Dagsorden og referater

Som en af de første kommuner i Danmark har Mariagerfjord Kommune valgt at udarbejde fælles kvalitetsrapport for Dagtilbud, Familie og Skole (se bilag). Den fælles kvalitetsrapport er en del af de politiske målsætninger for området Børn og Familie, som blev besluttet i forbindelse med budget 2017. Den fælles kvalitetsrapport udarbejdes hvert andet år.

Fagenhederne Dagtilbud, Familie og Skole refererer til den samme direktør og det samme politiske udvalg – Udvalget for Børn og Familie. Det bidrager til et godt samarbejde på tværs og den fælles kvalitetsrapport er en måde at styrke samarbejdet gennem et kvalificeret datasæt.

Den overordnede vision for Børn og Familie er, at ”sammen skaber vi de bedste betingelser for det gode børne- og ungeliv”. I denne vision ligger der en ambition om at understøtte børn og unges livslange læring og trivsel, så de bliver så dygtige, de kan, og så de har lige muligheder for gode opvækstvilkår. For at opfylde denne ambition vil Børn og Familie samarbejde tæt og systematisk og skabe en systematisk evaluerings- og feedbackkultur, der følger op på børnenes udviklings- og læringsmål.

Inspirationen til brug af data er blandt andet fundet gennem en studietur til Canada i efteråret 2016. Her var politikere, ledelse samt faglige repræsentanter på inspirationstur for blandt andet at se, hvordan man kan arbejde med data i praksis – og hvordan data kan ændre praksis i klasselokalet eller på børnehavestuen.

Kvalitetsrapporten er blandt andet opbygget på baggrund af data fra Rambølls Hjernen og Hjertet samt SBSYS.

Der er lovkrav i forhold til udarbejdelse af kvalitetsrapport for skoleområdet hvert andet år. Bekendtgørelsen beskriver formelle krav til indhold i kvalitetsrapporten samt kommunalbestyrelsens forpligtelse til at formulere handleplaner, hvis resultaterne skaber årsag hertil. Kommunalbestyrelsen kan vælge at igangsætte handleplaner for hele eller dele af skolevæsenet.

Forældre- og skolebestyrelsernes kommentarer til lokale institutionsrapporter

Der er foruden den fælles kvalitetsrapport udarbejdet lokale rapporter for den enkelte skole/det enkelte dagtilbud. De lokale rapporter kan findes via institutionernes egne hjemmesider. Der er vedhæftet bilag med skole- og forældrebestyrelsers udtalelser til de lokale rapporter for den enkelte skole/det enkelte dagtilbud.

Dialogmøde mellem Udvalget for Børn og Familie og forældre- og skolebestyrelser

Kvalitetsrapporten danner grundlag for en dialog mellem politikere, den kommunale administration, den enkelte institutions ledelse, forældre – og bestyrelser samt institutionernes pædagogiske personale. I maj 2020 bliver der afholdt dialogmøde på tværs af de tre områder, Udvalget for Børn og Familie samt forældre-/skolebestyrelser, hvor fokus for dialogen vil være den fælles kvalitetsrapport (bilag).

Kommunale nøgletal i KØF-rapport

Der er fra politisk side rejst spørgsmål til de nøgletal, der blev præsenteret på kommunaløkonomisk forum (KØF) tidligere på året, hvor det fremgik, at kommunen lå i den dårligste andel af kommuner i forhold til andelen af elever, der får 02 eller derover i dansk og matematik. KL har i den forbindelse trukket forkert data, og der fremlægges på mødet i Udvalget for Børn og Familie data, der viser, at kommunen faktisk ligger i toppen i stedet for i bunden.

Tids- og procesplan for arbejdet med den fælles kvalitetsrapport

• Marts: Politisk godkendelse
• April: Fælles ledermøde på tværs af Dagtilbud, Familie og Skole
• April-august: Læringsdialoger indenfor Dagtilbud og Skole (ledelsesteam samt bestyrelse fastsætter sammen med dagtilbuds- og skolechefen indsatser for de kommende to år)
• Start maj: Temamøde for Udvalget for Børn og Familie samt ledelsesrepræsentanter (inspiration forud for dialogmøde)
• Slut maj: Fælles dialogmøde med fokus på den fælles kvalitetsrapport

 

Forslag til fokusområder

Byrådet kan, på baggrund af resultaterne i kvalitetsrapporten, fastsætte, om der skal ske prioritering af fokusområder i de kommende år.

