Sbsys dagsorden preview

Referat til mødet i Udvalget for Teknik og Miljø den 8. juni 2020 kl. 16:15 i Arden Rådhus, Østergade 22, Arden - Mødelokale Skoven
  

 

Pkt.Tekst
Åbne dagsordenspunkter
102Godkendelse af dagsorden
103Kommuneplantillæg nr. 56 - Erhvervsområde ved Storkebakken i Hobro
104Sammenlægning af Fogedgårdens og Rold Vandværk
105Tillæg til vandforsyningsplan - Nedlæggelse af Nr. Onsild Vandværk og tilslutning til Onsild vandværk
106Tillæg nr. 22 til Mariagerfjord Kommunes spildevandsplan 2011-2021 - Sdr. Onsild og Sdr. Onsild Stationsby
107Tillæg nr 27 til Mariagerfjord Kommunes spildevandsplan
108Boringsnære beskyttelsesområder ved vandværker
109Endelig godkendelse af tillæg nr. 25 til Mariagerfjord Kommunens Spildevandsplan - Ny Blåkilde
110Ophævelse af byggelinje Ålborgvej 19-21 9560 Hadsund
111Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 54 for et boligområde ved Løgstørvej
112Endelig vedtagelse af Lokalplan 148/2020 for et boligområde ved Løgstørvej i Hobro
113Bies have, omlægning
114LED-skilt på gavl - Mejerigade 5, 9560 Hadsund
115Als Fjernvarme, ledningsrenovering
116Forslag til tillæg nr.26 til Mariagerfjord Kommunes spildevandsplan - 2 nye afskærende spildevandsledninger.
117Byggesag - Udestue på Teglvænget 16 i Als
118Havnen 52, Øster Hurup, 9560 Hadsund - ansøgning om dispensation til 10 nye skure på havnen.
119Principiel godkendelse af boligprojekt på Mariager Havn (Ny Havnvej 11) med tilhørende dispensationer
120Cykelsti mellem Skjellerup og Mariager
121Hadsund Fjernvarme, Ledningsrenovering
122Vandforsyningsstrategi til vandforsyning der anvendes til brandslukning.
123Ukrudtsbekæmpelse fra 2021 uden brug af pesticider
124Miljøgodkendelse af husdyrbrug, Sparrehuse i Sdr. Onsild
125Hobro Varmeværk, 30MW Elkedel
126Orientering om vintervedligeholdelse 2019/20
127Orienteringssager
128Eventuelt
Lukkede dagsordenspunkter
129
130

Åbne dagsordenspunkter

85.02.02-G01-5-17

102. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

 

01.02.05-P16-14-19

103. Kommuneplantillæg nr. 56 - Erhvervsområde ved Storkebakken i Hobro

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Ejeren af Storkebakken 1, Hobro ønsker at anvende området erhvervsmæssigt. Det forudsætter, at den nuværende planlægning for området ændres fra boligområde til erhverv. I første omgang skal der derfor udarbejdes et kommuneplantillæg for området.

Byrådet skal tage stilling til, om planforslaget skal sendes i offentlig høring i otte uger. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At forslag til kommuneplantillæg nr. 56 sendes i offentlig høring i otte uger.

Sagsfremstilling

Baggrund

Ejeren af Storkebakken 1 i Hobro ønsker at ændre anvendelsen af ejendommen fra bolig- til erhvervsformål. Det forudsætter, at der skal udarbejdes et kommunplantillæg, der ændrer lokalplanrammerne og at den eksisterende "Lokalplan 136 for et boligområde mellem Skivevej og jernbanen" skal ophæves. Det er en forudsætning for ophævelse af lokalplanen, at kommuneplantillægget er vedtaget.

Fagenheden Teknik og Byg har derfor udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 56, som ændre anvendelsen af området fra boligformål til erhvervsområde.

På vedhæftede oversigtskort vises planområdet beliggende mellem Skivevej og jernbanen. De skraverede gule og blå områder er henholdsis § 3 mose og sø. Hele matr.nr. 1ar, Hals-Tolstrup by, Øls er udlagt til boligområde, men virksomheden er igang med at inddrage arealet til blandt andet parkering for lastbiler.

Kommuneplantillæggets rammer for lokalplanlægning

Planområdet ligger i dag i rammeområde HOB.B.45 og HOB.B.10, som begge er udlagt til boligformål. Med dette kommuneplantillæg aflyses kommuneplanramme HOB.B.45 i sin helhed og HOB.B.10 indskrænkes for så vidt angår virksomheden på Storkebakken 1, 9500 Hobro.

Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde HOB.E.27 - område til erhvervsformål ved Storkebakken og Skivevej.

Kommuneplantillægget tager udgangspunkt i rammerne for det eksisterende erhvervsområde HOB.B.4. (Norcold), der ligger på den anden side af jernebanen mod øst. Området må dermed anvendes til lettere industri-, lager- og værkstedsvirksomhed og lignede med en bebyggelsesprocent på 50%, en bygningshøjde på 10 meter* og bebyggelse i højst to etager. Desuden kan der etableres butikker på op til 200 m2, der kun forhander virksomhedens egne produkter.

*På baggrund af foroffentlighedsfasen (se afsnittet "Offentlig høring") og efter dialog med bygherre er det blevet bestemt, at virksomheden godt kan overholde en maksimal bygningshøjde på 10 meter.

Desuden tilføjes dog den særlige bestemmelse, at der ikke må etableres virksomheder, der medfører væsentlig fare for grundvandet (se nedenstående).

Natur 

I planområdets nord-østlige hjørne er der udpeget beskyttet natur (mose og sø) efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Der er forbud mod at foretage ændringer af tilstanden af beskyttet natur, og arelaerne må derfor som udgangspunkt ikke bebygges eller tilplantes uden forudgående dispensation.

De beskyttede arealer virker som en buffer mellem fremtidig erhverv og de omkringliggende boliger.

Grundvand

Planområdet er omfattet af særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomt indvindingsopland.

Indenfor disse områder må der ikke etableres grundvandstruende aktiviteter, og derfor er det afgørende, at den ændrede anvendelse fra boligområde til erhvervsområde ikke giver mulighed for forurenede virksomheder, der medfører væsentlig fare for grundvandet.

Offentlig høring

I henhold til Planlovens § 23 har planforslaget været sendt i høring hos beboerne omkring planområdet. Der er i den forbindelse indkommet fire bemærkninger, der overodnet har følgende indhold:

  • Beboerne omkring planområdet mener ikke det er en god idé, at der kommer mere industri i området. Tidligere var arealet grønt og med et fint dyreliv, men nu holder der lastbiler og er oplagring. Nogen har nu udsigt til en parkeringsplads for lastbiler.  
  • Der er flere der kommenterer på den foreslåede maksimale bygningsøjde på 15 meter. Man synes, at bebyggelse i to etager er ok, men at en bygningshøjde på til 15 meter er for højt. En maksimal byningshøjde svarende til Arlas vaskehal ville være bedre.
  • Der gøres opmærksom på nærheden til Onsild Ådal og mulige fredninger.  
  • Flere mener, at erhverv burde placeres i erhvervsområderne i Hobro nord og syd.

  

Alle indsigelser er vedlagt som bilag.

Høringsperiode

Da der er tale om et forslag til kommuneplantillæg, der ifølge Planlovens bestemmelser har været i to ugers foroffentlighed, skal planforslaget i høring i otte uger.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

13.02.08-P16-1-20

104. Sammenlægning af Fogedgårdens og Rold Vandværk

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY.

Anledning

Fogedgårdens Vandværk nedlægges som alment vandværk, og forbrugerne er allerede blevet tilsluttet Rold Vandværk. Nedlæggelsen af Fogedgårdens Vandværk udløser et tillæg til Mariagerfjord Kommunes Vandforsyningsplan.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

1. At udkast til Tillæg nr. 3 til Mariagerfjord Kommunes Vandforsyningsplan sendes i 8 ugers offentlig høring.

2. At afgørelse om, at Tillæg nr. 3 ikke skal miljøvurderes (VVM), offentliggøres.

3. At fagenheden bemyndiges til at godkende tillægget, såfremt der ikke modtages indsigelser i høringsperioden.

Sagsfremstilling

Rold Vandværk og Fogedgårdens Vandværk er enige om at forbrugerne på Fogedgårdens Vandværk tilsluttes Rold Vandværk. Tilslutningen er sket i marts 2019.

Fogedgårdens Vandværk er et lille alment vandværk med 18 forbrugere. Bestyrelsen har tilkendegivelser fra alle forbrugere om, at de ønsker tilslutning til Rold Vandværk.

I forbindelse med at Rold Vandværk overtager forbrugerne til Fogedgårdens Vandværk, skal beskrivelsen af forsyningsområder i Vandforsyningsplanen rettes. Rold Vandværk er indstillet på, at Fogedgårdens Vandværks nuværende forsyningsområde overtages som et nuværende forsyningsområde til Rold Vandværk. Se kortet i bilag 1.

Det vurderes, at tillægget ikke skal miljøvurderes. Det begrundes blandt andet med, at tillægget ikke berører internationale beskyttelsesområder. Samlet vurderes det, at tillægget ikke medfører en væsentlig indvirkning på miljøet.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

13.02.08-P16-2-20

105. Tillæg til vandforsyningsplan - Nedlæggelse af Nr. Onsild Vandværk og tilslutning til Onsild vandværk

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Nr. Onsild Vandværk nedlægges som alment vandværk, og forbrugerne er blevet tilsluttet Onsild Vandværk AMBA. Nedlæggelsen af Nr. Onsild Vandværk udløser et tillæg til Mariagerfjord Kommunes Vandforsyningsplan.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

1. At udkast til Tillæg nr. 4 til Mariagerfjord Kommunes Vandforsyningsplan sendes i 8 ugers offentlig høring.

2. At afgørelse om, at Tillæg nr. 4 ikke skal miljøvurderes (VVM), offentliggøres.

3. At fagenheden bemyndiges til at godkende tillægget, såfremt der ikke modtages indsigelser i høringsperioden.

Sagsfremstilling

Onsild Vandværk AMBA og Nr. Onsild Vandværk er enige om at forbrugerne på Nr. Onsild Vandværk tilsluttes Onsild Vandværk AMBA.

Nr. Onsild Vandværk er et mindre alment vandværk med 67 forbrugere. Begge bestyrelser har tilkendegivet, at de ønsker Nr. Onsild Vandværk tilsluttet til Onsild Vandværk AMBA. Tilslutningen er sket i oktober 2019.

I forbindelse med at Onsild Vandværk AMBA overtager forbrugerne til Nr. Onsild Vandværk, skal beskrivelsen af forsyningsområder i Vandforsyningsplanen rettes. Onsild Vandværk AMBA er indstillet på, at Nr. Onsild Vandværks nuværende forsyningsområde overtages som et nuværende forsyningsområde til Onsild Vandværk AMBA. Se kortene i bilag 1.

Det vurderes, at tillægget ikke skal miljøvurderes. Det begrundes blandt andet med, at tillægget ikke berører internationale beskyttelsesområder. Samlet vurderes det, at tillægget ikke medfører en væsentlig indvirkning på miljøet.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

06.00.05-P15-3-18

106. Tillæg nr. 22 til Mariagerfjord Kommunes spildevandsplan 2011-2021 - Sdr. Onsild og Sdr. Onsild Stationsby

Forventet sagsgang

TM, Høring, TM, ØK, BY.

Anledning

Mariagerfjord Vand a | s ønsker at gennemføre separatkloakering, kloakomlægning og -renovering i Sdr. Onsild og Sdr. Onsild Stationsby indenfor en kortere årrække.

Tillæg nr. 22 til Mariagerfjord Kommunes Spildevandsplan 2011-2021 ønskes sendt i 8 ugers høring.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1.    At forslag til tillæg nr. 22 til Mariagerfjord Kommunens spildevandsplan 2011-2021 sendes i offentlig høring i 8 uger.

Sagsfremstilling

Tillæg nr. 22 til Mariagerfjord Kommunes spildevandsplan 2011-2021 omfatter ændring af eksisterende kloakoplande og planlagte kloakeringsprincipper samt ændringer i placering af pumpestationer, udløb og bassiner i Sdr. Onsild og Sdr. Onsild Stationsby.

Den fælleskloakerede del af Sdr. Onsild planlægges separatkloakeret, som hidtil angivet i gældende spildevandsplan. Herudover ændres planlagt kloakeringsprincip fra fællesprivat spildevandskloak til fællesprivat separatkloak i et kloakopland ved Søtofte, grundet udfordringer med håndtering af overfladevand.

