Sbsys dagsorden preview

Referat til mødet i Udvalget for Teknik og Miljø den 13. januar 2020 kl. 15:15 i Arden Rådhus, Østergade 22, Arden - Mødelokale Skoven
  

 

Åbne dagsordenspunkter

85.02.02-G01-5-17

1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Jens Riise Dalgaard (A).

 

01.02.15-P15-2-19

2. Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 53 for etageboliger på Jernbanegade i Hobro

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 52 til Mariagerfjord Kommuneplan 2013-2025 har været i offentlig høring i perioden 5. september 2019 til 4. oktober 2019. Kommuneplantillægget er en forudsætning for vedtagelse af tilhørende Lokalplan 153/2019

Byrådet besluttede på møde den 28. november 2019 at sende sagen tilbage til Udvalget for Teknik og Miljø til fornyet behandling med henblik på at forhandle byggehøjden ned. Byrådet besluttede desuden, at bemyndige Udvalget for Teknik og Miljø til at vedtage lokalplanen endeligt.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om forslag til Kommuneplantillæg nr. 52 kan vedtages endeligt. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At forslag til kommuneplantillæg nr. 52 vedtaget endeligt med følgende ændring:
- Planens påvirkning af bilag IV-arter indarbejdes i kommuneplantillægget.

Sagsfremstilling

Kommuneplantillæg nr. 52 er en forudsætning for vedtagelsen af Lokalplan 153/2019 for etageboliger på Jernbanegade i Hobro.

Det område, som Lokalplan 153/2019 omfatter, er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne i kommuneplanen, og derfor er det nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg, så lokalplanforslaget kommer i overensstemmelse med kommuneplanen.

I kommuneplantillægget udlægges et nyt rammeområde HOB.C.15 - centerområde ved Jernbanegade. I kommuneplantillægget ændres etageantallet fra 3,5 til 4 i forhold til den eksisterende kommuneplanramme.

De øvrige bestemmelser i rammeområde HOB.C.1, som lokalplanområdet hidtil har været en del af, er fastholdt i planforslaget herunder bygningshøjden, som er højst 16 meter.

Høringssvar

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 52 har været i offentlig høring i fire uger, og der er indkommet fem høringssvar og en underskriftsindsamling med 47 underskrifter.

Høringssvarene har været sendt til ansøger, som efterfølgende har fremsendt kommentarer til høringssvarene.

Høringssvarene omhandler i hovedtræk følgende emner:

  • Forlængelse af høringsfristen
  • Planområdets disponering
  • Bebyggelsens udformning
  • Indbliksgener og skygge
  • Friareal
  • Trafikbelastning

 

Høringssvarene er beskrevet og kommenteret i høringsnotatet, som er vedlagt sagsfremstillingen.

Fagenheden vurderer på baggrund af høringssvarene, at forholdet omkring bilag IV-arter indarbejdes i kommuneplantillægget. 

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Jens Riise Dalgaard (A).

 

01.02.05-P16-8-18

3. Endelig vedtagelse af Lokalplan 153/2019 for etageboliger på Jernbanegade i Hobro

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Forslag til Lokalplan 153/2019 for etageboliger på Jernbanegade i Hobro har været i offentlig høring i perioden 5. september 2019 til 4. oktober 2019.

Byrådet besluttede på møde den 28. november 2019 at sende sagen tilbage til Udvalget for Teknik og Miljø til fornyet behandling med henblik på at forhandle byggehøjden ned. Byrådet besluttede desuden, at bemyndige Udvalget for Teknik og Miljø til at vedtage lokalplanen endeligt. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At forslag til Lokalplan 153/2019 vedtaget endeligt med følgende ændringer:

 - Det præciseres i lokalplanens redegørelse, at bebyggelsen på den modsatte side af Jernbanegade består af bebyggelse i henholdsvis 4 etager og 4 etager med høj kælder.

- Lokalplanens § 5.4 ændres til, at intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade for etageboligbebyggelsen må overstige 14,5 meter fra eksisterende terræn herunder også solfangere/solceller. Undtaget fra bestemmelsen er elevatortårn, ventilationshætter og andre mindre bygningsdele, som må overstige denne højde.

Sagsfremstilling

Bygningshøjde

Ansøger har efter beslutningen i Byrådet fremsendt et principsnit for bebyggelsen, som er vedhæftet sagsfremstillingen.

