Sbsys dagsorden preview

Referat til mødet i Økonomiudvalget den 12. december 2018 kl. 16:00 i Mødelokale,1. sal, Ndr. Kajgade
 

 

Åbne dagsordenspunkter

85.02.02-G01-8-17

250. Godkendelse af dagsorden

Anledning

Godkendelse af dagsorden.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget:

  1. At Økonomiudvalget godkender dagsordenen. 

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

03.02.00-Ø60-1-15

251. Godkendelse af Skema C PlusBolig afd. 75 Ølsvej Hobro

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

PlusBolig ansøger om godkendelse af byggeregnskabet og dermed af Skema C for 16 familieboliger Ølsvej i Hobro

Indstilling

Økonomidirektøren indstiller til Byrådet:

1. At byggeregnskabet og dermed Skema C godkendes.

2. At mindreudgiften til grundkapital 26.000 kr. tilbageføres til kontoen for grundkapital.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte 28. marts 2016 Skema B om opførelse af 16 almene familieboliger, med en husleje på 784 kr. m2. Antallet af boliger i Skema C svarer til antal boliger i Skema B. Huslejen efter Skema C bliver på 779 kr. m2.

Regnskabet viser en mindre udgift på 267.000 kr., hvilket betyder, at den kommunale grundkapital nedsættes med 26.000 kr., og huslejen nedsættes med 5 kr. m2 til 779 kr. pr. m2. Antal boliger og det samlede boligareal svarer til det i Skema B godkendte.

Økonomi

En mindre udgift på grundkapitalen på 26.000 kr. der tilbageføres til kontoen for grundkapital.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

82.20.00-P20-10-14

252. Ombygning af Plejecenter Fjordvang i Mariager - Godkendelse af Skema C

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

Godkendelse af Skema C til såvel boligdelen som servicedelen, i forbindelse med ombygning af plejecenter Fjordvang i Mariager.

Indstilling

Økonomidirektøren indstiller til Byrådet:

1. At Skema C til såvel boligdelen som servicedelen godkendes.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte 25. juni 2015 ombygningen af 24 boliger med tilhørende servicedel (Skema A) af plejecenter Fjordvang. Byrådet godkendte 31. marts 2016 Skema B til såvel boligdelen, 24 boliger, som servicedelen. Ved godkendelsen af Skema B boligdelen var maksimumsbeløbet fuldt udnyttet med 45,290 mio. kr.

I skema C svarer antal boliger og det samlede boligareal til det i Skema B godkendte. Økonomien viser en samlet anskaffelsessum på 45,353 mio. kr., hvilket er ca. 63.000 kr. over maksimumbeløbet. Overskridelsen skyldes alene indeksering af udgifterne, hvilket beror på at fastprisperioden er overskredet.

Anskaffelsessummen på 45,353 mio. kr. finansieres således:
Realkreditlån (88 % af anskaffelsessummen) 39,911 mio. kr. (Skema B 39,855 mio. kr.).
Kommunalt grundkapitalindskud (10 % af anskaffelsessummen) 4,535 mio. kr. (Skema B 4,529 mio. kr.)
Beboerindskud (2 % af anskaffelsessummen) 0,907 mio. kr. (Skema B 0,906 mio. kr.)

Skema C servicedelen viser den samme udgift som den ved Skema B servicedelen godkendte - en udgift på 3,636 mio. kr. incl. moms.

Økonomi

Optagelse af realkreditlån på 39,911 mio. kr.

Grundkapital og udgifterne til servicedelen finansieres ved grundsalg, jf. det godkendte Skema A, godkendt af Byrådet 17. juni 2015.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

03.11.00-G01-1-18

253. Almene Boligorganisationer Årsregnskab 2017 og Styringsdialogmøder 2018

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

Som led i tilsynet med De Almene Boligsorganisationer forelægges revisionsprotokollerne og årsberetningen for regnskabsåret 2017 og referat af styringsdialogmøderne 2018, til efterretning.

Indstilling

Økonomidirektøren indstiller til Byrådet:

1. At revisonsprotokollerne, årsberetningerne for 2017 og referaterne fra Styringsdialogmøderne 2018, tages til efterretning.

Sagsfremstilling

De Almene Boligorganisationer med afdelinger i Mariagerfjord Kommune, har indsendt boligorganisationens regnskab, afdelingsregnskaber for 2017, revisionsprotokol og årsberetning. Revisionsprotokoller og årsberetninger er vedlagt som bilag.

Kommunens tilsyn og boligorganisationerne skal afholde et årligt dialogmøde. Referat fra møderne er vedlagt som bilag. Referaterne fra styringsdialogmøderne er godkendt af boligorganisationerne og vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

I Mariagerfjord Kommune er der fire Almene Boligorganisationer, der er hjemmehørende i kommunen, hvorfor der skal føres styringsdialogmøder med disse:

  • Mariager Andelsboligforening (Himmerland Boligforening),
  • Boligselskabet Freja,
  • Lejerbo, Hadsund Afdeling,
  • Hobro Boligforening.
  • Boligselskabet af 2015.

  

Regnskaberne er godkendt af afdelingsbestyrelserne og boligorganisationernes/-foreningernes bestyrelser.

Revisionsprotokollerne, års-/ledelsesberetningerne fra boligorganisationerne/-foreningerne vedhæftes.

Mariager Andelsboligforening (Himmerland Boligforening)
Revisionspåtegning uden forbehold med en supplerende bemærkning om, at budgettal ikke er underlagt revision.

Boligselskabet Freja
Revisionspåtegning uden forbehold med en supplerende oplysning om at budgettal ikke er underlagt revision.

Lejerbo Hadsund Afdeling
Revisionspåtegning uden yderligere modifikation end en bemærkning om, at det er revisionens opfattelse at omkostninger vedrørende tillægsydelser leveret af Administrationsorganisationen Lejerbo i årsregnskabet er modregnet i indtægter vedrørende tillægsydelser opkrævet fra boligafdelingerne, er i strid med det generelle modregningsforbud i årsregnskabsloven, som tillige fremgår af vejledning om drift af almene boliger. Der følges op næste år.

Supplerende oplyses, at budgettal ikke er underlagt revision.

Hobro Boligforening

Revisionspåtegning er uden forbehold med den bemærkning om, at revisionen har påset, at afvikling af underskud i afdeling 44, Arden, over 10 år, er godkendt af kommunen. Supplerende oplyser revisione, at afdelingen ultimo 2017 ikke længere har en underskudssaldo.

Boligselskabet af 2015

Der har ikke været afholdt Styringsdialogmøde med Boligselskabet af 2015, idet boligselskabet er overgået til en kommunal ældreboligafdeling, jf. Byrådet beslutning 28. maj 2015.

Revisorpåtegningen er, at indberetning til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets Informations- og forvaltningssystem BOSSINF-STB for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2017 i alle væsentlige henseender er foretaget i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1226 af 14. december 2011 om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Udover ovennænte boligorganisationer, er der tre Boligorganisationer, Nørresundby Boligselskab og PlusBolig (begge hjemmehørende i Aalborg Kommune) og Boligorganisationen af 2014 (hjemmehørende i Randers Kommune - tidligere Randersegnens Boligforening).

Der har været afholdt styringsdialogmøde med Nørresundby Boligselskab, i forhold til afdelingen beliggende i Hadsund, med PlusBolig i forhold til afdelinge på Ølsvej, Hobro og med Boligselskabet af 2014 i forhold til afdelingen beliggende i Mariager.

Nørresundby Boligselskab
Der er modtaget regnskab, revisionsprotokol og ledelsesberetning for årsregnskab 2017. Revisionspåtegning uden forbehold, men med en supplerende oplysning vedrørende forståelsen af årsregnskabet.

Boligselskabet af 2014

Der er modtaget regnskab, revisionsprotokol og ledelsesberetning for årsregnskab 2017 (afdelinger i Randersegnens Boligforening under konkurs) samt revisionsprotokollat til årsrapport 2017 samt revisionsnotat til samme. Revisor fremhæver, at Boligorganisationen har positiv disponibel dispositionsfond samt arbejdskapital og at en væsentlig forudsætning for udviklingen af denne er, at de planlagte helhedsplaner gennemføres.

PlusBolig

Der er modtaget regnskab, revisionsprotokol og ledelsesberetning for 2017. Revisionspåtegningen er uden forbehold og supplerende bemærkninger, bortset fra en supplerende bemærkning om, at budgettal ikke er underlagt revision.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

03.02.00-G01-2-18

254. Godkendelse af lejeforhøjelse udskiftning af køkken

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

En lejer i afdeling 16, Stoldal, har ansøgt Hobro Boligforening om udskiftning af køkkenet. Kommunen har modtaget ansøgning fra boligforeningen om godkendelse af dels optagelse af et 15 årigt lån på 73.897 kr. med variabel rente til gennemførelse af arbejdet og dels en huslejestigning på 10,8 %.

Indstilling

Økonomidirektøren indstiller til Byrådet:

1. At optagelse et 15 årigt lån på 73.997 kr. med variabel rente godkendes.

2. At en huslejestigning på 10,8 % godkendes.

Sagsfremstilling

Hobro Boligforening afdeling 16, Stoldal, har på afdelingsmødet 7. september 2015 godkendt at reglerne om kollektiv råderet, for så vidt angår arbejder der omfatter køkken og bad samt i de afdelinger hvor der er carporte, implementeres i afdelingen. Kollektiv råderet er forbedringer på det enkelte lejemål efter almenboligloven. Kun de lejere, som ønsker de vedtagne mulige forbedringer, får en lejeforhøjelse, og denne beregnes individuelt.