Den fælleskloakerede del af Sdr. Onsild Stationsby planlægges separatkloakeret. Herudover ændres planlagt kloakeringsprincip for tre mindre oplande fra separatkloak til spildevandskloak med nedsivning af regnvand.

Tillægget omfatter også tilføjelse af to byggemodningsområder samt et perspektivområde ved Sdr. Onsild. De to byggemodningsområder er erhvervsområde ved Viborg Landevej fra Lokalplan 117/2017 samt boligområde ved Klejtrupvej fra Lokalplan 143/2019. Herudover er et perspektivområde fra Kommuneplan 2013-2025 nord for Sdr. Onsild samt tre enkeltejendomme i Sdr. Onsild også medtaget i spildevandsplanen.

Spildevandet fra området ledes uændret til Mariagerfjord Renseanlæg, mens overfladevandet udledes til Skals Å og "Afløb fra Sdr. Onsild Sø", dels via eksisterende regnvandsbassin og dels via planlagte bassiner.”Afløb fra Sdr. Onsild Sø” afvander til Skals Å-systemet.

Der er et spildevandsplantillæg, tillæg nr. 27, under udarbejdelse vedrørende statusændring af den rørlagte del af ”Afløb fra Sdr. Onsild Sø” fra vandløb til spildevandsteknisk anlæg. Ved godkendelse af tillægget overtages ”Afløb fra Sdr. Onsild Sø” af Mariagerfjord Vand a|s som regnvandskloak, og udgår samtidig af vandløbslovens bestemmelser. Tillæg nr. 22 til spildevandsplanen er betinget af, at vandløbet statusændres og overtages af Mariagerfjord Vand a|s.

Tillæg nr. 22 indebærer, at spildevandstekniske anlæg, ledningsanlæg m.v., hvis det ikke er muligt at opnå frivillige aftaler, vil blive gennemført ved ekspropriation. Lodsejere, der kan blive pålagt rådighedsindskrænkninger og pålæg af servitutter, vil i forbindelse med offentliggørelsen blive orinteret herom med brev. Der kan blive behov for arealerhvervelse i forbindelse med etablering af 2 nye regnvandsbassiner, udvidelse af eksisterende bassin samt etablering af pumpestation. I lighed med lignende sager ønsker Mariagerfjord Vand a|s, at Byrådet giver selskabet kompetence til at indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere på ekspropriationslignende vilkår, uden Mariagerfjord Kommunes medvirken. Ledninger på privat ejendom skal sikres ved tinglysning, ligesom der skal sikres nødvendige midlertidige arbejdsarealer.

VVM-reglerne angiver, at tillæg til spildevandsplaner skal screenes for miljøvurdering. Fagenheden har lavet udkast til afgørelse, som viser, at en miljøvurdering ikke er nødvendig. Udkast til screening kan ses på bilag 11 i forslag til tillægget. Afgørelsen skal i høring og kan påklages. Resultatet heraf bliver forelagt Udvalget for Teknik og Miljø samtidig med det endelige tillæg. 

Kloakanlæg frem til skel, for både spildevand og regnvand, finansieres af Mariagerfjord Vand a|s. Det samme er tilfældet med transmissionsledninger, pumpestationer og forsinkelsesbassiner. Private ledningsanlæg finansieres af grundejerne.

I Sdr. Onsild Stationsby ændres kloakeringsprincippet fra planlagt separatkloak til planlagt spildevandskloakeret med nedsivning af regnvand i tre oplande. Mariagerfjord Vand a|s er indstillet på at tilbagebetale tilslutningsbidraget for tilslutning af regnvand til grundejerne inden for disse oplande, såfremt det bliver vedtaget, at kloakeringsprincippet ændres til spildevandskloak. Såfremt der er dele af et opland, hvor kloakeringsprincippet ikke ændres, bortfalder tilbagebetaling af tilslutningsbidrag for hele oplandet.

Beslutning

Godkendt.

 

06.00.05-P15-1-19

107. Tillæg nr 27 til Mariagerfjord Kommunes spildevandsplan

Forventet sagsgang

TM, Høring, TM, ØK, BY.

Anledning

Mariagerfjord Vand a/s ønsker at det rørlagte vandløb ”Afløb fra sdr. Onsild sø” og tilløb II hertil, skifter status fra offentligt vandløb til regnvandskloak.

Formålet er at sikre afledning af regnvand fra Sønder Onsild og Sønder Onsild Stationsby i forbindelse med gennemførelsen af separatkloakering og udbygning af industriområdet ved Sønder Onsild.

Tillæg nr. 27 til Mariagerfjord Kommunes Spildevandsplan 2011 - 2021 omhandler statusændring fra vandløb til spildevandsledning.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At forslag til tillæg nr. 27 til Mariagerfjord Kommunens Spildevandsplan 2011-2021 sendes i offentlig høring i 8 uger.

2. At afgørelsen om at tillæg nr. 27 ikke skal miljøvurderes, offentliggøres sammen med tillæget.

Inddragelse

I høringsperioden vil de berørte lodsejere blive orienteret direkte, og tilbudt et møde med medarbejdere fra Mariagerfjord Vand og Mariagerfjord Kommune.

Sagsfremstilling

Med dette tillæg til spildevandsplanen optages den rørlagte (3,0 km) del af vandløb "Afløb fra Sdr. Onsild Sø", med tilløb II (0,2 km), som regnvandskloak, og vil fremover administreres og vedligeholdes af forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand som et spildevandsteknisk anlæg.

Ændring af rørledningens status fra vandløb til regnvandskloak beror på, at ved separatkloakeringen af Sdr. Onsild, Sdr. Onsild stationsby samt udbygningen af erhvervsområdet ved motorvejen er det nødvendigt med en fremtidssikret afledning af overfladevandet til Skals Å. I dag afledes området via det rørlagte offentlige vandløb "Afløb fra Sdr. Onsild Sø med tilløb". Det rørlagte vandløb er gammelt (betonledning fra 1943), og udløbsdatoen nærmer sig. Ifølge vandløbslovens § 32 omfatter kommunens vedligeholdelse af rørlagte offentlige vandløb ikke hel eller delvis omlægning af rørledninger. Det vil som udgangspunkt være de enkelte grundejere som skal afholde udgifterne til udskiftningen. Det er meget dyrt og byrdefuldt for lodsejerne at løfte denne opgave. Det vil også være en meget tidskrævende proces, med potentiale for uenighed og tvister og det kan resultere i perioder med manglende sikkerhed for tilstrækkelig vandafledning.

Rådighedsbegrænsninger:

Ved ekspropriation kan der pålægges servitutter og foretages begrænsninger i brugsrettigheder.

I forbindelse med statusændringen tinglyses deklaration for et offentligt kloakanlæg på privat ejendom, hvori der fastlægges følgende forhold for den berørte ejendom:

- Rådighedsindskrænkninger inden for deklarationsbæltet, på 2,5 meter på hver side af rørledningen.

- Adgangsforhold, forsyningen sikres adgang til at tilse og vedligeholde rørledningen.

- Ulemper, lodsejer skal tåle de ulemper der er forbundet med tilsyn og vedligeholdelsesarbejde.

Samtidig ophæves vandløbsregulativet for rørledningen med de rådighedsbegrænsninger der fremgår heraf.

Dræningsret og afvanding:

Statusændringen ændre ikke på lodsejernes nuværende afvandingsforhold.

Dræn og andre lovlige eksisterende tilslutninger til rørledningen kan fortsat benyttes.

Tilslutning af tagarealer, overfladevand og omfangsdræn skal ske i henhold til spildevandsplanen.

Miljøvurdering:

Tillæg til spildevandsplaner skal gennemgås (screenes) for, om der skal foretages en miljøvurdering af planen og de projekter som planen beskriver. Fagenheden har screenet tillægget, og er kommet frem til at der ikke skal laves en miljøvurdering. Denne afgørelse offentliggøres sammen med tillægget til spildevandsplanen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

13.02.03-P20-1-20

108. Boringsnære beskyttelsesområder ved vandværker

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Kommunen skal inden udgangen af 2022 fastlægge indsatser for BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) omkring alle almene vandværker. Indsatserne skal sikre, at der sker den nødvendige beskyttelse af drikkevandet mod forurening. Fagenheden for Natur og Miljø har udarbejdet et forslag til køreplan for løsning af den lovbunde opgave.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At køreplanen for fastlæggelsen af indsatser for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) godkendes.

Sagsfremstilling

Ved årsskiftet trådte en lov om BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) i kraft. Loven pålægger kommunerne at gennemgå alle BNBO og sørge for, at der sker den nødvendige beskyttelse mod forurening af drikkevandet. Gennemgangen skal være afsluttet inden udgangen af 2022.

BNBO er afgrænsede nærområder til boringer til almene vandforsyninger, hvor der er en særlig risiko for forurening af grundvandet. Det beror sig på en såkaldt ”tragteffekt”, der bevirker, at stoffer som for eksempel pesticider og gødning, der udbringes på jorden lige rundt om en boring, kan blive ”suget ” ned mod det grundvand, der pumpes op i boringen.

BNBO kan have forskellige afgrænsninger, afhængig af områdernes geologi og boringernes indvindingsmængder. Miljøstyrelsen har bekostet en beregning af beskyttelsesområder for alle indvindingsboringer til almene vandværker i Mariagerfjord Kommune. Usikkerheden på BNBO-afgrænsningen stiger med afstanden til boringen. Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at BNBO afgrænses, så længden af beskyttelseszonen ikke er længere end 3 gange zonens bredeste bredde med start fra boringens placering, jf. Bilag 1 – eksempel på afgrænsning af aflangt BNBO.

Kommunerne har til opgave at foretage en selvstændig risikovurdering af hvert BNBO for at vurdere, hvilke indsatser, der skal til for at beskytte grundvandet mod forurening. Typisk vil dette være et forbud mod brug af bekæmpelsesmidler og eventuelt gødskning. Restriktioner i anvendelse af arealet kan også komme på tale. Som udgangspunkt skal kommunen fastlægge indsatser for alle BNBO.

Såfremt kommunen når frem til at et område skal friholdes for indsatser, skal kommunalbestyrelsen underrette Miljøstyrelsen om årsagen hertil. Loven fastlægger i alt 18 forhold, som kommunen skal tage i betragtning i vurderingen, herunder (pkt. 18) "Andre forhold, som efter kommunens vurdering, er relevante". Besvarelse af flere af punkterne forudsætter en dialog med vandværksbestyrelsen. De 18 punkter, som skal vurderes, er vedlagt dagsordenen som bilag 2.

Fagenheden Natur og Miljø har i budget 2020-22 tildelt ressourcer til at løse opgaven.

  • Fagenheden har foretaget en indledende risikovurdering ud fra de før omtalte 18 punkter, som tager udgangspunkt i forsyningssikkerhed, grundvandskvalitet og –dannelse, geologi, tidligere fund af pesticider, forureningskilder og andre analyseoverskridelser gennem tiderne.
  • Det er fagenhedens plan i 2020 - 22 at præsentere risikovurderingen for de almene vandværker i kommunen.
  • Risikovurderingen med tilhørende indsatser kvalificeres i samarbejde med vandværksbestyrelserne.
  • Risikovurderingen med tilhørende indsatser fremlægges for Udvalget For Teknik og Miljø til godkendelse. Vandværksbestyrelsernes bemærkninger til risikovurderingen m.v. vil indgå i fremstillingen.

 

BNBO-indsatsen er en del af "Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021", som i 2017 er vedtaget af et bredt flertal i folketinget. Aftaleparterne vil hvert år modtage en status for gennemførslen med henblik på at følge fremdriften for indsatsen. I denne sammenhæng vil aftaleparterne vurdere, om kommunernes indsats er tilstrækkelig. Såfremt kommunerne efter udgangen af 2022 ikke er kommet i mål med beskyttelsen mod forurening i BNBO, er aftaleparterne enige om at gennemføre et generelt forbud mod sprøjtning i BNBO.

Alle lodsejere, der berøres af de grundvandsbeskyttende indsatser, har ret til erstatning. De almene vandværker kan vælge at indgå aftaler om rådighedsindskrænkninger med berørte grundejere samt udbetale erstatning. Vandværkernes interesseorganisation Danske Vandværker anbefaler sine medlemmer at lade kommunerne stå for forhandlingerne og aftaleindgåelsen. Kommunen står i givet fald i forskud med erstatningsudbetalingen, som efterfølgende betales af vandværkets forbrugere.  

Beslutning

Godkendt.

