Sbsys dagsorden preview

Referat til mødet i Udvalget for Teknik og Miljø den 5. oktober 2020 kl. 15:15 i Hadsund Rådhus, byrådssalen
  

 

Åbne dagsordenspunkter

85.02.02-G01-5-17

193. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Jens Riise Dalgaard (A).

 

01.02.05-P16-1-20

194. Endelig vedtagelse af ophævelse af lokalplan 136 for et boligområde mellem Skivevej og jernbanen

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Ejeren af Storkebakken 1 i Hobro ønsker at ændre anvendelsesmulighederne for et boligområde mellem Skivevej og jernbanen fra boligformål til erhvervsformål. Det er ikke muligt indenfor den gældende lokalplan.

Byrådet skal tage stilling til om "Forslag til ophævelse af Lokalplan 136" skal vedtages endeligt.

Indstilling

Direktører for Teknik og Miljø indstilller til Byrådet:

  1. At forslag til ophævelse af Lokalplan 136 for et boligområde mellem Skivevej og jernbanen vedtages endeligt.

Inddragelse

Forslag om ophævelse af lokalplan 136 har været udsendt i offentlig høring i fire uger og der er indkommet en samlet indsigelse fra beboerne på Storkebakken 9, 11, 12 og 14, samt individuelle indsigelser fra Storkebakken 12 og Enebærvej 2. Indsigelserne er skrevet som en direkte appel til Byrådet.

Indsigerne foreslår, at ophævelsen af lokalplanen begrænses til det areal, hvor parkeringspladsen for lastbil-anhængere er, og at resten opretholdes som boligområde. De mener, det kan have alvorlige følger, hvis anvendelsen for hele området ændres til erhvervsområde. Området vil kunne bebygges mere massiv med en bebyggelsesprocent på 50, og bygningerne vil være højere - op til 10 meter. Samtidig forventer de, at der vil komme mere tung trafik ad deres boligvej, Storkebakken. De mener, at det principielt er en dårlig idé at blande boliger og erhverv, fordi det medfører generende støj fra blandt andet lastbiler, og det er til fare for børns og voksnes færden på Storkebakken, hvor der hverken er fortov eller cykelsti. Desuden vil det medføre en forringet udsigt for de bagvedliggende boliger. Alle disse forringelser påvirker mange mennesker i området.

Sagsfremstilling

Ejeren af Storkebakken 1, 9500 Hobro, ønsker at ændre anvendelsesmulighederne for et boligområde mellem Skivevej og jernbanen i Hobro fra boligformål til erhvervsformål. Dette er ikke muligt indenfor den gældende lokalplan 136, som udelukkende udlægger området til boligformål.

Ejer har allerede lavet en parkeringsplads for lastbil-anhængere delvist indenfor lokalplanområdet, hvilket er i strid med gældende lokalplan 136 for et boligområde mellem Skivevej og jernbanen. Formålet med ophævelse af lokalplanen er dermed også at kunne lovliggøre parkeringspladsen.

Parkeringspladsen er også i strid med gældende Spildevandsplan, der siger, at den skal seperatkloakeres. Parkeringspladsen er ikke kloakeret, så overfladevandet fra de befæstede arealer løber bare af og siver ned. Området ligger inden for et særligt drikkevandsområde (OSD), som af Miljøstyrelsen er vurderet sårbart. Overfladevand fra befæstede arealer må derfor ikke nedsives, og skal ledes til spildevandsnettet i overensstemmelse med spildevandsplanen. Mariagerfjord Vand A/S er igang med at tilslutte området til spildevandsnettet.

Ved at ophæve lokalplanen og ændre kommuneplanrammen kan fagenheden Teknik og Byg lave en administrativ lovliggørelse af lastbilparkeringspladsen.

Fagenheden har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 56, der ændrer anvendelsen i kommuneplanrammen fra boligområde til erhvervsområde. Dette forslag behandles i et selvstændigt punkt på samme dagsorden.

Hvis ejer ønsker at lave yderligere udvidelser, så skal der laves en ny lokalplan, der sikrer de omkringliggende boligområder mod gener fra erhvervsområdet.

Hvis lokalplanen ikke ophæves, skal lastbilparkeringspladsen fjernes (fysisk lovliggørelse), da den er i strid med lokalplanen, og virksomheden ikke udvide yderligere.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

01.02.05-P16-14-19

195. Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 56 - Erhvervsområde ved Storkebakken i Hobro

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Ejeren af Storkebakken 1 i Hobro ønsker at anvende området erhvervsmæssigt. Derfor har fagenheden Teknik og Byg udarbejdet et forslag til tillæg til kommuneplanen der ændrer den nuværende planlægning for området ændres fra boligområde til erhverv.

Forslaget har været i høring i otte uger, og Byrådet skal tage stilling til om forslaget skal vedtages endeligt.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At forslag til Kommuneplantillæg nr. 56 vedtages endeligt med følgende tilføjelse til rammeteksten: "At for at undgå gener og konflikter med de omkringliggende boliger, skal alle miljøkrav om støj, støv og lugt overholdes af de virksomheder der etableres i området."

Inddragelse

Planforslaget har været i for-debat i fire uger efter planlovens § 23. Her har en række naboer og beboere i området givet udtryk for, at de ikke ønskede mere industri i området. De mente også at bygningshøjden på 15 meter skulle reduceres.

Efter fordebatten er bygningshøjdenen i forslaget reduceret til max. 10m efter dialog med ejeren af Storkebakken 1 - inden forslaget har været udsendt i almindelig offentlig høring i otte uger.

Sagsfremstilling

Baggrund

Ejeren af Storkebakken 1 i Hobro (matr.nr. 1u og 1ar Hald-tostrup By, Øls) ønsker at ændre anvendelsen af ejendommen fra boligformål til erhvervsformål. Det skyldes dels ønsket om at lave en administrativ lovliggørelse af lastbilparkeringspladsen og dels for at give mulighed for fremtidige udvidelser eller nye erhvervsvirksomheder i rammeområdet.

Dette forudsætter, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg, der ændre lokalplanrammerne fra boligformål til erhverv og at den eksisterende "Lokalplan 136 for et boligområde mellem Skivevej og jernbanen" ophæves.

Fagenheden Teknik og Byg har derfor udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 56, som ændrer anvendelsen af området fra boligformål til erhvervsområde.

På vedhæftede oversigtkort vises planområdets beliggende mellem Skivevej og jernbanen.

Kommuneplantillæggets rammer for lokalplanlægning

Planområdet ligger i dag i rammeområde HOB.B.45 og HOB.B.10, som begge er udlagt til boligformål. Den eksisterende virksomhed, som er omdannet og udvidet i et boligområde, ligger derfor uheldigt i forhold til de omliggende boliger og planlægningen. Med dette kommuneplantillæg aflyses kommuneplanramme HOB.B.45 i sin helhed, og HOB.B.10 indskrænkes for så vidt angår virksomheden på Storkebakken 1 i Hobro.

Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde HOB.E.27 - område til erhvervsformål ved Storkebakken og Skivevej, som afgrænses som vist på vedlagte oversigtkort.

I de nye rammer i HOB.E.27 står der, at området må anvendes til lettere industri-, lager- og værkstedsvirksomhed og lignende med en bebyggelsesprocent på 50 %, en bygningshøjde på 10 meter og bebyggelse i højst to etager. Desuden kan der etableres butikker på op til 200 m2, der kun forhandler virksomhedens egne produkter.

  

I rammeteksten tilføjes, at for at undgå gener og konflikter med de omkringliggende boliger, skal alle miljøkrav om støj, støv og lugt overholdes af de virksomheder der etableres i området. Desuden tilføjes der i kommuneplanrammen den særlige bestemmelse, at der ikke må etableres virksomheder, der medfører væsentlig fare for grundvandet.

Natur

Indenfor planområdet er der udpeget beskyttet natur i form af en mose og en sø. Efter Naturbeskyttelseslovens § 3 er det forbudt at foretage ændringer af tilstanden af beskyttet natur, og § 3 områderne må som udgangspunkt ikke bebygges eller tilplantes uden forudgående dispensation. § 3 områderne må heller ikke påvirkes indirekte - f.eks. ved at der udføres byggearbejder eller lignende i nærheden, som kan påvirke tilstanden af § 3 områderne.

