Dagsorden og referater

Baggrund

I september 2019 udstedte erhvervsministeren "Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen".

I bekendtgørelsen gives der mulighed for at udstykke 15 sommerhusgrunde inden for et område på ca. 2,7 hektar i Øster Hurup.

Ejeren af arealet ønsker nu at udstykke grundene. Forslag til kommuneplantillæg nr. 57 har derfor været i offentlig høring i 8 uger. 

Forslag til kommuneplantillæg nr. 57 

Tillæg nr. 57 er en forudsætning for den endelige vedtagelse af Lokalplan 157/2020 (se senere dagsordenspunkt). Det område, som Forslag til Lokalplan 157/2020 omfatter, er ikke en del af af rammebestemmelserne i kommuneplanen, og derfor er det nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg, så lokalplanforslaget kommer i overensstemmelse med kommuneplanen.

I kommuneplantillægget udvides det eksisterende rammeområde ØHU.S.2 til også at omfatte det areal, som er udlagt i bekendtgørelsen. 

Baggrund

I september 2019 udstedte erhvervsministeren "Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen".

På grundlag af Byrådes ansøgning giver bekendtgørelsen mulighed for at udstykke 15 sommerhusgrunde inden for et område på ca. 2,9 hektar ved Øster Hurup.

Ejeren af arealet ønsker nu at udstykke grundene, og derfor har forslag til lokalplan 157/2020 været i offentlig høring i otte uger. 

Formål

I lokalplanforslaget fastlægges der bebyggelsesregulerende bestemmelser, som svarer til bestemmelserne i de lokalplaner, som regulerer sommerhusbebyggelsen nord og syd for lokalplanområdet. Endelig indeholder lokalplanforslaget bestemmelse om, at beplantningsbælterne mod nord og mod syd skal bevares.

Veje og stier

I lokalplanen ledes trafikken til og fra området fra den offentlige vej Langerimsvej via den private fællesvej Hestehaven. Herfra er der to adgange ind i området.

Lokalplanen muliggør desuden tablering af stiadgang fra lokalplanområdet til det sommerhusområde, der ligger syd for planområdet.

Det bemærkes, at det ikke er lykkedes ejeren at indgå frivillig aftale om brug af den private fællesvej Hestehaven for at etablere vejadgang til offentlig vej (Langerimsvej). Derfor har ejeren ansøgt om, at Mariagerfjord kommune som vejmyndighed tildeler vejret til Hestehaven for de kommende sommerhusgrunde. Såfremt Udvalget for Teknik og Miljø tilslutter sig direktørens indstilling til Byrådet om at vedtage lokalplanen, vil fagenheden Teknik og Byg sideløbende igangsætte høringsproces for tildeling af de nødvendige vejrettigheder. Det forventes dermed, at den sag vil kunne behandles i Udvalget for Teknik og Miljø 3. februar 2021.

Baggrund

Ejerne af ejendommen Brogade 1 i Hobro ønsker at etablere en dagligvarebutik ud til krydset Brogade-Hegedalsvej og en bygning til erhvervsformål ud til Brogade. Den øvrige del af ejendommen ønskes anvendt til boligformål på et senere tidspunkt.

Formål

I lokalplanen deles området i to delområder:

• I delområde 1 kan der etableres en dagligvarebutik og en bygning til erhvervsformål i form af liberale erhverv og serviceerhverv.
• I delområde 2 kan der etableres boliger i form af tæt/lav og/eller etageboliger. Udnyttelsen af delområde 2 kræver udarbejdelse af en ny lokalplan, da forslag til lokalplan 160/2021 ikke indeholder bestemmelser, som gør lokalplanen byggeretsgivende i delomåde 2.

 

I delområde 1 kan dagligvarebutikken og erhvervsbebyggelsen opføres med en højde på højst 12 meter. Bebyggelsen skal samtidig opføres i en højde af mindst 6 meter for dermed at få en bymæssig karakter, som modsvarer bebyggelsen på den anden side af Brogade. Bebyggelsen skal desuden trækkes ud til henholdsvis Brogade og Hegedalsvej for at give fornemmelsen af tæt by for trafikanterne på Brogade og på Hegedalsvej.

Trafikafvikling

Der har i udarbejdelsen af lokalplanen været stor fokus på de trafikale forhold i området, da adgangen fra Brogade er eneste vejadgang. Denne vejadgang skal

således betjene de nye funktioner i delområde 1 - dagligvarebutikken og erhvervsbebyggelsen - det eksisterende sundhedscenter på Brogade 3 samt det fremtidige boligområde i delområde 2.

Da Brogade i forvejen er belastet af trafik, har rådgiverfirmaet COWI lavet en trafikanalyse for en fremskrevet trafiksituation i år 2030 med den forventede trafik, som byggeriet i lokalplanområdet vil foranledige. Såfremt adgangen etableres med separate højre- og venstresvingsbaner ud til Brogade, vil der være acceptable ventetider (gennemsnitlig 30 sekunder hen over spidstimen) for udkørsel i 2030. Det er behæftet med stor usikkerhed at fremskrive trafikkens indflydelse på ventetiden ud over 2030 på grund af p.t. ukendte samfundsmæssige og teknologiske ændringer i trafikmængde og trafikafviklingsløsninger.

  

Anbefaling af høringsperiode

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer, som udlægger området til centerformål. På grund af lokalplanforslagets overensstemmelse med kommuneplanen og lokalplanens begrænsede kompleksitet anbefaler fagenheden en høringsperiode på fire uger.

Fagenheden Teknik og Byg har udarbejdet Forslag til kommuneplantillæg nr. 60 for Erhvervsområde ved Benshøj Industrivej i Sønder Onsild.

