Sbsys dagsorden preview

Referat til mødet i Handicaprådet den 11. september 2019 kl. 16:00 i Mødelokale 1, Rådhuset Hobro, Ndr. Kajgade
 

 

Pkt.Tekst
Åbne dagsordenspunkter
74Budget 2020-2023
Lukkede dagsordenspunkter

Åbne dagsordenspunkter

00.30.10-S00-1-19

74. Budget 2020-2023

Forventet sagsgang

Handicaprådet

Anledning

Høringsperioden før 1. behandling af budget 2020-2023 er fra 31. august - 23. september 2019 kl. 10.00.

Handicaprådet bedes drøfte det overordnede budget for så vidt angår budgettets betydning og konsekvenser for Handicaprådets område.

Budgetmateriale er vedlagt som bilag.

Indstilling

Formanden indstiller til Handicaprådet:

1. At budgetmaterialet drøftes.

2. At der afgives udtalelse til budget 2020-2023 med fokus på betydning og konsekvenser for Handicaprådets område.

Sagsfremstilling

Handicaprådet har mulighed for at afgive udtalelse om budgettets konsekvenser for Handicaprådets område. Frist for indsendelse af udtalelse er 23. september kl. 10.00.

Materiale til høringen er vedlagt som bilag.

Byrådet 1. behandler budgettet 10. oktober 2019, hvor høringssvar vedlægges dagsordenen.

Beslutning

Handicaprådets høringssvar vedr. budget 2020

Økonomiudvalget:

Note 1: Barselsudligning fra 90% til 85%.

Man har i forvejen svært ved at rekruttere personale inden for plejeområderne, som ældre og handicap.

Det rammer en helt bestemt gruppe af personaler, som måske i sidste ende påvirker de borgere, som har brug for hjælpen i det daglige. I forhold til at det kan være nødvendigt at indkalde forskellige vikarer.

Skal besparelsen alligevel effektueres, bør der findes en løsning, så områder med overvægt af kvinder ikke rammes hårdere end andre.

Note 2: Kørselstakster - fra høj til lav takst.

Nogle af de medarbejdere der benytter deres egen bil i dag, vil helt sikkert stoppe med det – hvis taksten sættes ned. Det vil ”koste dem penge” at lægge egen bil til. Hvad vil det koste, hvis kommunen på den baggrund skal ud og investere i biler?

Note 5: Reduktion som følge af kørselsanalyse.

Handicaprådet undrer sig over, at man tager en besparelse inden man kender resultatet af rapporten. Se note 24

Udvalget for Børn og Familie:

Note 16: Rammebesparelse støttepædagogiske indsatser.

Et forholdsvis lille beløb, som vil få stor betydning derude i det daglige. Man ved, at en fokuseret og tidlig indsats er yderst vigtig i arbejdet med børn med udfordringer. En rammebesparelse på den tidlige hjælp er derfor en direkte besparelse på udsatte børns udviklingsmuligheder. På sigt kan det vise sig at være meget dyrere.

Note 22: Fælles ledelse mellem Astrup og Arden Skoler.

Astrup Skole er kommunens mest specialiserede skoletilbud med en elevgruppe med meget forskelligartede udfordringer og handicap. Der er tale om 50 børn på Astrup skole med massive indlæringsvanskeligheder, hvis udviklingsalder er betydeligt lavere end deres levealder.