Indsigelser

Forslag til kommuneplantillæg nr. 56 har været i offentlig høring i otte uger, og der er i løbet af høringsfasen indkommet 5 indsigelser.

Indsigelserne er fra interesseorganisationer og naboerne, og de omhandler ønsket om at fastholde området som boligområde, da de ikke ønsker erhverv fordi de allerede er generet af støj fra Arla, og det er blevet værre efter der uden tilladelse er opført vaskehal og lastbilparkeringsplads. Indsigelserne er også imod endnu mere tung trafik til og fra området, hvis det bliver muligt at lave flere virksomheder. Der er også ærgrelse fra naboerne om, at de hidtil har haft udsigt til natur og nu ser over på en lastbilparkeringsplads, som oven i købet støjer. Generelt så mener de at det er en dårlig idé at blande erhverv og boliger, fordi der opstår mange konflikter og klager.

Forvaltningens kommentarer

Planområdet ligger inden for støjkonsekvenszonen fra jernbanen, og er samtidig påvirket af støj fra Skivevej. Da området samtidig er omfattet af miljøkonsekvenszonen fra virksomheden på Storkebakken 1, vurderer fagenheden, at vil skærpe miljøkravene til virksomheden og mindske områdets anvendelighed til boligbebyggelse.

I stedet vil området teknisk set være egnet til erhvervsvirksomheder, der på den ene side skal tåle støjen fra de omliggende områder, og på den anden side ikke må miljøbelaste de omkringliggende boligområder, herunder ved overholdelse af de vejledende støjgrænser. Dette gælder også for den eksisternde virksomhed på Storkebakken 1.

I forhold til indsigelserne skal fagenheden påpege, at selv om et fremtidigt erhvervsområde overholder alle gældende miljøregler, vil det sandsynligvis påvirke boligområderne mere end et boligområde vil gøre. Både miljømæssigt og visuelt. Dette vil kunne imødegås ved at udlægge en "bufferzone" mod boligerne øst og vest for området således, at både de visulle og de miljømæssige påvirkninger af boligområderne mindkses. Ansøger selv fastholder dog sit ønske om at få udlagt hele ejendommen til erhverv.

Beslutning

Indstilles godkendt med den ændring, at der skal udlægges en bufferzone mod boligområdet, ligesom yderligere udvidelse af anlæg i området forudsætter, at der udarbejdes lokalplan. Lokalplanen skal præcisere vejadgangen til området.

 

01.02.05-P15-27-20

196. Skitseprojekt for Havnevej 13 i Hadsund

Forventet sagsgang

TM

Anledning

I forbindelse med et købstilbud til Mariagerfjord Kommune på ejendommen Havnevej 13 i Hadsund har køberne fremsendt et skitseprojekt for en ny etageboligbebyggelse med 20 lejligheder. Det ønskede byggeri er ikke i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, herunder om antal etager og krav om parkeringspladser.

Udvalget skal tage stilling til om skisteprojektet skal godkendes som grundlag for en videre dialog om byggeriets udformning. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At der tages stilling til, om skisteprojektet kan danne grundlag for en videre dialog om byggeriets omfang og udformning.

Inddragelse

Fagenheden Teknik og Byg anbefaler, at der foretages en nabohøring, hvis Udvalget for Teknik og Miljø beslutter, at der skal arbejdes videre med et projekt højere end 3 etager.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune har modtaget et købstilbud på ejendommen Havnevej 13 i Hadsund. Købstilbudet er betinget af, at der kan opnås byggetilladelse til et medsendt skitseprojekt (vedlagt). Skitseprojektet er etageboligbyggeri med 20 lejligheder.

Fagenheden Teknik og Byg har gennemgået projektet i forhold til den gældende Lokalplan 61/2014 og har følgende kommentarer:

Bebygelsens ydre fremtræden

I henhold til lokalplanen skal bebyggelsen i området:

  • Tilpasses omgivelserne, ved at der arbejdes med terrasserede bygninger.
  • Etableres med aktive og åbne facader.

 

Indenfor Byggefelt A, hvor Havnen 13 ligger gælder særligt, at:

  • Bebyggelse inden for byggefelt A skal udformes med gavle, som orienteres ud mod fjorden.
  • Udvendige bygningssider udføres i træ eller med markante bygningsdele udført i træ.

 

Fagenhedens vurdering

Det er fagenhedens vurdering, at skitseprojektets arkitektoniske udtryk overordnet set er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden. Dog er skitseprojektet udfordret i forhold til lokalplanens bestemmelser om terrrassering, hvilket fremgår af nedenstående betragtninger om etageantallet.

Etageantal

Af lokalplanens § 5.1 fremgår:

"Bebyggelse inden for byggefelt A må højst opføres i 3 etager i kote 15,1 m/DVR903. Dog kan bebyggelse opføres i op til 4 etager, hvis det følger princippet om at bygge terrasserende jf.kap. 3.5 i redegørelsen."

Det fremgår af fodnote til bestemmelsen, at kote 15,1 svarer til en bygningshøjde på 14 meter over eksisterende terræn.

Bebyggelsen i skitseprojektet har en højde på ca. 16 meter over terræn og er reelt på 4,5 etage, da der et såkaldt indskudt dæk i tagkonstruktionen. Selv om det indskudte dæk fjernes og byggeriet teknisk set kun vil være i 4 etager, vil det ikke medfører en ændring i byggeriets højde. Da det er et krav i lokalplanen, at bebyggelsen skal udføres med gavle mod fjorden, giver det byggeriet en øget højde på ca. 3 meter i forhold til nabobyggeriet mod vest på Havnevej 15.

Fagenhedens vurdering

Det er fagenhedens vurdering, at skitseprojektet ikke har en terrassering, der lever op til lokalplanens betingelser for at kunne bygge i 4 etager. Desuden finder fagenheden, at byggeriet har et så stort volumen, at det i alt for høj grad bryder den eksisterende bygningsskala i forhold til nabobebyggelsen.

Såfremt projektet skal opføres i 4 etager, skal projektet opfylde lokalplanens bestemmelser om terrassering. Det kan ske ved at udtage den østlige og vestlige lejlighed i tagetagen af projektet og trække de to resterende lejligheder tilbage fra den sydlige facade. Dette skal efter fagenhedens opfattelse ske gennem en dispensation.

Det er dog fagenhedens anbefaling, at projektet reduceres med én hel etage, hvor der i stedet gives tilladelse til indskudte dæk i tagetagen.

Parkering

I henhold til Mariagerfjord Kommunes parkeringsnorm kræves der 1½ parkeringsplads pr. bolig. Parkeringspladserne skal som udgangspunkt anlægges på egen grund, men i særlige tilfælde kan p-pladskravet løses gennem indbetaling til en parkeringsfond. Praksis er, at kun den ½ plads ("gæsteplads") kan etableres gennem parkeringsfonden, og at den udlægges som en offentlig p-plads. Den hele plads skal anlægges på egen grund og være reserveret til boligen. Der kan ikke udlægges reserverede p-pladser på et offentligt vejareal.

Skitseprojektet kræver 30 p-pladser, men har kun 11 p-pladser på egen grund. Ansøgerne ønsker de øvrige 19 pladser udlagt på det offentlige vejareal og på selve havnen.

Det er dog oplyst, at ejendomsudviklerne har afgivet bud på et areal umiddelbart nord for Havnevej 13 med henblik på at etablere de nødvendige p-pladser. I givet fald skal disse pladser reserveres og sikres til bebyggelsen.

Fagenhedens vurdering

Såfremt p-pladserne etableres henholdsvis på egen grund og på tillægsgrunden umiddelbart nord for Havnevej, og som der er afgivet bud på, har fagenheden ingen bemærkninger. Det skal dog nævnes, at lokalpanens byggefelt B dermed indskrænkes væsentligt og næppe kan bebygges. Da der imidlertid planlægges en legeplads på den resterende tilgængelige del af byggefelt B, anser fagenheden det ikke som værende problematisk.

Fagenheden kan som udgangspunkt ikke anbefale, at der udlægges p-pladser på havnekajen syd for bebyggelsen. Det er også blevet afvist som mulighed for nabobebyggelserne, idet havnearealet skal friholdes som offentligt område for byens borgere.

