanlæg, vil få regnskabet til at balancere, således at kravene i Vandområdeplanen kan opfyldes.

Kravet til udledningen fra Mariagerfjord Renseanlæg skal følgelig skærpes til 4,6 mg kvælstof pr liter i sommerperioden (15. marts til 14. oktober), hvor kravet i dag er på 6 mg/l. Kravet til kvælstof i vinterperioden (15. oktober til 14. marts) vil være uændret på 8 mg/l.

Mariagerfjord Vand a|s har tilkendegivet, at en skærpelse af udlederkravet til kvælstof til det udbyggede anlæg kan overholdes inden for det planlagte projekt.

Såfremt forsyningernes ansøgning ikke godkendes, vil en merudledning som følge af en udvidelse af Mariagerfjord Renseanlæg på 149.000 PE komme i konflikt med overholdelse af Vandområdeplanens målsætning om god økologisk tilstand. Det skal således sandsynligvis findes kompenserende tiltag, der reducerer udvaskningen af kvælstof og fosfor andre steder end på renseanlægget.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Peter Muhl (A) kunne ikke tiltræde indstillingen, idet han ønskede en garanti for at der ved evt. senere behov blev sikret en forlængelse af udløbsledningen.

 

13.06.03-Ø54-13-19

93. Skovgravplads ved Hobro

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Der skal tages principiel stilling til, hvorvidt der skal etableres en skovgravplads i Hobro Østerskov

Skovgravplads ved Hobro

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At der ikke for nuværende etableres en skovgravplads i Hobro Østerskov

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune har i efteråret 2019 modtaget en henvendelse om muligheden for at blive bisat i en kommunal skov ved Hobro. En skovbegravelse er et relativt nyt fænomen som et alternativ til en urnenedsættelse på en kirkegård. Ved en skovbegravelse bliver urnen nedsat i ikke-indviet jord for foden af et træ. Der er på landsplan stigende efterspørgsel for at blive bisat i skoven, frem for på en kirkegård.

Mariagerfjord Kommune har i øjeblikket ingen skovgravpladser, men der er en igangværende ansøgning om en skovgravplads ved Havnø Lund, som afventer Kirkeministeriets godkendelse og svar. Kommunen vil ved godkendelse forpagte skovgravpladsarealet ved Havnø.

Mariagerfjord Kommune ejer dele af Hobro Østerskov ved Hobro, som er nabo mod vest til Hobro Kirkegård. Fagenheden Natur og Miljø har undersøgt mulighederne for en skovgravplads i Hobro Østerskov. På baggrund af en henvendelse til firmaet www.skovbegravelser.nu er der følgende forhold, som skal tages i betragtning ved en skovgravplads:

  • Der skal være gode adgangsforhold, både ift. tilkørselsveje, parkering og adgangsmuligheder på selve området i skoven
  • Det skal gerne være et sted i skoven med et smukt skovbillede med ældre træer
  • Skovarealet med en skovgravplads skal være på et område i skoven, hvor der er rimelig roligt med ingen eller meget lidt rekreativ aktivitet. Det vil fx sige at der ikke skal være madpakkehuse/shelter/befærdede offentlige stier osv. lige ved siden af skovgravpladsen.

 

Hobro Østerskov ligger syd for Mariager Fjord på en nordvendt skråning. Stort set hele skoven er kuperet og er flere steder ikke let tilgængelig for gangbesværede. Derudover er jorden meget leret, som betyder at jordbunden ofte er glat og vanskelig at færdes på efter nedbør. Endelig betyder den lerede jord, at man ikke kan grave de 90 cm ned med en spade/jordbord, men skal bruge en gravemaskine/minigraver.

På vedhæftede kortbilag ses en kortanalyse af Hobro Østerskov ift. kørsel/kuperet terræn/lerjord/eksisterende rekreative installationer med mere.