Et barn får ikke et tilbud på Astrup skole, hvis der findes et tilbud andre steder i kommunen, som kan matche barnets behov – fordi tilbuddet på Astrup skole er meget dyrt. Det er komplekst ledelsesarbejde at lede en så specialiseret skole, det kræver indgående kendskab til både elevgruppe og personale og er langt fra venstrehåndsarbejde.  Handicaprådet har for nylig besøgt Astrup, og her blev det ganske tydeligt at ledelsen skal være ”tæt på” i dagligdagen. Det være sig i forhold til børnene, forældre og de, der henter og bringer børnene. Der er hele tiden opfølgning, fordi barnets situation i nogle tilfælde ændres. Lederen på Arden skole vil, hvis forslaget vedtages, få et meget stort ledelsesspænd, og vil derfor ikke være til stede i Astrup på samme måde som i dag. Både i forhold til den samlede mængde af arbejdsopgaver, men også fordi der er en fysisk afstand til Astrup skole. Handicaprådet er stærkt bekymret for, om en overordnet ledelse på en anden skole vil kunne få det nødvendige kendskab og dermed kunne opretholde skolens kvalitet. Hvis dele af den daglige ledelse i den forbindelse skal varetages af det pædagogiske personale i stedet, er der tale om en direkte besparelse på kerneopgaven.

Som selvstændig skole har Astrup i dag egen bestyrelse, der på sin vis er elever og forældres talerør. Handicaprådet er stærkt bekymret for, hvordan man fremadrettet vil varetage hverdagen for nogle af kommunens mest udsatte børn uden en ledelse, der har direkte kendskab til børnene og uden en bestyrelse, der kan bidrage til at formidle børnenes behov.

Der er tale om en dybt bekymrende besparelse på det specialiserede børneområde, et felt hvor kommunen med dette budget er blandt de to nordjyske kommuner, der sparer mest i forhold til sidste års faktiske forbrug på området ifølge hjemmesiden https://www.nb-nyt.dk/2019/09/17/46989/se-hvilke-kommuner-der-er-i-gang-med-spare-paa-handicappede-boern-og-unge/?fbclid=IwAR0RvCMuCFbUi_kqQjKFn6RnUD-8w2zoVl66j-wicMc5vmAfnICcCoi3bqo

Note 24: Befordring Specialklasser.

Der er sat gang i et analysearbejde, som endnu ikke er endelig afsluttet inden der kalkuleres med endnu en besparelse på området. På grund af kommunens geografi har mange børn i specialtilbud allerede i dag en meget lang skolevej. Det fremgår af budgetmaterialet, at man forventer, at den planlagte besparelse vil føre til serviceforringelser. Handicaprådet finder dette bekymrende. Kørsel til og fra skole er ikke bare fragt, men tid der går fra det enkelte barns i forvejen måske sparsomme overskud. For mange børn er det afgørende, at befordringen er tilrettelagt med mest muligt hensyn ift. f.eks. faste siddepladser, hvem man kører sammen med, kendt rute og kendt chauffør, både i betydningen man kender chaufføren og at chaufføren har et vist kendskab til en. Er der taget højde for forhold som disse i revisionsfirmaets igangværende analyse?

Note 27: Familierådgivningens bevilgede indsatser.

Besparelsen kan få store konsekvenser for både børn og familien. Man får ikke bevilget aflastning, hvis ikke behovet er der. Hvis man ønsker at lave en besparelse ved at afkorte indsatsen eller nedsætte aflastningstiden, skal man sætte noget andet i stedet for.

Note 28: Rammebesparelser PPR.

PPR har i de tidligere budgetforhandlinger været udsat for massive besparelser. Man kan være bekymret for hvordan man kan tiltrække og fastholde kvalificeret personale, når man sparer på området og på mulighederne for kompetenceudvikling. Der er i disse år et stigende antal børn med udfordringer og dermed behov for bistand fra PPR. En rammebesparelse på den tidlige hjælp er derfor en direkte besparelse på udsatte børns udviklingsmuligheder. På sigt kan det vise sig at være meget dyrere.

Note 34: Nedbringe antallet af anbragte.

Man skønner, at antallet af anbringelser fortsat vil kunne falde. En besparelse der er afledt af dette, bør investeres i forebyggende indsatser på området.

Note 36: Tilbud til de ældste børn med generelle indlæringsvanskeligheder.