Beslutning

Udvalget ønsker på det foreliggende grundlag, at fastholde lokalplanens bestemmelser.

 

06.00.05-P15-3-18

197. Endelig godkendelse af tillæg nr. 22 til Mariagerfjord Kommunes spildevandsplan 2011-2021 - Sdr. Onsild og Sdr. Onsild Stationsby

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY.

Anledning

Tillæg nr. 22 til Mariagerfjord Kommunes spildevandsplan 2011-2021 omhandler separatkloakering, kloakomlægning og -renovering i Sdr. Onsild og Sdr. Onsild Stationsby. Tillægget har været i offentlig høring og skal derpå endelig godkendes.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At forslag til tillæg nr. 22 til Mariagerfjord Kommunes spildevandsplan 2011-2021 vedtages.
  2. At Byrådet er indstillet på at gennemføre ekspropriation, såfremt Mariagerfjord Vand a|s ikke kan opnå frivillige aftaler med lodsejere om placering af de ledningsanlæg, pumpestationer m.v., som er nødvendig for gennemførelse af de tiltag, som tillægget beskriver.
 

Inddragelse

Tillægget har været i offentlig høring i perioden fra 22. juni 2020 til og med 28. august 2020.

Der er i høringsperioden indkommet seks høringssvar. Se bilag 2. Ét høringssvar har givet anledning til ændring af tillægget. Det drejer sig om placeringen af en offentlig regnvands- og spildevandskloakledning, henover matrikel 1o, Sdr. Onsild By, Sdr. Onsild, der fejlagtigt ikke fremgik af høringsforslaget. Ledningsplaceringen fremgår nu af bilag 3a til tillæg nr. 22. Den berørte grundejer er orienteret om ledningsplaceringen. Ledningerne placeres i samme tracé som eksisterende fælleskloakledning henover matrikel 1o. Fagenheden Natur og Miljø vurderer ikke, at ændringen kræver forlængelse af høringsperioden.

Foruden den ovenstående ændring er der ændret i belastningen fra kloakopland D02.1a i Sdr. Onsild Stationsby i forhold til høringsforslaget. Ændringen er i overensstemmelse med en ansøgning om produktionsudvidelse på Onsild Mejeri. Fagenheden Natur og Miljø vurderer ikke, at ændringen kræver forlængelse af høringsperioden.

Sagsfremstilling

Den fælleskloakerede del af Sdr. Onsild planlægges separatkloakeret. Herudover ændres planlagt kloakeringsprincip fra fællesprivat spildevandkloak til fællesprivat separatkloak i et kloakopland ved Søtofte grundet udfordringer med håndtering af overfladevand.

Den fælleskloakerede del af Sdr. Onsild Stationsby planlægges separatkloakeret. Herudover ændres planlagt kloakeringsprincip for tre mindre oplande fra separatkloak til spildevandskloak med nedsivning af regnvand. Mariagerfjord Vand a|s er indstillet på at tilbagebetale tilslutningsbidraget for tilslutning af regnvand til grundejerne inden for disse oplande.

Tillægget omfatter også tilføjelse af to byggemodningsområder, erhvervsområde ved Viborg Landevej fra Lokalplan 117/2017 samt boligområde ved Klejtrupvej fra Lokalplan 143/2019. Herudover er et perspektivområde fra Kommuneplan 2013-2025 nord for Sdr. Onsild samt tre enkeltejendomme i Sdr. Onsild medtaget i spildevandsplanen.

Spildevandet fra området ledes uændret til Mariagerfjord Renseanlæg, mens overfladevandet udledes til Skals Å og det offentlige vandløb "Afløb fra Sdr. Onsild Sø", dels via eksisterende regnvandsbassin og dels via planlagte bassiner. "Afløb fra Sdr. Onsild Sø" afvander til Skals Å-systemet.

Der er et spildevandsplantillæg, tillæg nr. 27, sendt til politisk behandling vedrørende statusændring af den rørlagte del af "Afløb fra Sdr. Onsild Sø" fra vandløb til spildevandsteknisk anlæg. Ved godkendelse af tillægget overtages "Afløb fra Sdr. Onsild Sø" af Mariagerfjord Vand a|s som regnvandskloak, og udgår samtidig af vandløbslovens bestemmelser. Tillæg nr. 22 til spildevandsplanen er betinget af, at vandløbet statusændres og overtages af Mariagerfjord Vand a|s.

Tillæg nr. 22 til spildevandsplanen er screenet for, om planen skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af programmer, planer og konkrete projekter (VVM). Screeningen førte til en afgørelse om, at tillægget ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen er meddelt og annonceret på kommunens hjemmeside, og der er ikke indkommet klager til denne inden for klagefristen.

Tillæg nr. 22 indebærer, at spildevandstekniske anlæg, ledningsanlæg, m.v., hvis det ikke er muligt at opnå frivillige aftaler, vil blive gennemført ved ekspropriation. Lodsejere, der kan blive pålagt rådighedsindskrænkninger og pålæg af servitutter, er i forbindelse med offentliggørelsen blevet orienteret herom med brev. Der kan blive behov for arealerhvervelse i forbindelse med etablering af 2 nye regnvandsbassiner, udvidelse af eksisterende bassin samt etablering af pumpestation samt ledningsanlæg. I lighed med lignende sager ønsker Mariagerfjord Vand a|s, at Byrådet giver selskabet kompetence til at indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere på ekspropriationslignende vilkår, uden Mariagerfjord Kommunes medvirken. Ledninger på privat ejendom skal sikres ved tinglysning, ligesom der skal sikres nødvendige midlertidige arbejdsarealer.

Kloakanlæg frem til skel finansieres af Mariagerfjord Vand a|s. Det samme er tilfældet for transmissionsledninger, pumpestationer og forsinkelsesbassiner. Private ledningsanlæg på egen grund finansieres af grundejerne.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

06.00.05-P15-2-20

198. Tillæg nr. 26 til Mariagerfjord Kommunes spildevandsplan - vedtagelse efter høring

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY.

Anledning

Mariagerfjord Vand a|s ønsker at etablere to nye afskærende spildevandsledninger. Projekterne betyder en væsentlig ændring af kommunens spildevandsplan, hvorfor der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen. Et udkast til tillæg nr. 26 har været i offentlig høring i 8 uger. Byrådet skal beslutte om tillægget kan vedtages endeligt.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At tillæg nr. 26 til Mariagerfjord Kommunens spildevandsplan vedtages.
  2. At Byrådet er indstillet på at gennemføre ekspropriation, såfremt Mariagerfjord Vand A/S ikke kan opnå frivillige aftaler med lodsejere om placering af de spildevandsledninger og brønde m.v., som er nødvendig for gennemførelse af de tiltag, som tillægget beskriver.

Inddragelse

Tillægget har været i offentlig høring i perioden fra 15. juli til 11. september 2020.

Der er i høringsperioden indkommet seks bemærkninger, se bilag 2.

Sagsfremstilling

Spildevandstillægget beskriver to nye afskærende spildevandsledninger. De to ledninger har ikke noget med hinanden at gøre, og etableres på to forskellige steder i kommunen.

Ved det ene projekt ønsker Mariagerfjord Vand at forny Skivevej pumpestationen i Hobro, dels som følge af øget industri-tilledning og dels for afskæring af spildevand fra oplande vest i kommunen. Derudover forberedes kloaksystemet for fremtidig byudvikling i Hobro mod nordvest. Med det nye anlæg pumpes spildevandet via et nyt ledningstracé fra Skivevej ny pumpestation til Hobro Nord Pumpestation. Spildevandet pumpes herfra, som hidtil, til Mariagerfjord Renseanlæg i Hadsund.

Skivevej ny pumpestation forsynes med 2 nye rørbassin i Skivevejs vejareal, til håndtering af spidsbelastninger. Den præcise placering af pumpestation og rørbassin var ikke afklaret ved forslaget til tillægget. Den endelige placering er beskrevet og angivet i det endelige tillæg.

Projektet skal bl.a. ses som et led i forsyningens og kommunens strategi med at føre spildevand uden om Hobro Midtby. I dag ledes spildevandsmængden via Gasværksvej Pumpestation. Afskæringen medfører en reduktion af spildevandsafledningen igennem eksisterende kloaksystemer i Hobro midtby og derved mindre udledning fra eksisterende overløbsbygværker. Desuden sikrer projektet færre oversvømmelser ved Brotorvet i Hobro.