Området er placeret i udkanten af Sønder Onsild ved det eksisterende erhvervsområde ved Benshøj Industrivej. Området er på tre sider omkranset af det eksisterende erhvervsområde, og tillægget bliver dermed en huludfyldning af eksisterende erhvervsområde. Tillægget giver mulighed for etablering af erhverv af samme karakter, som i det eksisterende erhvervsområde dvs. lettere industri-, håndværks- og værkstedsvirksomheder, herunder servicevirksomhed samt kontorvirksomhed.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 60 er en forudsætning for efterfølgende vedtagelse af Forslag til lokalplan 163/2021 og offentliggøres samtidig med lokalplanforslaget. Det område, som Forslag til lokalplan 63/2021 omfatter, er ikke omfattet af/i overensstemmelse med rammebestemmelserne i kommuneplanen, og derfor er det nødvendigt at udarbejde Forslag til kommuneplantillæg nr. 60, så lokalplanforslaget kommer i overensstemmelse med kommuneplanen.

I kommuneplantillægget udvides eksisterende rammeområde ONK.E.2.

Kommentarer fra foroffentlighedsfasen

Forud for udarbejdelse af Kommuneplantillæg nr. 60 for erhvervsområde ved Benshøj Industrivej i Sdr. Onsild, er der gennemført en fordebat med de nærmeste naboer.

Under fordebatten er der indkommet bemærkninger fra tre naboer om følgende temaer:

• Trafikale forhold, herunder adgang til industriområde
• Bekymring om støj og lugtgener fra erhvervet.
• Afstand mellem idrætsefterskolens boldbaner og erhvervsområdet.
• Arkitekturen og højde på nu bebyggelse
• Lys
• Langtidsparkerede lastbiler og anhængere på Benshøj Industrivej.
• Overnattende chauffører

 

Temaerne er beskrevet og kommenteret nærmere i indsigelsesnotatet. Fagenheden finder ikke, at temaerne er relevante for kommuneplantillægget, men mere adresserer lokalplanforslaget.

Ideer og forslag er vedlagt som bilag.

Høringsperiode

Da der er tale om et forslag til kommuneplantillæg, der ifølge Planlovens bestemmelser har været i to ugers foroffentlighed, skal selve planforslaget i høring i otte uger.

Fagenheden Teknik og Byg har udarbejdet forslag til lokalplan 163/2020 for Erhvervsområde ved Benshøj Industrivej i Sønder Onsild. Lokalplanforslaget giver virksomheden Svend Møller Hansen Holding A/S mulighed for at etablere yderligere erhverv af samme karakter, som allerede er i området.

Området er placeret i udkanten af Sønder Onsild ved det eksisterende erhvervsområde ved Benshøj Industrivej. Området er på tre sider omkranset af det eksisterende erhvervområde, og tillægget bliver dermed en huludfyldning af eksisterende erhvervsområde. Lokalplanen giver mulighed for etablering af erhverv af samme karakter, som i det eksisterende erhvervsområde dvs. lettere industri-, håndværks- og værkstedsvirksomheder, herunder servicevirksomhed samt kontorvirksomhed.

Kommentarer fra indragelsesfase

Under fordebatten er der indkommet bemærkninger fra tre naboer om følgende temaer:

• Trafikale forhold, herunder adgang til industriområde
• Bekymring om støj og lugtgener fra erhvervet.
• Afstand mellem idrætsefterskolens boldbaner og erhvervsområdet.
• Arkitekturen og højde på nu bebyggelse
• Lys
• Langtidsparkerede lastbiler og anhængere på Benshøj Industrivej.
• Overnattende chauffører

 

Temaerne er beskrevet og kommenteret nærmere i indsigelsesnotatet, hvor det tillige er beskrevet, i hvilken grad fagenheden foreslår bemærkningerne indarbejdet i lokalplanforslaget.

Ideer og forslag er vedlagt som bilag.

Fagenhedens kommentarer/indstilling

Fagenheden anbefaler på baggrund af de indkomne høringssvar, at der indarbejdes bestemmelser om:

• at der kun gives vejadgang fra Benshøj Industrivej til lokalplanområdet, således Præstemarken friholdes for tung trafik.
• at det eksisterende beplantningsbælte bevares eller omplantes, og at der gives mulighed for at etablere en jordvold, således at der skabes en klar adskillelse mellem erhvervsområde og skolen.

 

Anbefaling af høringsperiode

Fagenheden anbefaler en høringsperioden på otte uger. Forslaget vil dermed følge høringsperioden for forslaget til det tilhørende forslag til Kommuneplantillæg nr. 60, der i henhold til Planloven skal være i offentlig høring otte uger.

Baggrund

Ejeren af Niels W Gades Vej 7 i Mariager har ansøgt om dispensation fra bestemmelserne i Lokalplan M.1.62 om boligbebyggelsens placering på grunden (se bilag)

Fagenheden Teknik og Byg har tidligere administrativt meddelt afslag på ansøgningen, da byggeriet hverken er i overensstemmelse med lokalplanen eller den dispensationspraksis, som har været gældende siden 2006. En praksis, hvor der er givet dispensation fra bestemmelserne om boligens placering, såfremt boligen i stedet blev placeret i et konkret byggefelt, der er fastlagt i en samlet plan for hele lokalplanområdet (se bilag).

Imidlertid er sagen efter ønske fra byrådsmedlem Erik Kirkegaard Mikkelsen (V) taget op til fornyet behandling i udvalget, hvor det på møde den 2. december 2020 blev besluttet at sende sagen i høring med henblik på at meddele dispensation.

Lokalplanens bestemmelser

I henhold til lokalplanens § 4.1 skal beboelsesbygninger placeres med gavl eller facade i en afstand af 2,5 m fra vejskel. Hensigten med bestemmelsen er at skabe en facadelinie langs boligvejene, der er med til at skabe et veldefineret byrum omkring på den enkelte boligvej.

Projektet

I det ansøgte projekt ligger beboelsesbygningen 22,2 meter fra vejskel, mens den nærmeste del af bebyggelsen, der er garage, ligger 12,1 meter fra vejskel.

I forhold til de byggefelter, der har dannet grundlag for den hidtidige dispensationpraksis, ligger bebyggelsen 7,1 meter uden for byggefeltet.

Der er tidligere givet velbegrundede dispensationer af pladsmæssige årsager på konkrete grunde i området, men ikke af lignende omfang.