 

06.00.05-P15-7-19

109. Endelig godkendelse af tillæg nr. 25 til Mariagerfjord Kommunens Spildevandsplan - Ny Blåkilde

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Tillæg nr. 25 til Mariagerfjord Kommunens spildevandsplan handler om ændret spildevandshåndtering i området Ny Blåkilde, Hobro. Tillægget har været i offentlig høring og skal derpå endelig godkendes af Byrådet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At forslag til tillæg nr. 25 til Mariagerfjord Kommunes spildevandsplan vedtages.
  2. At Byrådet er indstilles på at gennemføre ekspropriation, såfremt Mariagerfjord Vand A/S ikke kan opnå frivillige aftaler med lodsejere om placering af de spildevandsledninger og brønde m.v., som er nødvendig for gennemførelse af de tiltag, som tillægget beskriver.

Inddragelse

Tillægget har været i offentlig høring i perioden fra den 7. januar til den 3. marts 2020.

Der er i høringsperioden indkommet 1 bemærkning, fra Mariagerfjord Vand. Se bilag 2. Bemærkningerne er implementeret i det endelige tillæg.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune og en privat bygherre har planer om en ny boligudstykning ved Ny Blåkilde i Hobro. Udstykningen er planlagt som en fælles udstykning via forslag til lokalplan 151/2020.

Som led i planlægningen er der udarbejdet en vandhåndteringsplan. Både spildevand- og regnvandsledninger indenfor matrikelgrænsen etableres af bygherrerne som private anlæg. Mariagerfjord Vand etablerer spildevandsledning frem til matrikelgrænsen, hvor det private spildevandsanlæg skal tilsluttes. Regnvandet håndteres via Lokal Afledning af Regnvand (LAR). Regnvandet ledes ikke væk i rør, men i vandrender, "trillebørsstier" (små nærmest usynlige render) og via stræder, som en del af områdets grønne arealer. Regnvandet udledes direkte til Mariager Fjord via et eller flere nye udledningspunkter. En undtagelse herfor er regnvandet fra transportveje og parkeringsarealer, som ledes til en eksisterende regnvandsledning tilhørende Mariagerfjord Vand. Herfra udledes regnvandet via eksisterende udløb til Mariager Fjord.

I den eksisterende spildevandsplan er Ny Blåkilde området opdelt i flere kloakoplande. Tillæg nr. 25 samler oplandet Ny Blåkilde i 2 oplande. Den østlige del af oplandet er i dag fællesprivat spildevandskloakeret, mens den vestlige del er fælleskloakeret, men planlagt separatkloakeret. Den østlige del ændres i tillægget til at være planlagt fællesprivat spildevandskloakeret område, så forudsætningerne er ens for hele oplandet. Vejarealerne i området tildelses særskilt kloakopland, idet vejvandet herfra tilsluttes den offentlige kloak.

Lokalplanen for området er ændret på en række områder i forhold til det oprindelige udkast. Dette har medført justeringer af tillægget, som primært handler om ændrede regnvandsmængder fra området, samt opdeling af området med særskilt kloakopland for vejvandet i området.

Fagområdet Natur og Miljø vurderer at ændringerne ikke er af et omfang, som medfører at tillægget til spildevandsplanen skal sendes i fornyet høring.

Tillæg nr. 25 til spildevandsplanen er screenet for om planen skal miljøvurderes i henhold til loven om miljøvurdering af programmer, planer og af konkrete projekter. Screeningen førte til en afgørelse om, at tillægget ikke skal miljøvurderes. Afgørelse er meddelt og der er ikke indkommet klager til denne.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

05.01.11-P19-7-20

110. Ophævelse af byggelinje Ålborgvej 19-21 9560 Hadsund

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Der er vedtaget lokalplan for ejendommene Ålborgvej 19-21, 9560 Hadsund, hvor der planlægges byggeri af rækkehuse.

På ejendommen er der pålagt vejbyggelinje, som forhindrer lokalplanens realisering.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om vejbyggelinjen kan ophæves.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  

  1. At vejbyggelinjen kan aflyses i sin helhed
eller

  1. At vejbyggelinjen kan ophæves for lokalplanområdet 156/2020

Sagsfremstilling

Vejbyggelinjers formål

Vejbyggelinjers formål er at sikre en fremtidig udvidelse af et bestående vejanlæg, og at der ikke bliver opført ny bebyggelse eller foretages væsentlige forandringer på eksisterende bebyggelse, som vil fordyre et fremtidigt vejprojekt.

Vejbyggelinjen 

Sagens vejbyggelinje er pålagt ejendommene langs Ålborgvej i 1960 og sikret gennem en deklaration, som gælder for Havnegade, Vestergade, Storegade, Nørregade og Ålborgvej til ejerlavsgrænsen nord for rundkørsel ved Islandsvej, se bilag vejbyggelinje. Da vejbyggelinjen blev pålagt, var Ålborgvej hovedfærdselsåren mellem Aalborg og Hadsund. I dag varetager Himmerlandsgade denne funktion, mens Ålborgvej er en mindre betydende kommunevej. I 1971 blev vejen nedklassificeret fra amtsvej til kommunevej og dermed overgik påtaleretten til kommunen.

Udstrækningen af vejbyggelinjen varierer mellem 10 og 15 meter fra vejmidte.

På den sydlige del af deklarationsområdet fra Ålborgvej 23 mod syd er der byggelse, som er opført før byggelinjepålægget. Det betyder, der skal betales erstatning for disse ejendomme ved en eventuel vejudvidelse. 

Byggelinjer i lokalplaner

Udover vejbyggelinjer er der pålagt byggelinjer i lokalplanerne for erhvervsområderne nord for Ringvejen. Byggelinjernes udstrækninger er mellem 5 og 15 meter fra vejskel. Disse byggelinjer vil fortsat være gældende, selvom vejbyggelinjen aflyses.  

Trafikale forhold på strækningen  

Vejforholdene på Ålborgvej ved lokalplanområdet består i dag af 2 vejbaner, samt fortov i begge sider. Kørebanebredde er ca. 8 m. Den samlede vejbredde er ca. 11,5 m. Seneste trafiktælling viser en årsdøgnstrafik på 1.834 med en meget lav andel af tunge køretøjer. Fagenheden Teknik og Byg har ikke modtaget ønsker om trafikale ændringer.

Det er fagenhedens samlede vurdering, at vejen har kapacitet til betydelig mere trafik både ud for lokalplanområdet og for hele deklarationsområdet.

Fagenheden begrunder indstillingen med

  • at vejen har kapacitet til øget trafik
  • at der inden for den samlede vejbredde kan etableres delt fortov/cykelsti jf. gældende vejregler
  • at vejens status er ændret siden vejbyggelinjepålægget
  • at vejbyggelinje er til hindrer for lokalplanens realisering
  • at der i forvejen er bebyggelse på den sydlige del af deklarationsområdet, som er opført før byggelinjepålægget.

 

Beslutning

Udvalget besluttede alternativ 1. At vejbyggelinjen aflyses i sin helhed.

 

01.02.03-P16-9-19

111. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 54 for et boligområde ved Løgstørvej

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 54 for et boligområde ved Løgstørvej i Hobro har været i offentlig høring.

Byrådet skal tage stilling til om forslaget skal vedtages endeligt.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At forslag til kommuneplantillæg nr. 54 vedtages endeligt uden ændringer

Inddragelse

Planforslaget har været i offentlighøring i otte uger og der er indkommet én indsigelse, som er vedlagt som bilag.

Indsigelsen omhandler grundens historik og mulige forurening, samt bekymringer mulig ekspropriation af vejadgang og om afledning af overfladevand fra lokalplanområdet til naboerne.

Grundejerne har haft mulighed på at kommentere indsigelsen og alle bemærkningerne er sammenfattet i vedlagte indsigelsesnotat. (Samme indsigelse er vedhæftet dagsordenen til endelig vedtagelse af Lokalplan 148/2020)

Fagenhedens anbefaling

Fagenheden anbefaler, at indsigelsen ikke giver anledning til ændringer i planen.

Sagsfremstilling

Forslag til tillæg nr. 54 er en forudsætning for vedtagelsen af forslag til Lokalplan 148/2020 for et boligområde ved Løgstørvej i Hobro (se senere dagsordenspunkt).

Lokalplanforslag 148/2020 er ikke i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme HOB.B.47, og derfor er det nødvendigt at udarbejde Forslag til kommuneplantillæg nr. 54 således, at lokalplanforslaget kommer i overensstemmelse med kommuneplanen.

Tillæg nr. 54 dækker et større område end Lokalplan 148/2020, da det ændre rammebestemmelserne for hele kommuneplanramme HOB.B.47. I kommuneplantillægget ændres rammeområde HOB.B.47's bestemmelser for antal etager og bebyggelsesprocent. Bebyggelsespocenten ændres fra 30 til 40 og etageantallet ændres fra 1,5 til 2 etager.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

01.02.05-P15-17-15

112. Endelig vedtagelse af Lokalplan 148/2020 for et boligområde ved Løgstørvej i Hobro

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Forslag til Lokalplan 148/2020 for et boligområde ved Løgstørvej i Hobro har været offentligt fremlagt.

Byrådet skal tage stilling til, om planforslaget skal vedtages endeligt.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At Lokalplan 148/2020 for et boligområde ved Løgstørvej i Hobro vedtages endeligt uden ændringer.

Inddragelse

Planforslaget har været i offentlighøring i otte uger, og der er indkommet én indsigelse, som er vedlagt som bilag.

Indsigelsen omhandler grundens historik og mulige forurening samt bekymringer om mulig ekspropriation af vejadgang og om afledning af overfladevand fra lokalplanområdet til naboerne.

Grundejerne har haft mulighed på at kommentere indsigelsen, og alle bemærkningerne er sammenfattet i vedlagte indsigelsesnotat.

Fagenheden anbefaler, at indsigelsen ikke giver anledning til ændringer i planen.

Sagsfremstilling

Fagenheden har på foranledning af en privat grundejer udarbejdet forslag til Lokalplan 148/2020 for et boligområde med ca. 14 boliger ved Løgstørvej i Hobro.

Formålet med planen er at udlægge området til åben-lav boligbebyggelse og rekreativt grønt areal (beskyttelseszone omkring en gravhøj), som på sigt kan indgå i et større grønt område.

Afgrænsingen af veje og boligbebyggelse følger kurven på beskyttelseszonen og giver dermed området et karakteristisk udseende.

Planen sikrer stiforbindelser fra Løgstørvej til det rekreative areal, som på sigt skal indgå i et større grønt område, der også omfatter beskyttelseszonerne fra de øvrige gravhøje i området.

Begge grundejere har underskrevet fraskrivelsesdeklarationer, så Mariagerfjord kommune ikke risikerer overtagelseskrav, når arelaet overføres fra landzone til byzone.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

04.01.11-P35-1-18

113. Bies have, omlægning

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Foreningen H.J. Bies Have har af Udvalget for Teknik og Miljø fået tilladelse til at skabe grundlag for at gennemføre en renovering af Bies Have. Byrådet har afsat 1.0 mio. kr. til renoveringen.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om renoveringsprojektet skal igangsættes med afsæt i den udarbejdede projektbeskrivelse og godkende, at det kun bliver den fredede del af haven, der først renoveres. På grund af COVID-19 situationen udskydes borgerdialogen om anvendelsen af nyttehaven og det tilstødende græsareal til efteråret/vinteren.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At projektbeskrivelsen for renovering af haven godkendes, og der igangsættes et udbud af opgaven.
  2. At fagenheden Teknik og Byg bemyndiges til at anvende lavestbydende entreprenør.
  3. At borgerdialogen om anvendelsen af nyttehaven og det tilstødende græsareal udskydes til efteråret/vinteren.

Inddragelse

Projektbeskrivelsen er udarbejdet i samarbejde med Foreningen H.J. Bies Have.

Sagsfremstilling

Landskabsarkitekt Kirsten Lund-Andersen har i samarbejde med Foreningen H.J. Bies Have og fagenheden Teknik og Byg udarbejdet et renoveringsprojekt for Bies Have. Renoveringsprojektet skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen.

Projektforslag ang. den fredede have:

Projektforslag viser havens bærende fredningsværdier, lysthuset, dammen, de krogede gangstier i jord, tjørnehækken, lindelysthuset og stenhøjen. Andre elementer som solur, flagstang, runde blomsterbede, buske, stauder og forårsløg er værdifulde haveelementer, som vi fra beskrivelser og fotos ved, har været i haven og som hører hjemme i en borgerlig byhave i landskabelig stil fra 1800-tallet. Alt dette vil blive genskabt så tæt på det originale som muligt. Lysthuset skal sættes i stand, men er ikke en del af nærværende udbud. Projektforslaget for den fredede del af haven er estimeret til 700.000 kr.