På baggrund af kvalitetsrapportens resultater har forvaltningen udarbejdet forslag til fire fokusområder:

Sproglig udvikling og læsning (0-18 år)

Resultater fra kvalitetsrapporten viser, at Mariagerfjord Kommune overordnet set ikke opfylder den nationale målsætning om, at 80 % af elever skal være "gode" til læsning. Desuden viser dialogprofilerne i Dagtilbud, at temaet "kommunikation og sprog" rangerer som et af de lavest vurderede temaer. I dette fokusområde vil man også kunne indtænke særlig indsats til tosprogede samt ordblinde børn.

Science

Resultater fra kvalitetsrapporten viser, at der i 2018/19 er sket et fald i karaktergennemsnit i fællesprøven for fysik/kemi, biologi og geografi. I forbindelse med dette fokusområde vil der kunne indtænkes alternative læringsmiljøer samt samarbejde med det lokale erhvervsliv.

Ensomhed

Resultater fra kvalitetsrapporten viser, at der på alle klassetrin er mellem 4 og 9 % af eleverne, der tit eller meget tit føler sig ensomme.

Udvide fokus i den allerede planlagte PPR analyse

Resultater fra kvalitetsrapporten viser, at der er sket et fald i antal henvendelser om Undersøgende Teammøde og henvendelser til PPR samt en stigning i antal underretninger.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Styrelsen udførte den 8. oktober 2019 et tilsynsbesøg hos Sundhedsplejen i Mariagerfjord Kommune. Her blev den samlede vurdering, at behandlingsstedet indplaceres i kategorien mindre problemer af betydning for patientsikkerhed. Der er i vurderingen lagt vægt på, at Sundhedsplejens organisering, instrukser, kommunikation og overgange i patientforløbet samt hygiejne er opfyldte.

Ved tilsynet var der tre uopfyldte målepunkter:

• To målepunkter relaterede sig til den sundhedsfaglige journalføring, hvor der manglede fyldestgørende beskrivelser og evaluering på iværksat sundhedsplejefaglig indsats. Disse journaler er fra 2011 og Sundhedsplejen angav ved tilsynsbesøget, at de allerede er i gang med at arbejde med en systematisering heraf.

 

• Et uopfyldt målepunkt drejede sig om indhentning af manglende dokumentation om samtykke. Den tilsynsførende mente, at sundhedsplejersken skal indhente samtykke fra forældre før samtale med et barn, der selv henvender sig. Sundhedsplejen har indgivet et høringssvar og påpeger, at der ikke er overensstemmelse mellem Sundhedsstyrelsens anbefalinger og Styrelsen for Patientsikkerheds påpegning, når det drejer sig om indhentning af samtykke ved barnets egen henvendelse til Sundhedsplejen.

 

Sundhedsplejens høringssvar er på nuværende tidspunkt under behandling. I december 2019 blev lederen af Sundhedsplejen informeret om, at sagen på nuværende tidspunkt ligger hos jurister fra både Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, da der er uoverensstemmelse mellem fortolkningen af lovgivningen på dette område.  

I henhold til folkeskolelovens § 9 stk. 6, der vedrører valgfag, fremgår det, at Kommunalbestyrelsen kan godkende oprettelse af nye valgfag på skolerne. I Mariagerfjord Kommune er denne kompetence delegeret til Udvalget for Børn og Familie. Dagtilbuds- og skolechefen har fra Søndre Skole/MF10 modtaget en ansøgning om oprettelse af valgfaget Yoga og Mindfulness.

Valgfag godkendt af Udvalget for Børn og Familie gøres gældende for det samlede skolevæsen. Øvrige skoler vil således ikke skulle ansøge konkret, hvis Udvalget beslutter at oprette valgfaget.  

Skolens forslag til læseplan for det valgfag er vedhæftet som bilag.

For at følge tidsplanen for afslutning af regnskabet i Mariagerfjord Kommune skal årsregnskabet behandles i Økonomiudvalget 18. marts 2020 og Byrådet 26. marts 2020.

Inden da skal regnskaberne behandles i de stående udvalg.

Her er regnskabet 2019 for Udvalget for Børn og Familie:

Beløb i hele 1.000 kr.	Oprindeligt budget	Korrigeret budget	Regnskab	Afvigelse
DRIFT
Familie	187.273	180.971	175.539	5.432
Dagtilbud	155.614	159.375	151.637	7.738
Skoler	368.346	382.251	357.855	24.396
Drift i alt Børn og Familie	711.233	722.597	685.032	*) 37.565

 

Beløb i hele 1.000 kr.	Oprindeligt budget	Korrigeret budget	Regnskab	Afvigelse
ANLÆG
Dagtilbud	9.850	33.975	2.138	31.837
Skoler	14.200	20.911	4.175	16.736
Anlæg i alt Børn og Familie	24.050	54.886	6.313	*) 48.573

 

*) I møde den 19. februar 2020 har Økonomiudvalget godkendt driftsoverførsler på 26,295 mio. kr. og anlægsoverførsler på 48,461 mio. kr. på politikområderne Familie, Dagtilbud og Skole. Byrådet forventes at godkende drifts- og anlægsoverførslerne i møde den 27. februar 2020.