Heraf fremgår det, at det eksisterende terræn, hvor bebyggelsen placeres, ligger mellem kote 1,0 m/DVR90 og kote 1,4 m/DVR90. Med en sokkelhøjde på mindst 30 cm og en taghældning på ca. 10 grader vil bebyggelsen opnå en højde af højst 14,5 meter over eksisterende terræn. Sokkelhøjden vil variere mellem 30 cm og 60 cm mod Jernbanegade og Skivevej, mens den vil være op til 75 cm på "bagsiden" mod gården/parkeringspladsen.

På denne baggrund anbefaler Fagenheden, at lokalplanens § 5.4 ændres til, at intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må overstige 14,5 meter fra eksisterende terræn herunder også solfangere/solceller. Undtaget fra bestemmelsen er elevatortårn, ventilationshætter og andre mindre bygningsdele, som må overstige denne højde.

Høringssvar

Forslag til Lokalplan 153/2019 har været i offentlig høring i fire uger, og der er indkommet fem høringssvar og en underskriftsindsamling med 47 underskrifter.

Høringssvarene har været sendt til ansøger, som efterfølgende har fremsendt kommentarer til høringssvarene.

Høringssvarene omhandler i hovedtræk følgende emner:

  • Forlængelse af høringsfristen
  • Planområdets disponering
  • Bebyggelsens udformning
  • Indbliksgener og skygge
  • Friareal
  • Trafikbelastning 

 

Høringssvarene er beskrevet og kommenteret i høringsnotatet, som er vedlagt sagsfremstillingen.

Fagenheden vurderer på baggrund af høringssvarene, at det i lokalplanens redegørelse bør præciseres, at bebyggelsen på den modsatte side af Jernbanegade består af bebyggelse i henholdsvis 4 etager og 4 etager med høj kælder fremfor bebyggelse i henholdsvis 4 og 5 etager. 

Beslutning

Godkendt med den bemærkning, at lokalplanen justeres, så den tillader en ekstra vejadgang til Skivevej.

Fraværende: Jens Riise Dalgaard (A).

 

01.02.17-P16-1-18

4. Vækstplan Hobro

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY, offentlig høring, TM, ØK, BY

Anledning

Fagenheden Teknik og Byg har i samarbejde med Center for Byråd, Personale og Strategi udarbejdet et forslag til 'Vækstplan Hobro'. Planen er baseret på de anbefalinger, som § 17.4 Udvalget for Hobros udvikling har givet i forbindelse med udarbejdelsen af 'Hobro Udviklingsplan'. Vækstplanen er en fysisk plan, der fastlægger de overordnede rammer for byudviklingen i Hobro.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At forslag til Vækstplan Hobro sendes i offentlig høring

Inddragelse

Under udarbejdelse af 'Udbygningsplan Hobro' er planens principper blevet præsenteret for Direktionen og Koordinationsudvalget. Fagenheden Teknik og Byg anbefaler yderligere, at der indgås dialog med Hobros borgere samt de lodsejere, der bliver omfattet af planen.

Sagsfremstilling

Baggrund

Fagenheden Teknik og Byg har i samarbejde med Center for Byråd, Personale og Strategi udarbejdet Vækstplan Hobro. Planen danner baggrund for den fysiske udvikling af Hobro og tager udgangspunkt i det arbejde, som § 17.4 Udvalget for udviklingen af Hobro har lavet. Først i form af Hobro Midtby Udviklingsplanen, der er vedtaget den 22. marts 2018, efterfulgt af den mere overordnede plan Hobro Udviklingsplan, der er vedtaget den 28. juni 2018. Det er især § 17.4-Udvalgets anbefalinger i sidstnævnte rapport, som ligger til grund for Vækstplan Hobro.

Vækstplan Hobro retter sig mod den del af udviklingen som sker i kanten af Hobro. Altså byudviklingen fra bygrænsen og ud i det åbne land.

Planens opbygning og indhold

Vækstplan Hobro er opdelt i to dele.

I første del - Vækstplanen - præsenteres selve vækstplanen.

Indledningsvis præsenteres Vækstplanens vision. En vision, der handler om at skabe en attraktiv by ved at skabe attraktive bycentre, attraktive boligområder og attraktive erhvervsområder. Desuden er det et mål at skabe en enkel og målrettet Vækstplan med et langsigtet perspektiv - 50-100 år - der samtidig er visionær, politisk og praktisk.