Da haven er offentlig og til brug for borgere, turister, foreninger mv., er det aftalt, at der inviteres til et offentligt dialogmøde om havens fremtidige brug. Den fredede del af haven skal leve op til fredningens formål, og anvendelsen af dette areal bliver derfor ikke en del af dialogmødets diskussion. Derimod ønskes der diskussion om, hvad nyttehaven og det tilstødende græsareal skal buges til. Der har været nævnt; legeplads, bevare som nuværende, skulptur/kunst park, placering af miniaturebyen mfl.

Den oprindende tidsplan for renoverings processen indeholdt et offentligt dialogmøde i løbet af foråret, hvor borgerne derved havde mulighed for at komme med input til, hvad nytte haven og det tilstødende græsareal skal anvendes til. Dette har ikke været muligt på grund af COVID-19 situationen.

Fagenheden foreslår derfor, at nærværende projekt godkendes i den form det har nu, hvor kun den fredede og mest betydende del af haven udbydes til renovering med udgangen af juli. Arbejdet forventes at forløbe hen over sensommeren og færdiggøres med udgangen af efteråret.

I nærværende projekt er de tre havedele – den fredede del, nyttehaven og græsarealet søgt sammentænkt bl.a. ved at stierne er gennemgående elementer mellem de tre haver. På den måde opnås en oplevelse af en sammenhængende have med forskellige oplevelser.

Fagenheden foreslår, at det offentlige dialogmøde udskydes til efteråret/vinteren, hvor borgernes forslag til brug af nytte haven og det tilstødende græsareal forelægges Udvalget for Teknik og Miljø til diskussion og godkendelse i foråret 2021.

Nyttehaven kan på sigt komme til at indgå i en sammenhængende løsning i ønsket om at skabe et kommende "kulturhus" omkring biblioteket og Store Torv og med forbindelse til til Bies Have.

Foreningen H.J. Bies Have har fremsat ønske om, at der kommer yngre kræfter ind i foreningen. Derfor arbejdes der med tanker om at afholde en generalforsamling med det sigte at få en formaliseret forening omkring haven, der bl.a. kan hjælpe med den fremtidige drift og vedligeholdelse, fondssøgning m.m.

Beslutning

Godkendt.

 

01.02.05-P00-2-20

114. LED-skilt på gavl - Mejerigade 5, 9560 Hadsund

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen har søgt om tilladelse til opsætning af et LED reklameskilt på gavlen af bygningen Mejerigade 5 i Hadsund.

Fagenheden Teknik og Byg har på foranledning af tidligere beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø fastsat rammer for opsætningen af LED-skærmen, som ansøger ikke kan acceptere. Han ønsker LED-skærmen placeret højere på bygningen.

Udvalget for Teknik og Miljø skal beslutte, om ansøgers ønske om en højere placering skal imødekommes

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1.    At anmodningen om at opsætte LED-skilt helt afvises, eller

2.    At fagenhedens rammer for placering af LED-fastholdes, så der kun reklameres ud for den etage, hvor virksomheden befinder sig, eller

3.    At LED-skiltet må placeres på etagen over den, hvor ejendomsmæglervirksomheden holder til.

Sagsfremstilling

Ansøgning

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen har fremsendt ansøgning om tilladelse til opsætning af skilte på firmaets nye forretning. De ansøgte skilte er vist på vedlagte bilag på to sider. Efter dialog med ansøger er det kun det store LED-skilt på gavlen af bygningen, som fagenheden Teknik og Byg ikke umiddelbart kan godkende.

Ansøger oplyser, at han specifikt har udformet bygningen, så der kan placeres en gavlreklame på den. Det er derfor vinduerne sidder som de gør. Det er af stor betydning for virksomheden at blive set, hvilket er en stor del af grunden til den valgte placering.

Ansøger foretrækker en moderne og fremtidssikret løsning frem for falmende og flagrende bannere. Ansøger ønsker ikke et "tivoli" i en bygning de selv ejer og bruger, derfor vil LED-skærmen blive brugt på ordentlig og smagfuld vis.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 5. februar 2020 og dialog med ansøger

Sagen har tidligere været forelagt Udvalget for Teknik og Miljø den 5. februar 2020, hvor udvalget besluttede at give lov til en LED skærm, såfremt den havde samme størrelse som et almindeligt bygningselement. Udvalget lod det være op til fagenheden Teknik og Byg at definere denne størrelse.

Med udgangspunkt i bebyggelsens øvrige proportioner anser fagenheden et omfang svarende til et af gavlens dobbeltdøre. Fagenheden finder desuden, at skiltningen skal foregå på den etage, hvor ejendomsmæglervirksomheden ligger - det vil sige i stueetagen set fra Alsvej og 1. sal set fra Mejerigade og Krügersgade.

Fagenheden fastsatte en ramme for opsætning af LED-skiltet, der ville bevirke at LED-skiltet skulle placeres indenfor den røde kasse på vedlagte bilag. Ansøger fastholder, at skiltet skal kunne opsættes længere oppe på gavlen i den blå kasse eller alternativt i den stiplede blå kasse på vedlagte bilag.

På denne baggrund har fagenheden haft en dialog med ansøger, der ikke finder disse rammer tilfredsstillende. Ansøger finder ikke - med henvisning til ovenstående argumenter - at placeringen vil give den ønskede eksponering for firmaet og ønsker i stedet at placere skiltet på gavlen på etagen over ejendomsmæglerfirmaet eller alternativt ud for øverste etage.

Ansøger kan godt acceptere at LED-skiltet ikke må være større end en dobbeltdør.

Lokalplaner 

Ejendommen er omfattet af to lokalplaner: Lokalplan 95/2016 der regulerer bebyggelse og anvendelse, samt Lokalplan 2.41 der regulerer skilte og facader. Den gældende lokalplan 2.41 Skilte og Facader indeholder ikke bestemmelser specifikt om LED-reklameskiltning, da de ikke blev brugt som skilte, da den blev vedtaget. Lokalplanen indeholder dog følgende bestemmelse om gavlskiltning (lokalplanens § 14.1): Gavlskilte, gavlreklamer og kunstnerisk udsmykning skal udformes, så det danner en helhed med bygningen og gademiljøet.

Fagenhedens vurdering 

Ved den oprindelige ansøgning vurderede fagenheden, at tilladelse til opsætning af en stor LED reklameskilt på en gavl ud til en hovedfærdselsåre ville skabe en uheldig præcedens. Desuden var LED-reklameskiltet stort og ville virke dominerende i gadebilledet, og måske udgøre en trafikal distraktion. Henset til udvalgets tidligere drøftelser om retningslinjer for skilte og reklamering, kunne fagenheden ikke anbefale en godkendelse af det oprindelige skilt.

Såfremt det besluttes at give lov til et LED reklameskilt på gavlen, vil fagenheden anbefale, at der stilles vilkår om reduceret størrelse, lysintensitet og -skifte, og at reklamen alene repræsenterer den pågældende virksomhed. På grund af de relativt begrænsede erfaringer med LED reklameskilte i forhold til æstetik, byoplevelse og trafiksikkerhed anbefales desuden vilkår om, at skiltningen til enhver tid skal indrette sin funktion efter de til enhver tid gældende kommunale retningslinjer for LED reklameskiltning.

Fagenheden anbefaler at skiltets størrelse svarer til en dobbeltdør og at det opsættes på samme etage som ejendomsmæglerfirmaet, da det vil give en god balance i elementerne på gavlen af bygningen. Desuden mener fagenheden ikke, at virksomheden skal have lov til at skilte over flere etager, da det idag kune er tilladt for hoteller og kulturelle institutioner så som teater og museer.

Beslutning

I forhold til placering godkender udvalget en placering i det fuldt markerede blå eller røde felt i bilaget. Udvalget fastholder iøvrigt sin beslutning fra februar 2020 og de vilkår, som her er præciseret.

 

13.03.01-P20-2-20

115. Als Fjernvarme, ledningsrenovering

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Als Fjernvarme søger godkendelse af et varmeforsyningsprojekt for renovering af ledningsnet.

Udvalget for Teknik og Miljø bedes godkende projektet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1.  At varmeforsyningsprojektet godkendes.

Inddragelse

Projektforslaget fremsendes ikke i offentlig høring i henhold til Projektbekendtgørelsen, hvor der ikke er krav om høring i forbindelse med ledningsrenoveringer.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune har i maj 2020 modtaget projektforslag fra Als Fjernvarme om renovering af ledningsnet.

Projektforslaget er udarbejdet i henhold til "Projektbekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg" BEK nr. 1792 af 27/12/2018.

Ifølge bekendtgørelsens §  24 og bilag 1. skal væsentlige ændringer i Transmissions- og fordelingsledninger godkendes af kommunalbestyrelsen.

Projektforslaget indeholder plan for renovering i perioden 2020 til 2028, og omfatter størstedelen af det samlede ledningsnet for fjernvarme i Als by.

Renoveringen af ledningsnettet vil medføre, at der bliver et lavere varmetab i ledningerne, samt sikre forsyningsmulighed mange år frem.

Projektet vil ligeledes medføre en selskabsøkonomisk besparelse på ca. 41.700 kr./år. Og en reduktion i varmeprisen for den enkelte husstand på ca. 95 kr./år.

Ledningerne lægges fortrinsvis i samme trace, som de eksisterende, der vil blive fjernet. De eksisterende ledninger ligger primært i kommunens jord og i det eksisterende vejtrace.

Beboerne i de berørte områder, vil løbende blive informeret om anlægsarbejdet.

Der er i forbindelse med projektforslaget ikke foretaget egentlige samfundsøkonomiske beregnenger, men beregning i forhold til selskabsøkonomi, som er positiv.

Der er iht. Projektbekendtgørelsen ikke krav om samfundsøkonomiske beregninger i forbindelse med ledningsrenoveringsprojekter.

Projektet kan godkendes af Udvalget for Teknik og Miljø, og skal ikke behandles i ØK og BY

Beslutning

Godkendt.

 

06.00.05-P15-2-20

116. Forslag til tillæg nr.26 til Mariagerfjord Kommunes spildevandsplan - 2 nye afskærende spildevandsledninger.

Forventet sagsgang

TM, Høring, TM, ØK, BY.

Anledning

Mariagerfjord Vand a|s ønsker at etablere to nye afskærende spildevandsledninger. Projekterne betyder en væsentlig ændring af kommunens spildevandsplan, hvorfor der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At forslag til tillæg nr. 26 til Mariagerfjord Kommunens spildevandsplan sendes i offentlig høring i 8 uger.

Sagsfremstilling

Spildevandstillægget beskriver to nye afskærende spildevandsledninger. De to ledninger har ikke noget med hinanden at gøre, og etableres på to forskellige steder i kommunen.

Ved det ene projekt ønsker Mariagerfjord Vand at forny Skivevej pumpestationen i Hobro, dels som følge af øget industri-tilledning og dels for afskæring af spildevand fra oplande vest i kommunen. Derudover forberedes kloaksystemet for fremtidig byudvikling i Hobro mod nordvest.

Skivevej pumpestation forsynes med et nyt rørbassin i Skivevej til håndtering af spidsbelastninger.

Med det nye anlæg pumpes spildevandet via et nyt ledningstracé fra Skivevej Pumpestation til Hobro Nord Pumpestation. Spildevandet pumpes herfra, som hidtil, til Mariagerfjord Renseanlæg i Hadsund.

Projektet skal bl.a. ses som et led i forsyningens og kommunens strategi med at føre spildevand uden om Hobro Midtby. I dag ledes spildevandsmængden via Gasværksvej Pumpestation. Afskæringen medfører en reduktion af spildevandsafledningen igennem eksisterende kloaksystemer i Hobro midtby og derved mindre udledning fra eksisterende overløbsbygværker.

Det andet projekt handler om projekteringen af den afskærende spildevandsledning fra Vesthimmerlands kommune via Rebild Kommune til Mariagerfjord Renseanlæg.

Mariagerfjord Vand a|s ønsker at klargøre projektet planlægningsmæssigt, velvidende at de tre Byråd i skrivende stund ikke har truffet endelig afgørelse om dette projekts fremtid. Det er ledningsføringen i Mariagerfjord Kommune fra kommunegrænsen ved Nordre Ringvej frem til Tobberup, som behandles i tillægget. Hvis Byrådene beslutter ikke at lede spildevand fra nabokommunerne til Mariagerfjord Renseanlæg, tages denne del ud af tillægget før den endelige godkendelse efter høringsfristen.

I Tobberup tilsluttes ledningen en eksisterende spildevandsledning, som løber frem til Pumpestation Hobro Nord. Denne ledning og pumpestation har tilstrækkelig kapacitet til den øgede tilledning.

Begge ledningsforløb skærer ind over private arealer. Mariagerfjord vand a|s ønsker derfor, at Mariagerfjord Kommune er indstillet på at gennemføre ekspropriation efter Miljøbeskyttelseslovens regler, såfremt det ikke er muligt for vandselskabet at opnå frivillige aftaler.