Bemærkninger til kortbilaget:  

  • På arealet tæt ved Kirkegården i vest står et madpakkehus. Besøgende til madpakkehuset går rundt omkring på arealet og der kan være larm. Yderligere er der en befærdet skolesti i kanten af arealet ind mod kirkegården.
  • Det fredede egekrat i vest er flot med ældre ege- og bøgetræer, og der er kvæggræsning på arealet for at sikre optimale forhold ift. biodiversitet. Her er ligeledes stor rekreativ aktivitet af gående gæster fra byen.
  • En stor del af skoven er meget kuperet og med fedtet lerjord  (grøn linie).
  • Ved stadion er der et madpakkehus med grill og bålplads.
  • I østenden af Hobro Østerskov er der en klatrepark og en shelter.
  • Areal 1 er på 1,6 ha og ligger helt op til gymnasiet, hvor der evt. er en parkeringsplads der kan benyttes. Området benyttes lidt af gymnasiet og der er en offentlig sti gennem arealet. Arealet består af 120 årige bøge og 50 årige ahorn.
  • Areal 2 er også 1,6 ha og ligger op til plejehjemmet mod syd. Klatreparken er nabo mod øst og der er en sti gennem dele af området. Arealet består af 45 årige bøge og enkelte ældre bøge- overstandere (træer fra en ældre generation på arealet) .


Fagenheden har forespurgt firmaet Skovgravpladser.nu om deres vurdering af behovet for en ny gravplads. De henviser til at skovgravpladsen ved Havnø på ca. 2 ha. er ved at blive etableret. De vurderer at denne skovgravplads bliver af en sådan størrelse, at der er rigelig plads i mange år fremover, til den efterspørgsel der er i øjeblikket.

Hobro-Mariager provsti er blevet spurgt til deres holdning til en skovgravplads ved Hobro. De kender ikke meget til selve Hobro Østerskov, men nævner at skoven er meget bynær og velbesøgt, samt kuperet flere steder. Det er derudover ikke deres opfattelse, at der er stor efterspørgsel på skovgravpladser ved Hobro.

Beslutning

Godkendt.

 

05.01.08-P20-2-18

94. Vestergade, Mariager - omlægning af pigstensbelægning

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Fagenheden Teknik og Byg har via rådgiver udarbejdet projekt for omlægning af pigstensbelægning i Vestergade i Mariager i samarbejde med øvrige ledningsejere.

Udvalget for Teknik og Miljø bedes godkende projektet til igangsætning.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø

  1. At der ikke indarbejdes generel tilgængelighed i projektet.
  2. At projektet udføres som planlagt og politisk godkendt med pigstensbelægning.
  3. At fagenheden Teknik og Byg bemyndiges til at anvende lavestbydende entreprenør.

Sagsfremstilling

Fagenheden Teknik og Byg er igang med projektering af renoveringsprojekt for Vestergade i Mariager, hvor pigstensbelægningen skal omlægges i et forventet samarbejde med enkelte ledningsejere. Vestergade fra Fjordgade til Havnegade er med sin pigstensbelægning en kulturhistorisk del af Mariager.

Lokalplanen for området udpeger Vestergades pigstensbelægning som bevaringsværdig, hvilket tillige er politisk godkendt den 11.marts 2019 som grundlag for omlægningen. Det er med den forudsætning, at fagenheden er gået igang med projekteringsarbejdet.

Tilgængelighed

Pigstensbelægning er ikke en tilgængelig belægning egnet for handicappet og gangbesværede, men alligevel er der gjort overvejelser om, hvorvidt der kan sikres bedre tilgængelighed på strækningen. Fagenheden anbefaler ud fra opmålinger, beregninger og øvrige overvejelser, at der ikke etableres tilgængelighed på strækningen. Begrundelsen herfor ses oplistet herunder:

  • Der vil ikke kunne sikres et tilgængeligt bånd som overholder vejreglerne på hele strækningen, men derimod kun "delvis tilgængelighed", se bredder af bagarealer i bilag. Dette skal sammenholdes med en normal bredde på 1,5 m jf. vejreglerne og minimum 1,0 m ved enkeltforhindringer.
  • En "delvis tilgængelighed" vil af borgerne kunne opfattes som uhensigtsmæssig, da man kan blive "fanget" på strækningen
  • Rådgivers beregninger viser, at tilgængelighed på Vestergade øger risikoen for oversvømmelser ifm. ekstremregn, da vejens tværfald i så fald skal ændres. Der er allerede idag forholdsvis lille kapacitet på selve vejen til håndtering af ekstremregn. Valg af tilgængelighed vil derfor betyde øget risiko for vand i huse og kældre.
  • Rosengade er en alternativ rute med brede fortove, som kan indgå i et mere overordnet net af tilgængelige ruter i Mariager for øvrige beboere og turister
  • Nybyggeri på grunde på Vestergade kan projekteres tilgængelige internt, hvorved borgere kan komme rundt med deres bil til andre tilgængelige områder
  • Mariager er med sit særegne udtryk en gammel by, som generelt har svært ved at leve op til krav om tilgængelig. Det kan være svært og bekosteligt at indpasse gode tilgængelige løsninger i byen.