Herefter præsenteres selve Vækstplanen og de hovedprincipper, der ligger til grund:

  • Centerstrukturen
  • Udviklingsretninger og miljøbufferzoner
  • Naturen og de rekreative kiler
  • Byvækst
  • Inviterende indfaldsveje

 

Første del indeholder også en opdeling i 'udviklingsområder', hvor den kommende byudvikling er opdelt i etaper.

Der er ligeledes fastlagt en udbygningsrækkefølge, der fastsætter hviken rækkefølge udviklingsområderne skal udvikles. Rækkefølgebestemmelserne er med til at sikre en hensigtsmæssig udbygning af spildevandssystemer, overfladeafvanding samt veje og stier

I anden del - Redegørelsen - gennemgås baggrunden for udviklingsplanen trinvis. Således er følgende temaer beskrevet:

  • Trin 1 - Fastlæggelse af centerstruktur
  • Trin 2 - Fastlæggelse af udviklingsretninger
  • Trin 3 - Udpegning af rekreative kiler og udviklngsområder
  • Trin 4 - Fastlæggelse af infrastruktur

 

Her ud over er to såkaldte 'opmærksomhedstemaer' beskrevet.  

  • Grundvandsinteresser
  • Lokalisering af husdyrbrug

 

Disse to temaer er ikke direkte indgået i grundlaget for planlægningen, men der skal tages højde for dem i den fremadrettede byudvikling.

Den opfølgende planlægning 

Udviklingsområderne og udviklingsrækkefølgen skal danne baggrund for revision af kommuneplanen, der fastlægger udviklingen over en 12 årig periode.

Desuden kan Vækstplanen danne grundlag for en række opfølgende planer, retningslinier og politikker. Blandt andet anbefaler fagenheden, at der, snarest efter Udviklingsplan Hobro er vedtaget, udarbejdes retningslinjer for, hvornår og hvordan Mariagerfjord Kommune kan stille krav til private udviklere om anlæggelse af offentlige grønne og blå kiler, veje og stier, når nye udviklingsområder tages i brug.

Beslutning

Indstilles Godkendt.  Udvalget ønsker at fagenheden planlægger et temamøde for byrådet inden endelig godkendelse.

Fraværende: Jens Riise Dalgaard (A).

 

05.01.35-P00-1-19

5. Reservation af areal til udlæg af forbindelsesvej mellem Skivevej og Randersvej i Hobro

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

I lyset af Vækstplan Hobro og de på sigt voksende udfordringer med trafikafviklingen gennem Hobro centrum er det aktuelt at se på mulighederne for fremtidigt at minimere byens trængselsmæssige udfordringer. En oplagt, men langsigtet løsningsmulighed er at reservere plads til en vej mellem Aalykkevej og Håndværkervej, hvorved der kan skabes en trafikal mulighed mellem Randersvej og Skivevej.

Byrådet skal tage stilling til, om der i kommuneplanen skal reserveres areal til en ny vej mellem Aalykkevej og Håndværkerparken.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

1. At der udlægges arealreservation i kommuneplanen til en ny vej mellem Aalykkevej og Håndværkerparken i Hobro.

Sagsfremstilling

Udbygningsplanen for Hobro lægger op til, at den største byudvikling fremover skal ske i nye områder vest for Hobro. Disse områder planlægges vejbetjent af en ny forbindelsesvej fra Nordre Ringvej over Døstrupvej til Skivevej. De nye boligområder vil i sig selv generere en del trafik, som vil belaste det eksisterende vejnet både i retning ind mod andre dele af Hobro og i retning mod E45 motorvejen.

I 1992 da motorvejen åbnede mellem Aarhus og Aalborg faldt trafikmængden igennem Hobro (Brogade/Hostrupvej) fra 19.000 køretøjer i døgnet til 13.000 køretøjer i døgnet. En trafiktælling fra 2019 viser, at der i dag kører 16.500 biler i døgnet på Brogade, og det vil stige til 18.800 biler i døgnet i 2030, (forudsætningen er en årlig trafikvækst på 1,2 %). Dermed vil trafikmængden være på højde med niveauet i 1992, og kapaciteten er ved at være opbrugt.