Reglerne om miljøvurdering af planer m.v., angiver, at tillæg til spildevandsplaner skal screenes for, om det skal miljøvurderes. Fagenheden har lavet udkast til afgørelse, som viser, at en miljøvurdering ikke er nødvendig. Screeningen kan ses på bilag 8 i tillægget. Afgørelsen skal i høring og kan påklages. Resultatet heraf bliver forelagt Byrådet samtidig med det endelige tillæg. 

Beslutning

Godkendt, idet udvalget noterer sig at endelig placering af pumpestation kan justeres inden materialet sendes i endelig høring.

 

06.01.05-P19-20-20

117. Byggesag - Udestue på Teglvænget 16 i Als

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Byrådsmedlem Erik Kirkegaard Mikkelsen (V) har anmodet om at få en byggesagsafgørelse på Teglvænget 16 i Als forelagt Udvalget for Teknik og Miljø på grund af kravet om certificeret brandrådgiver.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At afgørelsen vedrørende byggesagen om opførelse af en udestue på Teglvænget 16 i Als tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Byggesagen Teglvænget 16

Fagenheden Teknik og Byg har behandlet en byggeansøgning for en udestue på 16 m² på Teglvænget 16 i Als. Udestuen udløser krav om certificeret rådgiver, hvilket er meddelt ansøgeren.

Teglvænget 16 er en bolig i Andelsboligforeningen Teglvænget, som ligger på en ejendom med i alt 15 boliger og fritliggende carporte. Den samlede bygningsmasse på ejendommen er 1.606 m² efter opførelsen af den ansøgte udestue.



Bygningsreglementet brandklasser

Bygninger inddeles i henhold til BR18 i brandklasser fra 1-5. Ved brandklasse 1 stilles der ikke krav om certificeret brandrådgiver ved ansøgning.

Trods bygningens forholdsvis simple konstruktion, medfører den samlede udnyttelse af grunden, at en ny bygning, der kræver tilladelse, indplaceres i den såkaldte brandklasse 2, hvor der er krav om certificeret brandrådgiver efter BR18. Baggrunden for bestemmelsen er at begrænse størrelsen af bygningsmassen i brandklasse 1 på en ejendom og dermed den kommunale sagsbehandling.

Der har fra flere kommuner – her iblandt alle de nordjyske kommuner samlet - været rettet henvendelse til Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen vedrørende fortolkningen af denne regel i § 493 i konkrete sager. Styrelsen har i alle tilfælde valgt at holde fast i kravet og oplyst, at kommunerne ikke kan fravige kravet om maks. 600 m2 i brandklasse 1 på en ejendom. Styrelsen har herudover oplyst og anført i deres vejledning, at der ikke er hjemmel til at dispensere fra kravet.

På baggrund af ovenstående, er der ikke lovhjemmel i byggeloven eller BR18 til at fravige kravet om certificeret brandrådgiver i den konkrete sag, uagtet at kravet kan synes ude af proportioner med en udestues omfang, og at kravet særligt vil påvirke almindelige boliger, der som følge af ejerforhold ligger på en fællesgrund.

I den nordjyske Dabyfo-afdeling, der er et samarbejde mellem alle de nordjyske kommuner på byggesagsområdet, er der administrativt enighed om, at de nordjyske kommuner retter ind og efterlever Styrelsens fortolkning.

I regi af Dabyfo Nordjylland har alle de 11 nordjyske kommuner (Dabyfo) dog allerede gjort styrelsen opmærksom på problematikken og bedt styrelsen om at ændre loven, så lignende bebyggelser undtages fra kravet om maks. 600 m2. Indtil videre har styrelsen sat en ændring af bestemmelsen i udsigt i forbindelse med en revidering af BR18 i starten af juli, men hvad ændringen kommer til at indebære vides på nuværende tidspunkt ikke.

Beslutning

Indledningsvist blev redegjort for administrationens juridiske vurdering af Erik Kirkegaard Mikkelsen som værende inhabil i sagen, idet det også blev redegjort for, at beslutningen om habilitet er op til udvalget at træffe. Et flertal i udvalget besluttede herefter at Erik Kirkegaard Mikkelsen ikke var inhabil. For denne beslutning stemte Erik Kirkegaard Mikkelsen (V), Per Kragelund (V), Niels Erik Poulsen (V) og Niels Peter Christoffersen (A). Imod beslutningen stemte Jørgen Hammer Sørensen (O), Peter Muhl (A) og Jens Riise Dalgaard (A).

Udvalget besluttede at fagenheden skal færdigbehandle byggesagen uden attest fra certificeret brandrådgiver, idet det dog forudsættes at endelig ibrugtagning først må ske når et af følgende forhold er opfyldt senest 1. januar 2021:

  • At godkendt attest fra certificeret brandrådgiver foreligger eller
  • At lovgivningen er ændret således at en attest fra certificeret brandrådgiver ikke længere ville være et krav.

 

01.02.05-P25-30-20

118. Havnen 52, Øster Hurup, 9560 Hadsund - ansøgning om dispensation til 10 nye skure på havnen.

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Øster Hurup Havneforening ønsker at opføre 10 nye havneskure bag ved de eksisterende skure på havnen.

I henhold til "Lokalplan O.03.01 for Øster Hurup Havn" kræver al ny bebyggelse myndighedsgodkendelse fra Mariagerfjord kommune, ligesom kommunen også som havneejer skal godkende byggeri.

Udvalget for Teknik og Miljø anmodes om at godkende, at der kan opføres 10 nye havneskure på havnen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At der gives tilladelse efter lokalplan O.03.01 til opførelse af 10 nye skure placeret som angivet på vedlagte bilag.
  2. At der gives tilladelse fra Mariagerfjord Kommune som ejer til opførelse af de10 skure.

Sagsfremstilling

Øster Hurup Havneforening ønsker at opføre yderligere 10 havneskure nordvest for de eksisterende skure på Øster Hurup Havn. Skurene er i samme stil som de eksisterende og ønskes placeret som vist på oversigtskortet



Havneforeningen søger derfor om tilladelse i overensstemmelse med "Lokalplan O.03.01 for Øster Hurup havn", § 6, stk. 2 der siger, at bygningers placering skal godkendes af Mariagerfjord Kommune.

Fagenhedens vurdering af projektet

Havneforeningen oplyser, at der er stor efterspøgsel og lang ventetid på at få et skur på havnen. Skurene kan kun lejes, hvis lejeren samtidig har bådplads på havnen. Sådan sikrer havneforeningen, at skurene går til havneformål og ikke udlejes/anvendes af uvedkommende til ikke-havnerelaterede formål.

De nye skure er placeret indrykket bag en række eksisterende skure, så besøgende på havnen ikke vil kunne se dem. Dermed forsvinder der ikke nævneværdigt udkig mod vandet. Ligeledes falder de nye skure i ét med de eksisterende, når man ser på havnen fra vandsiden.

Der er undersøgt alternative placeringer på havnen, men alle andre steder vil skurene lave en ny "mur", som både tager udsigt og lukker havnen inde. Fagenheden vurderer, at den ansøgte placering er den mest hensigtsmæssige.

Skurene bygges, så de har dørene ind mod bagsiden af de eksisterende skure, dermed vil åbne døre og grej og arbejdende folk ikke kunne ses fra udefra og fra vandsiden, og havnen vil dermed ikke fremstå spraglet eller rodet. Det er et vilkår, at skurene ikke har terrasser, vinduer eller døre mod vandsiden dels for at undgå ulovlig anvendelse som små feriehuse, og dels for at resten af det rekreative område mod vandet virker imødekommende på gæster.

Indsigelser

Der er foretaget en høring af relevante parter i området (se bilag). I høringsperioden er der indkommet fire indsigelser samt bemærkninger til disse fra havneforeningen. Øster Hurup Strandlaug har ingen bemærkninger til sagen. Alle bemærkninger er samlet i vedlagte høringsnotat.

Der er i indsigelserne udbredt bekymring for, at de nye skure vil tage udsigt og herlighedsværdi fra boligerne længst mod nord på havnen. I indsigelsesnotatet er en illustration, der viser, hvordan indsigernes udsigt påvirkes af skurene.

Ejeren af huset nærmest de nye skure ønsker, at adgang til skurene kun skal foregå i den ende der er længst væk fra boligerne. De er bekymrede for rod og mere fodtrafik i forbindelse med flere skure. Helst så de, at der blev sat en væg op, så de ikke kunne se ind mellem skurene og folk ikke kunne komme ud den vej.

Indsigere mener, at det offentlige opholdsareal indskrænkes til gene for besøgende på havnen.

Det kan supplerende oplyses, at Grundejerforeningen Øster Hurup Havn i forbindelse med et forskønnelsesprojekt i 2009 for de offentlige arealer på den nordlige del af havnen uretmæssigt opsatte et fodhegn mellem den offentlige sti og det offentlig areal foran de pågældende beboelsesejendomme, så det offentlige område blev "privatiseret". Fodhegnet, der er ca. 205 m. langt og indhegner lidt over 1.000 m2 offentligt areal, blev efterfølgende godkendt af Udvalget for Teknik og Miljø på en række betingelser til sikring af offentlighedens adgang til det rekreative område. Grundejerforeningen har imidlertid ikke efterkommet betingelserne. Offentlighedens adgang til de rekreative arealer på den nordlige del af havnen er derfor besværliggjort og indskrænket til en stipassage. Fagenheden vurderer, at offentlighedens interesse i de rekreative områder langs vandet kan opretholdes ved at genskabe en passende adgang til det "privatiserede" areal.

Lejeforhold og kontrakt

Fagenheden finder Havneforeningens projekt med opførelse af havneskurene hensigtsmæssigt, men der er usikkerhed om, hvorvidt arealet indgår i den lejekontrakt, som gælder mellem Mariagerfjord kommune som havneejer og Havneforeningen. Det skyldes, at lejekontrakten er utidssvarende både indholdsmæssigt og arealmæssigt, da jorden er indvundet efter lejeaftalens indgåelse.

Havneforeningen og fagenheden er enige om, at kontrakten skal fornyes. Dette arbejde vil pågå i dialog med havneforeningen henover efteråret.

Det kan supplerende oplyses, at Byrådet 30. april 2020 har givet delvis kommunale lånefinansiering på 290.000 kr. til havneforeningens opførelse af de 10 havneskure.

Beslutning

Indledningsvist blev oplyst at fagenheden senest har modtaget en tilbagekaldelse af en indsigelse fra en af indsigerne (Havnen 54).

Godkendt.

 

01.02.05-P25-31-20

119. Principiel godkendelse af boligprojekt på Mariager Havn (Ny Havnvej 11) med tilhørende dispensationer

Forventet sagsgang

TM

Anledning

På baggrund af Byrådets strategi for anvendelse af grundkapitalmidler har fagenheden Teknik og Byg i samarbejde med Økonomi haft dialog med Himmerland Boligforening og Murer- og Entreprenørfirmaet Lars Pedersen & Søn A/S om udviklingen af et boligområde på Mariager Havn.

Resultatet er et skitseprojekt, der indbærer en række dispensationer fra lokalplanen som forudsætning for Himmerlands Boligforenings køb af arealet og virkeliggørelse af byggeriet.

Udvalget for Teknik og Miljø bedes principgodkende projektet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At skitsprojektet godkendes som grundlag for udarbejdelsen af detailprojekt.
  2. At Mariagerfjord kommune er indstillet på at meddele de nødvendige dispensationer, dog med forbehold for resultatet af de lovpligtige høringer.

Sagsfremstilling

Baggrund - strategi for grundkapitalmidlerne

Den 27 juni 2019 vedtog Byrådet en strategi for anvendelse af grundkapitalmidler i Mariagerfjord kommune. I den forbindelse blev det blandt andet besluttet, at der skulle anvendes grundkapitalmidler til udviklingen af en række konkrete projekter.

Mariagerfjord Kommune kontaktede en række boligselskaber for at undersøge interessen i at udvikle de forskellige projekter. I den forbindelse blev boligselskaberne oplyst om, at kommunen lagde vægt på, at områderne blev udviklet i samarbejde med en privat investor. Formålet var dels at få mere blandede boligområder og dels at få grundkapitalmidlerne til at generere private investeringer.

Et af projekterne er nærværende boligområde på Mariager Havn (se kort). Himmerland Boligforening har sammen med den private investor Murer og Entreprenørforretning Lars Pedersen & Søn A/S udtrykt interesse for at udvikle området. Den private investor har på vegne af sig selv og boligforeningen efterfølgende givet et bud på området. Buddet er dog betinget af, at der kan opnås tilladelse til at opføre i alt ca. 5.300 etagekvadratmeter, heraf ca. 2.800 til alment byggeri. Buddet var også betinget af, at der kunne opnås de fornødne dispensationer fra den gældende lokalplan for området, først og fremmest dispensation fra 1½ etage til 2½ etage i områdets nordlige del. Byrådet har på møde den 27. marts 2020 godkendt det betingede købstilbud.