 

På baggrund af ovenstående betragtninger anbefaler fagenheden således ikke, at der indarbejdes tilgængelighed på strækningen. Det kan nævnes, at der i anden forbindelse er gang i en byudviklingsplan for Mariager. Det er muligt i denne plan at lave en overordnet plan for Mariager, herunder hvordan tilgængelighed kan indarbejdes i byens rum.

Fagenheden er i kontakt med Seniorrådet og Handicaprådet. Der er modtaget bemærkninger fra Seniorrådet, se bilag. Hovedpunkterne i seniorrådets bemærkninger er, at de er enige i, at det er umuligt at sikre et tilgængeligt vejbånd som overholder vejregler, og at det er svært at se, hvordan selv en delvis tilgængelighed vil kunne sikres. Seniorrådet har en række øvrige bemærkninger/spørgsmål, som fagenheden vil tage direkte med seniorrådet. Eventuelle bemærkninger fra Handicaprådet vil blive gennemgået på mødet. 

Vejens bæreevne og fremtidige tilstand

Vestergade omlægges med pigsten, da vejens tilstand er ringe med lokale sætninger/lunker. I forbindelse med renoveringsprojektet fjerner vi sætningerne ved en omlægning. Fagenheden indarbejder tekniske løsninger i opbygningen, som giver en bedre løsning end idag, hvor pigstensbelægningen nærmest ligger ovenpå fyldjord. Det skal dog bemærkes, at der ved en pigstensbelægning skal tolereres mindre lunker/sætninger, især i Vestergade hvor jordbunden er blød og består af fyldjord.

Rådgiver er igang med en nærmere undersøgelse af jordbundens bæreevne, og hvis det viser sig, at den afviger væsentligt fra det forventede, vil det være muligt, at der skal tages endnu større tiltag i brug. Såfremt disse tiltag eller det allerede projekterede medfører, at budgettet ikke kan overholdes, vil det blive forelagt til politisk behandling.

Driftsforhold:

Det kan forventes ved en pigstensbelægning, at der vil komme lunker/sætninger. Så længe de er små, skal de ikke repareres, men ved større lunker, skal der ske udbedring. Der vil i forbindelse med projektet senere komme input til kommunens driftsafdeling med anbefalinger til fremtidig drift.

Tidsplan:

Der arbejdes med en udførelsesperiode i år. Det er tidligere vedtaget politisk, at alle ledningejere som har arbejder på strækningen, forventes at bidrage til finansieringen. Der er afholdt ledningsejermøde på projektet, hvor de enkelte ledningsejere blev oplyst om dette. Egentlige forhandlinger med ledningsejerne går igang ved detailprojekt og klarlægning af økonomisk fordelingsnøgle. Fagenheden ønsker først at igangsætte arbejderne i marken, når de endelige aftaler er på plads med ledningsejerne. Afhængig af forløbet af disse forhandlinger, som også forventes at give en skabelon for fremtidig fordeling af økonomi, er der mulighed for, at det kan påvirke tidsplanen.

Formålet med at få skabt en skabelon for Vestergade og for fremtidig fordeling af økonomi ved fællesprojekter, er dels at tage hensyn til borgerne ved at samle anlægsprojekter tidsmæssigt og derved mimimere gener, og dels for at de enkelte bygherrer oplever økonomisk synergi ved at samarbejde i et fællesprojekt.

Beslutning

Godkendt.

 

05.04.06-G00-2-19

95. Stiforbindelse mellem Mølhøjparken og Løgstørvej

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

I budgettets investeringsoversigt for 2019 og 2020 er der afsat henholdsvis 500.000 kr. og 750.000 kr. til at etablere en stiforbindelse mellem Mølhøjparken til Løgstørvej i Hobro.

Fagenheden for Teknik og Byg har indhentet et rådgiveroplæg og overslag fra rådgivende ingeniørvirksomhed MOE A/S. Det samlede overslag er på 2,3 mio. kr.

Byrådet anmodes om at tage stilling til projektet og meddele tillægsbevilling.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At der træffes beslutning om stiens linjeføring.
  2. At der meddeles tillægsbevilling på 1,05 mio. kr. i tillæg til eksisterende bevilling.
  3. At tillægsbevillingen finansieres af anviste mindreforbrug på øvrige anlæg.