Det andet projekt omfatter Mariagerfjord Vand's andel af en afskærende spildevandsledning fra Vesthimmerlands kommune via Rebild Kommune til Mariagerfjord Renseanlæg. Den nye spildevandsledning er nødvendig, for at kunne lede spildevandet fra de 2 nabokommuner til rensning på Mariagerfjord Renseanlæg. Dette projekt har de 3 Byråd besluttet tidligere på året.

Det er ledningsføringen i Mariagerfjord Kommune fra kommunegrænsen ved Nordre Ringvej frem til Tobberup, som behandles i tillægget.
I Tobberup tilsluttes ledningen en eksisterende spildevandsledning, som løber frem til Pumpestation Hobro Nord. Denne ledning og pumpestation har tilstrækkelig kapacitet til den øgede tilledning.

Der er fremsendt ialt seks bemærkninger og henvendelser i forbindelse med den offentlige høring. Disse er alle håndteret, som angivet i indsigelsesnotatet, der fremgår af bilag 2.

En af bemærkningerne (endelig placering af pumpestationen på Skivevej) har medført en mindre justering af det endelige tillæg.

Tillæg nr. 26 indebærer, at spildevandstekniske anlæg, ledningsanlæg, m.v., hvis det ikke er muligt at opnå frivillige aftaler, vil blive gennemført ved ekspropriation. Lodsejere, der kan blive pålagt rådighedsindskrænkninger og pålæg af servitutter, er i forbindelse med offentliggørelsen blevet orienteret herom med brev. I lighed med lignende sager ønsker Mariagerfjord Vand a|s, at Byrådet giver selskabet kompetence til at indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere på ekspropriationslignende vilkår, uden Mariagerfjord Kommunes medvirken. Ledninger på privat ejendom skal sikres ved tinglysning, ligesom der skal sikres nødvendige midlertidige arbejdsarealer.

Tillæg nr. 26 til spildevandsplanen er screenet for, om planen skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af programmer, planer og konkrete projekter (VVM). Screeningen førte til en afgørelse om, at tillægget ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen er meddelt og annonceret på kommunens hjemmeside, og der er ikke indkommet klager til denne inden for klagefristen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

06.00.05-P15-1-19

199. Tillæg nr 27 til Mariagerfjord Kommunes Spildevandsplan

Forventet sagsgang

TM, Høring, TM, ØK, BY

Anledning

Mariagerfjord Vand a/s ønsker at det rørlagte vandløb "Afløb fra sdr. Onsild sø" og tilløb II hertil, skifter status fra Offentligt Vandløb til regnvandskloak.

Formålet er at sikre afledning af regnvand fra Sønder Onsild og Onsild Stationsby i forbindelse med gennemførelse af seperatkloakering og udbygning af industriområdet ved Sønder Onsild.

Tillæg nr. 27 til Mariagerfjord Kommunes spildevandsplan 2011-2021 omhandler statusændring fra vandløb til spildevandsledning. Tillægget skal godkendes af Byrådet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At forslag til tillæg nr. 27 til Mariagerfjord Kommunes spildevandsplan 2011-2021 vedtages.
  2. At Byrådet er indstillet på at gennemføre ekspropriation, såfremt Mariagerfjord Vand a|s ikke kan opnå frivillige aftaler med lodsejere om rådighedsbegrænsninger.

Sagsfremstilling

Tillægget har været i offentlig høring i perioden fra d. 22. juni 2020 til og med d. 28. august 2020.

Der er i høringsperioden indkommet 7 høringssvar. Se bilag 2. Ét høringssvar har givet anledning til ændring af tillægget.

Banedanmark ønsker af driftsikkerhedsmæssige årsager at stå for vedligehold af regnvandsledningen på deres matrikel, hvor rørledningen krydser jernbanen. Indsigelsen imødekommes og tillægget er rettet så ejerskab og vedligehold af ledningen tilfalder Banedanmark. Der tinglyses ikke rådighedsbegrænsninger på Banedanmarks areal.

Fagenheden Natur og Miljø vurderer ikke, at ændringen kræver forlængelse af høringsperioden. Med tillægget optages den rørlagte (3,0 km) del af vandløb "Afløb fra Sdr. Onsild Sø", med tilløb II (0,2 km), som regnvandskloak, og vil fremover blive administreret og vedligeholdt af Mariagerfjord Vand a/s som et spildevandsteknisk anlæg.

Ændringen af rørledningens status fra vandløb til regnvandskloak beror på, at ved separatkloakeringen af Sdr. Onsild, Sdr. Onsild Stationsby samt udbygningen af erhvervsområdet ved motorvejen nødvendiggør en sikker og fremtidssikret afledning af overfladevand til Skals Å. I dag afledes området via det rørlagte offentlige vandløb "afløb fra Sdr. Onsild sø med tilløb". Det rørlagte vandløb er gammelt (betonledning fra 1943), og udløbsdatoen nærmer sig. ifølge vandløbslovens § 32 omfatter kommunens vedligeholdelse af rørlagte offentlige vandløb ikke hel eller delvis omlægning af rørledninger. Det vil som udgangspunkt være de enkelte grundejere som skal afholde udgifterne til udskiftningen. Det er meget dyrt og byrdefuldt for lodsejerne at løfte denne opgave. Det vil også være en meget tidskrævende proces, med potentiale for uenighed og tvister og det kan resultere i perioder med manglende sikkerhed for tilstrækkelig vandafledning.

Tillæg nr. 27 indebærer at de berørte lodsejere bliver pålagt sædvanlige rådighedsindskrænkninger i forbindelse med spildevandsledninger og er i forbindelse med offentliggørelsen blevet orienteret herom med brev. I lighed med lignende sager ønsker Mariagerfjord Vand a|s, at Byrådet giver selskabet kompetence til at indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere på ekspropriationslignende vilkår, uden Mariagerfjord Kommunes medvirken.

Samtidig ophæves vandløbsregulativet for rørledningen med de rådighedsbegrænsninger der fremgår heraf. Statusændringen ændrer ikke på lodsejernes nuværende afvandingsforhold. Dræn og andre lovlige eksisterende tilslutninger til rørledningen kan fortsat benyttes.Tilslutning af tagarealer, overfladevand og omfangsdræn skal ske i henhold til spildevandsplanen.

Miljøvurdering:

tillæg nr. 27 til spildevandsplanen er screenet for, om planen skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af programmer, planer og konkrete projekter (VVM). Screeningen førte til en afgørelse om, at tillægget ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen er meddelt og annonceret på kommunens hjemmeside, og der er ikke indkommet klager til denne inden for klagefristen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

05.01.02-P00-1-20

200. Procedure for udgiftsfordeling i fællesprojekter på offentlige veje

Forventet sagsgang

TM

Anledning

I fællesprojekter på offentlige veje samarbejder de forskellige aktører, herunder blandt andet ledningsejere og Mariagerfjord Kommune. Der er behov for en ensretning af proceduren for udgiftsfordeling i fællesprojekterne, da der ikke tidligere har været et ens princip herfor. Derfor er der udarbejdet en procedure, som ønskes godkendt i Udvalget for Teknik og Miljø til gavn for fremtidige fællesprojekter og aktuelt for Vestergadeprojektet i Mariager.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At procedure for fordeling af udgifter i fremtidige fællesprojekter på offentlige veje godkendes.

Inddragelse

Nærværende procedure har taget afsæt i det aktuelle fællesprojekt for Vestergade i Mariager. I dette projekt har der været afholdt ledningsejermøde og løbende korrespondance omkring udgiftsfordeling med Mariagerfjord Vand, Mariager Vand og Mariager Fjernvarme, som har ledningsarbejder i Vestergade. De to sidstnævnte har deltaget i dialogmødet om emnet med Udvalget for Teknik og Miljø i juni 2020.

Sagsfremstilling

Fagenheden Teknik og Byg har udarbejdet en procedure for en økonomisk retfærdig fordeling af udgifter ved fællesprojekter på offentlige veje. Rammerne for opgaven blev givet på mødet i Udvalget for Teknik og Miljø 11. marts 2019, hvor det blev besluttet, at øvrige ledningsejere forventes at bidrage til finansieringen af fællesprojektet i Vestergade, Mariager.