Projektet

På baggrund af tilbuddet og de tilhørende betingelser har fagenheden Teknik og Byg i samarbejde med Økonomi haft en dialog med Lars Pedersen & Søn A/S og Himmerland Boligforening med henblik på at skabe et projekt, der dels opfylder betingelserne i købstilbudet og dels opfylder lokalpanens formål. Resultatet af dialogen ses på vedlagte projektskitse, der efter fagenhedens opfattelse lever op til intentionerne i lokalplanen, selv om det kræver, at der meddeles en række dispensationer.

I lokalplanen er den visuelle kontakt til fjorden vægtet højt i delområdet. Derfor er der placeret en udsigtskile ned gennem delområdet, som forbedrer muligheden for udsigt til fjorden fra den sydligste del af delområdet. Udsigtskilen skal udnyttes som fælles friareal for hele delområdet og må ikke bebygges. I projektskitsen er denne udsigtskile respekteret, og bebyggelsen er bygget op omkring de fælles friarealer, der opstår i kilen. Kilen er smallest ved de almennyttige boliger, hvilket betyder, at bebyggelsen kan slutte tættere omkring det fælles friareal, som opstår midt i bebyggelsen. Herved opnås et mere intimt rum til brug for bebyggelsens beboere. Kilen åbner mere op ved de private boliger, hvorfor denne bebyggelse har et større fællesareal. Her bliver der større behov for at dele fællesarealet op i mindre "rum", så beboerne får lyst til at opholde sig i fællesområdet. Her kan der derfor blive behov for f.eks. at opføre skure, som kan være med til at danne disse uderum.

Fagenheden vil sammen med bygherre arbejde med at indrette bebyggelsen, så den så vidt muligt lever op til planlægningsmæssige principper om blandt andet tryghed og det tilfældige møde, når beboere ankommer og forlader deres boliger.

Ifølge lokalplanen skal bebyggelsen i boligområdet i størrelse og volumen svare til Mariager by. Bebyggelsen skal i lighed med Mariagers ældre bydele bestå af sammenbyggede huse, hvor der er en klar overgang mellem hver boligenhed. Hver boligenhed skal afspejles visuelt i den samlede bebyggelse inden for hver enkelt byggefelt ved, at den består af en enkelt bygningskrop, der er bygget sammen med de andre boligenheder. Bygningskroppene skal f.eks. fremhæves ved forskudte facadestykker eller forskellige facadelængder, for at undgå lange lige ubrudte facader. Det fremsendte projektmateriale viser bygningskroppe hvor der er skabt brud i facaderne ved, at bygningselementer er skubbet frem i forhold til hovedbebyggelsen. Fagenheden vil sammen med bygherre arbejde mere konkret med overholdelse af lokalplanens intentioner.

Fagenheden finder det nødvendigt at indhente udvalgets holdning til projektet generelt og til de nødvendige dispensationer herunder parkeringsudfordringen, inden der arbejdes videre med en mere detaljeret bebyggelsesplan.

Dispensationer 

Selv om projektet opfylder lokalplanens intentioner, kræver det en række dispensationer fra lokalplanens bestemmelser. I det følgende nævnes de mest overordnede:

  • Bebyggelsen ændres fra tæt-lav boligbebyggelse til etageboligbebyggelse, hvor boligerne vil være lejligheder i stedet for rækkehuse.
  • Al bebyggelse vil blive opført i 2,5 etage, hvor bebyggelsen i lokalplanen skulle være lavere mod fjorden 1,5 etage.
  • Der etableres kun én vej ind i området, hvor der i lokalplanen er planlagt med to veje.
  • Boligbebyggelserne placeres anderledes i forhold til hinanden end bestemt i lokalplanen, og bebyggelsesprocenten vil sandsynligvis bliver højere end bestemt i lokalplanen.
  • Der vil sandsynligvis skulle dispenseres fra bebyggelsesregulerende bestemmelser om materialer, farver og taghældning, da der er tale om en anden type bebyggelse end forudsat i lokalplanen. Dette er ikke afklaret på nuværende tidspunkt, da ansøger ikke har taget stilling til de nærmere detaljer om f.eks. materialer.

  

Parkering

En af de større udfordringer i projektet er at tilvejebringe det fornødne antal p-pladser. Der er i lokalplanen ikke foretaget en nøjere beregning af, hvor stort et areal, der skal afsættes til p-pladser, ligesom det øgede antal boligkvadratmeter også er med til at øge behovet.

Derfor indeholder skitseprojektet ikke den endelige løsning på parkeringsproblematikken, men det forudsætte at kunne løses, i det videre arbejde. Det kan blandt andet ske ved at placere flere p-pladser i området, hvilket dog kan have negative konsekvenser for bokvaliteten. En anden mulighed er, at udlægge p-pladser udenfor området eventuelt som p-fondspladser. Disse kunne udlægges umiddelbart syd for området (se kort). Endelig er der mulighed for at ændre parkeringsregulativets parkeringsnorm på 1½ plads pr. bolig.

Beslutning

Godkendt, idet udvalget lægger vægt på, at der fra bygherres side etableres el-bils-ladestandere i området.

 

05.04.06-P20-1-20

120. Cykelsti mellem Skjellerup og Mariager

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY.

Anledning

Byrådet har afsat 14,0 mio. kr. til en cykelsti mellem Skjellerup og Mariager i budget 2020.

Fagenheden Teknik og Byg søger om frigivelse af 1,5 mio. kr. til projektplanlægning.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At der frigives 1,5 mio. kr. af investeringsoversigtens rådighedsbeløb til projektplanlægning for en cykelsti mellem Skjellerup og Mariager
  2. At fagenheden Teknik og Byg bemyndiges til at anvende lavestbydende rådgiver

Sagsfremstilling

I budget 2020 er der afsat 14,0 mio. kr. til en cykelsti mellem Skjellerup og Mariager.

Cykelstien vil forbinde Skjellerup og Mariager via Katbjerg. Strækningen er ca. 5,6 km og cykelstien vil blive koblet på eksisterende stiforbindelser i Skjellerup og ved Fjelstedvej. Cykelstien vil blive en del af Fjorden Rundt.

Projektet vil blive udsendt til tre rådgivere i et rådgiverudbud primo juni. Rådgiverkontrakt og aftale vil være klar primo juli.

Til igangsætning anmodes om frigivelse af 1,5 mio. kr. til projektplanlægning herunder rådgiverudbudsmateriale, projektrådgiver, skitseforslag, budget, tidsplan, projektering, tekniske undersøgelser (landinspektør, jordbund mm.) og andre relevante udgifter, som nødvendigt skal afholdes inden licitation på selve entreprisen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

13.03.01-P20-3-20

121. Hadsund Fjernvarme, Ledningsrenovering

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Hadsund Fjernvarme søger godkendelse af et varmeforsyningsprojekt for renovering af ledningsnettet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At varmeforsyningsprojektet godkendes

Inddragelse

Projektforslaget fremsendes ikke i offentlig høring i henhold til Projektbekendtgørelsen, hvor der ikke er krav om høring i forbindelse med ledningsrenoveringer.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune har i maj 2020 modtaget projektforslag fra Hadsund Fjernvarme om renovering af ledningsnet.

Projektforslaget er udarbejdet i henhold til "Projektbekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg" BEK nr. 1792 af 27/12/2018.

Ifølge bekendtgørelsens §  24 og bilag 1. skal væsentlige ændringer i Transmissions- og fordelingsledninger godkendes af kommunalbestyrelsen.

Projektforslaget indeholder plan for renovering i perioden 2020 til 2022 og omfatter størstedelen af "Holt-området" i Hadsund By, hvor ledningsnettet inkl. stikledninger udskiftes.

Renoveringen af ledningsnettet vil medføre, at der bliver et lavere varmetab i ledningerne og sikre forsyningsmulighed mange år frem.

Projektet vil ligeledes medføre en selskabsøkonomisk besparelse på ca. 77.500 kr./år og en reduktion i varmeprisen for den enkelte husstand på ca. 35 kr./år.

Ledningerne lægges fortrinsvis i samme trace som de eksisterende, der vil blive fjernet. De eksisterende ledninger ligger primært i kommunens jord og i det eksisterende vejtrace.

Beboerne i de berørte områder, vil løbende blive informeret om anlægsarbejdet.

Der er i forbindelse med projektforslaget ikke foretaget egentlige samfundsøkonomiske beregnenger, men beregning i forhold til selskabsøkonomi, som er positiv.

Der er iht. Projektbekendtgørelsen ikke krav om samfundsøkonomiske beregninger i forbindelse med ledningsrenoveringsprojekter.

Projektet kan godkendes af Udvalget for Teknik og Miljø, og skal ikke behandles i ØK og BY

Beslutning

Godkendt.

 

13.02.00-K04-1-20

122. Vandforsyningsstrategi til vandforsyning der anvendes til brandslukning.

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY.

Anledning

Nordjyllands Beredskab har udarbejdet en vandforsyningsstrategi med udgangspunkt i et fremtidigt ønske om at minimere vandforsyningen fra drikkevand (brandhaner).

I henhold til beredskabslovens § 15 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, og Byrådet anmodes om at godkende vandforsyningsstrategien.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At vandforsyningsstrategien godkendes.

Sagsfremstilling

Nordjyllands Beredskab NOBR har fremsendt nedenstående sagsfremstilling til behandling i interessentkommunernes byråd:

I henhold til beredskabslovens § 15 skal Kommunalbestyrelsen sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Det besluttes, ved dannelsen af Nordjyllands Beredskab at kommunerne skulle forestå driften jævnfør de aftaler der var aftalt i forhold til det etablerede brandhanenet. Ydermere blev det besluttet at Nordjyllands beredskab skulle udarbejde et forslag til en vandforsyningsstrategi. Gældende risikobaseret dimensionering der er godkendt i 11 Nordjyske kommuner i efteråret 2016 foreskriver, at Nordjyllands Beredskab skal udfærdige en plan for anvendelse af brandhanevand, sådan at kommunerne bedre kan disponere brandhanenettet.

Det er et fremtidigt ønske at minimere vandforsyningen fra brandhaner, der forsynes af drikkevandsledninger.

Der er nu udarbejdet en vandforsyningsstrategi der skal udmønte de konkrete initiativer, der i samarbejde med de Nordjyske kommuner, ønskes iværksat for at opfylde de strategiske overskrifter i Nordjyllands Beredskab 2021 planen, der er den risikobaserede dimensionering for Nordjyllands Beredskab i perioden 2018-2021.

Der er orienteret om vandforsyningsstrategien i de 11 ejerkommuner via

  • Møde med Direktører med ansvar for det tekniske område den 21.januar 2020
  • Møde i KDK den 24. januar 2020
  • Møde i Bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab den 28. januar 2020

 

Efterfølgende har vandforsyningsstrategien være udsendt i høring til alle 11 kommuner i 4 uger.

Planen er endelig behandlet på et bestyrelsesmøde i Nordjyllands beredskab den 12. maj 2020. Efter endt høringsperiode er der indkommet enkelte bemærkninger fra to kommuner som er indarbejdet i vandforsyningsstrategien.

Vandforsyningsstartegien omhandler 3 hovedtemaer:

  • Nedbringelse af antal brandhaner
  • Begrænse brugen af rent drikkevand til brandslukning
  • Anvende vand fra alternativer til brandslukning

 

Visse forhold gør dog, at der er områder, hvor afstanden mellem brandhanerne planlægges kortere. Det er blandt andet forhold som

  • Områder med tæt eller høj bebyggelse
  • Særlige objekter i henhold til risikoanalyse
  • Industriområder og lignende
  • Institutioner og lignende
  • Færdselsmuligheder i et område

 

Ved disse forhold kan yderligere udbygning af brandhanenettet eller en fastholdelse af det bestående komme på tale, sådan at der kan planlægges endnu kortere køretid.

Et samlet billede er dog, at der kan planlægges færre brandhaner både indenfor eksisterende og fremtidige bebyggelser.

Formålet helt overordnet er at ændre indsatstaktikken så der i vides muligt omfang begrænses brugen af drikkevand til brandslukning. At samarbejde med de 11 kommuner om egnede alternative vandforsyningsmuligheder og endelig at udarbejde et dimensioneringsværktøj til brandhanenettet.