Helhedsplanen for veje og stier i Hobro Vest, lægger op til at området vest for Hobro kan udbygges med boliger og dagligvarebutik og det vil give i størrelsesordenen 5-6.000 nye bilture pr døgn. En nord/syd forbindelsesvej i forbindelse med udbygningen af Hobro Vest vil primært aflaste Døstrupvej og Ølsvej og dermed ikke afhjælpe på trafikmængden på Hostrupvej/Brovej.

En trafikmodel fra 2015 viser, at hvis der sammen med forbindelsesvejen mellem Ndr. Ringvej og Skivevej også etableres en forbindelse mellem Skivevej (Ålykkevej) og Randersvej (Håndværkerparken), vil Brogade/Hostrupvej blive aflastet med ca. 1.300 køretøjer i døgnet. Det udgør ganske vist kun en mindre del af den samlede trafikmængde på Brogade/Hostrupvej, men bliver til gengæld af stor betydning, når trafikken nærmer sig kapacitetsgrænsen. I tallene er der ikke taget højde for forventninger til en øget trafikudvikling som følge af Vækstplan Hobro. En opdateret trafikmodel vil kunne præcisere tallene.

En ny vejforbindelse mellem Skivevej og Randersvej er eneste reelle alternativ til Brogade/Hostrupvej, som det ser ud i dag. Fremtiden vil vise, om trafikmængden kommer til at udvikle sig med anderledes tendens eller tempo end i alle forudgående perioder, eller om nye teknologier kommer til at bidrage til større eller mindre trængsel. Derfor vil det også kun være fremtiden, som vil vise behovet for en ny forbindelsesvej, men den kommer ikke, hvis der foretages væsentlige dispositioner eller planlægning, som forhindrer en vejforbindelse. Derfor anser fagenheden Teknik og Byg det for rettidigt, at der i kommuneplanen reserveres fremtidig mulighed for at etablere vejforbindelsen.

Forslaget til en ny vejforbindelse krydser Onsild Å og engområdet ved Fyrkatvej (se bilag A). På strækningen fra Fyrkatvej til Håndværkerparken er der en højdeforskel på mere end 40 m, som skal forceres over ca. 700 m (se bilag B). Et forslag til vejforløb er vist på bilag C, hvor vejen er søgt indpasset i områdets bindinger, og hvor de eksisterende veje er forsøgt udnyttet i videst mulig omfang. Vejen vil blive ca. 1,2 km lang, og et groft overslag lyder på op til 25 mio. kr. (uden fortov og cykelsti).  

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens Riise Dalgaard (A).

 

09.17.19-P19-4-18

6. Dispensation for afstandskrav til vej og naboskel

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Fagenheden Natur og Miljø har en miljøgodkendelse under udarbejdelse. Ejendommen er en kvægejendom med malkekvæg, hvor ejeren ønsker dispensation til at opføre et malkecenter og en velfærdsstald inden for afstandskrav til vej og naboskel.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, hvorvidt der kan gives dispensation til opførelse af et malkecenter og en velfærdsstald til kvæg inden for afstandskravene på henholdsvis 15 meter og 30 meter til vej og naboskel, inden udkastet til miljøgodkendelsen sendes i høring hos landmand og naboer.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At der træffes beslutning om, hvorvidt der kan gives dispensation til opførelse af et malkecenter og en velfærdsstald til kvæg inden for afstandskravene på 15 meter til vej og 30 meter til naboskel.

Sagsfremstilling

Fagenheden Natur og Miljø har en miljøgodkendelse under udarbejdelse jf. Husdyrbruglovens § 16a, til ejendommen beliggende Søkærvej 6, 8970 Havndal. Ejendommen er en kvægejendom med malkekvæg, hvorfor ansøger ønsker mulighed for placering af et nyt malkecenter (1.400 m2) og en ny velfærdsstald (3.150 m2) til kvæg øst og sydøst for de eksisterende bygninger.

Ansøger oplyser, at ejendommens eksisterende malkestald er nedslidt og at den eksisterende stald til malkekvæg ikke kan anvendes til malkekøer efter 2034 , idet stalden efter den tid ikke vil leve op til Lov om hold af malkekvæg.

Det nye malkecenters placering er ønsket ud fra en vurdering om smitterisiko, idet ansøger oplyser at det er en fordel at gylle afhentes og håndteres på den ene side af eksisterende stald og at mælken afhentes på den anden side af stalden. Med en placering af malkecentret øst for eksisterende byggeri, vil afstanden for placeringen af mælke afhentningsstedet øges fra ca. 35 meter til ca. 100 meter til nærmeste påvirkede nabo.