Partshøring efter Planloven

Fagenheden har udsendt dispensationen i partshøring. Da dispensationen efter de almindelige regler om lighed i forvaltning vil kunne danne præcedens for lignende byggeriet i lokalplanområdet, har høringen omfattet alle grundejere og lejere i det område, som Lokalplan M.1.62 omfatter.

Udvalget for Teknik og Miljø har ønsket sagen behandlet i møde 11. januar 2021, hvorfor det ikke har været muligt for fagenheden at sagsbehandle og konkludere på høringssvarene inden udsendelse af dagsordenen. Høringssvarene foreligger som bilag, men fagenhedens høringsnotat vil først blive præsenteret på udvalgsmødet.

Projektet

Der er søgt om tilladelse til opførelse af en etageboligbebyggelse på Gammelvej 17, Hobro (se bilag).

Bygningen bliver i 2½ etage og får en højde på ca. 13 meter fra eksisterende terræn. Boligbebyggelsen indeholder ni lejligheder og opføres som erstatning for en tidligere garagebygning, der havde samme placering på grunden, og som nu er nedrevet.

Planforhold

Der gælder ingen lokalplan for området, og ejendommen ligger inden for Kommuneplanramme HOB.B.9, som er udlagt til boliger. Kommuneplanrammen tillader boligbyggerier i 2½ etage, når miljømæssige eller arkitektoniske kvaliteter eller den eksisterende bebyggelse i området ønskes fastholdt eller bevaret. Kommuneplanrammen har ingen bestemmelser om bygningers maksimale højde.

Bebyggelsen på Gammelvej er karakteriseret ved 1½-etage, mens der ud mod Hostrupvej er en del bebyggelse i 2½ etage. Gammelvej 17 ligger i overgangen mellem disse to bebyggelsestyper, men ud fra ejendommens beliggenhed tæt på Hostrupvej har Fagenheden vurderet, at Gammelvej 17 i højere grad refererer til bebyggelsen på Hostrupvej end Gammelvej. Da der i Hobro Midtby Udviklingsplan samtidig er et generelt ønske om at fortætte midtbyen, finder Fagenheden ud fra en planlægningsmæssig og arkitektonisk vurdering, at bebyggelsen kan opføres i 2½ etage.

Partshøring

Da etageboligbebyggelser ikke er omfattet af byggeretten i Bygningsreglementet 2018, skal kommunen foretage helhedsvurdering af byggeriet. Fagenheden har lavet helhedsvurdering af byggeriet og sendt den i partshøring.

Fagenheden har i sær lagt vægt på følgende kriterier i helhedsvurderingen (se bilag)

• Bebyggelsens omfang i forhold til områdets karakter
• Lysindfald og skyggevirkninger
• Indbliksgener

 

Partshøringen har givet anledning til bemærkninger fra tre af naboerne og nabobemærkningerne handler om følgende forhold:

• Etageboligbebyggelsen passer ikke ind i området
• Trafikale forhold på Gammelvej
• Lysindfald og indbliksgener fra etageboligbebyggelsen
• Terrænforhold i området og på Gammelvej 17
• Bygningen begrænser udsigten for nogle naboejendomme
• Bygningens højde og etageantal
• Bygningens placering på ejendommen
• Partshøring af området
• Kompensation til naboer

 

Bemærkningerne fra naboer og fagenhedens kommentarer til indsigelserne fremgår af vedlagte bilag.

Fagenhedens anbefaling

På baggrund af ovenstående planlægningmæssige vurderinger samt helhedsvurderingen er det fagenhdens anbefaling, at der kan meddeles byggetilladlese til det ansøgte byggeri. Alternativt at der fremsendes en ansøgning om et etagemæssigt reduceret byggeri.

Mariagerfjord Kommune har modtaget en ansøgning om byggetilladelse til at opføre et anneks på 20 m² på ejendommen Møllevænget 5, Haslevgaarde, 9560 Hadsund inden for en tinglyst vejbyggelinje, hvorfor ansøger har søgt om dispensation herfra.

På ejendommen er der i dag et sommerhus på 84 m² og et skur på 22 m². Derudover er der på ejendommen et skur på 4 m², som er opført inden for vejbyggelinjen. Dette skur ønsker ansøger at nedrive i forbindelse med opførelse af det ansøgte anneks.

Byggelinjen er pålagt ejendommene langs Kystvejen i 1969. Den er generelt pålagt 17,5 meter fra vejmidten på begge sider af Kystvejen.

Afstanden fra vejmidten til vestsiden af annekset er 12,5 meter, og hele det ansøgte anneks på 20 m² er placeret inden for vejbyggelinjen.

Vejbyggelinjen har til formål at friholde et areal langs hovedvejen for bebyggelse for på den måde at undgå fordyrelse af eventuelle fremtidige vejarbejder, som kræver en udvidelse af vejarealet. Ved at der ikke er byggeri mellem den eksisterende vej og vejbyggelinjen, er der færre fordyrende elementer, som skal erstattes i forbindelse med en ekspropriation af areal til vejformål. En udvidelse af vejarealet til vejformål kan f.eks. være etablering af cykelsti, svingbane, vejgrøft, opretning af vejforløb mv.

Umiddelbart har øvrige omkringliggende grundejere respekteret vejbyggelinjen. Ud fra luftfoto vurderes det dog, at der på et par omkringliggende ejendomme er opført mindre skure inden for vejbyggelinjen.

Vejforholdene på Kystvejen ved den berørte ejendom består i dag af 2 vejbaner samt dobbeltrettet cykelsti på vestsiden af Kystvejen. På østsiden af vejen er en vejgrøft. 

Konsekvenser for de fire scenarier:

1. Vejbyggelinjen fastholdes.

Den tinglyste vejbyggelinje fastholdes, og der gives afslag på den ansøgte dispensation fra vejbyggelinjen.

2. Der gives dispensation fra vejbyggelinjen.

Der gives dispensation fra den tinglyste vejbyggelinje, således at ejeren af ejendommen kan opføre det ansøgte anneks.

Hvis der senere skal ske udvidelse af vejarealet, vil bygningerne være et fordyrende element, der skal betales erstatning for i forbindelse med en ekspropriation.