Lejer i Stoldal har ansøgt om udskiftning af køkken. Udskiftningen er beregnet til at koste 73.897 kr. Beløbet vil blive finansieret ved optagelse af et 15 årigt lån med variabel rente. Dette vil betyde en huslejestigning på 554 kr. pr. måned svarende til en huslejestigning på 10,8 %.

Alle arbejder, der skal finansieres med lån mod tinglyst pant i afdelingens ejendom, kræver altid kommunens godkendelse hertil kommer, at medfører arbejdet en lejeforhøjelse på mere end 5% af årslejen, kræves også en kommunal godkendelse af dette. Optagelsen af lånet sker uden kommunegarnti.

Økonomi

Ingen.

Beslutning

Indstilles godkendt. Økonomiudvalget bemærker, at der i forbindelse med kommende revidering af kompetencefordelingsplanen fastsættes en grænse for, hvornår lignende sager skal behandles politisk.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

13.03.00-P24-2-18

255. Reviderede vedtægter, Hadsund Varmeværk

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

Mariagerfjord Kommune har modtaget reviderede vedtægter fra Hadsund Fjernvarmeværk.

Hadsund Fjernvarmeværk har foretaget vedtægtsændringer, som er godkendt af den ekstraordinære generalforsamling afholdt 19. september 2018.

Der er foretaget ændringer i forbindelse med omlægning af regnskabsår, ændrede valgperioder og tidspunkt for afholdelse af generalforsamling.

Indstilling

Økonomidirektøren indstiller til Byrådet:

1. At de ændrede vedtægter for Hadsund Fjernvarmeværk godkendes.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune har modtaget en anmodning om godkendelse af ændrede vedtægter for Hadsund Fjernvarmeværk.

Da der er givet kommunegaranti for lån til Hadsund Fjernvarmeværk, skal ændringer i vedtægterne godkendes af Byrådet.

De konkrete ændringer fremgår af bilaget (vedtægtsændringer 2018).

Beslutning

Mogens Jespersen (V) anmodede Økonomiudvalget om at få sin habilitet i sagen vurderet.

Økonomiudvalget erklærede Mogens Jespersen (V) inhabil i sagen. Mogens Jespersen (V) deltog ikke i behandlingen af punktet.

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

13.03.00-P24-3-18

256. Reviderede vedtægter, Hobro Varmeværk

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

Mariagerfjord Kommune har modtaget reviderede vedtægter fra Hobro Varmeværk.

Hobro Varmeværk har foretaget vedtægtsændringer, som er godkendt af den ekstraordinære generalforsamling afholdt 4 oktober 2018.

Der er foretaget ændringer i forbindelse med omlægning af regnskabsår, ændrede valgperioder, ændring af kommunenavn og tidspunkt for afholdelse af generalforsamling.

Indstilling

Økonomidirektøren indstiller til Byrådet:

1. At de ændrede vedtægter for Hobro Varmeværk godkendes.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune har modtaget en anmodning om godkendelse af ændrede vedtægter for Hobro Varmeværk.

Da der er givet kommunegaranti for lån til Hobro Varmeværk, skal ændringer i vedtægterne godkendes af Byrådet.

De konkrete ændringer fremgår af bilaget (vedtaegter-for-hobro-varmeværk).

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

06.01.17-P24-1-18

257. Mariagerfjord Vand a|s - godkendelse af takstblade for vand- og spildevandsforsyning 2019

Forventet sagsgang

TM, ØK,BY

Anledning

Betalingsloven for spildevandsforsyningsselskaber og Vandforsyningsloven fastslår, at kommunen én gang årligt skal godkende forsyningsselskabets takster.

Mariagerfjord Vands bestyrelse har 29. oktober 2018 godkendt forsyningsselskabets forslag til takster for 2019.

Byrådet skal godkende takstbladene for 2019 for henholdsvis vand og spildevand. I følge lovgivningen kan Byrådet ikke ændre forsyningsselskabets forslag til takster. Byrådet kan kun godkende eller forkaste forslaget og returnere forslaget til en fornyet behandling. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

1. At Mariagerfjord Vand a/s' takstblade 2019 for henholdsvis vand og spildevand godkendes.

Udvalget for Teknik og Miljø, 3. december 2018, pkt. 194:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Vand har fremsendt udkast til takstblade for vand og spildevand gældene for 2019, med anmodning om kommunes godkendelse i overensstemmelse med den gældende lovgivning herfor.

Eneste ændring af taksterne for 2019 i forhold til taksterne i indeværende år, er en pristalsreguleret stigning på 1,5 %.

En stigning af vandafledningsbidraget og af taksterne for drikkevand medfører, at Mariagerfjord Kommunes udgifter til spildevandsafledning og vandforbrug fra de kommunale ejendomme vil forøges. 

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

01.02.05-P16-27-17

258. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 130/2018 Centerområde ved Fjordgade-Havnevej i Mariager

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY - offentlig høring - TM, ØK, BY.

Anledning

Fagenheden Teknik og Byg har udarbejdet forslag til lokalplan 130/2018, der skal give mulighed for opførelse af 16 rækkehuse beliggende tæt på Mariager Havn.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om lokalplanen kan anbefales til endelig vedtagelse i Byrådet med de beskrevne rettelser.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At forslag til lokalplan 130/2018 vedtages endeligt med nedenstående ændringer:

  • § 6.4 Lokalplanforslaget tilrettes så taghældningen skal være mellem 40 og 50 grader.
  • § 7.4 Lokalplanforslaget tilrettes, så det er muligt at lave fast hegn i en højde af 1,8 meter til adskillelse mellem rækkehusenes terrasser.
  • § 7.5 Lokalplanen tilrettes, så støjafskærmning kan foretages med fast hegn uden en fastsat højde.

 

Udvalget for Teknik og Miljø, 3. december 2018, pkt. 176:

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens Riise Dalgaard (A).

Inddragelse

Der har tidligt i forløbet været afholdt møde med Handelsstandsforeningen, idet der med lokalplanen fjernes mulighed for butiksvirksomhed i området.

Indsigelser i offentlighedsfasen

Forslag til lokalplan 130/2018 for et centerområde ved Fjordgade-Havnevej i Mariager har været i offentlig høring i perioden 11. september til  6. november 2018, og der er i høringsperioden indkommet 3 indsigelser/bemærkninger fra følgende:

  1. Leif Høgh på vegne af ejeren, Vorupgruppen A/S (LH)
  2. Villy Mose om Havnevej 2, 9550 Mariager (VM)
  3. Frank Andersen om Havnevej 4, 9550 Mariager (FA)
 

Hovedindholdet af ovenstående er gengivet i vedlagte indsigelsesnotat.

Indsigelserne vedrører:

  • LH har fremsat indsigelser fordi lokalplanforslaget ikke kan rumme det projekt, der er ansøgt om og som LH i sin tid fremlagde til forhåndsgodkendelse for kommunen. Samtidig ønsker LH, at udformningen af og udgifterne til den offentlige plads skal ske i samarbejde med kommunen.
  • VM og FA ønsker ny planlægning for deres ejendomme på Havnevej 2 og 4, 9550 Mariager. Ejendommene er omfattet af lokalplan 20/2008, som siger, at "stueetagen skal anvendes til udvalgs- og dagligvarebutikker samt restauranter, caféer og lignende, mens boliger og liberalt erhverv kan placeres i de øvrige etager”. Ejerne ønsker, at ejendommene frit kan benyttes til bolig eller bolig/erhverv eller liberalt erhverv.

 

Fagenhedens bemærkninger til indsigelserne

Fagenheden tilretter følgende forhold, så det ansøgte projekt kan realiseres inden for nærværende lokalplan:

§ 6.4 Lokalplanforslaget tilrettes, så taghældningen kan være mellem 40 og 50 grader.

§ 7.4 Lokalplanforslaget tilrettes, så det er muligt at lave fast hegn i en højde af 1,8 meter til adskillelse mellem rækkehusenes terrasser.

§ 7.5 Lokalplanen tilrettes, så støjafskærmning kan foretages med fast hegn uden en fastsat højde.

Hvorvidt kommunen skal indgå i et samarbejde om den offentlige plads, kan ikke reguleres i nærværende lokalplan.

VM og FA's indsigelser, kan heller ikke imødekommes i nærværende lokalplan, idet det ville medfører en del ændringer i lokalplanen og en ny offentlighedsfase. VM og FA's bemærkninger er taget til efterretning, og fagenheden vurderer, om der skal laves ny planlægning for ejendommene. 

Sagsfremstilling

Ejeren af den tidligere XL-Byg ved Havnevej/Fjordgade i Mariager har henvendt sig til Mariagerfjord Kommune med henblik på at få udarbejdet en lokalplan til boligbebyggelse med 16 rækkehuse, beliggende tæt på Mariager Havn. Den nuværende lokalplan 20/2008 åbner til forskel herfra også mulighed for etablering af butikker og liberale erhverv m.v.