Økonomi

I forbindelse med Budget 2021-24 har direktionen stillet forslag om, at der bevilges en yderligere driftsbevilling på 150.000 kr. årligt til Mariagerfjord kommunes omlægning og udskiftning af bandhaner for at leve op til vandforsyningsstrategien.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

05.07.01-G01-1-20

123. Ukrudtsbekæmpelse fra 2021 uden brug af pesticider

Forventet sagsgang

TM

Anledning

I forbindelse med budgetaftalen 2020-2023 besluttede aftaleparterne, at der på kommunale/offentlige arealer senest med udgangen af 2020 indføres generelt sprøjteforbud med RoundUp og lignende kemiske ukrudtsmidler.

Udvalget for Teknik og Miljø har ønsket at se forslag til og beskrivelser af effektive og alternative former for ukrudtsbekæmpelse, som er mindre miljøbelastende end at sprøjte med pesticider.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At der træffes afgørelse om fremtidig metode til ukrudtsbekæmpelse,

Inddragelse

Andre kommuner og leverandører, som har erfaringer med ukrudtsbekæmpelse ved andre metoder end ved brug af pesticider

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetaftalen 2020-2023 besluttede aftaleparterne følgende:

"Udvalget for Teknik og Miljø ønsker at se forslag til og beskrivelser af effektive og alternative former for ukrudtsbekæmpelse.

Aftaleparterne er indstillet på, at der på kommunale/offentlige arealer, hvor kommunen har ansvar for vedligeholdelsen, senest med udgangen af 2020 indføres generelt sprøjtningsforbud med RoundUp og lignende kemiske ukrudtsmidler.

De økonomiske konsekvenser heraf skal indarbejdes i budget 2021 og frem. Efter indførelse af det generelle sprøjtningsforbud vil der kun i helt særlige tilfælde kunne fraviges forbuddet. Dette i tilfælde af eksempelvis større forekomster af bjørneklo samt angreb af gåsebiller på sportsanlæg, som ikke lader sig bekæmpe biologisk og/eller mekanisk. Enhver undtagelse fra sprøjtningsforbuddet skal registreres, således praksis løbende kan evalueres og overvåges."

Udvalget for Teknik og Miljø behandlede sagen i mødet 11. maj 2020 og besluttede at supplere med en vurdering af en model, hvori også behandling med gas indgår i kombination med damp.

Ukrudtsbekæmpelse i Mariagerfjord Kommune har de seneste år været basseret på en blanding af sprøjtning, brænding, mekaniske bekæmpelse (børstning/fejning) og manuel lugning på de kommunale arealer. Det betyder at det på vejområdet har været muligt at sprøjte uden for vandindvindingsområder og brænde på de øvrige arealer ca. en 50/50 fordeling. Hertil kommer børstning og muligheden for begrænset sprøjtning på konkrete fokusområder.

De kommunale arealer, der ukrudtsbekæmpes på vejområdet er:

  • Veje og stier (Kun kantsten, hvor der er et kommunalt fortov indenfor)
  • Veje og stier (rundkørsler, brostens- og chaussestensbelægninger m.m.)
  • Veje og stier (grusbelagte pladser, stier og parkeringspladser)
  • Rensning af vegetation, før ny asfalteringer og større slidslags- og belægningsarbejder

 

Ukrudtsbekæmpelse på belænging uden brug af pesticider kræver en langsigtet og bredspektret indsats.

Ukrudtsbekæmpelsen påbegyndes i anlægsfasen, eksempelvis anvendelse af tokomponent fugemateriale.

Herover er et vigtigt led i ukrudtsbekæmpelse rettidig mekanisk metoder

Endeligt er der den egentlige ukrudtsbekæmpelse, som kan bestå af en række metoder som i  det følgende er listet op i forhold til nogle generelle betragtninger.

Mekansike metoder, hvor de mekaniske metoder baseres på at slide ukrudtet i stykker.

  • Ukrudtsbørster: Ved børstebehandling påvirkes plantens overjordiske dele hvorved noget af planten fjernes helt og bladene beskadiges. Skaderne får væsken fra cellerne til at fordampe og planterne udtørres. Det er ikke altid at ukrudtet går ud ved børstning, men flere behandlinger vil efterhånden få flere planter til at gå ud. Når der anvendes ukrudtsbørster til ukrudtsbekæmpelse, skal man regne med, at det er nødvendigt at feje ukrudtet op bagefter. 
  • Lugning: Ved lugning trækkes planten op med roden, og det foregår som oftest ved håndkraft og er derfor meget tidskrævende.
  • Fejning: Ved fejning langs kantsten og på belægningsarealer med fuger fjerner vi vækstmediet og begrænser derved spiringsmuligheder for ukrudtsfrø.

 

Termiske metoder baseres på opvarmning, hvor man hurtigt varmer den grønne vækst op, væsken i cellerne udvider sig ved opvarmning og sprænger cellevæggene. Herefter planten ikke længere kan optage væske og næring og visner. Vise typer ukrudt dør direkte efter behandling, mens andre overlever og de kræver gentagne behandlinger, flere behandlinger vil efterhånden udpine ukrudtet.

  • Flammer: Den mest anvendte termiske metode. Der findes mange typer af gasbrændere både til mindre arealer og mere avanceret udstyr til montering på eksempelvis en traktor.
  • Damp: Princippet i dampbehandling er at opvarme og fordampe vand for herefter at bruge varmen og den energi der frigøres fra dampen i processen tilbage til vand. Teknikken består af en opvarmningsenhed der ved afbrænding af dieselolie opvarmer vandet til damp, der bruges mindre vand og dermed mindre energi.
  • Kogende vand: Ukrudtsbekæmpelse med kogende vand (ca. 95 grader varmt vand) hører ligesom damp til blandt de nyere bekæmpelsesmetoder. Teknikken består af en opvarmningsenhed der ved afbrænding af dieselolie opvarmer vandet.
  • Kogende vand med skum: Fungerer som Kogende vand metoden, men vandet tilsættes et virkemiddel en ekstrakt af plantesukker. Trykluft blæser vandet op til skum i forbindelse med udlægningen og isolerer for bedre udnyttelse af varmen og efterlader skum et kort tidsrum.
  • Varmluft: Brændstoffet er gas, men forbrændingen sker adskilt fra belægningen, og derfor kan princippet beskrives som ”varm luft”. Temperaturen under varmeskjoldet er 550-600 ˚C og er som den eneste form for ukrudtsbekæmpelse forbundet med høj brandfare.

 

Fordele og ulemper ved forskellige metoder for ukrudtsbekæmpelse.

(Bilag 1) 

Der findes en lang række af andre løsningsmetoder, men de er tiltænkt enten landbruget der har afgrøder i lange lige rækker, drivhuse eller villahaver med små begrænsede arealer og de metoder er ikke bare sådan, at konvertere til vores driftsarealer mange af ideerne arbejders der med men er stadigt på et udviklingsstadie som ikke er til brug for de opgaver vi har på kommunale arealer.

Park og Vej har arbejdet med at indhente viden og delt erfaringer fra leverandører og andre kommuner som anvender alternative metoder til ukrudtsbekæmpelse og konklussionen er, at på nuværende tidspunkt, er de mest udbredte metoder der anvendes gasbrænding, kogende vand eller damp.

Vi har derfor med afsæt i de mest udbredte metoder kigget på anvendelsen af gas, damp og kogende vand, vi har været ude i praksis og se maskiner i funktion og talt med brugerne om deres erfaringer, henholdsvis i Hedensted og Holstebro og vi har været hos en række leverandører og se hvad de har at byde på.

Metoden damp er er valget faldet på en HAKO City master 1600 redskabsbærer med en FM S3 damper, modellen er ny men teknologien er velkendt og har 10 år på bagen, Fåborg-Midtfyn kommune kører med to tidligere modeller. Ved damp er vandforbruget relativt lavt og dermed mindre Co2 udledning til opvarmning af vandet, selvom temperaturen skal være højere før der sker fordampning, brændstofforbruget til fremdrift og damproduktion er ca. 6 l. disel pr. time og vandforbruget 50 ltr/t

Maskinen er dansk produceret og der er ikke meget teknik i maskinen så driftsomkostningerne anses for, at være beskedne.

Metoden kogende vand er valget faldet på en Waterkracht TC Vision, monteret på en redskabsbærer, sammenbygningen er ny, men teknologien er den samme som ligger bag det mere kendte HeatWeed. Forskellen er den måde planter scannes, HeatWeed bruger UV sensor som måler på klorofyl i planterne hvor Waterkrach bruger fototeknik til plantgenkendelse – den samme teknologi som bruges i landbruget.

Maskinen er udenlandsk og teknikken er meget avanceret, men der bliver kun bekæmpet hvor der er behov. Det kræver specialviden at servicere både koger og redskabsbærer men der peges på en velfungerende online kommunitkation med fabrikkerne i udlandet som på den måde retter software.

Metoden gas valget er knap så afgørende da der findes en række af modeller inden for samme prisklasse, kvalitet og formåen afgørende at den er monteret på redskabsbærer så det er muligt at komme omkring i hele kommenen og at den er afskærmet for mindst mulig vindpåvirkning og brandfare

Et overblik over dels fordele og ulemper på de tre metoder samt økonomien

(Bilag 2)

Sammenfatning det er som sådan knap så afgørende hvilken metoder der vælges, da alle metoder handler om den høje temperatur, men uanset om metoden er flammer, dampe eller kogende vand så vil resultatet, hvis vi giver få behandlinger eller bruger for lav dosering være, at ukrudtet lynhurtigt kommer igen. En meget lav dosis kan enddda stimulere ukrudtets vækst.

Forskning viser, at virkningsgraden er markant mere succesfuld når ukrudtets vækstmuligheder reduceres ved en kombination af mekaniske og termiske behandling, så det afgørende er, at finde kombinationen mellem mekaniske tiltag som børstning og fejning og antallet af varmebehandlinger. Der er i alle metoder taget højde for mekaniske metoder som en del af redskabsbæren. Dette giver mulighed for, at eksperimentere og finde den mest optimale kombinationer af variationen mellem hyppigheden af fejning, børstning og varmebehandlinger.

Der skal gøres opmærksom på, at der forsat vil være behov for manuel bekæmpelse langs bede, snævre passager og omkring by-inventar. Den manuelle bekæmpelse vil – ud over hakkejern, skuffejern – består af håndbrændere, da der endnu ikke findes et reelt alternativ til at brænde på det område.

De primærer faktorer, som er afgørende for meromkostninger ved anvendelse af alternative metoder til ukrudtsbekæmpelse, kan tilskrives  

  • Anlægsinvestering 
  • Antallet af behandlinger
  • Anden indsats

 

Såvel investering og anden indsats er en forudsætning lige meget hvilken metoder der vælges for at opnå det bedste resultat. Antallet af behandlinger er højst ved gas, herefter følger kogende vand og færrest overkørsler ved damp, og kogende vand kræver væsentligt højere investeringer end damp, og gas.

Vores nuværende udstyr til gasbrænding er nedslidt fordi det har været i brug i 15 år.

At forsætte med ukrudtsbekæmpelse alene med gasbrænding kan være en løsning, men da udstyret er udtjent og vi kører på lånt tid vil der skulle ske investering alligevel og i den sammenhæng forholder det sig sådan, at der ikke sker nævneværdig udvikling på området for ukrudtsbekæmpelse med gasbrænding, da ikke betragtes som at have nogen fremtid pga. det store forbrug af gas og dermed CO2 udledning. Desuden er det sårbart ved vejrforhold ved både stærk vind og tørke, og det vil betyde der skal ske manuel bekæmpelse i forbindelse med brændbart materiel. Succes med ukrudtsbekæmpelse forudsætter, at vi foretager både mekanisk og termisk bekæmpelse, og der skal investeres under alle omstændigheder.

På baggrund af ovenstående anbefaler kombinatione af damp og mekaniske metoder.

Billeder af forskellige situationer med ukrudt eller mangel på samme

Bilag 3

Økonomi

Beslutningen om at afskaffe ukrudtsbekæmpelse med pesticider får en økonomisk konsekvens i form af en årlig meromkostning jf. bilag 2 ved at vælge:

Damp 350.000 kr.

Kogende vand 450.000 kr

Gas 350.000 kr

I direktionens forslag til Budget 2021-24 er der foreløbigt lagt en øget driftsbevilling ind på 450.000 kr. årligt dækkende drift og anskaffelse (afskrivning/leasing).

Beslutning

Udvalget besluttede, at den primære metode fremover skal være damp og mekanisk behandling.