3. Der gives dispensation fra vejbyggelinjen med krav om tinglysning af fjernelsesdeklaration.

Der gives dispensation fra den tinglyste vejbyggelinje, således at ejeren af ejendommen kan opføre det ansøgte anneks.

Der stilles krav om tinglysning af en fjernelsesdeklaration på ejendommen. Fjernelsesdeklarationen beskriver, at hvis kommunen får behov for at ekspropriere areal inden for vejbyggelinjen til vejformål, skal ejeren uden omkostning for kommunen fjerne den del af annekset, som er beliggende på dette areal.

Oftest tinglyses fjernelsesdeklarationer i forbindelse med mindre byggerier (skure/carporte mv.) og skilte, som ikke udgør så stor værdi. Det er dog uvist, om kommunen kan holdes erstatningsfri, hvis kommunen først giver byggetilladelse til et byggeri af denne størrelse for senere at kræve byggeriet fjernet.

4. Vejbyggelinjen aflyses på ejendommen.

Vejbyggelinjen aflyses på den pågældende ejendom, men er stadig gældende for de resterende ejendomme, hvor vejbyggelinjen er tinglyst.

Det er fagenhedens vurdering, at forholdene i dag på denne del af Kystvejen er tidssvarende, og at der ikke umiddelbart er udsigt til, at Kystvejen skal udvides med vejbaner, midterheller, cykelstier, grøfter eller lignende. Derfor anbefaler fagenheden Teknik og Byg scenarie 2 - at der gives dispensation fra vejbyggelinjen.

Fagenheden Teknik og Byg har modtaget en ansøgning om byggetilladelse til at opføre et dobbelthus på ejendommen Fællesvej 1, Vebbestrup, 9500 Hobro.

Størstedelen af den østlige beboelsesenhed ønskes placeret inden for en tinglyst vejbyggelinje, og ansøger har søgt om dispensation herfra.

Den tidligere beboelse på ejendommen er under nedrivning.

Byggelinjen er pålagt ejendommene langs Hobrovej i 1960. Den er generelt pålagt 17,5 meter på begge sider af Hobrovej, målt fra hvad der dengang var vejmidten (hvilket dog ikke svarer ikke til vejmidten i dag - se evt. den røde pil på bilag 1, som er placeret ud fra hvor vejmidten var i 1960).

Dengang var Hobrovej hovedfærdselsåren fra Hobro mod nord. I dag varetager motorvejen denne funktion, men Hobrovej er fortsat en betydende kommunal vej. 

Afstanden fra vejmidten hvor den er placeret i dag, til vestsiden af bygningen er ca. 10,5 meter og ca. 85 m² af den østlige beboelsesenhed på 104 m² er placeret inden for vejbyggelinjen.

Vejbyggelinjen har til formål at friholde et areal langs hovedvejen for bebyggelse, for på den måde at undgå fordyrelse af eventuelle fremtidige vejarbejder, som kræver en udvidelse af vejarealet. Ved at der ikke er byggeri mellem den eksisterende vej og vejbyggelinjen, er der færre fordyrende elementer, som skal erstattes i forbindelse med en ekspropriation af areal til vejformål. En udvidelse af vejarealet til vejformål kan f.eks. være etablering af cykelsti, svingbane, vejgrøft, opretning af vejforløb mv.

Umiddelbart har øvrige grundejere i Vebbestrup respekteret vejbyggelinjen, men d. 11. november 2019 blev det besluttet af Udvalget for Teknik og Miljø, at give dispensation til byggeri af et dobbelthus ca. 100 meter længere mod nord, på hjørnet af Hobrovej og Kirkevej, med krav om tinglysning af en fjernelsesdeklaration (senarie 3). I denne sag var byggeriet dog allerede under opførelse, da dispensationen blev givet.

Vejforholdene på Hobrovej ved den berørte ejendom består i dag af 2 vejbaner, 1 midterbane, en dobbeltrettet cykelsti i østsiden samt en enkeltrettet cykelsti og fortov i vestsiden.

Konsekvenser for de fire scenarier:

1. Vejbyggelinjen fastholdes.

Den tinglyste vejbyggelinje fastholdes, og der gives afslag på den ansøgte dispensation fra vejbyggelinjen.

2. Der gives dispensation fra vejbyggelinjen.

Der gives dispensation fra den tinglyste vejbyggelinje, således at ejeren af ejendommen kan opføre det ansøgte dobbelthus.

Hvis der senere skal ske udvidelse af vejarealet, vil bygningerne være et fordyrende element, der skal betales erstatning for i forbindelse med en ekspropriation.

3. Der gives dispensation fra vejbyggelinjen med krav om tinglysning af fjernelsesdeklaration.

Der gives dispensation fra den tinglyste vejbyggelinje, således at ejeren af ejendommen kan opføre det ansøgte dobbelthus.

Der stilles krav om tinglysning af en fjernelsesdeklaration på ejendommen. Fjernelsesdeklarationen beskriver, at hvis kommunen får behov for at ekspropriere areal inden for vejbyggelinjen til vejformål, skal ejeren uden omkostning for kommunen fjerne den del af bygningen, som er beliggende på dette areal.

Oftest tinglyses fjernelsesdeklarationer i forbindelse med mindre byggerier (skure/carporte mv.) og skilte, som ikke udgør så stor værdi. Det er dog uvist, om kommunen kan holdes erstatningsfri, hvis kommunen først giver byggetilladelse til et byggeri af denne størrelse for senere at kræve byggeriet fjernet.

4. Vejbyggelinjen aflyses på ejendommen.

Vejbyggelinjen aflyses på den pågældende ejendom, men er stadig gældende for de resterende ejendomme, hvor vejbyggelinjen er tinglyst.

Det er fagenhedens vurdering, at forholdene i dag på denne del af Hobrovej er tidssvarende for en by af denne størrelse, og at der ikke umiddelbart er udsigt til, at Hobrovej skal udvides med flere vejbaner, midterheller, cykelstier, fortov eller lignende. Derfor anbefaler fagenheden scenarie 2 - at der gives dispensation fra vejbyggelinjen.