Formål

Lokalplanens formål er at sikre arealet til tæt-lav boligbebyggelse, som udformes som en kombineret rand- og rækkehusbebyggelse i to etager. Midt i bebyggelsen udlægges et fællesfriareal for bebyggelsens beboere og på hjørnet af Havnevej/Fjordgade udlægges et areal til en offentlig plads. Overordnet set fastholdes det overordnede greb fra den tidligere lokalplan, så det offentlige areal ved Havnevej/Fjordgade også fremover kan understøtte overgangen fra havn til by sammen med arealerne ved Fruensgaard Plads. Bebyggelsen tilnærmer sig den typiske bebyggelse/randbebyggelse i Mariager midtby, mens den offentlige parkeringsplads ved Fjordgade/Rosengade bibeholdes.

Fagenhedens kommentarer fra inddragelsesfasen

Lokalplanforslaget lægger op til, at de eksisterende muligheder for etablering af detailhandel - herunder især muligheden for en dagligvarebutik - på ejendommen forsvinder. Det er fagenheden Teknik og Bygs vurdering, at der, med udgangspunkt i de senere års vigende udvikling i detailhandlen, ikke fremover vil være behov for disse muligheder i Mariager.

Synspunktet har, sammen med resten af planen, været forelagt Handelstandsforeningen, som er enig i fagenhedens vurdering af detailhandlen, men som samtidig fremhæver vigtigheden af, at fastholde den bymæssige karakter af bebyggelse på stedet, og dermed skabe det "rigtige" indtryk af Mariager, når man ankommer fra vandsiden. Således er det også vigtigt at skabe et offentligt opholdsareal på hjørnet af Fjordgade og Havnevej, som kan formidle overgangen fra havn til by. Handelstandsforeningen udtrykker bekymring for at fjerne den offentlige parkeringsplads ved Fjordgade/Rosengade.

Handelstandsforeningens kommentarer til projektet er i det store og hele efterkommet. Handelstandsforeningens idéer til indretning af opholdsarealer og belægningsskift på Havnevej omfattes ikke af lokalplanen, og vil skulle afvente et senere detailprojekt.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

27.00.00-K07-1-18

259. Børne- og Socialministeriets danmarkskort

Forventet sagsgang

SO/BF, ØK, BY

Anledning

Børne- og Socialministeriet udarbejder hvert år et danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet. Der orienteres om dette.

Indstilling

Direktionen indstiller til Byrådet:

  1. At orienteringen om Børne- og Socialministeriets danmarkskort på socialområdet tages til efterretning.


Udvalget for Sundhed og Omsorg, 26. november 2018, pkt. 128:

Indstilles godkendt.

Udvalget for Børn og Familie, 4. december 2018, pkt 108:

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C) og Peter Krogh Olsen (V).

Sagsfremstilling

Børne- og Socialministeriet udarbejder hvert år et danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet. Danmarkskortet bliver udarbejdet på baggrund af de klagesager, som Ankestyrelsen behandler.

I juli 2018 blev retssikkerhedsloven ændret, og i den forbindelse blev der blandt andet indsat en ny paragraf 79 b. Ifølge denne bestemmelse skal kommunalbestyrelsen på et møde behandle danmarkskortet, og dette skal ske inden udgangen af det år, hvor kortet er offentliggjort.

Som baggrundsmateriale vedlægges tre kort for 2017 i et samlet bilag; ’det samlede socialområde’, ’børnehandicap’ og ’voksenhandicap’. Opgørelsen for socialområdet drejer sig om hele Servicelovens område for både børn, voksne og ældre. For 2016 er der i samme dokument vedlagt to kort; ’det samlede socialområde’ og ’børnehandicap’. Der er ikke udarbejdet et særskilt kort for ’voksenhandicap’.

Ministeriet forklarer, at der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter. Det drejer sig om:

  • Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.
  • Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler oplysninger i en sag, sender styrelsen den tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
  • Ændring: Styrelsen er helt eller delvis uenige i afgørelsen og ændrer den.

 

Når en afgørelse hjemvises eller ændres, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret) ud af alle realitetsbehandlede sager.

Ud af de sager, hvor Ankestyrelsen omgjorde Mariagerfjord Kommunes afgørelser, udgjorde hjemvisninger langt størstedelen.

Ved gennemgang af 50 af de 59 afgørelser, som Ankestyrelsen traf i 2017, har Ankestyrelsen truffet afgørelse om hjemvisning 12 gange. Hjemvisningsårsagerne fordeler sig således:

  • 8 sager er der sket hjemvisning til indhentelse af yderligere oplysninger. I disse sager er Ankestyrelsen kommet frem til, at vi burde have indhentet flere oplysninger, inden vi traf afgørelse i sagen.
  • 1 sag henviser Ankestyrelsen til manglende begrundelse for afgørelsen.
  • 1 sag henviser Ankestyrelsen til manglende afgørelse af delelementer i sagen.
  • 1 sag henviser Ankestyrelsen til manglende vejledning.
  • 1 sag er Ankestyrelsen kommet frem til, at der ikke har været foretaget en helhedsvurdering.
  • 2 sager har Ankestyrelsen opretholdt kommunens afgørelse, men har ændret begrundelsen.

 

Der er endnu ikke offentliggjort danmarkskort for 2018, men Ankestyrelsen har offentliggjort en statistik, der vedrører 1. halvår af 2018. Nedenstående skema viser en oversigt over omgørelser:

Omgørelser i procentSocialområdet (incl. børne og voksenhandicap)BørnehandicapVoksenhandicap
Landsplan 201738 % af 10.191 afgørelser*
(Heraf 75 % hjemviste,
25 % ændrede)
52 %

(Heraf 68 % hjemviste, 32 % ændrede)
21 %

(Heraf 83 % hjemviste, 17 % ændrede)
Mariagerfjord 201623 % af 52 afgørelser
(Heraf 21 % hjemviste,
 2 % ændrede)
0 % af 3 afgørelser
(Heraf 0 % hjemviste,
 0 % ændrede)
Ikke udarbejdet
Mariagerfjord 201736 % af 59 afgørelser
(Heraf 29 % hjemviste,
 7 % ændrede)
43 % af 7 afgørelser
(Heraf 43 % hjemviste,
 0 % ændrede)
14 % af 7 afgørelser
(Heraf 14 % hjemviste,
 0 % ændrede)
Mariagerfjord 2018 første halvår17 % af 42 afgørelser

* Det samlede antal klager på Socialområdet er opgjort i Ankestyrelsens årsredegørelse til Det Rådgivende Praksisudvalg for 2017.

Når omgørelsesprocenterne skal vurderes er det væsentligt samtidig at se på, hvor mange klagesager det drejer sig om.

I 2017 har Ankestyrelsen afgjort 10.191 sager på landsplan, heraf 59 sager fra Mariagerfjord Kommune svarende til 0,58 % af det samlede antal af ankestyrelsesafgørelser.

Da befolkningstallet i Mariagerfjord Kommune svarer til 0,73 % af den samlede befolkning ville et landsgennemsnit for klager til Ankestyrelsen svare til 74 afgørelser. Da der kun er truffet 59 afgørelser, træffes der således relativt få afgørelser vedrørende Mariagerfjord Kommune i Ankestyrelsen.

Uagtet hvor få eller mange klagesager, der sendes til Ankestyrelsen, skal der arbejdes på læring i organisationen af de afgørelser, der træffes. Dette gøres på forskellig vis, ved at lederne på områderne gennemgår de enkelte afgørelser sammen med medarbejderne og ændrer praksis. Herudover er der i på både børne og børne-og voksenhandicap området igangsat en proces, hvor ledelsestilsynene bruges endnu mere aktivt til læring efter indhentet inspiration fra Ankestyrelseschef.
For at lære på tværs af organisationen, har juristen i kommunen en opgave i at gennemgå afgørelserne fra Ankestyrelsen for at se, om der er tale om afgørelser andre områder i organisationen med fordel kan lære af. Juristen videregive herefter viden til andre dele af organisationen

De fremtidige afgørelser vil kunne påvirkes af de besparelserne, der er foretaget på det administrativeområde som følge af Budget 2019-2022. Dette skyldes, at der er også er besparelse på medarbejdere, der har direkte kontakt med borgerne og træffer afgørelser om den støtte borgeren kan få.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

01.11.00-A00-1-14

260. Anlægsregnskab - indsatspuljen

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Mariagerfjord Kommune har siden 2009 anvendt statslige puljemilder til kondemnering og nedrivning af ejendomme i kommunen. Kommunen ændrede konteringspraksis i 2015, hvorfor de tidligere regnskaber nu skal afsluttes.

Byrådet skal godkende regnskabet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

1. At regnskabet godkendes og afsluttes

Udvalget for Teknik og Miljø, 3. december 2018, pkt. 191:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune har siden 2009 haft en stor indsats på området for sundhedsfarlige og nedrivningsegnede ejendomme med kondemnering, genhusning og nedrivning. Finansieringen hertil kommer dels fra statslige puljemidler og dels fra kommunal egenfinansiering med lån uden for ramme og 5 % på anlægsbudgettet.

I 2015 blev konteringen af udgiften ændret, hvorfor der nu oprettes projekter for hver enkelt ejendom, istedet for ét stort anlægsprojekt. Det gamle anlægsregnskab skal som følge deraf afsluttes.