Formålet med at udarbejde en procedure for fordeling af udgifter i fællesprojekter er primært:

  • At stille alle ledningsejere lige, så der ikke sker forskelsbehandling.
  • At en procedure for udgiftsfordeling ved fremtidige fællesprojekter skaber klarhed og retning og derved optimerer ressourceforbrug.
  • At et samlet udbud på fx belægninger forventeligt medfører lavere enhedspriser til gavn for alle i projektet.
  • At forbedre sikring mod skader på huse i forhold til nødvendig vibrationsmåling og fotoregistrering.
  • At koordinere aktørernes arbejder igennem fællesprojekter, hvorved byens borgere generes mindst muligt.

 

Gæsteprincippet

Ledninger i offentligt vejareal ligger efter vejlovens såkaldte gæsteprincip. Gæsteprincippet indebærer, at ledningsejer kan have ledninger liggende vedlagsfrit i offentligt vejareal mod, at ledningsejeren selv betaler alle tilhørende udgifter på vejen og om nødvendigt flytter ledninger. Dette gælder også arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden indenfor rammerne af de saglige og proportionelle formål, som vejmyndigheden kan varetage.

Kommunen kan kræve, at ledningsejere tager del i alle proportionelle udgifter i projekter, og at vejmyndigheden i en vis udstrækning at udfører bestemte arbejder, såfremt der er behov for koordinering af arbejderne med andre arbejder på vejarealet, eller hvis fx arbejdets udførelse kræver særlig faglig ekspertise. Ledningsejerne vil dog kunne anvende egen entreprenør til arbejdet med selve ledningerne. Opstår der uenighed om fordelingen af udgifter og de medtagne udgiftsposter, kan der klages til Transportministeren.

Bilaget indeholder procedure for fordeling af udgifter i fællesprojekter på offentlige veje og en mere dybdegående beskrivelse af juridiske forhold.

Procedure for udgiftsfordeling

Udgiftsfordelingen i fællesprojekter tager afsæt i to fordelingsnøgler. En for belægningsarbejdet og en for øvrige fællesudgifter.

Fordelingsnøglen for belægningsarbejdet er baseret på arealer på vejoverfladen, og der er skelet til praksis fra anden nordjysk kommune. Fordelingsnøglen for øvrige fællesudgifter omhandler, afhængig af projektets karakter, blandt andet: 

  • Byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering samt byggeplads
  • Vibrationsmålinger
  • Fotoregistrering
  • Forureningsundersøgelser
  • Arkæologi

 

Fordelingsnøglen for de øvrige fællesudgifter adskiller sig fra belægningsfordelingsnøglen på det punkt, at der er tale om et volumen i stedet for areal. Det skyldes, der er sammenhæng mellem omfanget af ovenstående poster og det volumen der arbejdes med.

Udgifter til arkæologi adskiller sig dog en smule. Normalt vil arkæologiske fund være at træffe under eksisterende vejbefæstelse, hvorfor kommunen reelt set kun har en aktie, når der graves under vejbefæstelsen til fx nye nedløbsbrønde og stikledninger. I forslaget til fordelingsnøgle påtager Mariagerfjord Kommune sig dog en større andel af denne udgift til gavn for alle ledningsejere. Hensigten er at sikre en mere helhedsorienteret proces, hvor der ikke spekuleres i placering af ledninger, men derimod forfølges optimale linjeføringer og fælles formål som at sikre huse bedst muligt.

Ved fællesprojekter, hvor der samarbejdes om økonomi ud fra den beskrevne procedure, vil de enkelte ledningsejere og Mariagerfjord Kommune opnå en fordel, når graveprofiler overlapper. Det viser sig fx i udgifter til belægning, da udgifter til belægning i arealer, hvor parter er fælles, vil blive fordelt. Herunder ses et eksempel på hvordan graveprofiler kan se ud med de angivne aktører (hvor Mariagerfjord Vand har valgt at arbejde med gravekasse).



  

Øvrige forhold: 

Proceduren beskriver ydermere, at det som udgangspunkt er hovedaktørens rådgiver, som udregner arealer og beregner overslagspriser. Derudover vil hovedaktøren have fokus på at udregne og meddele prisoverslag til alle parter tidligt i processen af hensyn til budgetter.

Beslutning

Godkendt.

 

05.01.08-P20-2-18

201. Vestergade, Mariager - valg af procedure for fordeling af udgifter

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Der har været afholdt møde om fordeling af udgifter i fællesprojektet i Vestergade, Mariager. Ledningsejerne er blevet præsenteret for forventningen til, at alle bidrager til udgiftsfordelingen hvad angår belægninger og øvrige fællesudgifter.

Der er behov for en godkendelse af procedure for fordeling af udgifter, så behovet for bevilling kendes, inden igangsætning af arbejderne i marken.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At procedure for fordeling af udgifter i fællesprojektet for Vestergade godkendes.
  2. At der gives en tillægsbevilling på 450.000 kr.
  3. At tillægsbevillingen finansieres af kassen

Sagsfremstilling

Fordeling af udgifter mellem ledningsejere og Mariagerfjord kommune

Fagenheden er ved at planlægge gennemførelse af omlægningen af pigstensbelægning i Vestergade i Mariager, hvor ledningsejere samtidig skal udføre renovering af ledningsanlæg m.v. Byrådet har afsat 2,5 mio. kr. til Mariagerfjord kommunes andel af projektet.

På møde 11. marts 2019 besluttede Udvalget for Teknik og Miljø, at øvrige ledningsejere (Vand, varme og spildevand) forventes at bidrage til finansieringen af Vestergades belægning. Der har været holdt møde med ledningsejere, og de er præsenteret for forventningen til, at alle bidrager til udgiftsfordelingen, hvad angår belægninger og øvrige fællesudgifter. Mariager Vand og Mariager Fjernvarme har derudover været til dialogmøde på ekstraordinært møde i Udvalget for Teknik og Miljø i juni 2020.

Som grundlag for forslaget til udgiftsfordelingen har fagenheden Teknik og Byg udarbejdet en generel fordelingsnøgle gældende for fællesprojekter på offentlige veje. Forslaget forventes godkendt i Udvalget for Teknik og Miljø 5. oktober 2020.

På grund af ekstraordinært store udgifter til retablering af pigstensbelægning i Vestergade, har Udvalget for Teknik og Miljø drøftet, om det skal give anledning til at anvende en konkret udgiftsfordeling, som afviger fra den generelle, hvorfor der anmodes om godkendelse af en konkret udgiftsfordeling på det aktuelle fællesprojekt.

Fagenheden har udarbejdet et juridisk notat, se bilag "Notat om gæsteprincippet i forhold til udgifter til ledningsomlægning". I notatet redegøres der for, at de juridiske forudsætninger er til stede for at gennemføre en udgiftsfordeling i Vestergade, Mariager. Mariagerfjord Kommune kan kræve, at alle ledningsejere deltager i vejarbejdet med hjemmel i vejlovens gæsteprincip. Kommunen kan kræve, at ledningsejerne tager del i alle proportionelle udgifter i projektet, og at kommunen i en vis udstrækning kan kræve at udføre bestemte arbejder. Ledningsejerne vil dog kunne anvende egen entreprenør til arbejdet med selve ledningerne. Hvis ledningsejerne er uenige i udgiftsfordelingen og de medtagne udgifter, kan de i sidste instans klage til Transportministeren.

I bilag "Overflademodel - Vestergade Mariager" ses prisoverslag for fordeling af udgifter for Vestergadeprojektet baseret på fordelingsnøglerne i proceduren, som er til politisk godkendelse på møde 5. oktober 2020 i punktet "Procedure for udgiftsfordeling i fællesprojekter på offentlige veje". Det skal bemærkes, at prisoverslag er vejledende, da der er tale om erfaringspriser og baseret på Mariagerfjord Vands projekt, som det foreligger. Derudover er udgifterne til arkæologisk overvågning mv. vejledende, da der afventes endelig budget fra Aalborg Naturhistoriske Museum.