Fagenheden for Natur og Miljø og Kommunens almene vandværker skal i 2021 i dialog med adskillige lodsejere i forbindelse med grundvandsbeskyttelse i BNBO og Kommunens indsatsplanlægning for vandværkerne.

Fagenheden eller vandværkerne skal forsøge at indgå frivillige aftaler med lodsejerne om arealrestriktioner på deres ejendom.

For vandværker, som kun skal lave grundvandsbeskyttelse i BNBO, har Fagenheden vurderet, at det er nødvendigt med arealrestriktioner omhandlende pesticidfri drift.

For vandværker, som både har BNBO og skal lave grundvandsbeskyttelse ifm. Kommunens indsatsplanlægning, vurderes det nødvendigt med arealrestriktioner omhandlende pesticidfri drift og nitratrestriktion på maksimalt 25 mg/l eller 50 mg/l (afhængig af lodsejers valg).

Inden Kommunen og vandværkerne starter dialogen med de berørte lodsejere, ønsker Fagenheden, at der tages en principbeslutning om, at Kommunen har til hensigt at ekspropriere ovenstående arealrestriktioner.

Denne generelle ekspropriationsvilje vurderes at kunne være en formildende omstændighed for lodsejere, idet de derved har mulighed for at få en skattefri erstatning for arealrestriktionerne. Hermed vurderes det at blive nemmere at indgå frivillige aftaler med lodsejer, hvis denne hensigt er fremlagt.

Den specifikke og konkrete ekspropriationsbeslutning for hver lodsejer bliver forelagt for Udvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, forud for at aftalerne indgåes.

Den hidtidige partneringkontrakt for asfaltarbejder på kommunens byveje er udløbet.

Fagenheden Teknik og Byg har hidtil haft både gode og mindre gode erfaringer med at foretage asfaltering af byveje efter en partneringmodel, hvor ikke kun mængden af asfalt er afgørende, men hvor også en fælles dialog om faglige løsninger, en god borgerinformation og fleksibilitet i forhold til kommunens serviceniveau og andre ledningsejere er afgørende for et godt og effektivt resultat.

På trods af store forskelle i asfaltfirmaers interesse i og evne til aktivt at gøre samarbejdet i en partneringkontrakt gensidigt udbytterigt, ser fagenheden fortsat modellen som værende fordelagtig og foreslår at fortsætte den systematiske vedligeholdelse af kommunens vejnet i byerne efter modellen.

For at fremme de bydende asfaltentreprenørers kompetencer og incitament til samarbejde og dialog om drift og udvikling i en ny 4-årig partneringkontrakt foreslår fagenheden, at vægtningen af tilbuddet fastlægges som følgende:

• Tilbudspris vægter 60%
• Entreprenørens partneringoplæg vægter 20%
• Entreprenørens plan for kvalitet, partnerskab, planlægning, overholdelse af tidsplaner og borgertilfredshed vægter 20%

 

For 2021 har Byrådet frigivet anlægsbudgettets rådighedsbeløb på 4 mio. kr. til formålet, og samme årlige beløb er afsat i budgettets overslagsår.

Da en ny partneringkontrakt vil binde Byrådet i en 4-årig periode, forudsætter den Byrådets godkendelse.

Fagenheden bemærker, at de vedligeholdende asfaltarbejder på kommunens landeveje sker på grundlag af en 15 årig funktionskontrakt, som udløber sommeren 2024. På landet er vedligeholdelseskompleksiteten meget mindre, så her er beskrevet et entydigt serviceniveau (tilstandsniveau), som asfaltentreprenøren skal leve op til. Efter kontraktudløb bliver der forventeligt både et afsluttende opfølgningsarbejde og en evaluering, hvorefter Byrådet kan tage stilling til, hvordan landevejene fremover skal holdes - eventuelt i form af en ny funktionskontrakt. Både den foreslåede partneringkontrakt for byveje og funktionskontrakten for landeveje vil dermed være afviklet nogenlunde samtidigt i 2024, så kontraktstrategien kan genovervejes for den fremtidige vejvedligeholdelse fra 2025.

Byrådet har tidligere godkendt en aftale med Banedanmark, af hvilken det fremgår, at den af Banedanmarks tilbudte kompensation anvendes til finansiering af gangbro ved henholdsvis Brovej i Arden og cykel-/gangbro Hobro Station.

Banedanmark har overdraget opgaven med at bygge de to broer over jernbanen ved Brovej i Arden og ved Hobro Station til Mariagerfjord Kommune. Banedanmark dækker 20,92 mio. kroner af udgifterne, hvilket knap dækker de samlede omkostninger til anlæggelsen, som Banedanmark har estimeret til 23,2 mio. kr. Fagenheden Teknik og Byg bemærker, at estimaterne indeholder en betydelig usikkerhedsmargin, hvorfor broprojekterne måske kan indeholdes i Banedanmarks kompensationsbeløb. I modsat fald vil en gennemførelse af projekterne nødvendiggøre, at Mariagerfjord Kommune selv må finansiere restbeløbet.

Banedanmarks kompensation udbetales i henhold til den indgåede aftale, hvor 25 % udbetales med udgangen af september 2023, og 75 % med udgangen af september 2024. Udgifterne skal være dokumenteret, før der kan ske udbetaling. Såfremt kommunen ikke gennemfører broprojekterne som aftalt, bortfalder kompensationen.

Byrådet har tidligere godkendt et samlet udlæg på kr. 20,92 mio. til begge broprojekter. Det er aftalt med 3. parts projektleder fra Banedanmark, at kommunen løbende kan søge aconto beløb udbetalt, ved bla. slutprojektering og afsluttende broanlæg.

Etablering af jernbanebroer er behæftet med en del flere udfordringer end almindelige anlægsarbejder, da Banedanmark har strenge krav til anlægsarbejder ved og over jernbanen, og at sporspærringer (standsning af togkørsel) skal forudbestilles 32 måneder forinden.