I den eksisterende staldbygning, hvor malkecentret ønskes opført øst for, vil der med miljøgodkendelsen blive givet tilladelse til sengebåsestald til malkekvæg, hvorfor der skal etableres en drivgang mellem eksisterende og kommende byggeri.

Den nye velfærdsstald skal anvendes til goldkøer, opstartshold og omsorgskøer, stalden vil blive særligt indrettet med både dybstrøelses- og sengebåseafsnit. Ansøger oplyser, at det er naturligt at placere velfærdsstalden i forlængelse af malkecentret, så køerne ved behov let kan separeres over i denne afdeling. I en velfærdsstald, i modsætning til en almindelig malkekvægstald, vil dyrene typisk have behov for minimum to forskellige foderblandinger for, at tilfredsstille de fysiologiske behov ved det enkelte dyr.

Placeringen af velfærdsstalden sydøst for eksisterende bygninger, vil på længere sigt, give mulighed for en forlængelse af den kommende sengebåsestald til malkekvæg i eksisterende bygning.

En ansøgning om forlængelse af den kommende sengebåsestald til malkekvæg er fravalgt i denne ansøgning om miljøgodkendelse, idet det på nuværende tidspunkt ikke er realistisk at gennemføre denne etape på ejendommen. Ansøgers fokus med det ansøgte har været, at forny malkefaciliteterne og skabe de bedste forhold for førstekalvskøerne, goldkøerne og de dyr som kræver særlig omsorg.

I ansøgningen om miljøgodkendelse ønsker ansøger, at ændre den eksisterende malkekvægstald til ungdyrstald og den eksisterende ungdyrstald til malkekvægstald, idet ejendommen med disse ændringer vil få mulighed for at leve op til Lov om hold af malkekvæg efter år 2034.

Den nye velfærdsstald og malkecentret kan efter ansøgers vurdering ikke placeres anderledes, idet ansøger vurderer at en anderledes placering vil begrænse ejendommens fremtidige udvidelsesmuligheder. Der søges derfor om dispensation for afstandskravet til vej- og naboskel, med en placering af nærmeste hjørne på velfærdsstalden i en afstand til vej på ca. 3 meter og til naboskel på ca. 9 meter og en placering af nærmeste hjørne på malkecentret i en afstand til vej på ca. 8,8 meter og til på naboskel på ca. 15 meter.

Det er ansøger selv, der ejer nabomatriklen, idet den er sammatrikuleret med ejendommens hovedmatrikel og indgår som en del af den matrikel, hvortil der søges om ny miljøgodkendelse.

I forbindelse med miljøgodkendelse til den ansøgte udvidelse af kvægejendommen på Søkærvej 6, vurderer Miljøafdelingen og Park & Trafik, at de interne adgangsveje på ejendommen skal udvides, således at offentlig vej ikke fremover skal benyttes som interne transportveje. 

Beslutning

Udvalget godkender at der gives dispensation til opførelse af et malkecenter og en velfærdsstald til kvæg inden for afstandskravene på 15 meter til vej og 30 m til naboskel.

Fraværende: Jens Riise Dalgaard (A).

 

06.02.10-P19-4-16

7. Evaluering af vandstanden i Glenstrup Sø

Forventet sagsgang

TM

Anledning

I 2017 blev der gennemført et projekt, der fastlægger en ny vandstand og variation af vandstanden i Glenstrup Sø. Som led i kommunens myndighedsbehandling blev der givet tilsagn om afholdelse af et evalueringsmøde senest 2 år efter projektets gennemførelse. Evalueringsmødet blev afholdt 26. november 2019 i Vester Tørslev.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At fagenheden fortsætter dialogen om vandstanden og de afledte konsekvenser med Lodsejerforeningen og de øvrige brugere ved Glenstrup Sø,

2. At projektet evalueres i sin helhed når bindingsperioden på 5 år med Miljøstyrelsen er udløbet.

Sagsfremstilling

I 2017 ændredes vandstanden i Glenstrup Sø. Et ældre reguleringsbygværk og en ålekiste blev erstattet af en fast (naturlig) overløbskant uden reguleringsmulighed. Projektets formål var at genskabe fuld faunapassage for alle fiskearter og smådyr mellem den nedenfor liggende Kongsvad Mølleå (Skals Å) og Glenstrup Sø. Projektering og anlægsarbejdet blev betalt af Miljøministeriet, som led i realisering af den statslige Vandområdeplan. Mariagerfjord Kommune var myndighed på projektet.