  

Tillægsbevilling

Der er lavet et opdateret overslag for kommunens udgifter for Vestergadeprojektet ud fra proceduren, som er til politisk godkendelse 5. oktober. Der er i dag et budget på 2,5 mio. kr. Det opdaterede overslag lyder på 2,95 mio. kr. inkl. post til uforudsete udgifter.

En økonomisk set meget stor del af projektet er reetablering af pigsten, som kræver særlig faglig ekspertise og er underlagt autorisationskrav. Dette arbejde har derfor stor betydning for overslaget, som baserer sig på enhedspriser for markedet pt. Det opdaterede overslag indeholder også opgradering af den underliggende befæstelse i form af stabilgrus og geonet, hvilket har vist sig nødvendig. Vibrationsmålinger og prisoverslag på udgifter til arkæologi er også inkluderet.

Det opdaterede overslag betyder, at der er brug for en tillægsbevilling på 450.000 kr. vel vidende, at udgifter til arkæologi afventer endeligt budget fra museet og fortsat vil være behæftet med nogen usikkerhed.

Vurdering af enkeltstående rabat til ledningsejere i Vestergadeprojektet:

Pigstensbelægning er en væsentlig dyrere belægning at retablere end fx asfaltbelægning, hvorfor to af tre ledningsejere har ytret utilfredshed med udgiftsfordelingen.

Fagenheden har vurderet, at udgiften i forbindelse med reetablering af den slidte pigstensbelægning i Vestergade efter gældende forskrifter og normer er proportionel og derfor kan fordeles i henhold til den forelagte procedure for udgiftsfordeling. Desuden er pigstensbelægning udbredt i Mariager by og derfor en velkendt forudsætning for ledningsejernes arbejder.

Vælges det alligevel at give en "rabat" i dette tilfælde, hvor en ny procedure er ved at blive implementeret, og parterne derfor befinder sig i en overgangsfase, bør rabatten gives ud fra fx en vis procentdel af entreprisesummen eller et fast beløb, og der skal gives en ekstra tillægsbevilling til netop dette. En "rabat" vil kunne hjælpe ledningsejerne, indtil proceduren bliver endelig godkendt, og ledningsejerne kender de forudsætningerne.

Tidsplan:

Fagenheden har vurderet, at det er vigtigt, at alle økonomiske aftaler er på plads med ledningsejerne, inden igangsætning af anlægsarbejdet. På grund af den forudgående ekstraordinære procestid, forventes projektets gennemført i foråret 2021.

Beslutning

Udvalget besluttede at udskyde beslutning, idet man samtidig er indstillet på at anlægsprojektet udskydes - foreløbigt til efter det planlagte Europæiske Folkemøde i maj 2022. Udvalget ønsker dog at genbehandle punktet dersom en ledningsejer inden da ønsker at renovere sine ledninger i Vestergade.

 

05.04.06-G00-2-19

202. Stiforbindelse mellem Mølhøjparken og Løgstørvej

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Udvalget for Teknik og Miljø traf 1. maj 2020 beslutning om linjeføring for stiforbindelse mellem Mølhøjparken og Løgstørvej. Fagenheden Teknik og Byg har i det videre arbejde mødt udfordringer med terrænet, hvilket medfører en genovervejelse af stiforbindelsens linjeføring.

Udvalget for Teknik og Miljø skal træffe beslutning om stiforbindelsens linjeføring.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At der træffes beslutning om, hvilken linjeføring der skal arbejdes videre med
  2. At der i givet fald anvises nødvendig tillægsfinansiering af andre rådighedsbeløb på teknik- og miljøområdets investeringsoversigt

Sagsfremstilling

Udvalget for Teknik og Miljø traf 1. maj 2020 beslutning om linjeføring for stiforbindelse mellem Mølhøjparken og Løgstørvej. Der er afsat 2,3 mio. kr. til projektet.

Fagenheden Teknik og Byg har siden arbejdet videre med denne linjeføring, i det efterfølgende nævnt som Sti 1.

Sti 1 vil kræve en del jordarbejde. Udgifter til arealerhvervelse vil blive højere ved større nedgravninger, da der skal etableres skråninger. På de dele af strækningen, hvor stien følger terræn, vil stiudlæg have en bredde på 5 meter. Ved de dybeste afgravninger, kan stiudlæg for Sti 1 risikere at udgøre 19 meter, hvilket er et areal, der skal erhverves.

Sti 1 overholder ikke vejreglernes anbefalinger til, hvor meget stien må stige over en given længde. Da formålet med stiforbindelsen bl.a. er som transportvej for skolebørn, kan det hermed risikeres, at cyklister står af cyklen og trækker. De dybe nedgravninger kan opleves som tunnelfornemmelse og utrygt blandt de lette trafikanter. Dette kan medføre, at stien ikke vil blive brugt i samme omfang. På åbne markarealer kan en nedgravning af stien desuden medføre snefygning og passagegener i forbindelse med dyrkning af markarealer.

For at løse udfordringen med terrænet, har fagenheden udarbejdet tre alternative løsningsforslag, i alt fire linjeføringer. Der er søgt at følge det eksisterende terræn mest muligt.

  

Opsummering

 Sti 1Sti 2Sti 3Sti 4
Længdeca. 730 meterca. 815 meter ca. 930 meter  ca. 1000 meter
Økonomisk overslag3,015 mio. kr.3,090 mio. kr.2,560 mio. kr.2,415 mio. kr.

De økonomiske overslag er inklusiv udgifter til anlæg, arealerhvervelse og rådgivning.

Fagenhedens vurdering

Eksisterende terræn skaber problemer for de første tre løsningsforslag, da krav til stigningen over en given længde ikke kan overholdes, medmindre, at der foretages større tilretninger af det eksisterende terræn. Terrænet mod vest viser sig i mellemtiden ikke at være lige så stejlt, hvorfor linjeføring for "Sti 4", ikke i samme grad kræver tilretning som de øvrige.

Fagenheden vurderer "Sti 4" som den umiddebart bedste løsning. Sti 4 er billigst i anlæg og har ikke længere strækninger med stejle stigninger. Desuden kan stien anlægges på store dele af kommunalt ejet jord og følger til dels matrikelskel på øvrige dele af strækningen. Dette vil mindske gener for opsplitning af dyrkningsarealer end de øvrige stiforløb. Ved denne linjeføring fås mest cykelsti for pengene.

Den sydlige del vil skulle projekteres, så den følger en fremtidig forlængelse af Mølhøjvej mod vest. Denne linjeføring kan desuden give mulighed for at trække stien vest om §3-naturområde ved Løgstørvej og hermed koble på eksisterende stianlæg i eget tracé. Det vil dog kræve en stikrydsning og skal desuden undersøges nærmere.

Generelt

Den overordnede tidsplan

For alle fire linjeføringer gælder, at fra politisk godkendelse til at stien kan benyttes, vil der gå ca. 9 måneder.

Udførelsesmæssigt ses de korte stier at indeholde forholdsvis meget jordarbejde og dermed vil varigheden være som de længere linjeføringer.

Alle fire linjeføringer vil kræve en dispensation for at benytte beskyttelseszone for gravhøje. Det kræver tidskrævende myndighedsbehandling, men forventes indeholdt i den overordnet tidsplan.

Sti 1

Fordele:

  1. Korteste linjeføring (ca. 730 meter)
  2. Udmunder ved eksisterende sti nord for Løgstørvej
  3. Tilslutningspunkt ved Løgstørvej er udlagt til vej
 

Ulemper:

  1. En af de dyreste at anlægge
  2. Skærer tværs igennem skov
  3. Flere stejle stigninger, der kræver nedgravning til 2-3 meters dybde på strækningen fra Løgstørvej til skoven
  4. De stejle stigninger kan medføre, at cyklister vil stå af cyklen og trække.
  5. Nedgravning kan opleves som utrygt, herunder for skolebørn
  6. Nedgravning vil besværliggøre dyrkning af matrikel 163a
  7. 5 lodsejere
 

Økonomi: 3,015 mio. kr.