Kommunen har i anlægsprojektet, der indstilles afsluttet, nedrevet ca. 130 ejendomme. Heraf har der været en særlig indsats i Veddum og Skelund, som har været plaget af dårlige lejeboliger. Kommunen har nedrevet 30 ejendomme i Veddum og Skelund i anlægsprojektet.

Kommunen har herudover kondemneret en ikke uanseelig mængde boliger og som følge heraf genhuset over 100 borgere.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

01.02.05-P16-4-18

261. Forslag til Lokalplan 133/2019 for Ambu Pladsen i Hobro

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY - Offentlig høring - TM, ØK, BY

Anledning

Fagenheden Teknik og Byg har udarbejdet forslag til Lokalplan 133/2019 for tilvejebringe grundlaget for at muliggøre opførelse af en fast scene til stedets arrangementer, samt at udvide den eksisterende parkeringsplads ved Korsgade.

Byrådet skal tage stilling til, om lokalplanforslaget skal sendes i offentlig høring i otte uger.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller Byrådet:

1. At lokalplanforslaget sendes i offentlig høring i otte uger.

Udvalget for Teknik og Miljø, 3. december 2018, pkt. 181:

Indstilles godkendt.

Inddragelse

Under udarbejdelse af forslag til lokalplanen har der kørt en foroffentlighedsperiode med de nærmeste naboer. Under foroffentlighedsperioden er der kommet bemærkninger fra en borger samt fra foreningen By og Land Mariagerfjord. Bemærkninger går på, at man ikke ønsker anlagt parkeringspladser på det rekreative areal syd for den eksisterende parkeringsplads.

Sagsfremstilling

Fagenheden Teknik og Byg har udarbejdet forslag til lokalplan 133/2019 for Ambu Pladsen i Hobro. Lokalplanforslaget giver foreningen for Ambu-pladsen mulighed for at opføre en fast scene. Derudover giver lokalplanen Mariagerfjord Kommune mulighed for at udvide de eksisterende parkeringspladser ved Korsgade. Dels fordi der er mangel på offentlige parkeringspladser i Hobro midtby, og dels fordi pladserne skal indgå i en parkeringsfond for Hobro midtby. Der er allerede indbetalt parkeringsfondsmidler fra et enkelt byggeprojekt.

Anbefaling af høringsperiode

Fagenheden anbefaler en høringsperiode på otte uger. Forslaget vil dermed følge høringsperioden for forslaget til det tilhørende forslag til Kommuneplantillæg nr. 42, der i henhold til Planloven skal være i offentlig høring i otte uger.

Beslutning

Indstilles godkendt. Økonomiudvalget bemærker, at sagen tilføjes bilaget 'Forskrift for afholdelse af udendørsarrangementer i Mariagerfjord Kommune' i forbindelse med høringen.

Peder Larsen (F) kunne ikke tiltræde indstillingen, da han ønsker, at det fastlægges i forslaget til lokalplanen, at der skal være en miljøvenlig belægning på den kommende parkeringsplads.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

01.02.15-P16-6-18

262. Forslag til kommuneplantillæg nr. 42 - Ambu Pladsen i Hobro

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY - Offentlig høring - TM, ØK, BY

Anledning

Fagenheden Teknik og Byg har udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 42 for Ambu Pladsen i Hobro. Med tillægget ændres en del af en eksisterende ramme, fra rekreativt område til centerområde, for at muliggøre udvidelsen af den eksisterende parkeringsplads ved Korsgade.

Byrådet skal tage stilling til, om kommuneplantillæg nr. 42 skal sendes i offentlig høring i otte uger.  

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller Byrådet:

1. At forslag til kommuneplantillæg nr. 42 sendes i offentlig høring i otte uger.  

Udvalget for Teknik og Miljø, 3. december 2018, pkt. 180:

Indstilles godkendt.

Inddragelse

Under udarbejdelse af forslag til kommuneplantillægget har der kørt en foroffentlighedsperiode med de nærmest naboer. Under foroffentlighedsperioden er der kommet bemærkninger fra en borger, samt fra foreningen By og Land Mariagerfjord. Bemærkninger går på, at man ikke ønsker opført parkeringspladser på det udlagte rekreative areal syd for den eksisterende parkeringsplads.

Sagsfremstilling

Foreningen for Ambu pladsen ønsker mulighed for at opføre en fast scene. Derudover ønsker Mariagerfjord Kommune at udvide de eksisterende parkeringspladser ved Korsgade, da der er mangel på offentlige parkeringspladser i Hobro midtby, samt at de indbetalte parkeringsfondsmidler skal bruges. For at muliggøre udvidelsen af parkeringspladsen, overføres en del af området fra rammeområde HOB.R.2 til rammeområde HOB.C.5.

Anbefaling af høringsperiode

Da der er tale om et forslag til kommuneplantillæg, der ifølge Planlovens bestemmelser har været i to ugers forudgående foroffentlighed, skal planforslaget i høring i otte uger.

Beslutning

Indstilles godkendt. Økonomiudvalget bemærker, at sagen tilføjes bilaget 'Forskrift for afholdelse af udendørsarrangementer i Mariagerfjord Kommune' i forbindelse med høringen.

Peder Larsen (F) kunne ikke tiltræde indstillingen, da han ønsker, at det fastlægges i forslaget til lokalplanen, at der skal være en miljøvenlig belægning på den kommende parkeringsplads.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

54.18.00-Ø00-1-18

263. Ny organisering af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

Forventet sagsgang

AU/BF, ØK, BY

Anledning

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er i Mariagerfjord Kommune organiseret under fagenheden Familie.

Erfaringer viser, at der kan være en fordel i, at STU er organiseret i fagenheden Arbejdsmarked.

Indstilling

Direktøren for Arbejdsmarked og Uddannelse og Direktøren for Udvalget for Børn og Familie indstiller til Byrådet:

  1. At STU overgår til fagenheden Arbejdsmarked pr. 01.01.2019.
  2. At budget overgår til Fagenheden Arbejdsmarked pr. 01.01.2019.


Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse, 29. november 2018, pkt. 100:

Det blev indledningsvist præciseret i forhold til pkt. 2, at budget overgår til Fagenheden som budget og ikke efter forbrug.

Fagchefen og udvalget udtrykker bekymring omkring budgettet i forhold til forventede udgifter, hvor en aktuel prognose for 2019 udviser et forventet merforbrug på 2 mio. kr.

Indstilles godkendt med den bemærkning, at udvalget er bekymret i forhold til det forventede merforbrug.

Udvalget ønsker at afholde et temamøde om STU.

Fraværende: Niels Peter Christoffersen (A)

Udvalget for Børn og Familie, 4. december 2018, pkt. 98:

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C) og Peter Krogh Olsen (V).

Sagsfremstilling

Hvad er STU?

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse er en uddannelse til unge, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse med den støtte, der ellers kan tilbydes.

Ved opstart af et STU-forløb udarbejdes en uddannelsesplan, hvor der sættes konkrete mål i et samarbejde mellem den unge, forældrene samt uddannelsesstedet.

Et STU-forløb består af 840 timer fordelt på 40 uger pr. år og et forløb er sammenlagt 3 år. Der er mulighed for at sætte et forløb på pause - der er blot krav om, at et forløb skal påbegyndes, inden den unges 25. år.

STU kan udbydes af både private og offentlige leverandører - i Mariagerfjord Kommune er det politisk besluttet, at man forsøger at vælge tilbud indenfor egen kommunegrænse.

Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Organisering og omfang af STU

I Mariagerfjord Kommune er visitation af STU organiseret i fagenheden Familie. Arbejdsgangen er pt., at UU (organiseret i Ungecenter under fagenheden Arbejdsmarked) indstiller en ung til STU, hvorefter et tværfagligt udvalg drøfter sagen, før ledelsen i fagenheden Familie træffer beslutning.

Det vil være en fordel at organisere STU i fagenheden Arbejdsmarked, da UU/Ungecenter, organiseret i fagenheden Arbejdsmarked, i forvejen arbejder med den unge gennem at udarbejde en individuel uddannelsesplan. Desuden skal det sidste år af STU være arbejdsmarkedsrelateret, hvilket stiller krav til beskrivelse og afprøvning af potentialer og kompetencer i forhold til fremtidig beskæftigelse; oplysninger der er målrettet og bedst kan håndteres direkte i fagenheden Arbejdsmarked.  

Bilaget beskriver de seneste års udvikling af antallet af STU forløb i Mariagerfjord Kommune.

Økonomi

Budget medfølger i forbindelse med, at STU overgår til fagenheden Arbejdsmarked. Se bilag for budget samt forbrug for de seneste år.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

54.00.00-G01-4-18

264. Musik- og idrætsklasser på Hobro Søndre Skole

Forventet sagsgang

BF, ØK, BY.

Anledning

Søndre Skole og MF10 ønsker i samarbejde med HIK og Mariagerfjord Kulturskole at oprette særlige talentklasser i idræt samt musiske og kreative fag på 7.-9. årgang.

Indstilling

Direktøren for Børn og Familie indstiller til Byrådet:

1. At Mariagerfjord Talentcenter oprettes på Søndre Skole og MF10 i samarbejde med HIK og Kulturskolen fra skoleåret 2019/2020.

2. At Mariagerfjord Talentcenter oprettes efter folkeskolelovens paragraf 25 stk. 4 og under forudsætning af, at fagenheden Skole på vegne af kommunalbestyrelsen får godkendt ansøgningen fra undervisningsministeriet.