Frem til få år før ombygning af afløbet fra søen, tilhørte retten til at bestemme vandstanden i Glenstrup Sø ejeren af Kongsvad Mølle (beliggende 1 km vest for søen, ved Kongsvad Mølleå). Vandstanden i søen blev reguleret ud fra hensyn til mølledriften (kornmølle, elværk og efter 1958 dambrugsdrift). Det var bekvemt for driften af dambruget, at vandstanden i søen blev sænket i løbet af sommeren, og hævet i løbet af vinteren. Retten til at regulere vandstanden overgik til Mariagerfjord Kommune da Miljøministeriet i 2009 opkøbte og nedlagde Kongsvad Mølle Dambrug.

I Mariagerfjord Kommunes tilladelse fra 2017 blev vandstanden i Glenstrup Sø primært fastsat ud fra hensyn til faunapassagen samt de arter og naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura2000-området omkring Glenstrup Sø. Middelvandstanden blev fastsat til 26 cm under det hidtil gældende flodemål (max. tilladelig vandstand) og ca. 25 cm. over den af dambruget oplyste laveste sommervandstand. Det nye naturlige afløb fra Glenstrup Sø sikrer søen en stabil vandstand, med en typisk variation i vandspejlet på ± 10 cm.

Mariagerfjord Kommunes tilladelse fra 2017 indeholder et tilsagn til Lodsejerforeningen for Glenstrup Sø om at afholde et evalueringsmøde om vandstanden i Glenstrup Sø senest 2 år efter projektets gennemførelse, og herefter møder minimum hvert 5. år.

I overensstemmelse med dette tilsagn blev der den 26. november 2019 afholdt et offentligt evalueringsmøde i Vester Tørslev Forsamlingshus. Byrådsmedlemmerne Jørgen Hammer Sørensen, Erik Kirkegaard Mikkelsen og Svend Skifter Andersen deltog i mødet. Forud for mødet blev der den 23. oktober 2019 afholdt et formøde, med deltagere fra Lodsejerforeningen samt andre fra lokalområdet, som har ytret kritik af den nuværende vandstand i Glenstrup Sø.

I alt 34 interesserede deltog i det offentlige møde. Referatet fra mødet er udsendt med dagsordenen. På mødet blev det bl.a. fremført, at den nuværende vandstand i Glenstrup Sø er for høj, og især giver anledning til gener for afgræsningen af engene i søens østlige ende. Det kritiseredes ligeledes, at vandstanden ikke straks falder igen efter nedbør. Ejerne af den sydlige bred ved søhalsen (Holmgård) ønsker derimod at vandstanden i søen hæves, så sejlads med både lettes fra deres bådebro. På mødet blev det aftalt, at Mariagerfjord Kommune inviterer alle interesserede til en vinter- og forårsgåtur til de naturtyper omkring søen, der potentielt kan påvirkes af vandstanden. På mødet blev det fremført, at projektet ”Fælles forandring” kan indgå som en mulighed for at skabe løsninger på flere af de problemstillinger som blev fremført på mødet.

Fagenheden Natur og Miljø kunne på det offentlige møde dokumentere, at afløbsbygværket er udført som projekteret. Den målte middelvandstand og vandstandsvariation har i perioden 2017 – 2019 været som forudsat i kommunens tilladelse fra 2017 (årsmiddelvandstand ± 10 cm). Efter den våde marts måned 2019 (rekord i peroden 1874 - 2019) normaliseredes vandstanden i søen i løbet af 3 uger. Mariagerfjord Kommune har i efteråret 2019 fjernet ny opvækst af tagrørsbevoksning i afløbet fra søen, til opfyldelse af den indgåede kontrakt med Miljøstyrelsen.

Rent formelt er Mariagerfjord Kommune bundet i 5 år af den indgåede kontrakt med Miljøstyrelsen. Evt. ændringer i projektets udformning skal følgelig forud godkendes af Miljøstyrelsen. I modsat fald vil Miljøstyrelsen kunne kræve projektudgiften tilbagebetalt. Der er efter Fagenheden Natur og Miljø's vurdering ikke i evalueringsforløbet fremkommet argumenter der kan begrunde projektændringer for nuværende. To år er i øvrigt en meget kort tidshorisont at vurdere påvirkninger på naturen omkring søen.