 

09.17.19-P19-7-19

124. Miljøgodkendelse af husdyrbrug, Sparrehuse i Sdr. Onsild

Forventet sagsgang

TM

Anledning

I forbindelse med behandling af en ansøgning om miljøgodkendelse af et svinebrug ønsker Fagenheden udvalgets stillingtagen til, en ansøgning om miljøgodkendelse af svinebrug efter husdyrlovens § 16 a, stk. 2.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:
1. At udvalget godkender den ansøgte bolignære udvidelse af dyrehold, herunder at der gives dispensation for lugtgenegrænserne.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse af svinebruget på Sparrehuse 2A, Sdr. Onsild, 9500 Hobro efter husdyrlovens § 16 a, stk. 2. Svinebruget er beliggende nordøst for Sdr. Onsild i en afstand af ca. 400 m til nærmeste byzone.

Ejendommens dyrehold er senest miljøgodkendt i 2004 med en produktionstilladelse på 11.450 stk. slagtegrise 30-100 kg. Der søges om produktion på uændret produktionsareal og uændret gulvtype og mere fleksibilitet i dyretype og udnyttelse af staldareal. Der søges altså hverken om nyt staldbyggeri eller ændring eller udvidelse af staldanlægget. Projektet omfatter dog ansøgning om en ekstra gylletank, da lagerkapaciteten på ejendommen er for lille, og dermed flyttes der på nuværende tidspunkt husdyrgødning fra ejendommen til en lejet lagertank.

Der ansøges om fleksibilitet i produktionstype, således der fremadrettet både kan produceres smågrise og/eller slagtesvin i staldanlægget. Slagtegrise har et højere lugtbidrag pr m2 produktionsareal, og der er således ikke forskel på om der regnes lugt emission på en slagtegriseproduktion, som der hidtil er godkendelse til, eller en fleksibel produktion til små- og/eller slagtegrise.

Projektet medfører ikke øget bidrag af lugt fra staldanlægget, da bidraget afhænger af m2 produktionsareal og dyretype, hvilket ikke er ændret siden stalden blev opført. Den nye gylletank bidrager beregningsmæssigt ikke til yderligere lugtbidrag.

Der er i den eksisterende produktionstilladelse ingen vilkår til reduktion af ammoniak- eller lugtbidrag og heller ikke i denne ansøgning er der foretaget projekttilpasning af det eksisterende anlæg i forhold til lugt. Såvel de eksisterende gyllebeholdere som den ansøgte er etableret med fast teltoverdækning. Overdækning af gyllebeholdere har ikke reducerende effekt ved beregning af lugt.

  

Lugtgenekriterie for husdyrbrug
Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 31 fremgår, at såfremt den beregnede geneafstand for lugt er større end den faktuelle afstand, skal der gives afslag. Der kan dog meddeles godkendelse, hvis den ansøgte husdyrproduktion medfører uændrede eller færre lugtgener end den eksisterende produktion, samtidig med at afstanden til omboende er længere end 50 % af den beregnede geneafstand (50%-reglen). Ansøgningen falder ind under denne regel, og åbner dermed mulighed for at dispenere for lugtkravene.

Ansøger har redegjort for mulige tekniske tiltag for at begrænse lugt fra svinebruget, herunder udskiftning og forhøjelse af samtlige afkast, etablering af miljøkryds (indsnævring) i eksisterende afkast, hyppig udslusning af gylle i gyllekanalerne og luftrensning. Samtlige undersøgte tiltag vurderes enten at have en begrænset effekt eller være uproportionalt omkostningstunge.

Fagenhedens bemærkninger
Hensigten med dispensationsbestemmelsen er at give mulighed for, at eksisterende husdyrproduktioner kan foretage enkelte produktionsmæssige tilpasninger, hvis lugtgenerne ikke forøges derved.

Ansøger har ikke krav på, at kommunen bruger muligheden for at give godkendelse, selvom lugtgenerne ikke forøges. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om omstændighederne taler for at bruge muligheden for at give godkendelse, selvom geneafstanden ikke overholdes.

Bestemmelsen giver således kommunen råderum til at foretage et lokalt skøn. Uanset om der gives godkendelse eller afslag skal en afgørelse begrundes i henhold til en konkret vurdering.

Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning, at kommunen skal være opmærksom på følgende i vurderingen af, om man kan anvende dispensationsmuligheden.

  • Der skal være uændrede eller færre lugtgener i forhold til alle omboende.
  • Der skal foretages en konkret vurdering af om omstændighederne taler for at bruge muligheden for at give godkendelse, selvom geneafstanden ikke overholdes. Vurderingen kan bl.a. indeholde en vurdering af:

o   Om der er forøgede gener for andre omboende.

o   Om ansøger prøver at opretholde en ret til, at produktionen lugter meget.

o   Om der er mulighed for at mindske lugtgenerne, f.eks. gennem driftsmæssige eller tekniske tiltag, ændring i dyrehold, fodring, højere skorsten, luftrensning eller andet.

Resultatet af lugtberegningerne og øvrige omstændigheder viser, at lovgivningens anførte betingelser er opfyldt. Det ansøgte medfører ikke øgede lugtgener i forhold til den eksisterende produktion, og afstanden til omboende er længere end 50 % af geneafstanden.

Overskridelse af geneafstanden på 5 OU i forhold til byzonegrænsen er primært til områder med industri syd og øst for anlægget:

Sydvest for anlægget er der udpeget et boligområde (Lokesvej). De tre af boligerne på Lokesvej er placeret udenfor geneafstanden (5 OU). Lokesvej 22, stik syd for Sparrehuse 2A og længst ind mod vognmandsforretningen, ligger indenfor genegrænsen på 5 OU, hvilket ses i nedenstående figur ved den røde markering. Lokalplanen tilhørende dette område er fra 2000.

Lokalplanen for området med vognmandsforretningen stik syd for anlægget er fra 2007. Området indenfor genezonen (den røde markering) anvendes som oplagsplads for knust materiel (beton, sand mv.) og containere etc.

Industriområdet ved Præstemarken øst for ejendommen Sparrehuse 2A er lokalplanlagt i hhv. 2004 og 2007. Området anvendes til fabrik og lagervirksomheder.



Figur – lugtgenegrænser i såvel nudrift og ansøgt drift. Der søges om dispensation for 5 OU til byzone, som er skraveret med rød farve.

Fagenheden bemærker følgende:

  • Ændringen af svineproduktionen resulterer i uændrede lugtgener for de omboende i forhold til nudriften.
  • Der er i både nudrift og ansøgt drift 1-2 boliger i samlet bebyggelse beliggende indenfor 5 OU (lugtkriteriet for byzone).
  • Mariagerfjord Kommune har ikke modtaget skriftlige klager over lugtgener fra husdyrbruget.

 

Beslutning

Godkendt.

 

13.03.01-P20-1-20

125. Hobro Varmeværk, 30MW Elkedel

Forventet sagsgang

TU

Anledning

Hobro Varmeværk søger om godkendelse af et varmeforsyningsprojekt for etablering af en 30 MW elkedel på Lupinvej 21, Hobro.

I høringsperioden er der ikke indkommet indsigelser, og Udvalget for Teknik og Miljø anmodes om at godkende projektet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At projektforslaget om etablering af 30 MW elkedel til Hobro Varmeværk godkendes

Inddragelse

Projektforslaget har været sendt i offentlig høring, samt i høring hos de involverede parter i perioden fra 25. februar til 27. marts 2020.

Der er ikke kommet indsigelser til projektet.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune har i januar 2020 modtaget projektforslag fra Hobro Varmeværk om etablering af 30 MW elkedel i varmeværkets eksisterende bygning på Lupinvej 21, 9500 Hobro. Elkedlen etableres for at supplere de gamle oliekedler og for at øge forsyningssikkerheden i spids- og reservelastsituationer og øge rådigheden over flere forskellige energiformer. Derudover kan elkedlen anvendes ved forskellige behov for regulering i elmarkedet og producere varme, når elpriserne er lave.

Projektet udviser positiv samfundsøkonomi og opfylder kravene til de samfundsøkonomiske beregninger.

Projektet udviser et samfundsøkonomisk resultat på 104 mio. kr. over en 20 års periode.

Forbrugermæssigt vil der være en besparelse på ca. 36 kr./MWh, svarende til en årlig besparelse på et standardhus på ca. 650 kr./år. (Standardhus er 130 M2 og et årligt forbrug på 18,1 MW).

Projektet vil medføre en CO2 reduktion på ca. 5.100 tons/år.

Projektet skal godkendes iht. "Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg" Bek. nr. 1792 af 27/12/2018 ("Projektbekendtgørelsen")

Beslutning

Godkendt.

Jørgen Hammer Sørensen (O) deltog ikke i punktets behandling.

 

05.07.02-Ø54-2-18

126. Orientering om vintervedligeholdelse 2019/20

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Fagenheden Teknik og Byg orienterer om, hvordan vinteren 2019/20 er forløbet med hensyn til antal udkald, saltforbrug og samlet økonomi.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Mariagerfjord kommunes "Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier" er grundlaget for den service, som Mariagerfjord kommune leverer i vinterperioden.

Vinterberedskabet følger Vejdirektoratet for fjerntrafikveje (A-veje) og står til rådighed i tidsrummet fra den 1. oktober til den 1. maj.

På nærtrafikveje og lokalveje (B- og C-veje) står beredskabet til rådighed i tidsrummet fra den 1. november til den 1. april. I disse perioder styres vinterdriften af 4 vintervagter, der på skift har vagt en uge ad gangen.

Vinteren 2019/20 har været en usædvanlig mild vinter med en gennemsnitstemperatur på 5 grader mod normalt 0,5 grader. Dette har bevirket, at vi har haft et betydeligt mindre antal udkald til saltning på vejene. Udkald for snerydning har vi overhovedet ikke haft.

Samarbejde og kommunikation omkring NT kørsel på C-veje er også forløbet uden problemer.

Herunder vises en oversigt over de udkald vi har haft i sæsonen, samt de afholdte udgifter for vinteren.



Nøgletal

  • En præventiv saltning (de 4 A-ruter) koster ca. 40.000 kr., og der bruges ca. 15 tons salt

 

  • Saltning af A-veje og B-veje, byer, stier og pladser koster ca. 157.000 kr., og der bruges ca. 50 tons salt

 

  • En snestorm kan koste op til 1.000.000 kr. pr. døgn.

 

Nøgletallene er baseret på sæsonens milde vinter. Da der ikke er harmoni mellem det aktuelle antal udkald og setup for en "normalvinter", bliver tallene meget påvirket.

Materiel- og mandskabsstyrken er sammensat efter en normal vinter. En meget mild vinter med ringe aktivitet giver derfor ikke den forventede indtjening til afdelingens samlede driftsresultat, hvorfor der opstår underskud i den ordinære drift i Park og Vej.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

00.01.00-G01-56-17

127. Orienteringssager

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Generel orientering til udvalget.

Indstilling

Direktør for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At orientering tages til efterretning. 

Sagsfremstilling

  1. Orientering om udbudsproces for husholdningsaffald ( JU).
  2. Orientering om LIfe projekt ved Mariagerfjord (JU)
 

Beslutning

Der var orientering om:

  • Udbudsproces for husholdningsaffald.
  • Life projekt ved Mariagerfjord ved Helberskov-området.
  • Stibro ved Hobro Station, hvor der er udbud af rådgiveropgaven.
  • Udfordringer vedrørende udgiftsfordeling mellem ledningsejere i forbindelse med omlægning af piksten i Mariager hvor de involverede lokale parter inviteres til dialogmøde med udvalget.  
  • Oxenhøj i Mariager, hvor der stadig skal være dialog med grundejere og grundejerforening om de fremtidige rammer for byggefelter/lokalplanforhold i forhold til at der idag eksisterer et dobbelt administrationsgrundlag.
  • Mobilt vandsportanlæg, jfr Budget 2020, som drøftes på det ekstraordinære møde d. 22. juni 2020.
  • Sandstrand i Mariager, som også dagsordenssættes til mødet 22. juni.
  • To centrale byggeprojekter i Hobro hvor udvalget tidligere har tilkendegivet rammerne for de videre drøftelser. Der er nu basis og opbakning til ny forhandling.

 

Taget til orientering.

Fraværende : Niels Erik Poulsen (V)

 

00.01.00-G01-56-17

128. Eventuelt

Beslutning

Der var kort drøftelse af:

  • Bump på Møllerbygger Sørensensvej, Arden samt det grønne strøg langs ny Fakta, Arden.
  • Bane Danmarks Skråninger med henblik på forslag om at præsentere Bane Danmark for en biodiversitetspolitik.
  • Asfalt på vej i Valsgaard, hvor sagen sendes videre til Lars Højmark.
  • Hegn langs Vielshøjen.  

 

Fraværende: Niels  Erik Poulsen (V)

 

Lukkede dagsordenspunkter

85.02.02-G01-5-17

129.

 

01.11.24-P19-5-20

130.

 

Bilag