Det forventes, at broen ved Brovej i Arden udføres som gangbro for gående. I dag er der fortov på den sydlige side af Brovej, men ingen fortov på broen. Derfor anlægges der en bro i forlængelse af fortovene, således den nye bro er til fodgængere. Cyklister forbliver på den eksisterende vejbro.

Ved Hobro Station udgør broen og dens tilslutninger en udfordring på grund af de store terrænforskelle. Det vil derfor være udfordrende og bekosteligt, hvis broen og stianlægget skal anlægges efter anbefalingerne om fuld tilgængelighed for gangbesværede og handicappede, hvorfor fagenhed og rådgiver arbejder på en løsning, som ikke fuldt kommer til at leve op til almindelige tilgængelighedskrav. På østsiden tænkes der etableret enten rampe eller elevator/trappe for at komme fra broen, som bliver ca. 6 meter over perronanlæg. På vestsiden er terrænforskellen 27 m, som tænkes forceret med en trappe og en "hårnålesti" gennem skoven. Stibroen bliver for gående og cyklende. Projektet indeholder ikke en nedgang/elevator til selve perronen, men det kan etableres som et tilvalg af Banedanmark - eventuelt på et senere tidspunkt.

De offentlige stier i Mariagerfjord kommune er meget brugt, og stierne i naturen er et stort aktiv for kommunens borgere.

Fagenheden Natur og Miljø har de senere år fået opsat tællere ved bl.a. Panoramaruten ved Hobro-Bramslev. Ud fra data fra disse tællere kan det ses, at der i 2020 har gået ca. 25.000 personer på selve Panoramaruten, og ca. 40.000 personer i alt i området. Det forlyder fra folk i området at det er væsentlig flere end tidligere, hvilket stemmer overens med den generelle tendens i landet under Corona pandemien.

Generelt hører fagenheden mange rosende ord fra folk om stierne i området, men der har gennem de senere år været flere henvendelser fra folk der har følt sig utrygge på stierne. Det drejer sig i overvejende grad om folk, der enten har følt sig utrygge ved kvæg der kom løbende eller hvor kvæg ligefrem har angrebet folk. Det er ofte de samme 3-4 steder på ruterne at folk henviser til at der har været farlige situationer. Fagenheden konstaterer, at der stort set altid er hunde med i de opståede konflikter med kvæget. Selv ved færdsel med hund i snor, kan kvæget blive aggressivt, da det anser hunde som en trussel. Fagenheden hører og har også ved selvsyn oplevet, at gæster undlader at have deres hund i snor på trods af tydelig skiltning, dette medfører at hundene stresser kvæget.

Denne problematik er en tendens der ses på landsplan. Købehavns Universitet har lavet en undersøgelse om omfanget og problemet ved offentlighedens færdsel, hvor der er græssende dyr. Rapporten slår fast at mange uheld skyldes uhensigtsmæssig opførsel fra besøgende i naturen, da folk er uvidende om hensigtsmæssig adfærd blandt dyrehold. De nævner også at det typisk er hundeluftning der fremprovokerer de farlige situationer.

Arealerrne er omfattet af en fredning der betinger at der må ske færdsel til fods, og ruterne forløber i områder der er i privat eje på nær ved Sildehagen nærmest Hobro.

Fagenheden har overvejet hvordan hyppig færdsel og den biodiversitetsmæssige helt essentille græsning med kvæg, kan kombineres på en hensigtsmæssig måde i området.

Fagenheden er nået frem til følgende tiltag for at højne en hensigtmæssig menneskelig færdsel med kvæggræsning i området ved Panoramaruten:

• Fagenheden vil og har etableret særlige sluseområder i de områder hvor der er indberettet flest konflikter (i samarbejde med berørte lodsejere). Sluser etableres som mindre stiforløb hvor der er etableret strømførende tråde på begge sider af stien.
• Der ryddes regelmæssig brombær o.l. tæt ved sti forløb, så der er mulighed for at folk og kvæg kan passere hinanden
• Der etableres flere alternative ruteforløb i områder hvor der ofte er rastende kvæg
• Skiltningen om hensigtmæssig færdsel og særligt med hunde skærpes, herunder at hunde skal være i snor og aller helst ikke medtages på stierne
• Fagenheden vil sammen med Kommunkationsenheden udfærdige en film med fokus på hensigtsmæssig færdsel i naturen, hvor der er kvæg og græssende dyr. Dette formidles på kommunen hjemmeside, facebook og dels af andre kanaler
• Der laves eventuelt andre pressemæssige tiltag.
• Der samarbejdes med enkelte lodsejere om at nedbringe deres græssende kvæghold i området.

 

Fagenheden har overvejet og undersøgt muligheden for at forbyde hunde på stierne. Det vurderes, at der er lovhjemmel til dette, men fagenheden ønsker ikke at benytte dette tiltag for nuværende, da det vurderes at ovenstående tiltag vil medføre en rimelig tryg og hensigtsmæssig færdsel i området. Der vil desværre altid være en vis risiko ved at færdes i områder med græssende dyr.

Fagenheden har ligeledes overvejet muligheden for at hele stiforløbet forsynes med strømførende tråd på begge sider af stien, så man går i korridorer og der dermed ikke er mulighed for kontakt mellem mennesker og græssende dyr. Det vil dog være praktisk meget svært at udføre, og samtidig vil det være meget svært at etablere, så der samtidig kan være en hensigtmæssig græsning, så kvæget har gode passagemuligheder over hele området. Yderligere vil et sådant tiltag med strømførende tråde på hver side af stierne skæmme landskabet, mindske naturoplevelsen og bidrage til en øget driftsomkostning for kommunen.

Fredningsnævnet for Nordjylland, sydøstlig del, har 30. november 2020 truffet afgørelse i sagen om fredningen af Kielstrup Sø med omgivelser, som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening (DN) 1. februar 2019. Fredningen er en opdatering og sammenskrivning af i alt otte separate fredninger af ældre dato. Formålet med fredningen er at bevare og sikre de landbskabelige og naturmæssige værdier i området, at sikre en forenkling af administrationen af fredningen samt at sikre og udvide offentlighedens adgang til det fredede område.

