Sbsys dagsorden preview

Dagsorden til mødet i Økonomiudvalget den 16. juni 2021 kl. 17:30 i Byrådssalen, Hadsund Rådhus
  

 

Pkt.Tekst
Åbne dagsordenspunkter
143Godkendelse af dagsorden
144Lejerbo Hadsund - Godkendelse af Skema A, Kirketerp II, Hobro 30 familieboliger
145Himmerland Boligforening ansøgning om godkendelse af Skema A for Mariager Havn - Et samarbejde med privat part
146Arden Varmeværk ansøgning om kommunegaranti
147Udlodning af overskydende kapital fra HMN
148Implementering af Mariager Udviklingsplan
149Generelle principper for placering af solceller i Mariagerfjord Kommune
150Masterplan for Energi- og Klimasatsning Mariagerfjord
151Samproduktion - Aktivitetscenter Øst
152Godkendelse af samarbejdsaftale med Frivilligcenter Mariagerfjord
153Status på initiativer fra Budget 2021 - Tidlige indsatser
154Oplæg til Gentænkt Ejendomsdrift
155Skiltevejledning for Hobro
156Kommuneplantillæg nr. 63 - Detailhandel i Mariagerfjord Kommune
157Lokalplan 166/2021 for et aflastnings- og erhvervsområde i Hobro Syd
158Samarbejde Reno Nord og AVV
159Tillæg til Vandforsyningsplanen - Nedlæggelse af Broløs Vandværk og tilslutning til Mariager Vand Amba
160Fastlæggelse af indsatsbehov i Boringsnære Beskyttelsesområde for Ajstrup Vandværk
161Cykelsti mellem Skjellerup og Mariager - Beslutning om ekspropriation
162Frigivelse af midler Projekt Move i Mariager
163Destination Himmerland
164Godkendelse af samarbejdsaftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland på det specialiserede socialområde
165Høring af Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan
166Høring af Aalborg Kommunes sundhedsberedskabsplan
167Kapacitetsovervejelser i forbindelse med etablering af vuggestue i Børnehuset Myretuen
168Tilskud til deltidspladser i private pasningsordninger
Lukkede dagsordenspunkter
169Salg af jord
170Orienteringssager
171Eventuelt
172Underskriftsark

Åbne dagsordenspunkter

85.02.02-G01-8-17

143. Godkendelse af dagsorden

Forventet sagsgang

ØK

Anledning

Godkendelse af dagsorden.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget:

1. At Økonomiudvalget godkender dagsordenen. 

Beslutning



 

03.02.10-Ø60-1-21

144. Lejerbo Hadsund - Godkendelse af Skema A, Kirketerp II, Hobro 30 familieboliger

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

Lejerbo Hadsund fremsender ansøgning - Skema A - om godkendelse af støttetilsagn til opførelse af 30 familieboliger/seniorboliger og et fælleshus, beliggende på Kirketerp, Hobro.

Indstilling

Økonomidirektøren indstiller til Byrådet:

1. At kommunen meddeler tilsagn til Lejerbo, Hadsund, afdeling 2880-1, om støtte til opførelse af 30 familieboliger med et samlet etageareal på 2.516 m2 og et fælleshus på 120 m2, med et gennemsnitligt boligareal på ca. 88 m2.

2. At kommunen godkender en anskaffelsessum på 55.023.000 kr. Det kommunale grundkapitallån udgør 8 % af anskaffelsessummen, svarende til 4.401.840 kr.

3. At grundkapitalindskuddet på 4.401.840 kr. finansieres af kontoen til grundkapitalindskud.

4. At det er et vilkår for grundkapitallånet, at boligforeningen anvender den af kommunen godkendte arbejdsklausul.

Sagsfremstilling

Der ønskes opført 30 almene familieboliger/seniorboliger, med et samlet etageareal på 2.516 m2, og et fælleshus på 120 m2, i alt 2.636 m2. Der er planlagt 8 stk. 2 rumsboliger på 61 m2, 22 stk. 3-rums på 92 m2. Boligerne, der opføres både som 1- og 2-plansboliger, ligger størrelsesmæssigt inden for de formelle grænser. 