Se bilaget for et mere specificeret regnskab med bemærkninger.

Udvalget for Børn og Familie besluttede i januar 2016 at nedlægge de daværende s-klasser, som var et specialundervisningstilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Nedlæggelsen skete i forbindelse med en større strukturændring på området, som blev evalueret i marts 2018. Her var konklusionen af evalueringen, at det skulle overvejes, hvorvidt der skulle oprettes et særligt tilbud til de ældste elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det skyldes, at særligt de ældste elever ikke oplever den nødvendige faglige progression og trivsel i almenområdet.

I efteråret 2019 besluttede den daværende konstituerede skolechef at nedsætte en arbejdsgruppe og en styregruppe. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra specialafdelingerne i kommunen, skoleledere, PPR, FAG MED Skole, Ungdomsskole og specialundervisningskonsulent. Styregruppen bestod af den konstituerede skolechef, samt to konsulenter fra Velfærdssekretariatet. Arbejdsgruppen konkluderede, bl.a. på baggrund af indhentede data fra skolerne, at der er et behov for at tilrettelægge et anderledes skoletilbud til de ældste elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Alle skoler blev bedt om at vurdere, hvor mange elever inden for den specifikke målgruppe, som de havde i almenområdet, og ligeledes hvor mange de ville visitere til et evt. nyt tilbud. Datene viste, at skolerne samlet set ville visitere mellem 10-15 elever i udskolingen, hvis tilbuddet var oprettet.

Karakteristisk for denne målgruppe er, at de af flere årsager ikke kan honorere de faglige krav, de mødes af i folkeskolen. Disse faglige krav bliver mere udpræget i udskolingen. Idet eleverne ikke kognitivt har forudsætninger for at følge det faglige niveau, er det svært at bevare de sociale relationer med de andre elever, hvilket i sidste ende kan medvirke til mistrivsel hos eleverne.

Erfaringer fra skolerne viser, at målgruppen typisk profiterer og motiveres af læring, som tager udgangspunkt i mere praktisk betonet undervisning. Disse erfaringer ses dels på almenskolerne, men også på Astrup Skole og Ungdomsskolen, som har haft elever inden for målgruppen. Styregruppen anbefaler derfor, at der oprettes et undervisningstilbud for 7.-10. klasse, hvor praktikker og værkstedsarbejde kombineres med traditionel boglig undervisning. Formålet med et sådan tilbud er, at eleverne bliver så dygtige, som de kan, at trivslen og livsglæden øges, samt at eleverne klargøres til efterfølgende beskæftigelse/ungdomsuddannelse og til det videre ungdoms- og voksenliv.

Styregruppen peger på to mulige scenarier for organisering og placering af et sådan undervisningstilbud:

1. På Mariagerfjord Ungdomsskole
2. På Søndre Skole og MF10

 

Nedenstående beskriver fordele og ulemper ved de to scenarier:

Fordele og ulemper ved placering på Mariagerfjord Ungdomsskole:

Fordele:

• Ungdomsskolen kender konceptet fra erhvervsklassen og har kørt det i mange år.
• De har de rette fysiske rammer, herunder faglige lokaler og værkstedsfaciliteter.
• Stor erfaring med at netværke og skabe relevante praktikpladser.
• Har stor erfaring og berøringsflade med netop denne målgruppe. Både fra arbejdet med eleverne i erhvervsklassen og også i forbindelse med Ungdomsskolens arbejde i ungdomsklubber.
• Stort fokus og erfaring med at klargøre elever til ungdomsuddannelse.
• Undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt jf. loven om heltidsundervisning.
• Skolen har biler/busser, som efter behov vil kunne anvendes i forbindelse med arrangementer/arbejdsopgaver/praktikker ude af huset.

 

Ulemper:

• Har ikke konkret erfaring med specialundervisning.
• Ungdomsskolen er forankret i Kultur-Fritid. Det betyder bl.a., at ungdomsskolens personale/ledere ikke indgår i de faglige fællesskaber, som folkeskolerne har.
• Eleverne vil på Ungdomsskolen have ringere mulighed for at spejle sig i det almene miljø. Dog vil der være tæt tilknytning til Erhvervsklassen.