3. At oprettelse af Mariagerfjord Talentcenter indskrives i styrelsesvedtægten.

Udvalget for Børn og Familie, 4. december 2018, pkt. 101:

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C) og Peter Krogh Olsen (V).

Inddragelse

Oprettelse af talentklasserne er drøftet i skolens bestyrelse. Der er opbakning til at oprette et talentcenter. Ligeledes er MED-systemet orienteret. I de vedtæftede bilag er der tilsagnserklæringer fra HIK og Mariagerfjord Kulturskole.

Sagsfremstilling

Søndre Skole og MF10 ønsker i samarbejde med HIK og Mariagerfjord Kulturskole at danne Mariagerfjord Talentcenter bestående af særlige talentklasser indenfor idræt og kultur på 7.-9. årgang. Optagelse af elever sker på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige og musiske/kreative talent.

Formål 

Talentcentret inden for idræt og kultur skal understøtte, at alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Skolens sigte er at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel gennem en særligt tilrettelagt skoledag, hvor den obligatoriske undervisning kombineres med undervisning og understøttelse af elevernes sportslige og musiske/kreative talent.

 

Oprettelse af talentklasser i idræt

Fra skoleåret 2014/15 blev det muligt for kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om at oprette særlige eliteklasser i idræt i 7.-10. klasse, hvor optagelse af elever kan ske på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau. Skolen kan ikke afvise at optage en elev på baggrund af for eksempel elevens sociale kompetencer eller faglige niveau. Skolen kan tilrettelægge undervisningen, så den understøtter elevernes talent og giver dem de bedst mulige rammer for at kunne træne samtidig med, at skolen sikrer gode rammer for elevernes skolearbejde. Undervisningen skal tilrettelægges inden for folkeskolelovens rammer og skal leve op til de almindelige regler om mål og indhold, timetal m.v. Oprettelse af eliteklasser i idræt i 7-10 klasse sker i henhold til folkeskolelovens §25 stk. 4.

Oprettelse af talentklasser i kulturelle fag

Der er ikke givet generel mulighed for at oprette eliteklasser inden for andre discipliner end idræt, og der er således ikke vedtaget regler om eliteklasser i musik eller andre kreative fag. Kommuner der ønsker at oprette særlige talentklasser i musik og kreative fag, har mulighed for - efter ansøgning til Undervisningsministeriet - at få godkendt forsøg med at oprette særlige talentklasser i musik og kultur, hvor tilbuddet indeholder optagelsesprøver. Der er også mulighed for uden ansøgning at lave talentklasser i kulturelle fag uden optagelsesprøver.  

Mariagerfjord Talentcenter vil i samarbejde med fagenheden Skole ansøge undervisningsministeriet for at få godkendt oprettelsen af særlige talentklasser inden for musiske og kreative fag. Opnås der godkendelse af ansøgningen, skal denne evalueres efter tre år.  

 

Praktisk organisering

Det er skolens hensigt at oprette ét spor på hver årgang i 7.- 8.- og 9. årgang til talentklasserne. Skolen starter ud med én 7. klasse fra skoleåret 2019-20, hvorefter det vil være fuldt indfaset efter tre år. Det er en forudstætning for oprettelse af klasserne, at der minimum er 18 elever i en klasse. Talentklasserne er ikke omfattet af regler om det frie skolevalg.

 

For at blive optaget i talentklasserne skal man opfylde en række kriterier. Et væsentligt kriterie er, at eleven som minimum er blandt de bedste indenfor idræt eller kultur på sin årgang. Derudover er det et krav, at eleven udviser seriøsitet og engagement i skole og til træning, hvilket betyder, at der til stadighed arbejdes målrettet med at fastholde og udvikle det faglige niveau samt udvikle talentet indenfor idræt eller kulturelle fag. HIK og Mariagerfjord Kulturskole vil sammen med Hobro Søndre Skole og MF10 danne klassen med udgangspunkt i en ansøgning fra eleverne og en vurdering af den enkelte elevs talent inden for det givne område. Eleverne kommer fra Mariagerfjord Kommune. Undtagelsesvist kan der optages elever fra andre kommuner, hvis der er plads og eleverne lever op til kriterierne.

 

Økonomi

Oprettelsen af talentklasser på Søndre Skole og MF10 er udgiftsneutralt for kommunen, idet klasserne vil modtage den samme elev- og klassetildeling som de øvrige elever i kommunen.

Beslutning

Økonomiudvalget sendte sagen retur til fornyet behandling i Udvalget Børn og Familie med henblik på en yderligere belysning af finansieringen af kommende talentklasser, der etableres i Mariagerfjord Kommune.

Økonomiudvalget bemærker yderligere, at udvalget gerne ser, at konceptet med talentklasser navngives talentcenter. Økonomiudvalget ønsker også, at Udvalget for Børn og Familie udarbejder et forslag til, hvordan der kan etableres et talentcenter i Hadsund – eventuelt for mellemtrinnet. 

 

82.00.00-A00-2-18

265. Analyse af Havbakke børne- og familiedistrikt

Forventet sagsgang

BF, ØK, BY og høring

Anledning

Økonomiudvalget har bestilt en analyse med særligt fokus på at skabe et kvalitetsmæssigt og økonomisk bæredygtigt Havbakkedistrikt. Analysen blev på et lukket temamøde den 31. oktober præsenteret for Udvalget for Børn og Familie og Økonomiudvalget, som besluttede at igangsætte en proces for at få afklaring på den fremtidige struktur i Havbakkedistriktet.

Indstilling

Direktøren for Børn og Familie indstiller til Byrådet:

  1. At Havbakkedistriktets Dagtilbud og 0.-6. klasse samles på Havbakkeskolen i Als.
  2. At Dagtilbud midlertidigt placeres i Kriblebo i Als pr. 01/01-2019.
  3. At 0.-6. klasse samles på Havbakkeskolen i Als pr. 01/08-2019.
  4. At 7.-9. klasse fra Havbakkeskolen i Als flytter til Hadsund Skole pr. 01/08-2019.
  5. At anlægsudgifter i forbindelse med indflytning af Dagtilbud på Havbakkeskolen i Als samt anlægsudgifter i forbindelse med udvidelse af overbygning på Hadsund Skole indgår som en del af budget 2020.
  6. At Skelund-afdelingen af Havbakkeskolen nedlægges.
  7. At byrådets beslutning sendes i høring ved bestyrelsen og MED-udvalg i Havbakkedistriktet og Hadsund Skole samt Skelundhallen.
  8. At der igangsættes en analyse, der skal undersøge den fremtidige placering af overbygning på Assens Skole og Mariager Skole.

Udvalget for Børn og Familie, 4. december 2018, pkt. 102:

Børne og familieudvalget indstiller til Byrådet:

  1. At Havbakkedistriktets Dagtilbud og 0.-9. klasse samles på Havbakkeskolen i Als.
  2. At Dagtilbud midlertidigt placeres i Kriblebo i Als pr. 01/01-2019.
  3. At 0.-9. klasse samles på Havbakkeskolen i Als pr. 01/08-2019.
  4. At flytteudgifter afholdes af skolernes renoveringspulje.
  5. At Skelund-afdelingen af Havbakkeskolen nedlægges.
  6. At Byrådets beslutning sendes i høring ved bestyrelsen og MED-udvalg i Havbakkedistriktet samt Skelundhallen.
  7. At der undersøges muligheder for alternativer til rammebesparelsen i budget 2020. Udvalget ønsker at en større del af rammebesparelsen afløses af andre besparelser. I den forbindelse ønskes en nærmere belysning af fordele og ulemper ved at samle overbygninger på færre skoler. Fagenheden kommer med oplæg til dette og andre tiltag, der kan reducere rammebesparelsen. Udvalget ønsker oplæg ultimo februar. 
 

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C) og Peter Krogh Olsen (V).

Inddragelse

Bestyrelsen i Havbakkedistriktet (Dagtilbud og Skole) har forud for temamødet i oktober sendt en henvendelse, hvor de takker for en god proces samt hvor de opfordrer til hurtig afklaring på fremtiden (bilag).

Skole- og forældrebestyrelser, Fag MED Skole samt Lokal MED har været inddraget i processen blandt andet i forbindelse med to afholdte workshops.

Derudover har lokale interessenter blandt andet i form af repræsentanter fra borgerforeninger været inddraget.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede i foråret 2018 at igangsætte en analyse af det samlede Havbakkedistriktet og i juni måned 2018 blev konsulentvirksomheden Brøndum og Fliess udpeget til at lave analysen. Hovedopgaven var at undersøge, hvordan der kan skabes et samlet børneliv i distriktet på færre matrikler. På et lukket temamøde i oktober 2018 blev Udvalget for Børn og Familie samt Økonomiudvalget præsenteret for analysen.

Baggrunden for at igangsætte en analyse var:

  1. Dels et kvalitetsmæssigt formål, hvor målet er at skabe et sammenhængende børneliv mellem skole og dagtilbud, jf. Mariagerfjord Kommunes børne- og ungepolitik, og ligeledes skabe nogle mere attraktive fritids- og kulturelle rammer, som kan give hele området et løft.
  2. Dels et økonomisk fokus, hvor eksisterende kvadratmeter ønskes udnyttet bedre ved, at der sker en reduktion i antal kommunale kvadratmeter. Dette skal desuden ses i lyset af, at børnetallet i de seneste år har været faldende.
 