Sagsfremstilling

Stiforbindelsen er et borgerønske fra 2016, som for første gang er indarbejdet i Trafikhandlingsplanen for 2017. Projektet er også en del af skolevejsundersøgelsen fra 2016. Begge er politisk godkendt i 2017. Der er afsat 500.000 kr. i Budget 2019 og 750.00 kr. i Budget 2020 i alt. 1.250.000 kr. med henblik på udførelse i 2020.

Stien foreslås anlagt som en asfalteret dobbeltrettet fællessti med en bredde på 3 meter fra boligområdet Mølhøjparken til Løgstørvej under hensyntagen til:

  1. At der etableres en sikker og tryg stiforbindelse fra boligområdet Mølhøjparken til Rosendalskolen.
  2. At stien kan tilkobles eksisterende stiforbindelser i begge ender, herunder med en eksisterende krydsningsmulighed på Løgstørvej.
  3. At stien kan benyttes som skolerute og af fritidsbrugere til områdets idrætsanlæg, fritidsaktiviteter, institutioner og rekreative områder.
  4. At stien kan benyttes både til fods og på cykel.
  5. At de planlagte byudviklingsområder kan få gavn af stiforbindelsen.
  6. At der etableres belysning for at øge trygheden og mindske eneuheld i mørke.
  7. De nærliggende gravhøje, som har en beskyttelseszone på 100 m for blandt andet at sikre fortidsminderens værdi som landskabselementer.
  8. At stiforbindelsen understøtter kommuneplanrammerne, hvor det står beskrevet, at der skal etableres et stiforløb, som skal forbinde Løgstørvej, Ølsvej og Mølhøjvej.
 

Forslag til linjeføring

Fagenheden Teknik og Byg har vurderet på to mulige linjeføringer, som begge har det samme tilslutningspunkt til Løgstørvej. Forslag til linjeføringer er valgt på baggrund af en besigtigelse og under hensyn til bebyggelsesmuligheder og rekreative oplevelser.

Linjeføring 1:

  1. Er trukket øst om gravhøjene.
  2. Følger til dels tracéet for en eksisterende gasledning.
  3. Den samlede længde vil være ca. 770 meter.
  4. På en del af strækningen kan der være en udfordring med terrænet, som falder en del mod øst.
  5. En ulempe ved denne linjeføring er, at den passerer midt igennem matriklerne ved tre lodsejere. Dette vil vanskeligegøre brugen af arealerne for lodsejerne.
 

Linjeføring 2:

  1. Er trukket mere mod vest mellem gravhøjene.
  2. Den samlede længde vil være ca. 830 meter.
  3. Vil tilgodese byudviklingen omkring Mølhøjparken.
  4. En fordel ved denne linjeføring er, at to af lodsejerne vil blive berørt væsentligt mindre.
  5. Det vurderes, at anlægsudgiften vil være lidt højere end linjeføring 1, til gengæld forventes lodsejererstatningerne at blive mindre. Den samlede anlægsøkonomi vurderes, at blive på samme niveau som linjeføring 1.
 

Fagenheden vurderer, at begge linjeføringer vil være hensigtsmæssige i forhold til de fremtidige byudviklingsplaner.

Gældende for begge forslag til linjeføring er, at en endelig fastsættelse vil ske ved en nærmere vurdering og dialog med de berørte lodsejere.

Forudsætninger:

Stiforbindelsen vil kræve en dispensation for benyttelse af beskyttelseszone for en til flere gravhøje.

Det skal undersøges, om stiforbindelsen kræver en VVM screening.

Der ligger en servitut for en naturgasledning, hvor et bælte på 10 meter omkring lednings midte skal friholdes. Det vil kræve en dispensation at krydse naturgasledningen.

Stiforbindelsen kræver ikke landzonetilladelse eller lokalplan.

Forslag til finansiering:

Der er afsat 1,25 mio. kr. i budgettet til en stiforbindelse fra Mølhøjparken til Løgstørvej i Hobro.

Et overslag fra rådgivende ingeniørvirksomhed MOE A/S er på 2,3 mio. kr., såfremt stien skal fungere som asfalteret og belyst skolesti.

Fagenheden foreslår at finde restfinansieringen inden for indeværende års anlægsbudget, som også indeholder overførte midler fra 2019 til 2020. Restfinansieringen på 1,05 mio. kr. foreslås finansieret af:

  

1. Trafiksikkerhed-planlægning 2020300.000 kr.
2. Trafikplan-projekter 2020200.000 kr.
3. Diverse mindre anlægsarbejder 2020200.000 kr.
4. Rabatudvidelse 2020350.000 kr.