 

Fordele og ulemper ved placering på Søndre Skole og MF10:

Fordele:

• Har kompetencer blandt personalet til at varetage specialundervisning.
• Kan skabe et fagligt miljø, hvor eleverne efter behov og potentiale, kan indgå i faglige sammenhænge med de almene klasser.
• Kan tilbyde den fulde fagpakke af valgfag efter FL §9.
• Eleverne vil kunne undervises i idræt med mulighed for en afsluttende eksamen.

 

Ulemper:

• Søndre Skole har behov for yderligere lokaler for at varetage opgaven.
• Søndre Skole har ikke værkstedsfaciliteter, som kan være motiverende for målgruppen.
• Søndre Skole har ikke erfaring med udvikling af praktikker til målgruppen.

 

To-årig forsøgsperiode:

Såfremt der etableres et nyt tilbud til de ældste elever med generelle indlæringsvanskeligheder, forslår styregruppen, at tilbuddet etableres i en toårig forsøgsperiode. Det forslås endvidere at tilbuddet evalueres efter første skoleår. Dette for dels at blive klogere på behovet og omfanget af tilbuddet, men ligeledes for at drøfte, hvorvidt erfaringerne fra tilbuddet kan overføres til almenskolerne. Evalueringen efter det første skoleår, skal danne baggrund for den videre beslutning om, hvorvidt tilbuddet skal forlænges eller stoppes efter de første to år. Det er hensigten, at de erfaringer der opnås i tilbuddet, kan føre til en drøftelse af, hvorledes en tidligere indsats på mellemtrinnet kan imødekomme dele af problemstillingerne hos de ældste elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Lukkes tilbuddet efter den to-årige prøveperiode vil det være muligt for de elever, som endnu ikke har afsluttet folkeskolen i 9. eller 10. klasse, at fortsætte i tilbuddet og dermed afslutte folkeskolen.

 

Visitation:
Visitationen til det nye tilbud sker i lighed med visitation til kommunens øvrige specialtilbud. I samarbejde med forældre og PPR indstiller distriktsskolen eleven til specialundervisning, hvorefter Det Centrale Visitationsudvalg peger på det mest hensigtsmæssige undervisningstilbud.

Der blev med budget 2017 og fremefter afsat et årligt beløb på 1,5 mio. kr. til ventilationsanlæg på skoler. I 2019 var puljen reduceret til 0,5 mio. kr., men med budget 2020 er der igen afsat 1,5 mio. kr.

Forbruget for puljen har været som følger:

	Budget	Forbrug
2017	1.500	2.030
2018	1.500	0.650
2019	0.500	0.540
2020	1.500	0.170
I alt	5.000	3.390

 

De anvendte midler er brugt på etablering af ventilation på Havbakkeskolen, på Arden skole i den bygning der ikke er omfattet af nybyggeriet, Hadsund skole og delvist Assens skole.

Der er for 2020 planlagt den restende del af Assens skole i forbindelse med den forestående ombygning, samt Søndre Skole. Med de planlagte aktiviteter forventes det resterende budget anvendt ved årets udgang.  

Det nye system til nationale test forventes igangsat i skoleåret 2020/21. I indeværende skoleår er der en overgangsperiode, hvor der ikke skal laves nationale test, medmindre man tilhører en af de 20% skoler med dårligste resultater. Dette gælder ingen skoler i Mariagerfjord Kommune. Derudover udtrækkes et repræsentativt udsnit af landets skoler til nationale test, så man kan følge udviklingen på lands- og kommuneplan. Det er endnu ikke meldt ud fra ministeriet, hvilke skoler dette gælder. Det er stadig muligt for alle skoler at gennemføre de nationale tests, hvis de ønsker det. Det skal ske i testperioden mellem 1. marts og 30. april.

På trods af de forbehold overfor de nationale tests, som har ført til beslutningen om en revidering af systemet, anbefaler administrationen, at Mariagerfjord Kommune fortsætter med de nuværende tests, indtil et nyt system bliver lanceret. Dette anbefales for at sikre en kontinuitet i indsamlingen af data omkring børnenens læring. Vi vægter datadrevet ledelse, og så længe der ikke findes en alternativ datakilde, ønsker vi at bibeholde den nuværende model i forhold til at monitorere det samlede skolevæsens udvikling. 

Formanden for Handicaprådet udarbejder årsberetning for Handicaprådets arbejde i 2019.

Beretningen er vedhæftet som bilag. 

1. Orientering om ordblindeindsatsen i Mariagerfjord Kommune 2020

2. Foreløbige punkter til næste møde i Udvalget for Børn og Familie d. 1. april 2020

• Status på projekt "Styrket Samspil Med Succes"
• Årsberetning 2019 - Ungestrategi