Fra skoleåret 2017/2018 har der været fælles ledelse mellem skole og dagtilbud i Havbakkedistriktet, som har det økonomiske og personalemæssige ansvar for alle fire matrikler, der omfatter to skoleafdelinger (afdeling Skelund og afdeling Als) samt dagtilbud Stjernen i Veddum og Kriblebo i Als. Det er i rapportens scenarier forudsat, at Stjernen er lukket, hvilket skyldes politisk beslutning herom.

Analysen af Havbakke børne- og familiedisktrikt indeholder tre scenarier med tilhørende i alt ni versioner:

  1. Det første scenarie fokuserer på at samle alle dagtilbudsaktiviteter i Skelund og alle skoleaktiviteter i Als
  2. Det andet scenarie fokuserer på at samle alle skole- og dagtilbudsaktiviteter i Als, hvor Havbakkeskolens 4. til 9. klasse i dag er placeret
  3. Det tredje scenarie fokuserer på at samle alle skole- og dagtilbudsaktiviteter i Skelund, hvor Havbakkeskolens 0. til 3. klasse i dag er placeret
 

I nogle af versionerne under scenarie 1-3 analyseres det, hvilken betydning det vil have at flytte udskolingen (7.-9. klasse) fra Havbakkeskolen til Hadsund Skole.

Fordele og ulemper ved scenarierne

Den samlede analyse er vedhæftet som bilag, hvor der er konsekvensbeskrivelser for alle scenarier. Den indeholder desuden en analyse af elevernes søgemønstre i forbindelse med en flytning af udskoling.

  

Mulige fordele ved scenarie 1 (samling af dagtilbud i Skelund og skole i Als)

  • Der vil være mulighed for at fastholde den særlige identitet ved dagtilbud og skole ved at holde de to afdelinger fysisk adskilt.
  • Ved at samle Dagtilbud i Skelund og Skole i Als vil der fortsat kunne tilbydes foreningsaktiviteter i begge byer.
  • Ved at opdele Dagtilbud og Skole vil der kunne frigives plads i både Skelund og Als. Disse kvadratmeter vil i begge byer kunne bruges til borgerrettede ydelser, hvorved der er et fokus på nærhedsprincippet/community center.

     

Mulige ulemper ved scenarie 1 (samling af dagtilbudsaktiviteter i Skelund og skoleaktiviteter i Als)

  • Nogle børn får længere transporttid (jf. tabel 3 i bilag).
  • Det bliver sværere at opnå synergieffekter på både medarbejder- og ledelsesniveau, når Havbakkedistriktet splittes op på to matrikler.
  • Mindre mulighed for at udnytte de eksistererende kvadratmetre i form af øget sambrug mellem Dagtilbud, Skole og SFO.   

 

Mulige fordele ved scenarie 2 og 3 (samling af dagtilbudsaktiviteter i Skelund og skoleaktiviteter i Als)

  • Der kan skabes et sammenhængende børneliv.
  • Der er mulighed for øget samarbejde mellem lærere og pædagoger til gavn for børn med særligt fokus på bedre overgange.
  • Det bliver muligt for forældre at aflevere og hente børn på en matrikel.

 

Mulige ulemper ved scenarie 2 og 3 (samling af skole- og dagtilbudsaktiviteter i Skelund eller Als)

  • Nogle børn får længere transporttid (jf. tabel 6).
  • Der kan ske en søgning imod Hadsunddistriktet allerede fra indmeldelse i Dagtilbud.
  • Der vil være en lokalsamfundmæssig konsekvens af at samle Dagtilbud og Skole i en by - heriblandt indtægtstab for haller og foreningsliv.

 

Mulige fordele ved flytning af overbygning til Hadsund Skole

  • Der er mulighed for at skabe et særligt ungdomsmiljø i Hadsund, som kan sammentænkes med strategien for Hadsund by. Eleverne kan få flere kammerater og erfaringerne fra Søndre Skole viser, at en større overbygning giver mulighed for at øge samarbejdet med de lokale ungdomsuddannelser.
  • Der er fagfaglige gevinster ved at udbygge overbygning, da man for eksempel kan tilbyde talentklasser samt interessespecifikke valgfag.
  • Der er økonomisk fordel ved klasseoptimering og der kan skabes et stærkt fagligt miljø for personalet, som desuden kan bruges i rekrutteringssammenhænge.

 

Mulige ulemper ved flytning af overbygning til Hadsund Skole

  • Eleven og dennes forældre kan miste fornemmelsen af, at der er en rød tråd i elevens skoletid. Eleverne vil få længere transport til og fra skole og vil skulle danne nye relationer til lærere med flere.
  • Elevernes tilknytning til lokalområdet kan blive svækket, idet elevers tilknytning til foreningsliv samt erhvervsliv i højere grad kan rette sig mod Hadsund.
  • Man risikerer en søgning mod Hadsunddistriktet allerede fra skolestart.

 

Der vil indtænkes midlertidig løsning for Hadsund Skole i forbindelse med optag af Havbakkeskolens overbygningselever. Omkostningerne vil blive indtænkt i en kommende analyse, der vil fokusere på overbygningsstrukturen generelt (jf. budgetbemærkning omkring strukturelle forandringer på skoleområdet). Analysen omkring overbygningsstruktur vil indeholde overvejelser i forhold til følgende skoler: Hadsund Skole, Assens Skole, Mariager Skole, Søndre Skole MF10.

Samling af Dagtilbud og 0.-6. klasse på Havbakkeskolen i Als samt flytning af overbygning til Hadsund Skole

Fagenheden Skole anbefaler - med udgangspunkt i ovenstående -  at scenarie 2.4 (samling af Dagtilbud og 0.-6. klasse i Als samt flytning af overbygning til Hadsund Skole), som vil føre til et kvalitetsmæssigt og bæredygtigt Havbakkedistrikt.

Forslag til proces

  • 21/12-2018: beslutning sendes i høring ved Havbakke (MED + bestyrelse), Hadsund (MED + bestyrelse) samt Skelundhallen, hvis beslutning er som indstillet.
  • 01/01-2019: børn fra Stjernen flyttes midlertidigt til Kriblebo i Als.
  • 28/01-2019: frist for høringssvar.
  • Februar 2019: endelig beslutning i byrådet.
  • 01/08-2019: elever fra Havbakkeskolen i Skelund flyttes til Havbakkeskolen i Als. Ved oprettelse af SFO på Havbakkeskolen i Als tænkes der i løsninger, hvor der kan opnås synergieffekter med børn fra Dagtilbud.
  • 01/08-2019: elever fra overbygningen på Havbakkeskolen i Als (7.-9. klasse) flyttes til Hadsund Skole.
  • Budget 2020: der sker planlægning af renovering/udbygning af Havbakkeskolen i Als, så børnene fra Kriblebo kan flytte ind på Havbakkeskolen i Als.
  • Budget 2020: der sker planlægning af renovering/udbygning af Hadsund Skole, så faglokaler optimeres i henhold til det nye elevtal.

Økonomi

Analysen fra Brøndum og Fliess estimerer, at ovenstående scenarie vil koste 11.900.000 kr. i anlæg og implementering. Desuden vil salg af matrikler samt reduktion i vedligeholdelsesefterslæb betyde, at den samlede engangsudgift til implementering af scenariet er 7.500.000. kr. (estimat).

Udgifter til scenariet vil indgå i budget 2020.

Scenariet vil føre til en årlig driftsbesparelse på 1.500.000 kr. (estimeret).

Udgifter i forbindelse med flytninger vil blive dækket af skolernes renoveringspulje.

Jf. budgetbemærkningerne til budget 2019 er der truffet beslutning om en rammebesparelse på 3.900.000 kr. årligt. Såfremt scenarie 2.4 vedtages, vil de 1.500.000 kr. blive fratrukket besparelsen.

Desuden vil en eventuel fremtidig analyse af overbygningsstrukturen vise, om der kan opnås yderligere rammebesparelse. 

Beslutning

Ad. 1-6) Økonomiudvalget indstiller Udvalget for Børn og Families indstilling til godkendelse i Byrådet.

Ad. 7) Økonomiudvalget kunne ikke tiltræde indstillingspunkt 7, da udvalget ikke ønsker at flytte overbygninger. Økonomiudvalget ønsker, at Administrationen kommer med forslag til, hvordan den del af besparelsen på skoleområdet i Budget 2019-22, som er en rammebesparelse, kan reduceres mest muligt. Økonomiudvalget gør opmærksom på, at skolelukninger ikke er en mulighed i den forbindelse. Administrationen fremlægger forslag ultimo februar 2019.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

17.00.00-A26-1-16

266. 12. skoleår

Forventet sagsgang

BF, ØK, BY

Anledning

Mariagerfjord Kommune modtager fra tid til anden ansøgninger om yderligere et 12. skoleår for elever, der har modtaget 11 års undervisning ifølge folkeskoleloven. Der ønskes afklaring af, hvorvidt dette tilbydes i Mariagerfjord Kommune. Med ”12. skoleår” menes det år, der rækker udover 10. klasse.

Indstilling

Direktøren for Børn og Familie indstiller til Byrådet:

  1. At der kun i ganske særlige tilfælde kan gives dispensation af skolechefen til et 12. skoleår.
  2. At kompetencen til at dispensere for et 12. skoleår delegeres til skolechefen og indskrives i styrelsesvedtægterne.