Lodsejerforeningen for Glenstrup Sø har efter det offentlige møde fremsendt en klage til borgmesteren over restaureringsprojektet og påvirkningen af vandspejlet i Glenstrup Sø. Klagen er udsendt med dagsordenen. Fagenheden Natur og Miljø må afvise at der er fejl eller væsentlige mangler ved kommunens myndighedsbehandling i 2017. Kommunens afgørelse beskriver konsekvenserne af den valgte vandstand, herunder hvor hurtigt vandstanden forventes at falde efter nedbør. Også konsekvenserne for vandstanden i Østerkær Bæk i søens østlige del er beskrevet. Borgmesteren har i besvarelsen af klagen tilbudt lodsejerforeningen at få en grundig gennemgang af den fyldestgørende dokumentation som ligger til grundlag for projektet samt myndighedsbehandlingen. Fagenheden står uforstående overfor foreningens påstand om at der ikke er gennemført den lovede evaluering af projektet efter 2 år.

Beslutning

Ved en fejl er den fremsendte klage fra Lodsejerforeningen ikke lagt på dagsorden ved udsendelse. Bilaget er eftersendt til udvalgets medlemmer inden mødet, og vil blive lagt på punktet i forbindelse med referatet fra udvalgsmødet.

Godkendt med den bemærking, at Udvalget er opmærksom på lodsejernes modsatrettede ønsker til vandstanden i Glenstrup sø. Udvalget ønsker at følge projektets udfordringer, og ønsker at få forelagt en evaluering om et år.

Fraværende: Jens Riise Dalgaard (A).

 

06.02.11-P21-1-19

8. Ekspropriation af rådighedsindskrænkning ved benyttelse af grødeoptagningsplads

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Mariagerfjord Kommune er ansvarlig for, at der om sommeren gennemføres flere skæringer af vandplanterne (grøden) i det offentlige vandløb Kastbjerg Å. Den afskårne grøde skal efter vandløbsloven optages af vandløbet inden udløbet i Mariager Fjord.

Tæt på udløbet er der for mange år siden etableret en grødeoptagningsplads på privat grund, hvor de afskårne vandplanter driver ned og opsamles. Ejeren har opsagt lejeaftalen og ønsker ikke længere, at Mariagerfjord Kommune benytter pladsen.

Fagenheden Natur og Miljø vurderer, at der ikke findes brugbare alternative placeringer i Kastbjerg Å, og ser derfor ikke andre muligheder end at anmode byrådet om at ekspropriere retten til at benytte grødeopsamlingspladsen. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

1. At der i medfør af vandløbsloven gennemføres ekspropriation af brugsret til at benytte den eksisterende grødeoptagningsplads ved Kastbjerg Å.

Sagsfremstilling

Ved Kastbjerg Å har lodsejeren opsagt en mangeårig aftale om benyttelse af en grødeoptagningsplads. Mariagerfjord Kommune har indtil nu betalt et årligt lejebeløb for benyttelse af pladsen. Der har tidligere været en situation, hvor ejeren opsagde aftalen. Det betød, at fagenheden forsøgte sig med andre placeringer af grødeoptagningen gennem en hel sæson, og erfarede at det ikke er muligt at finde andre placeringer ved Kastbjerg Å,hvor grøden kan optages effektivt. Fagenheden har været i dialog med ejeren, men det er ikke lykkedes at finde en løsning.

Grødeoptagningen udføres ved at lægge en spærring på vandoverfladen på tværs af Kastbjerg Å. Flydespærringen holder den drivende grøde tilbage. Herefter optages grøden maskinelt med grab og føres over i lukkede containere. Containerne afhentes og grøden afleveres på genbrugsplads. For at kunne udføre denne funktion er det nødvendigt at råde over et areal på ca. 1.000 m2 (del af matriklerne 2a, Blæsborg, Falslev og 8L, Falslev By, Falslev), samt adgang af eksisterende grusvej på ca. 400 m. På vedhæftet kortbilag ses pladsen i funktion.