Sti 2

Fordele:

  1. En af de korteste forslag (ca. 815 meter)
  2. Udmunder ved eksisterende sti nord for Løgstørvej
  3. Tilslutningspunkt ved Løgstørvej er udlagt til vej
  4. Følger matrikelskel en del af forløbet, hvilket mindsker dyrkningsgener
 

Ulemper:

  1. Den dyreste at anlægge
  2. Flere stejle stigninger, der kræver nedgravning til 2-3 meters dybde på strækningen fra Løgstørvej til højdepunktet ved hjørnet af skoven
  3. Nedgravning vil besværliggøre dyrkning af matrikel 163a
  4. Nedgravning kan opleves som utrygt, herunder for skolebørn
  5. Besværliggør dyrkning af matrikel 17a og 163a med spidse hjørner
  6. 3 lodsejere
 

Økonomi: 3,090 mio. kr.

Sti 3

Fordele:

  1. Væsentligt billigere i anlæg end sti 1 og 2
  2. Samlet lidt kortere strækninger med stigninger end sti 1 og 2
  3. Udmunder nær krydsningshelle på Løgstørvej med kobling til eksisterende dobbeltrettet cykelsti
  4. Følger matrikelskel en del af forløbet, hvilket mindsker dyrkningsgener
  5. Kortere strækninger med mindre dybe afgravninger end sti 1 og 2
 

Ulemper:

  1. Længere end sti 1 og 2 (ca. 930 meter)
  2. Nedgravning på op til 2 meters dybde.
  3. Nedgravning kan opleves som utrygt, herunder for skolebørn
  4. Skærer skråt over matrikel 17a, hvilket giver dyrkningsareal med spidst hjørne.
  5. Tæt på beskyttet §3-naturområde ved Løgstørvej, som skal undersøges nærmere
 

Økonomi: 2,560 mio. kr.

Sti 4

Fordele:

  1. Den billigste linjeføring
  2. Den fladeste linjeføring, herunder korteste strækninger med stigninger
  3. Udmunder nær eksisterende krydsningshelle på Løgstørvej med kobling til eksisterende dobbeltrettet cykelsti
  4. Følger matrikelskel en stor del af forløbet, hvilket mindsker dyrkningsgener
  5. Dele af stien forløber på kommunalt ejet jord
  6. Korte strækninger med dybe nedgravninger
  7. Kun 2 lodsejere, ud over kommunen, berøreres af projektet
 

Ulemper:

  1. Længste sti (ca. 1000 meter)
  2. Tæt på beskyttet §3-naturområde ved Løgstørvej, som skal undersøges nærmere
 

Økonomi: 2,415 mio. kr.

Beslutning

Ad 1: Et flertal i Udvalget besluttede at sti nr. 1 realiseres.

For beslutningen stemte Jørgen Hammer Sørensen (O), Niels Peter Christoffersen (A),Peter Muhl (A) og Jens Riise Dalgaard  (A)

Imod stemte Erik Kirkegaard Mikkelsen (V), Per Kragelund (V) og Niels Erik Poulsen (V), idet de ønskede alternativ nr. 4.

Ad 2: Udvalget anmoder fagenheden om at fremsætte forslag til udvalgets godkendelse med finansiering fra teknik- og miljøområdets budget når budget 2021 er vedtaget af Byrådet.

 

13.05.00-G01-2-19

203. Evaluering af projektet "Gratis flextur i Mariagerfjord Kommune"

Forventet sagsgang

TM

Anledning

I Budget 2019 er der afsat 200.000 kr. til at forbedre fremkommeligheden for unge under 21 år eller unge under uddannelse. Der blev i januar 2020 igangsat et forsøg med gratis flextur for unge

Projektet blev afsluttet 30. juni 2020, og evalueringen fremlægges hermed for Udvalget for Teknik og Miljø

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At evalueringen drøftes og tages til efterretning

2. At det drøftes, om projektet giver anledning til fremtidige foranstaltninger for at øge unges fremkommelighed

Sagsfremstilling

 I januar 2020 blev forsøget med gratis flextur for unge igangsat, og det blev afsluttet den 30.juni.

Der er nu udarbejdet en evaluering af forsøget, hvor der både er lavet en kvantitativ undersøgelse via et elektronisk spørgeskema samt en kvalitativ undersøgelse via interviews med 5 unge.

I cirka 2-3 måneder af forsøgsperioden har der været en direkte påvirkning fra Coronakrisen, hvilket har influeret tydeligt på nøgletallene, som kan ses i nedenstående faktaboks.

Det vurderes, at en årlig udgift til ordningen uden påvirkning fra Corona vil ligge på omkring 700.000 kr.

Nøgletallene til og med pilotperiodens ophør 30. juni 2020 er som følger:

 

• Antal passagerer ÅTD: 957

• Antal rejser ÅTD: 913

• Antal i målgruppen (Danmarks Statistik): 3900

• Antal unikke brugere: 81

• Antal visiterede unge: 129

• Samlet tilskud fra Mariagerfjord Kommune: 218.738 kr.

• Pris pr. rejse: 239,50 kr.

• Ud af de unikke brugere, står 16 af kunderne for 35,81% af rejserne

 

 

Evalueringen viser: 

Kvalitativ undersøgelse

De væsentligste udsagn er:

• Scooter/knallert er en væsentlig mobilitetsform blandt kommunens unge

• Det er ikke et spørgsmål om man skal have kørekort, men hvornår det kan lade sig gøre

• Mikromobilitet dur ikke – der er behov for løsninger til de lange strækninger.

• Flextur bruges ikke som en ekstra luksus, men kun når bussen ikke kører.

• Flextur anses som et godt tilbud, især til landområderne

• De unge vil være villige til at betale en egenbetaling

De unge er generelt ret begejstrede for ordningen, og den gør, at de kan deltage i ting, de ellers ville have svært ved at transportere sig til. De fem unge vi har talt med, bliver ikke kørt ret meget af deres forældre – kun til bussen, eller hvis bussen ikke kører. De er meget afhængige af den kollektive trafik, for at få hverdagen til at hænge sammen med kærester, job, fritidsarbejde mv.

Inden gratisperioden blev lanceret, var der tvivl om, hvorvidt at de unge ville ”misbruge” ordningen, sådan at det gik ud over passagertallet i bussen. Dette gør sig ikke gældende, da det i højere grad ses som en nødløsning, når der ikke er andre muligheder. Det virker til, at busforbindelserne i løbet af dagen er tilstrækkelige, og at det derfor kun er fritidsmobiliteten, der er udfordrende.

Et par af de unge nævner også, at de godt vil være villige til at betale lidt for turen. En af dem vil gerne betale 40-50 kr., mens en anden blot nævner egenbetaling som en mulighed. Her kan man lægge sig op ad prisen for en Plustur. Det gør dog ikke ordningen i nærheden af selvfinansierende.

Alle de unge ønsker at få et kørekort, når det er muligt. Nogle af dem vil ikke have bil til rådighed i dagtimerne, men i ydertimerne, hvor deres mobilitet er begrænset, vil de have adgang til bil. En enkelt af de unge nævner delebiler som et bud, men har også svært ved at se, hvordan det skal fungere i praksis, når der kan være langt mellem knudepunkter/byer.

Generelt er de interviewede unge positive overfor ordningen, og visitationen virker også til at have været rimelig simpel, på trods af, at der var krav om fysisk fremmøde.

Kvantitativ undersøgelse

Herunder er nogle af de væsentlige konklusioner fra undersøgelsen skitseret. Ud af de 123 visiterede borgere, har vi fået svar fra 43 respondenter, godt 35%, hvilket vi må anse som værende tilfredsstillende.

• 43 respondenter (24 kvinder, 16 mænd, 3 ønsker ikke at oplyse køn)

• 70% af respondenterne har benyttet sig af ordningen. De 30% som ikke har benyttet det, havde enten glemt det var der, eller havde fået aflyst ting grundet Covid19.

• 30% af respondenterne bor i Hobro, ellers er de geografisk spredt godt i kommunen.

• Hele aldersgruppen (15-21 år) er repræsenteret i undersøgelsen.

• 35% mener, at de bor i byen, mens 65% mener, at de bor på landet.

• 44% af respondenterne transporterer sig oftest med bus, derefter bliver flest kørt af forældre/venner.

• 70% af respondenterne har mellem 0-60 minutter daglig transporttid.

• 58% af respondenterne er utilfredse med antallet af afgange på deres bus.

• 65% oplever udfordringer med at transportere sig til det, de gerne vil.