Udvalget for Børn og Familie, 4. december 2018, pkt. 106:

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C) og Peter Krogh Olsen (V).

Sagsfremstilling

Der er i folkeskoleloven, som det kan læses af nedenstående skema, helt klare regler for undervisningspligten. Alle børn starter deres skolegang i en børnehaveklasse det år, de fylder 6 år efterfulgt af 9 års pligtig undervisning samt et evt. år i 10. klasse - i alt 11 år. Både børnehaveklassen og 10. klasse var indtil august 2009 frivillige år. Men nu og fremover er børnehaveklassen blevet pligtig, mens 10. klasse fortsat er frivillig. Reglerne om undervisningspligt er de samme for almen undervisning og specialundervisning i en specialklasse eller på en specialskole.

  

Antal år eleven  bliver undervist.
0.kl.1.kl.2.kl.3.kl.4.kl.5.kl.6.kl.7.kl.8.kl.9.kl.10.kl.12. skoleår
Obl.Obl.Obl.Obl.Obl.Obl.Obl.Obl.Obl.Obl.TilbudIkke lovpligtigt

 

Jf. folkeskolelovens §4. stk. 2 kan der ud over det beskrevne forløb på 11. skoleår, tilbydes yderligere et 12. skoleår til børn med særlige behov, men det er de færreste kommuner, der giver denne mulighed, og der kan ikke stilles krav herom. Jf. bestemmelsen vedrører muligheden for et 12. skoleår alene elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, hvorfor et 12. skoleår som oftest er et økonomisk dyrt tilbud for kommunen. Klagenævnet for vidtgående specialundervisning har i en principiel afgørelse slået fast, at klagenævnet ikke tager stilling til ønsket om et 12. skoleår. Meddelelsen er vedhæftet som bilag.

Intentionen ifølge folkeskolelovens §19a er, at eleverne senest efter 10. kl., skal videre til en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse. I dag er der ungdomsuddannelsestilbud tilpasset alle elever/unge uanset eventuelle vanskeligheder eller handicap. (Eks. STU, EGU, Erhvervsuddannelserne, Gymnasial uddannelse mv.). På uddannelserne kan der i øvrigt efter ansøgning, bevilliges forskellige støtteforanstaltninger for den enkelte elev. Derfor er det også vurderingen, at en elev kun i meget sjældne tilfælde vil profitere mere af et 12. skoleår på en folkeskole, fremfor at fortsætte i et tilbud på en ungdomsuddannelse i et ungdomsmiljø.

På baggrund af ovenstående anbefales det, at der i Mariagerfjord Kommune træffes beslutning om, at et 12. skoleår kun gives i ganske særlige tilfælde, hvor det ud fra en faglig og pædagogisk betragtning vurderes at være mest hensigtsmæssig. Den konkrete vurdering foretages af skolechefen på baggrund af en konkret skriftlig ansøgning.

Er der tale om elever fra specialklasserækker eller specialskoler, skal der til ansøgningen vedhæftes en PPV udarbejdet af PPR samt en individuel elev -undervisningsplan.

  

Der er ingen dispensationsmuligheder, såfremt eleven tidligere har gennemført 10. klasse med hel eller delvis afgangsprøve, eleven er fyldt 18 år før skoleårets afslutning, eller det vurderes, at man kan påbegynde beskæftigelse / en ungdomsuddannelse eller deltage i et forberedelsesforløb til ungdomsuddannelse.

Praksis i nabokommuner

  

Aalborg Kommune tildeler ikke 12. skoleår. Det er oplyst at være politisk besluttet.

Vesthimmerland Kommune tildeler kun i yderst sjældne tilfælde 11. skoleår. Det er administrativt bestemt, og eventuel dispensation gives af Skolechefen.

Randers Kommune tildeler ikke 12. skoleår. Kommunen er i overvejelser, om Skolechefen skal kunne give dispensation i ganske særlige tilfælde, og om beslutningen skal behandles politisk.

Rebild Kommune har tidligere i enkelte helt særlige tilfælde tildelt elever 12. skoleår. Når det sker, er Skolechefen bevilligende myndighed. Spørgsmålet er ikke behandlet politisk, men er en administrativ procedure.

Økonomi

Økonomisk vil et 12. skoleår afhænge af det konkrete tilfælde. De forskellige undervisningstilbud har forskellige årspriser, men når det drejer sig om et eventuel 12. skoleår i en specialklasse eller på specialskolen, kan den årlige udgift inklusiv kørsel overstige 500.000 kroner  pr. elev.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

82.06.03-P16-1-15

267. Ny daginstitution Hobro Nord

Forventet sagsgang

BF, ØK, BY

Anledning

I forbindelse med opførelsen af ny daginstitution i Hobro Nord foreligger der nye økonomiske beregninger på omkostningerne ved byggeriet.

Indstilling

Direktøren for Børn og Familie indstiller til Byrådet:

1. At de nye beregninger for byggeri godkendes

2. At der i byggeriet budgetteres med produktionskøkken
3. At der afsættes midler til ombygning af specialpladser til børnehavepladser i Rosenhaven

4. At tidsplan for byggeri godkendes
5. At forventede uforbrugte midler fra tilbygning i Rosenhaven på ca. 500.000 kroner indgår i budgettet for ny daginstitution

5. At der søges om en yderligere anlægsbevillingsbevilling på 756.000 kroner i 2020 

Udvalget for Børn og Familie, 4. december 2018, pkt. 109:

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C) og Peter Krogh Olsen (V).

Inddragelse

Processen har løbende været drøftet i MED-systemet og dagtilbuddets bestyrelse.

Sagsfremstilling

I forhold til tidligere belutninger vedrørende byggeri af ny daginstition Hobro Nord er der foretaget nye beregninger med tradionelt byggeri med Mariagerfjord Kommunens standardkrav uden DGNB certificering. Nærværende budget og tidsplan er udarbejdet under forudsætning af, at byggeriet gennemføres efter Mariagerfjord kommunes gældende retningslinjer.

Dette indebærer at:

1) Rådgiverydelser udbydes i indbudt licitation.

2) Håndværkerydelser udbydes i indbudt fagentreprise.

3) Byggeriet udføres som traditionelt byggeri jf. bygningsreglement og Mariagerfjord kommunes standardkrav.

4) Byggeriet gennemføres uden DGNB certificering.

Byggeriet projekteres med følgende kvadratmeterfordeling og børnetal:

60 Børnehavepladser á 8,25 m2/barn: 495 m2

20 Specialpladser á 18,00 m2/barn: 360 m2

20 Flexpladser á 8,25 m2/barn: 165 m2

12 Vuggestuepladser á 9,25 m2/barn: 111 m2

Areal til dagpleje (legestue) 70 m2

Multisal, inkl. depot 130 m2

TOTAL: 1331 m2

Budget:

Håndværkerydelser: 23.860.000,-

Heraf uforudsete udgifter: 1.500.000,-

Heraf særlige grundforhold: 1.000.000,-

Projektering og Rådgivning: 3.490.000,-

Heraf afholdte udgifter og kontraktuelle forpligtelser 840.000,-

Grundudgifter inkl. legeplads mv: 2.550.000,-

Inventar, IT, fiber mv: 710.000,-

Øvrige omkostninger: 240.000,-

TOTAL: 30.850.000,-

Såfremt der ønskes etableret produktionskøkken medfører dette en merudgift på:

Tillæg inventar: 200.000,-

Tillæg bygning: 20 m2 á 17.000,- 340.000,-

TOTAL: 540.000,-

Udgifter til omlægning af specialgrupper i daginstitution Rosenhaven, Døstrupvej:

Håndværker og inventarudgifter: 500.000,-

Tidsplan:

Udbud rådgivere: Januar 2019

Projektering: Februar-august 2019

Lokalplan: Februar-august 2019

Udbud, Byggeri: September 2019

Godkendelse, udvalg: Oktober 2019

Byggeperiode: November 2019 – Juni 2021

Fagchefen for dagtilbud anbefaler, at byggeriet af daginstituion Hobro Nord fremtidssikres, således at der i bugettet for byggeriet tages højde for merudgift til produktionskøkken.

Hvert andet år skal forældrebestyrelserne i alle dagtilbud tage stilling til valg af sundt frokostmåltid. Trenden er, at et sundt frokostmåltid bliver efterspurgt og der er således i dette efterår tilkendegivet ønske om forældrebetalt frokostmåltid i flere af børnehusene.  

Økonomi

Budget for byggeri: 30.850 mio.

Produktionskøkken: 540.000

Omlægning af specialpladser i Rosenhaven: 500.000

Totalbudget inkl. produktionskøkken og omlægning af specialpladser: 31.890.000

Merudgift anslået 1,256 mio. foreslåes financieret ved:

  • Forventet overskud på ca. 500.000 kroner fra byggeri af tilbygning i Rosenhaven, som forventes afsluttet januar 2019.
  • Ansøgning om tillægsbevilling på kr. 756.000 kroner. 

Beslutning

Indstilles godkendt.

Økonomiudvalget ønsker forud for Byrådets behandling af sagen at få fremsendt supplerende oplysninger om, hvad de forventede ekstra anlægsomkostninger samt eventuelle afledte driftsmæssige konsekvenser ved at bygge med udgangspunkt i DGNB certificering vil være. 