Handicaprådet finder det rigtig glædeligt, at der nu sættes ind med et kvalificeret skoletilbud til denne målgruppe. Det er dog stærkt beklageligt og kritisabelt, at denne gruppe børn har manglet dette i årene siden S-klasserne blev nedlagt. Der er ingen tvivl om, at nedlæggelsen af S-klasserne har været meget bekostelig menneskeligt set. Det fremgår af budgetbemærkningerne, at man har forsøgt med både inklusion og E-klasse, uden at nogen af delene har fungeret efter hensigten, og det har ganske givet medført unødvendige vanskeligheder og nederlagsoplevelser for de berørte børn og unge.

Udvalget for Sundhed og Omsorg:

Sundhed og ældre:

Note 48: Yderligere effektivisering af hjemmeplejen.

Der har været en stor ændring af hjemmeplejen tidligere. At der så lægges en yderligere besparelse ind forholdsvis kort tid efter, giver anledning til bekymring. Handicaprådet finder det vigtigt, at fokus må være, at borgerne får den hjælp, de har brug for.

Note 49: Reduktion af indsatser igangsat med Værdighedsmidler.

Værdighedsmidlerne gør stor glæde og gavn for mange ældre i vores kommune. Det er måske den ”flødeskum” der er med til at give et særligt indhold i hverdagen for nogle. Handicaprådet kunne ønske, at også ældre med handicap kunne få del i værdighedsmidlerne.

Note 52: Optimering af drift og forskellige tilbud om genoptræning, rehabilitering og sundhedsfremme og forebyggelse i Sundhed og træning.

Handicaprådet er bekymret for om besparelsen kan give problemer med ventelister, og om dette på sigt vil give øgede udgifter andetsteds. Målgruppen er generelt mere udfordret ift. både det fysiske og det psykiske funktionsniveau, ligesom der kommer flere sårbare ældre. Forslaget om øgede holdstørrelser vil derfor være svært at rumme for nogle borgere. Hvilke tilbud skal der så sættes i stedet til den gruppe?

Note 54: Tilpasning af plejeboligområdet.

Det er ikke muligt at afgive høringssvar på dette, på grund af mangelfuld beskrivelse af besparelsesforslaget.

Note 56: Klippekortordning, Reduktion.

Handicaprådet finder det ærgerligt med reduktionen, da ordningen gavner mange og har blandt meget andet været en erstatning for de tidligere tryghedsbesøg hos borgerne. Besparelsen rammer både hjemmeboende og beboere på plejecentre. Men der er ikke i besparelsesforslaget taget stilling til hverken omfang eller målgruppe.

Note 57: Rammebesparelse på udvalgsniveau.

Det er ikke muligt at afgive høringssvar på dette, på grund af mangelfuld beskrivelse af besparelsesforslaget.

Handicap:

Note 58: hjemtagelse af borgere, der benytter aktivitets- og beskæftigelsestilbud uden for kommunens grænser.

Handicaprådet gør opmærksom på, at man ikke nødvendigvis kan hjemtage borgere, der pt er i andre kommuner. MFK kan tilbyde at hjemtage borgerne, men lovmæssigt er der ikke hjemmel for dette.

Note 61: Besparelse på interne tilbud - eller tæt løbende tilpasning af sociale tilbud fra eksterne aktører.

Handicaprådet finder det positivt, at man ønsker at forvalte midlerne bedst muligt, men det er vigtigt, at de når de borgere de er tiltænkt. Det er vigtigt at besparelsen findes ved en forhandling med de eksterne aktører. De interne tilbud tåler ikke flere besparelser, som Handicaprådet ser det.

Note 65: Klippekort til handicappede.

Det er positivt, at kommunen får dette afprøvet også på handicapområdet.

Note 66: Nyt aktivitetshus, Hobro - foranalyse.

Handicaprådet er enig i, at Aktivitetshuset på Sjællandsvej i Hobro efterhånden er blevet utidssvarende og kræver en omfattende renovering for at opfylde de moderne krav. Derfor er en foranalyse også en god idé. Handicaprådet finder det derimod underligt at der i bemærkningerne står ”I stedet for renovering foreslås det at sælge Aktivitetshuset på Sjællandsvej og bygge et mindre aktivitetshus på en grund ved Kirketoften”.