 

Ovenstående forslag vil ikke påvirke igangværende og allerede planlagte aktiviteter.

Beslutning

Ad 1: Udvalget indstiller Linjeføring 1

Ad 2 og 3: Indstilles godkendt.

 

05.07.01-G01-1-20

96. Ukrudtsbekæmpelse fra 2021 uden brug af pesticider

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

I forbindelse med budgetaftalen 2020-2023 besluttede aftaleparterne, at der på kommunale/offentlige arealer senest med udgangen af 2020 indføres generelt sprøjteforbud med RoundUp og lignende kemiske ukrudtsmidler.

Udvalget for Teknik og Miljø har ønsket at se forslag til og beskrivelser af effektive og alternative former for ukrudtsbekæmpelse, som er mindre miljøbelastende end at sprøjte med pesticider.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller tiludvalget for Teknik og Miljø:

  1. At der træffes afgørelse om fremtidig metode til ukrudtsbekæmpelse.
  2. At Teknik og Byg over en periode afprøver alternative metoder til ukrudtsbekæmpelse uden pesticider og gas med henblik på, at opnå det bedste resultat, en miljøvenlig løsning og en optimal økonomi.
  3. At de økonomiske konsekvenser fremsendes til budgetlægning for budget 2021-24 og fremefter.

Inddragelse

Andre kommuner og leverandører, som har erfaringer med ukrudtsbekæmpelse ved andre metoder end ved brug af pesticider og gas

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetaftalen 2020-2023 besluttede aftaleparterne følgende:

"Udvalget for Teknik og Miljø ønsker at se forslag til og beskrivelser af effektive og alternative former for ukrudtsbekæmpelse.

Aftaleparterne er indstillet på, at der på kommunale/offentlige arealer, hvor kommunen har ansvar for vedligeholdelsen, senest med udgangen af 2020 indføres generelt sprøjtningsforbud med RoundUp og lignende kemiske ukrudtsmidler. De økonomiske konsekvenser heraf skal indarbejdes i budget 2021 og frem. Efter indførelse af det generelle sprøjtningsfobud vil der kun i helt særlige tilfælde kunne fraviges forbuddet. Dette i tilfælde af eksempelvis større forekomster af bjørneklo samt angreb af gåsebiller på sportsanlæg, som ikke lader sig bekæmpe biologisk og/eller mekanisk. Enhver undtagelse fra sprøjtningsforbuddet skal registreres, således praksis løbende kan evalueres og overvåges."

Ukrudtsbekæmpelse i Mariagerfjord Kommune har de seneste år været basseret på en blanding af sprøjtning, brænding, mekaniske bekæmpelse (børstning/fejning) og manuel lugning på de kommunale arealer. Det betyder at det på vejområdet har været muligt at sprøjte uden for vandindvindingsområder og brænde på de øvrige arealer ca. en 50/50 fordeling. Hertil kommer børstning og muligheden for begrænset sprøjtning på konkrete fokusområder.

De kommunale arealer, der ukrudtsbekæmpes på vejområdet er:

  • Veje og stier (Kun kantsten, hvor der er et kommunalt fortov indenfor)
  • Veje og stier (rundkørsler, brostens- og chaussestensbelægninger m.m.)
  • Veje og stier (grusbelagte pladser, stier og parkeringspladser)
  • Rensning af vegetation, før ny asfalteringer og større slidslags- og belægningsarbejder

 

Og de består af ca.

  • 150 km A-ruter 3 gange årligt
  • 225 km B-ruter 2 gange årligt
  • 60.000 kvm pladser og torve 2 gange årligt
  • 1100 kvm. gågader  2 gange årligt

 

Målet er afvikling af brug af pesticid og gas, og driftsbudgettet tilpasses omkostningerne ved alternative metoder til ukrudtsbekæmpelse og et valg af metode, som sikre balance mellem kvalitetsbeskrivelser og ressourcer.

Renholdelse uden brug af pesticider og gas kræver en langsigtet og bredspektret indsats mod ukrudtet, hvis vi skal opnå de ønskede kvalitetskrav til ukrudtsbekæmpelse på de kommunale arealer effektivt og økonomisk.