I vandløbslovens § 27, stk. 3 er angivet, at afskåret grøde skal optages, medmindre det ikke er til skade for det vandområde det ender i. Hvis grøden ikke optages ender den i Mariager fjord, der ikke har målopfyldelse. I gældende regulativ for Kastbjerg Å (Århus Amt, november 1991) afsnit 7.8, pkt. 4 er angivet, at den drivende grøde skal optages og føres på land. Praksis i Klagenævnet åbner ikke mulighed for at blive fritaget for opsamling af grøden.

Det er første gang det er nødvendigt at benytte ekspropriation til sikring af grødeopsamlingen i Mariagerfjord Kommune. Normalt bakker lodsejerne op omkring grødeskæringen i vandløbene, og lægger derfor beredvilligt jord til de nødvendige opsamlingsfaciliteter. Ejeren kompenseres normalt ved en årlig lejeafgift.

Beslutning

Indstilles godkendt

Fraværende: Jens Riise Dalgaard (A).

 

01.05.02-P00-1-18

9. Ophævelse af strandbeskyttelseslinien på og omkring havne

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede på møde den 7. maj 2018 at søge Miljø- og Fødevareministeren om ophævelse af strandbeskyttelseslinien på en række havnenære arealer.

Kystdirektoratet har nu truffet afgørelse i sagen. Udvalget bedes tage afgørelsen til efterretning.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At afgørelsen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune har i brev af 30. maj 2018 søgt om ophævelse af strandbeskyttelseslinien på arealer ved følgende havne:

  • Hobro Lystbådehavn - ansøgning imødekommet i sin helhed
  • Havnen ved Dania - ansøgning imødekommet i sin helhed
  • Stinesminde Havn - ansøgning delvist imødekommet
  • Kongsdal Havn - ansøgning delvist imødekommet
  • Øster Hurup Havn - ansøgning delvist imødekommet
  • Havnen ved HJ Hansen - afslag
  • Havnen ved Akzo Nobel - afslag
  • Mole på Als Odde - afslag
  • Anløbsbro ved Høllet - afslag
  • Vive Havn - afslag

 

Kystdirektoratets afgørelse er vedhæftet denne sagsfremstilling.

Beslutning

Taget til efterretning

Fraværende: Jens Riise Dalgaard (A).

 

00.01.00-G01-56-17

10. Orienteringssager

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Generel orientering til udvalget.

Indstilling

Direktør for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At orientering tages til efterretning. 

Sagsfremstilling

1. Orientering om ny afdelingsleder i Affaldskontoret. (JU)

Beslutning

Der var orientering om:

  • At Susanne Selch Skov er ansat som ny afdelingsleder i Affaldskontoret og starter d. 1. februar 2020
  • Notat om endelig opgørelse af økonomi i I/S Fællesforbrænding.
  • Resultat af udbud vedrørende tømning af bundfældningstanke i Mariagerfjord Kommune.
  • Oprensning af Hobro havn, som er igangsat ved entreprenør Karl Jensen.

 

Taget til efterretning.

Fraværende: Jens Riise Dalgaard (A).

 

00.01.00-G01-56-17

11. Eventuelt

Beslutning

  • Jørgen Hammer Sørensen gjorde opmærksom på at der onsdag d. 15. januar kl. 19.00 er borgermøde på DS Arena om ny udstykning ved Ny Blåkilde.
  • Per Kragelund, spurgte til oprydningen ved landejendom. Jørgen Ussing fortalte at oprydningen er afsluttet og vil præsentere fotos på kommende møde.
  • Niels Erik Poulsen spurgte til status på kommunens C - veje.
  • Niels Erik Poulsen spurgte til plastaffald langs kommunens veje.
  • Niels Peter Kristoffersen spurgte til sagsbehandlingstiden på byggesager. 
  • Niels Peter Kristoffersen spurgte til reglerne for opsætning af skilte vedrørende " Fare for Hjortevildt på vejbanen".
  • Erik Kirkegaard Mikkelsen gjorde opmærksom på 2 busskilte i det åbne land, med forkert farve.

 

Fraværende: Jens Riise Dalgaard (A).

 

Lukkede dagsordenspunkter

01.11.26-P19-1-19

12. Ansøgning om nedrivningsstøtte

 

01.11.26-P19-3-19

13. Ansøgning om nedrivningsstøtte

 

01.11.26-P19-4-19

14. Ansøgning om nedrivningsstøtte