Det ligner en meget bunden opgave, uden at give en foranalyse reel værdi.

” Tilbuddet tænkes fremadrettet udelukkende benyttet til aktivitets- og samværstilbud (Servicelovens § 104) og ikke til beskyttet beskæftigelse” Denne løsning kan afskære de bedst fungerende borgere i aktivitets- og samværstilbuddet i at søge over i beskyttet beskæftigelse, eller omvendt for den sags skyld.

Botilbud Kirketoften er kommunens største botilbud. Ved at placere et aktivitetshus ved Botilbud Kirketoften, vil det fremstå som en centralinstitution. Det er noget man har søgt at bevæge sig væk fra siden Åndssvageforsorgen blev nedlagt for 40 år siden.

I mange år har det være et princip at mennesker med udviklingshandicap, som alle andre skal have et dagligt miljøskifte. Kernen i miljøskiftet er, at borgeren får mulighed for at være sammen med andre mennesker, i andre omgivelser og på en anden matrikel. Desuden skal der være en anden pædagogisk kultur, og borgeren skal mødes med andre forventninger end i botilbuddet.

Ved at placere et aktivitetshus ved Botilbud Kirketoften, kan dagligdagen fra morgen til aften, foregå i sutsko, hvis der ellers er tørvejr. Det ændrer en månedlig koncert med Bo Young ikke meget ved.

De seneste 5 års besparelser i kommunen har bl.a. betydet en mere stram visitering til aktivitets- og samværstilbud, flere dage hjemme i botilbuddet, hvilket er én af grundene til at der blev behov for Midtpunktet på Kirketoften. Der har været besparelser ift. borgernes ledsagelse til ferie. Til sammen betyder det, at de fleste borgere opholder sig meget mere i botilbuddet end tidligere. Der skal ikke megen fantasi til at forstille sig, hvad et aktivitetshus på (næsten) samme matrikel vil betyde.

Som nævnt er Handicaprådet enig i, at Aktivitetshuset på Sjællandsvej i Hobro efterhånden er blevet utidssvarende og kræver en omfattende renovering for at opfylde de moderne krav. Men Handicaprådet foreslår at kigge på hele Hobro. Et aktivitetshus på Kirketoften vil ligge øde efter kl. 15.

Kan en anden placering mere centralt give større værdi?

Kommunen ønsker flere frivillige. Vil det være lettere at tiltrække frivillige tættere på centrum?

I forbindelse med ”Redefinering af Bo- og Dagtilbud” for 2 år siden, var botilbud Skivevej udfordret på lokaler. Kan det tænkes, at de kan profitere af en anden placering?

Kan Borgerhuset i Fjordgade helt erstatte Værestedet Blæksprutten?

At der skal transporteres kørestolsbrugere er vel ikke en rimelig grund til, at de og alle andre skal ”fastholdes” på samme matrikel?

Handicaprådet stiller sig gerne til rådighed ifm. det kommende arbejde.

Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse:

Note: 70 STU.

Handicaprådet finder, at det er en voldsom besparelse, der påtænkes på STU-området og frygter, at den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse udhules i de kommende år og at den nye FGU ikke kan rumme alle typer unge. Det er selvsagt stærkt bekymrende, fordi den særligt tilrettelagte uddannelse netop tager direkte afsæt i den enkelte unges potentialer og behov. For unge, der ikke kan gennemføre en af de almene ungdomsuddannelser er STU’en afgørende.

Udvalget for Kultur og Fritid:

Note 78: Mariagerfjord Folkebibliotek.

Hjemmelånerordningen rammer borgere, der af forskellige grunde ikke selv kan komme til biblioteket, og hvor det er eneste mulighed for at benytte folkebibliotekets tilbud.

 

Lukkede dagsordenspunkter