• 46% af respondenterne kender ikke Plustur. De resterende 54% kender Plustur, men kun 25% heraf har prøvet at bruge det.

• 60% ville fortsat benytte ordningen, hvis den blev gjort permanent.

• 58% siger, at de har oplevet større frihed ved at kunne benytte Flextur.

Ud fra ovenstående data, kan vi konkludere, at kommunens unge har et behov for mobilitet, som i øjeblikket ikke opfyldes. De er alle meget positivt stemte overfor Flextur som mulighed i deres hverdag, hvorfor mange også siger, at de vil opleve en større grad af frihed. Adspurgt omkring hvad ordningen bruges til, svarer alle, undtagen en enkelt, at ordningen bruges til fritidsjob, besøge venner, sport mv – altså til det ordningen er tiltænkt.

Samlet evaluering og overvejelser

• Grundet Covid19 er det svært at lave endelige konklusioner, da vi kunne have haft et helt andet kørselsmønster, hvis ikke virus havde ramt.

  Respondenterne som ikke har brugt Flextur nævner overvejende Covid19 som grunden til, at de ikke har fået brugt ordningen.

• Tidsrammen er passende (kl. 15-23), da det er her de unge har de største udfordringer i forhold til at bevæge sig rundt.

  Også weekender kan være en udfordring, så her kunne man måske arbejde med en anden tidsramme.

• Der kan være ide i, at fortælle mere om Plustur, der igen er gratis fra 1/9 2020.

  Der er generelt lav kendskabsgrad til produktet, og det kan være en løsning for nogle af de unge.

• De unge har ikke som udgangspunkt bedre ideer til alternative transportløsninger, udover flere busafgange eller en fortsættelse af gratis flextur.

  Det er som sådan ikke overraskende, da de ofte ikke ved, hvad de har behov for, før vi præsenterer dem for det.

Ud fra succeskriteriet, må det konkluderes at de unge har haft glæde af ordningen, og at den går ind og understøtter arbejdet med at skabe bedre fritidsmobilitet.

Ud fra et økonomisk perspektiv er ordningen dyr.

Hvis der er et ønske om at fortsætte ordningen i en eller anden form, kan det overvejes om der eventuel skal være en lavere takst end den normale takst, så det ikke længere vil være helt gratis

Beslutning

Ad 1: Drøftet

Ad 2: Udvalget finder ikke anledning til fortsættelse af ordningen med gratis flextur. Udvalget ønsker dog eftersendelse af geografiske data for de gennemførte kørsler.

 

00.30.00-Ø00-1-20

204. Fremrykning af anlægsinvesteringer som følge af Corona

Forventet sagsgang

TM

Anledning

På Byrådsmødet 27.august 2020 blev det besluttet, at der fremrykkes anlægsprojekter for 16,8 mill. kr. Som en del af fremrykningen er der afsat en ramme på 4,0 mill. kr. til igangsætning af mindre anlægsopgaver.

Udvalget for Teknik og Miljø skal beslutte, hvilke projekter der skal prioriteres indenfor rammen, og hvornår projekterne skal igangsættes i dialog med det lokale erhvervsliv og Dansk Byggeri

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø

  1. At den afsatte ramme på 4,0 mill. kr anvendes til højre- og venstresvingsbane-projekterne 1-7 som angivet i sagsfremstillingen.
  2. At fagenheden Teknik og Byg afholder løbende dialog med det lokale erhvervsliv og Dansk Byggeri om tidspunkt for igangsætning af de prioriterede projekter.

Sagsfremstilling

Som følge af COVID-19 har Byrådet godkendt følgende anlægsprojekter til fremrykning.

  

- Cykelsti mellem Assens og Aa Mølle

  Afsættes 7,5 mill. kr.

- 40 Parkeringspladser i Hadsund

   Afsættes 1,0 miil. kr.

- 40 parkeringspladser i Hobro

   Afsættes 1,0 mill. kr.

- Nye offentlige toiletter ved Novoparken

  Afsættes 1,0 mill. kr.

- Bevilling til maskinhal på Genbrugspladsen i Hobro

  Afsættes 2,0 mill. kr.

- Nedsivningsanlæg på genbrugspladsen i Mariager

  Afsættes 0,3 mill. kr.

Derudover har Byrådet godkendt, at Udvalget for Teknik og Miljø kan prioritere anvendelse af 4,0 mio. kr. til følgende projekter:

- Trafiksikre Gl. Ålborgvej ved nr. 82 - fjernelse af bakketoppe  
   Prisoverslag 1,9 mill kr.  - Kategori A
- 850 meter lang promenade ved Nedre Strandvej i Hobro
  Prisoverslag 1,9 mill. kr. - Kategori A
- Krydsombygning i krydset Gettrupvej/Skjellerup
   Der er registreret en del uheld og nærved uheld i krydset
   Prisoverslag 1,7 mill. kr. - Kategori B/C

- 7 højre- og venstresvingsbane-projekter ved T-kryds:

1. Egelundsvej/Ardenvej - syd for Willestrup
2. Hobrovej/Tobberupvej - nord for Hobro
3. Myhlenbergvej/Hobrovej - højresvingsbane nord for Vebbestrup
4. Mariagervej/Langelandsvej - øst for Hobro
5. Hadsundvej/Korupvej - højresvingsbane vest for Als
6. Astrupvej/Møllevej - vest for Hadsund
7. Randersvej/Kjellerupvej - syd for Mariager

Disse højre- og venstresvingsbane-projekter vurderes at kunne etableres for i gennemsnit 800.000 kr. med en variation fra 600-900.000 kr.

Fagenheden Teknik og Byg anbefaler at gennemføre disse i den nævnte prioriteringsrækkefølge.

Udvalget for Teknik og Miljø har i mødet den 22.juni 2020 indstillet til Byrådet, at der særligt skal prioriteres projekter på under 1,0 mill. kr.

Fagenheden foreslår, at dialogen med det lokale erhvervsliv og Dansk Byggeri foregår på administrativt niveau.

Beslutning

 

Ad 1. Godkendt idet listen betragtes som prioriteret, hvorfor udvalget ønsker at prioritere punkt 5 frem for punkt 4.

Ad 2. Godkendt, således fagenheden foretager den endlige priortering af igangsætning.

 

00.01.00-G01-56-17

205. Orienteringssager

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Generel orientering til udvalget.

Indstilling

Direktør for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At orientering tages til efterretning. 

Sagsfremstilling

  1. Trafiksikkerhed på Als Oddevej (LH)
  2. Banedanmarks ekspropriation af Mariagerfjord kommunes baneterræn ved Fårup i Randers kommune (LH)
  3. Kastbjerg å (JU)
  4. Håndhævelse af vandanalyser på ikke almene vandværker. (JU)

Beslutning

Der var orientering om:

  • Trafikanalyse på Als Oddevej, som sættes på dagsorden i Udvalget.
  • BaneDanmarks ekspropriation af veteran-banestrækning i Randers Kommune
  • Kastbjerg Å-projektet, hvor der er dialog med Naturstyrelsen om udbedring af aktuelle udfordringer
  • Håndhævelser af vandanalyser på ikke almene vandværker
  • Håndhævelse af krav om seperatkloakering.
  • Entreprenørsituation vedr. nedrivningssager.
  • Tidligere sag vedr. placering af byskilt, hvor der tages dialog med politiet
  • Netværk for Natur, Kultur og Turisme, som arbejder konkret på 2 forslag omkring udvikling af vandringsruter.
  • Udfordringer omkring Kantstenssætning i Hannerup.
  • Politianmeldelse på naturområdet.
  • Kriterier for tildeling at nedrivningsstøtte, som udvalget ønsker sættes på et punkt på kommende møde.

 

Taget til orientering.

 

00.01.00-G01-56-17

206. Eventuelt

Beslutning

Der var kort drøftelse af udvalgets besigtigelsestur.

Der var spørgsmål vedr. byggetilladelse til legeplads.

 

Lukkede dagsordenspunkter

01.11.34-P19-27-20

207.

Beslutning

Godkendt.

 

01.11.34-P19-28-20

208.

Beslutning

Godkendt.

 

01.11.26-G01-1-20

209.

Beslutning

Godkendt.

 

85.02.02-G01-5-17

210.