Det er hensigtsmæssigt, at planlægningen allerede starter i anlægsfasen, hvor der skal være fokus på, at skabe så svære vækstbetingelser for ukrudtet som muligt, så behovet for ukrudtsbekæmpelse minimeres. Det kan eksempelvis være fugninger på belægningsarealer med beton og granit, der erstattes af traditionelle sandfuger med et tokomponent fugemateriale, der efffektivt bremser ukrudt mellem sten og fliser.

Herover er et vigtigt led i ukrudtsbekæmpelse på vejområdet også, at belægning fejes og behandles hyppigt for at forhindre ukrudtet i at få rodfæste. Det er en udfordring, da der efter kommunesammenlægningen blev besluttet, at der skulle være et ensartet kvalitetsniveau i hele kommunen og samtidig gennemføres en besparelse, hvorved antallet af fejninger langs kantsten og på pladser blev reduceret til 3 gange på A-ruter og 2 gange på B-ruter og pladser.

Endeligt er der den egentlige ukrudtsbekæmpelse, som kan bestå af en række metoder som i  det følgende er listet op i forhold til nogle generelle betragtninger.

Mekansike metoder, hvor de mekaniske metoder baseres på at slide ukrudtet i stykker.

  • Ukrudtsbørster: Ved børstebehandling påvirkes plantens overjordiske dele hvorved noget af planten fjernes helt og bladene beskadiges. Skaderne får væsken fra cellerne til at fordampe og planterne udtørres. Det er ikke altid at ukrudtet går ud ved børstning, men flere behandlinger vil efterhånden få flere planter til at gå ud. Når der anvendes ukrudtsbørster til ukrudtsbekæmpelse, skal man regne med, at det er nødvendigt at feje ukrudtet op bagefter. 
  • Lugning: Ved lugning trækkes planten op med roden, og det foregår som oftest ved håndkraft og er derfor meget tidskrævende.
  • Fejning: Ved fejning langs kantsten og på belægningsarealer med fuger fjerner vi vækstmediet og begrænser derved spiringsmuligheder for ukrudtsfrø.

 

Termiske metoder baseres på opvarmning, hvor man hurtigt varmer den grønne vækst op, væsken i cellerne udvider sig ved opvarmning og sprænger cellevæggene. Herefter planten ikke længere kan optage væske og næring og visner. Vise typer ukrudt dør direkte efter behandling, mens andre overlever og de kræver gentagne behandlinger, flere behandlinger vil efterhånden udpine ukrudtet.

  • Flammer: Den mest anvendte termiske metode. Der findes mange typer af gasbrændere både til mindre arealer og mere avanceret udstyr til montering på eksempelvis en traktor.
  • Damp: Princippet i dampbehandling er at opvarme og fordampe vand for herefter at bruge varmen og den energi der frigøres fra dampen i processen tilbage til vand. Teknikken består af en opvarmningsenhed der ved afbrænding af dieselolie opvarmer vandet til damp, der bruges mindre vand og dermed mindre energi.
  • Kogende vand: Ukrudtsbekæmpelse med kogende vand (ca. 95 grader varmt vand) hører ligesom damp til blandt de nyere bekæmpelsesmetoder. Teknikken består af en opvarmningsenhed der ved afbrænding af dieselolie opvarmer vandet.
  • Kogende vand med skum: Fungerer som Kogende vand metoden, men vandet tilsættes et virkemiddel en ekstrakt af plantesukker. Trykluft blæser vandet op til skum i forbindelse med udlægningen og isolerer for bedre udnyttelse af varmen og efterlader skum et kort tidsrum.
  • Varmluft: Brændstoffet er gas, men forbrændingen sker adskilt fra belægningen, og derfor kan princippet beskrives som ”varm luft”. Temperaturen under varmeskjoldet er 550-600 ˚C og er som den eneste form for ukrudtsbekæmpelse forbundet med høj brandfare.

 

Der findes en lang række af andre løsningsmetoder, men de er tiltænkt enten landbruget der har afgrøder i lange lige rækker eller villahaver med små begrænsede arealer og de metoder er ikke bare sådan, at konvertere til vores driftsarealer mange af ideerne arbejders der med men det er stadigt på et udviklingsstadie som ikke er til brug for de opgaver vi har på kommunale arealer.