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

82.20.00-P20-3-17

268. Afsluttende regnskab Hjælpemiddeldepot

Forventet sagsgang

SO, ØK, BY

Anledning

I forbindelse med opførelse af et nyt hjælpemiddeldepot på Tempovej i Hadsund fremlægges det afsluttende byggeregnskab til orientering og godkendelse.

Indstilling

Direktøren for Sundhed & Omsorg indstiller til Byrådet:

1. At det afsluttende byggeregnskab i forbindelse med opførelse af hjælpemiddeldepotet på Tempovej godkendes. 

Udvalget for Sundhed og Omsorg, 26. november 2018, pkt. 130:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Tidligere var hjælpemiddeldepotet placeret i Assens. Grundet påbud fra Arbejdstilsynet omkring arbejdsmiljø blev der igangsat en proces for at finde en ny og bedre egnet placering.  

I denne proces blev bygningen på Tempovej valgt som ny placering for et hjælpemiddeldepot. Tempovej var en velegnet lokalitet, og samtidig havde bygningen en passede størrelse til funktionen som hjælpemiddeldepot. Bygningen havde tidligere huset 10. klassecenter samt Tech. College. Derfor var der behov for mindre ombygninger for at gøre bygningen velegnet til hjælpemiddeldepot.

I dag står hjælpemiddeldepotet færdigt og er taget i brug. Personalet i hjælpemiddeldepotet er meget tilfredse med de nye rammer, som giver et bedre arbejdsmiljø og fremmer nye og bedre arbejdsgange, samt giver rum til nye faciliteter.  

Økonomi

Byrådet godkendte 7. august 2017 en anlægssum på 5.732.000 kr.

Efter endt licitation var der samlet byggearbejder for 5.618.712 kr. Byggeregnskabet er endt med et forbrug på 5.634.833. Merforbruget har udspring i de dårlige bundforhold, som byggeriet stødte på i forbindelse med etableringen af et affaldssystem.

I forhold til den afsatte anlægssum ender projektet med et mindre forbrug på 97.167 kr.

Det anbefales, at midlerne tilgår kommunens kassebeholdning.  

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

27.00.00-P23-1-18

269. Kvalitetsstandarder på sundheds- og ældreområdet 2019

Forventet sagsgang

SO, ØK, BY

Anledning

Kvalitetsstandarderne på sundheds- og ældreområdet revideres en gang årligt for at sikre, at der er sammenhæng mellem politiske beslutninger om serviceniveau, ressourcer og værdier. Der er i de reviderede kvalitetsstandarder for 2019 udarbejdet og tilføjet kvalitetsstandarder for flere ydelser og foretaget justeringer i serviceniveauet på baggrund af Budget 2019. De reviderede kvalitetsstandarder indstilles godkendt i Byrådet 20. december 2018 med forventet ikrafttræden pr. 1. januar 2019.  

Indstilling

Direktøren for Sundhed og Omsorg indstiller til Byrådet:

1. At kvalitetsstandarderne for sundheds- og ældreområdet 2019 godkendes.

Udvalget for Sundhed og Omsorg, 26. november 2018, pkt. 123:

Indstilles godkendt.

Inddragelse

FagMED Sundhed og Ældre havde sagen til drøftelse 20. november 2018 og havde ingen bemærkninger.

Seniorrådet havde sagen til drøftelse 20. november 2018 og tager forslag til kvalitetsstandarder til efterretning.

Handicaprådet har sagen til drøftelse 27. november 2018. Høringssvaret vil blive indsat i dagsordenspunktet forud for behandling i ØK.  

Rådet gør opmærksom på, at der hvor der ønskes brug af skærmbesøg, samt hvor tilbud alene kan gives på bestemte fysiske lokationer, hvor borgeren så skal kunne være til stede, skal der være opmærksomhed på borgere, som af de grunde ikke umiddelbart kan benytte sig af tilbuddene.

Sagsfremstilling

Alle kommuner er forpligtede til at udarbejde kvalitetsstandarder, der skal indeholde generel serviceinformation om, hvilke ydelser borgerne kan modtage ved behov for hjælp. Kvalitetsstandarderne skal samtidig indeholde en beskrivelse af det serviceniveau, kommunen har fastsat.

Kvalitetsstandarderne revideres en gang årligt med henblik på at gennemgå det fastlagte serviceniveau på baggrund af kommunalpolitiske vedtagne beslutninger om serviceniveau samt ændringer i lovgivning. Derudover er der ved den årlige gennemgang fokus på, om der er i løbet af året er indført nye tilbud, der skal tilføjes i kvalitetsstandarderne.

Der er i efteråret 2018 foretaget en gennemgang af kvalitetsstandarderne med henblik på at gennemføre nødvendige justeringer i 2019 udgaven.

Ved gennemgangen af og efterfølgende revidering har der været fokus på kvalitetsstandardernes form og brugervenlighed, hvorfor der er udarbejdet et nyt og forenklet layout.

I kvalitetsstandarderne for 2019 er der blevet tilføjet kvalitetsstandarder for:

  • Forebyggende hjemmebesøg
  • Borgerstyret personlig assistance efter Servicelovens § 95
  • Genoptræning efter sygehusophold
  • Træning efter Servicelovens § 86 stk. 1 og stk. 2
  • Midlertidigt døgndækket ophold. I forbindelse med oprettelse af afklaringsstuer er der udarbejdet en samlet kvalitetsstandard for midlertidigt døgndækket ophold, som erstatter kvalitetsstandarderne for aflastningsophold, akutophold og rehabiliteringsophold.
  • Plejeboliger og ældreboliger  
  • Afløsning i eget hjem

 

Der er foretaget ændringer i forhold til mulighederne for levering af praktisk hjælp, personlig pleje, hjemmesygepleje og klippekortydelser. Denne ændring består i, at muligheden for at tilbyde ydelser gennem skærm altid overvejes i forbindelse med visitering. Samtidig vil der ved visitering til sygeplejeydelser være et øget fokus på, om borgeren kan modtage ydelsen i en sundhedsklinik.

De reviderede kvalitetsstandarder indstilles godkendt i Byrådet 20. december med forventet ikrafttræden pr. 1. januar 2019.

De samlede kvalitetsstandarder er vedhæftet som bilag.  

Beslutning

Indstilles godkendt.

Administrationen oplyste i forbindelse med sagens behandling, at der efter forberedelsen af sagen, er kommet nye lovgivningsmæssige tiltag samt udtalelser fra Kammeradvokaten, der samlet giver usikkerhed om kommunernes mulighed for at opkræve egenbetaling i forbindelse med borgernes midlertidige døgndækkede ophold.

Økonomiudvalget udsatte derfor godkendelse af kvalitetsstandarden for midlertidige akutpladser midlertidig, indtil spørgsmålet om egenbetaling er endeligt afklaret.

I øvrigt tilføjes Handicaprådets høringssvar sagen, inden sagens behandlig i Byrådet.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

82.20.00-P20-10-14

270. Projekt Fjordvang

Forventet sagsgang

SO, ØK, BY.

Anledning

I forbindelse med ombygning af Plejecenter Fjordvang og tolv ældreboliger i Mariager fremlægges det afsluttende regnskab til orientering og godkendelse.

Indstilling

Direktøren for Sundhed og Omsorg indstiller til Byrådet:

1. At anlægsregnskabet for Projekt Fjordvang godkendes. 

Udvalget for Sundhed og Omsorg, 26. november 2018, pkt. 129:

Indstiles godkendt.

Sagsfremstilling

Plejecenter Fjordvang har gennemgået en omfattende ombygning, da de eksisterende 24 boliger var utidssvarende og små. Derfor blev det besluttet at ombygge de daværende 24 boliger til 16 boliger samt at bygge otte nye boliger, således at antallet af boliger stadig er 24.

Som udgangspunkt ville man ved ombygningen bevare mange af de eksisterende installationer, blandt andet vandinstallationerne i gangarealerne, for at holde omkostningerne til ombygningen nede. Imidlertid viste mange af installationerne sig at være i ringe forfatning og have en restlevetid på mindre end tre år. Derfor blev der truffet et valg om at udskifte flere eksisterende installationer end forventet.

Det færdige resultat er til stor glæde for personale og borgere, som blandt andet lægger vægt på de større badeværelser, de dejlige og lyse udenomsarealer samt de tre leve-bo miljøer, hvor det er nemmere at inddrage borgerne, eksempelvis i spisesituationer.

Boligforeningen Oxendalen, som de tolv ældreboliger ved Fjordvang hedder, er ligeledes blevet ombygget. Boligerne er opført efter loven om støttet byggeri, hvilket betyder, at alle ændringer skal betales af boligforeningen. Under ombygningen stod det klart, at flere af de skjulte og tekniske installationer også her var dårligere end forventet, hvorfor der var et behov for udskiftning. Dette har ført til et overforbrug på budgettet. Ejendomscentret i Mariagerfjord Kommune har sideløbende udført drifts- og vedligeholdsopgaver på de tolv ældreboliger.

Det endelige regnskab er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

 

Lukkede dagsordenspunkter

82.02.00-G10-10-18

271. Salg af ejendom

 

82.02.00-G10-12-18

272. Salg af ejendom

 

00.01.00-G01-48-17

273. Orienteringssager

 

00.01.00-G01-49-17

274. Eventuelt

 

Bilag