Sagen har været forlagt udvalget fem gange tidligere, bl.a. fordi det oprindelige forslag fra DN blev trukket tilbage og genfremsat undervejs: 15. august 2016, 6. februar 2017, 10. september 2018, 11. marts 2019 og senest 11. juni 2019.

Den endelige fredning er stort set identisk med det seneste forslag fra DN, dog med to væsentlige ændringer, som begge også blev påpeget af Mariagerfjord Kommune i kommunens seneste høringssvar: Dels er krav om rydning omkring to gravhøje bortfaldet. Der er tale om to meget lave høje, som er svære at erkende i landskabet, selv med en rydning. Derudover er den foreslåede nye sti i områdets vestlige hjørne pillet ud af den endelige fredning.

Dermed er de væsentligste ændringer i den endelige fredning følgende, som alle udløser erstatning til lodsejerne (se også vedhæftede kortbilag):

• Der pålægges en ejendom forbud mod beplantning med træer, buske eller flerårige afgrøder, af hensyn til udsigten
• Der pålægges to ejendomme krav om "skov med særlig drift", hvilket bl.a. indebærer et krav om vedvarende skovdække med løvskov og krav om moderat plukhugst
• Der udlægges en række stier, dels ad eksiterende mark- og skovveje, men også helt nye trampestier, særligt vest om Kielstrup Sø

 

Der har og er fortsat stor modstand mod fredningen blandt lodsejerne i området, og det er ikke lykkes at lave frivillige aftaler om ovenstående ændringer. Mariagerfjord Kommune har tidligere afgivet høringssvar i sagen, hvor kommunen har tilkendegivet, at kommunen principelt kan bakke op om en modernisering af fredningen, da det vil lette den daglige administration for både lodsejere og kommune. Det er imidlertid også tilkendegivet, at kommunen ikke kan tilslutte sig at lodsejerne i området pålægges yderligere begrænsninger. Dette er begrundet med, at lodsejerne har stor modvilje mod de nye begrænsinger i drift og udlæg af nye stier, at området allerede i dag er tilstrækkeligt beskyttet samt at de øgede begrænsninger gør fredningen unødvendigt dyr.

Af hensyn til klagefristen har Fagenheden Natur og Miljø indsendt en foreløbig klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. På baggrund af Udvalget for Teknik og Miljø's hidtidige holdning til sagen anbefaler fagenheden, at klagen fastholdes med samme argumentation som beskrevet ovenfor.

Fredningsnævnet har valgt at fastsætte erstatningen til lodsejerne på baggrund af en række grundtakster. Herved har nævnet afvist en række udvidede krav om økonomisk kompensation til lodsejerne. Den samlede erstatning er opgjort til 486.570 kr., hvoraf Mariagerfjord Kommune er bestemt til at skulle betale 25%, i alt 121.642,50 kr. Staten skal betale de resterende 75%. Kommunen kan vælge at påklage fordelingen af erstatningen med krav om, at kommunen kun skal betale 10%, i alt 48.657 kr. Dette vil kræve, at kommunen kan argumentere for at fredningen har national interesse. Som følge af erstatningen størrelse vil sagen, uanset om den påklages, blive prøvet ved Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Fredningserstatningen på 121.642,50 kr. kan afholdes indenfor det gældende budget. Fagenheden har vurderet, at etablering af stier, rydning m.v. vil koste ca. 120.000 kr. Dertil kommer en øget årlig udgift til vedligehold på ca. 15.000 kr. Etablerings- og vedligeholdelsesopgaverne finansieres som udgangspunkt indenfor driftsbudgettet for pleje af de fredede arealer i kommunen.

Med de tre byråds beslutning om at samle spildevand fra Vesthimmerlands Kommune, Rebild Kommune samt Mariagerfjord Kommune til rensning på Mariagerfjord Rensningsanlæg og efterfølgende udledning til Kattegat, ændres de beskrevne forhold i Mariagerfjord Kommunes spildevandsplan på flere områder.

Dels ændres de administrative forhold i kapitel 2, primært med hensyn til de økonomiske og driftsmæssige forhold. Dels tilknyttes der nye kloakoplande fra de 2 nabokommuner, som fremover skal renses på Mariagerfjord Renseanlæg. Spildevandsstrukturen, som er beskrevet i kapitel 6 i spildevandsplanen (Renseanlægsstruktur) ændres tilsvarende.

De 3 spildevandsforsyningsselskaber Mariagerfjord Vand a|s, Rebild Vand & Spildevand A/S, og Vesthimmerlands Vand A/S, har den 17. november 2020 indgået et samarbejde om fælles rensning af spildevandet fra Mariagerfjord Kommune, dele af Rebild Kommune og dele af Vesthimmerlands Kommune.

Aftalen mellem de tre forsyningsselskaber indeholder tekniske, økonomiske og administrative vilkår for spildevandssamarbejdet mellem de 3 forsyningsselskaber.

Samarbejdsaftalen er underskrevet af de tre forsyningsselskabers bestyrelser.

Mariagerfjord Kommunes spildevandsplan skal ajourføres med aftalens beskrivelse af ejerforhold, fordeling af økonomi, driftsansvar samt nye kloakoplande.

Det er et krav i lovgivningen, at en spildevandsplan bl.a. skal indeholde en angivelse af fælles spildevandsanlæg og renseforanstaltninger i kommunen, herunder afgrænsningen af kloakoplande og kloakeringsområder med angivelse af om anlægget er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af vandsektorloven.

Med dette tillæg ændres/ajourføres Mariagerfjord Kommunens spildevandsplan, så planen lever op til lovgivningens krav om indhold, og som derved danner grundlag for den fælles spildevandshåndtering mellem de 3 kommuner.

Der er ikke lagt op til en revideret tekst i spildevandsplanen, men i tillægget henvises der til samarbejdsaftalen og de ændringer det medfører i spildevandsplanen.

Forholdet vil blive mere detaljeret beskrevet i den kommende nye samlede spildevandsplan.