Der er fordele og ulemper ved alle metoder for ukrudtsbekæmpelse

(Bilag 1)

Park og Vej har arbejdet med at indhente viden og delt erfaringer fra leverandører og andre kommuner ved anvendelse af alternative metoder til ukrudtsbekæmpelse og konklussionen er at på nuværende tidspunkt, er de mest udbredte metoder der anvendes er gasbrænding, kogende vand eller damp

Vi har derfor med afsæt i de mest udbredte metoder alene kigget på anvendelsen af damp og kogende vand, vi har været ude i praksis og se maskiner i funktion og talt med brugerne om deres erfaringer, henholdsvis i Hedensted og Holstebro og vi har været hos en række leverandører og se hvad de har at byde på.

Metoden damp er er valget faldet på en HAKO City master 1600 redskabsbærer med en FM S3 damper, modellen er ny men teknologien er velkendt og har 10 år på bagen, Fåborg-Midtfyn kommune kører med to tidligere modeller. Ved damp er vandforbruget relativt lavt og dermed mindre Co2 udledning til opvarmning af vandet, selvom temperaturen skal være højere før der sker fordampning, brændstofforbruget til fremdrift og damproduktion er ca. 6 l. disel pr. time og vandforbruget 50 ltr/t

Maskinen er dansk produceret og der er ikke meget teknik i maskinen så driftsomkostningerne anses for, at være beskedne.

Metoden kogende vand er valget faldet på en Waterkracht TC Vision, monteret på en redskabsbærer, sammenbygningen er ny, men teknologien er den samme som ligger bag det mere kendte HeatWeed. Forskellen er den måde planter scannes, HeatWeed bruger UV sensor som måler på klorofyl i planterne hvor Waterkrach bruger fototeknik til plantgenkendelse – den samme teknologi som bruges i landbruget.

Maskinen er udenlandsk og teknikken er meget avanceret, men der bliver kun bekæmpet hvor der er behov. Det kræver specialviden at servicere både koger og redskabsbærer men der peges på en velfungerende online kommunitkation med fabrikkerne i udlandet som på den måde retter software.

Opsamling, det er knap så afgørende hvilken metoder der vælges, da alle metoder handler om den høje temperatur, men uanset om metoden er flammer, dampe eller kogende vand så vil resultatet hvis vi kun giver få behandlinger eller bruger for lav dosering være at ukrudtet lynhurtigt kommer igen. En meget lav dosis kan enddda stimulere græssets vækst.

Forskning viser, at virkningsgraden er markant mere succesfuld når ukrudtets vækstmuligheder reduceres ved en kombination af mekaniske og termiske behandling, så det afgørende er, at finde kombinationen mellem mekaniske tiltage som børstning og fejnig og antallet af varmebehandlinger. Der er i begge metoder taget højde for muligheden for, at kunne børste og feje/suge ukrudt da det er en del af redskabsbæren, så det vil give mulighed for, at eksperimentere og finde den mest optimale kombinationer af variationen mellem hyppigheden af fejning, børstning og varmebehandlinger.

Der skal der gøres opmærksom på, at der forsat vil være behov for manuel bekæmpelse langs bede, snævre passager og omkring by-inventar. Den manuelle bekæmpelse vil – ud over hakkejern, skuffejern – består af håndbrændere, da der endnu ikke findes et reelt alternativ til at brænde på det område.

Et overblik over dels fordele og ulemper på to konkrete samt økonomien

(Bilag 2)

De primærer faktorer, som er afgørende for meromkostninger ved anvendelse af alternative metoder til ukrudtsbekæmpelse, kan tilskrives  

  • Anlægsinvestering 
  • Antallet af behandlinger
  • Anden indsats

 

 Såvel investering og anden indsats er en forudsætning for begge metoder, antallet af behandlinger er højere ved damp end med kogende vand og kogende vand kræver væsentligt højere investeringer end damp.

Da der sker udvikling på området for ukrudtsbekæmpelse, kommer der jævnligt nye og bedre løsninger og metoder inden for ukrudtsbekæmpelse uden pesticider i de kommende år, og da den største udfordringer er kombinationen af de forskellige metoder, anbefaler fagenheden damp som metode. Dels er det en mindre investering, det lavere vandforbrug er miljøvenligt, og levetiden er kortere, hvilket giver mulighed for at arbejde med at opnå den bedste kombinationerne af metoder. Kommunen låses ikke i sammegrad, hvis der dukker noget mere effektivt op på markedet.

Økonomi

Beslutningen om, at afskaffe ukrudtsbekæmpelse med pesticider og gas for en økonomisk konsekvens i form af en årlig merudgift jf. bilag 2 som ved at vælge:

Damp 350.000 kr.

Kogende vand 450.000 kr

Beslutning

Udvalget ønsker at genbehandle punkter på førstkommende møde, idet der ønskes en vurdering af en model hvori også behandling med gas indgår i kombination med damp.

 

07.04.00-Ø54-1-14

97. Gunderup Deponi - Udkast til årsregnskab 2019

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY.

Anledning

Gunderup Deponi drives som et samarbejde mellem Mariagerfjord, Randers og Rebild Kommuner. Regnskab for deponiet skal godkendes af byrådene i de tre kommuner. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

1. At udkast til årsregnskab godkendes.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune har, på vegne af I/S Gunderup Deponi, udarbejdet et regnskab dækkende perioden fra 1. januar 2019 til 31. december 2019.  

Siden 2014 er driften af det nedlukkede deponi i Gunderup blevet varetaget af et formaliseret samarbejde mellem Randers, Rebild og Mariagerfjord Kommuner.

Samarbejdet, herunder samarbejdsaftalen, er godkendt af de respektive Byråd.

Samarbejdets forpligtelser vedrører blandt andet udgifter til følgende opgaver:

  • Retablering og slutafdækning af deponiet
  • Bortskaffelse af spildevand
  • Analyser af spildevand og grundvand
  • Drift og vedligehold af pumpesystem til spildevand

 

Forpligtelsen kan række 20 - 40 år frem i tiden, og samarbejdet skal være gældende indtil forpligtelserne ophører.

Da deponiet var aktivt, blev der afsat midler til at dække udgifterne til forpligtelserne. Udgifterne dækkes derfor af en økonomisk pulje på ca. 15,5 mio. kr. (ultimo 2019).  

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab vurderer, at udkast til årsregnskab i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

I forlængelse af den politiske behandling af udkast til årsregnskab, vil regnskabet blive påtegnet af BDO, ledelsen og samarbejdsgruppen.

Økonomi

I regnskabsåret 2019 er der konteret et driftsresultat på -326.057 kr.

I 2019 var der budgetteret med et driftsresultat på -862.031 kr.

Regnskabet for 2019 afviger fra budgettet pga. følgende:

  • Færre udgifter til slutafdækning.
  • Udgift til udskiftning af spildevandspumper mv. er udskudt til 2020.

 

Selvom deponiet er lukket, skal der fortsat opsamles spildevand samt udtages prøver af spildevand, grundvand mm.

I en periode fra 2018 til juni 2021 vil der desuden blive udført en slutafdækning af deponiet.

Samarbejdet Gunderup Deponi har udarbejdet en grafisk fremstilling af de forventede årlige udgifter fra 2020 til 2025. I de kommende to år forventer Gunderup Deponi øgede udgifter i forbindelse med slutafdækning og udskiftning af spildevandspumper mv. Herefter forventer Gunderup Deponi, at de årlige udgifter primært vil omfatte udgifter til bortskaffelse af spildevand og udgifter til analyser af spildevand og grundvand.



Samarbejdets samlede beløb til afholdelse af udgifter er pr. 31. december 2019, 15.526.309 kr.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

00.01.00-G01-56-17

98. Orienteringssager

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Generel orientering til udvalget.

Sagsfremstilling

  1. Orientering om Teknisk Høring af Fredningssag Kielstrup sø.(JU)
  2. Orientering om status på udbud af dagrenovation.(JU)
  3. Orientering om deponi. (JU)
 

Beslutning

Der var orientering om:

  • Teknisk Høring af Fredningssag Kielstrup sø.
  • Status på udbud af dagrenovation.
  • Deponi.
  • Besigtigelse på ulykkessted.
  • Borgermøder/borgerinddragelse, som vanskeliggøres af den aktuelle Covid19-situation
  • Udeservering, hvor midlertidige tilladelser håndteres af fagenheden og hvor udvalget gerne vil orienteres.

 

Taget til efterretning.

 

00.01.00-G01-56-17

99. Eventuelt

Sagsfremstilling

Der var spørgsmål/forespørgsler om:

  • Opfølgning på gravetilladelser på konret strækning i Hobro
  • blomster langs cykelsti
  • Borgerdialog om trafikforhold, hvor der ønskes et borgermøde efter sommeren

 

Beslutning

Ingen bemærkninger.

 

Lukkede dagsordenspunkter

01.11.22-P19-2-20

100. Ansøging om nedrivningsstøtte

 

85.02.02-G01-5-17

101.