Der er udarbejdet miljøvurdering og de tre kommuner har meddelt en fælles VVM-afgørelse, som giver ret til gennemførelsen af projektet.

VVM-afgørelsen er i skrivende stund under behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet, som følge af en klage over afgørelsen. Afhængig af klagenævnets afgørelse kan dette have betydning for dette tillæg, hvilket så kan betyde en senere ændring heraf.

Klagenævnets behandling af klagen har ikke opsættende virkning og klagenævnet har ikke bedt Mariagerfjord kommune om at stoppe den igangværende proces med udbygningen af Mariagerfjord Renseanlæg.  

I 1930 etablerede daværende Hobro Kommune en sluse under broen over Onsild Å på Horsøvej i Hobro efter påbud fra staten. Slusen virker ved vandtryk, så portene lukker, når fjordens vand står højere end åvandet og åbner, når det er omvendt. Slusen har reduceret oversvømmelser i Hobro, men gav samtidig mulighed for, at der i tiden derefter kunne bygges i lavere områder end hidtil. Slusen er ikke længere tidssvarende, med nutidens øgede vandmængder som følge af klimaforandringer. Dette er en udfordring, da dele af Hobro midtby ligger lavt – også set i forhold til mange andre kystbyer. For at sikre værdier i midtbyen mod risiko for oversvømmelser, er klimasikring nødvendigt.

I klimahandleplan for Mariagerfjord Kommune er Hobro valgt som 1. prioritet for klimasikring, da der både er vand fra flere sider og mange værdier, der ligger lavt. Denne tilgang er i overensstemmelse med statens klimaværktøj "Kystplanlæggeren". I Mariagerfjord Kommunes klimahandlingsplan er udskiftning af slusen et af de første tiltag til klimasikring af Hobro, hvor det også fremgår, at klimasikring af Hobro spiller sammen med spildevandsplan, vandløbsregulativer, kommune- og lokalplanlægning, by- og vejplanlægning samt regnvandshåndtering og beredskab.

Opbygning og funktion af et nyt pumpe/slusesystemet omfatter aktivt styrede højvandsporte og en fiskepassabel pumpe, som fungerer i samspil med pumpestationer i vandselskabets regnvandssystem. Slusesystemet skal suppleres af klimavægge og andre klimatiltag. Slusen vil kunne klimasikre midtbyen mod højvandshændelser i Mariager Fjord, men ikke mod permanente vandstigninger, da der i lovgivningen er krav om et åbent åsystem.

Der er en række forhold, der skal tages hensyn til ved etablering af en ny sluse; vandmængder og lukketider, fiskepassage, havstigninger, eksisterende forhold, areal til rådighed, økonomi og drift. Disse forhold er blevet undersøgt for en 100 års hændelse i år 2050 og i år 2100 og det efterlader to mulige placeringer af slusen, som enten er i nærheden af den nuværende placering løsning A, eller ved udløbet af Onsild Å i Mariager Fjord, løsning B (se kortbilag).

Pumpe/slusesystemet er ens i de to placeringer, men der er forskel på prisen for at integrere systemet med den eksisterende regnvandspumpestation, og prisen for at klimasikre halvøen, hvor Virksomheden Karl Jensen A/S idag er beliggende. 

Løsning A med en placering nær Horsøvej er den billigste løsning. Fordele ved denne placering er, at der samme sted er udløb til den eksisterende regnvandspumpe, som derved kan indgå i klimaløsningen. Der er god plads til anlæg af både pumpe og sluse. Ulempen ved løsning A er, at halvøen, hvor Karl Jensen og Roklubben ligger, efterfølgende bliver forventeligt 1,5 - 2 mio. dyrere at klimasikre end ved løsning B, når dette engang skal foretages.

Løsning B er en placering af slusen ved Onsild Ås udløb i Mariager Fjord og vurderes at være væsentligt dyrere end Løsning A. Det skyldes at det er nødvendigt at ændre regnvandspumpestationen så udløbet flyttes til Mariager Fjord. Fordelen ved denne placering er, at det vil være enklere og billigere at klimasikre halvøen og åen vil kunne indgå som rekreativt element i forbindelse med byudvikling langs Nedre Strandvej.

På baggrund af prisforskellen på de to placeringer, og de nuværende brugerne ikke har et aktuelt behov for klimasikring, anbefaler forvaltningen, at sluse og vandløbspumpe placeres Nær Horsøvej; placering A.

Når beslutningen om placering er truffet er den videre proces inkl høringsperioder frem mod etablering:

·        Udbud af detailprojektering

·        Udarbejdelse af detailprojektering

·        Afklaring af økonomisk fordeling af anlæg og drift.

·        Vandløbsretlig afgørelse

·        Miljøvurderingsscreening

·        Udbud og udførelse af projektet.

Det forventes at byggeriet kan begynde i efteråret 2021, forudsat at financiering findes, og at afgørelserne ikke påklages.

  

Etableringen af slusen med tilhørende pumpeanlæg løser de mest akutte problemer for de lavt beliggende områder i Hobro midtby i forhold til Mariager Fjord og Onsild Å. Næste trin er at udarbejde en samlet og konkret klimasikringsplan for Hobro by, indeholdende initiativer fra både kommunen samt grundejere ud mod Mariager Fjord, Onsild Å og Hobro Vesterfjord. I foråret 2021 vil det blive undersøgt om der findes ekstern finansiering til dette arbejde.

Der er afsat 3,5 mio. kr. i Budget 2019 til forundersøgelse og anlæg af ny sluse i Onsild Å. Det afsatte budgetbeløb er ikke tilstrækkeligt.

Det vil blive afklaret i hvilket omfang Mariagerfjord Vand A/S kan medfinansiere etableringen af slusen, samt klimasikring af Hobro.

Fagenhederne Natur og Miljø og Teknik og Byg vil senere på året fremlægge en plan for det videre arbejde samt en vurdering af den samlede økonomi.

1) Orientering om afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. benyttelse af en grødeoptagningsplads i Kastbjerg Å. (JU)

2) Orientering om KL`s plan for tilpasning af forbrændingskapaciteten i Danmark (JU)