Lejerbo oplyser, at projektet opføres som tæt-lavt byggeri. Alle boliger har eget cykelskur/depotrum og opfylder bygningsreglementets almindelige bestemmelser om niveaufri adgang og tilgængelighed.

I projektet lægges der stor vægt på fællesskabet. Husene lægges, så der en fornemmelse af liv, når man bevæger sig gennem boligområdet. Fælleshuset er hjertet, og indrettes fleksibelt, så boligområdets lejere kan benytte det til aktiviteter, alt efter hvad de har interesse for. For fælleshuset indgås en driftsoverenskomst med afd. 1228-0, så begge afdelinger har brugsret til faciliteterne.

I projektet lægges der ligeledes vægt på, at boligområdet skal kunne tilbyde gode boligrammer for seniorer i alle livsfaser, således at beboerne kan blive boende så længe som muligt, dette sikres ved, at der også er attraktive boliger til borgere i den yngre del af segmentet. Projektet indeholder derfor - i henhold til lokalplanen - både 1- og 2-plansboliger. Enkelte af boligerne opføres med henblik på indretning til ikke-selvhjulpne kørestolsbrugere, hvilket Lejerbo har gode erfaringer med fra andre boligprojekter.

Lejerbo vil rette henvendelse til Ældre Sagen med henblik på at skabe en følgegruppe af interesserede borgere, der kan se sig selv som lejere i afdelingen, og som kan give input til byggeriet.

Bygherren har fremsendt skitser til bebyggelse af arealet, og det vurderes, at den planlagte bebyggelse kan opføres inden for den gældende lokalplan, med de dispensationer der er godkendt af Udvalget for Teknik og Miljø 10. maj 2021.

Det er denne anskaffelsessum, som Lejerbo ansøger om godkendelse af, og den finansieres således:

Realkreditlån (90%)                                                   49.421.000 kr.
Kommunal grundkapital (8%)                                       4.401.840 kr.
Beboerindskud (2%)                                                    1.100.000 kr.
I alt finansieringsberettiget anskaffelsessum afrundet  55.023.000 kr.

Lejerbo, Hadsund, afdeling 1228-1 søger om godkendelse af anskaffelsessum på 55.023.000 kr. Maksimumsbeløbet på 16.910 kr. pr. m2 + kr. 348.330 pr. bolig. I alt for de 2.636 m2 55.024.660 kr. Med den oplyste anskaffelsessum, er maksimumsbeløbet for 2021 stort set udnyttet fuldt ud.

Bygherren har oplyst, at lejen for familieboliger vil gennemsnitlig udgøre 1.064 kr. pr. m2 pr. år, svarende til en husleje ekskl. forbrugsudgifter, IT, fællesantenne og øvrige udgifter for 2-rums boligerne på ca. 5.408 kr. pr. måned, 3-rums boligerne mellem 7.005 kr. og 9.476 kr. pr. måned. 

Den således beregnede leje lægges til grund ved godkendelsen af tilsagnet.

Ud over den kommunale grundkapital (som opkræves af Landsbyggefonden, efter at tilsagnet er meddelt, og når bygherren har dokumenteret, at der er afholdt udgifter), påtager kommunen sig en kommunal garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60% af ejendommens værdi. 

Tilsagnet gives under forudsætning af, at kommunen påtager sig denne garanti. Garantikravet kan ikke opgøres før byggeriet er opført og garantien opgøres teknisk set beløbsmæssigt indtil da til lånets størrelse.

Økonomi

 De samlede udgifter og indtægter ved støttesagen er således:

   Indtægt kr.Udgift kr.
Kommunalt grundkapitallån                   4.401.840
Grundsalg                                   0 
Kommunalt støttesagsgebyr                            137.000 
I alt                            137.000              4.401.840

 

I budget 2021 er afsat 11,929 mio. kr. til grundkapitallån. Ved godkendelse af ansøgning vil restbeløbet være på ca. 7,527 mio kr.

Støttesagsgebyret lægges i kassen.

Beslutning



 

03.02.10-Ø60-2-21

145. Himmerland Boligforening ansøgning om godkendelse af Skema A for Mariager Havn - Et samarbejde med privat part

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

Himmerland Boligforening fremsender ansøgning - Skema A - om godkendelse af/støttetilsagn til at opføre 30 familieboliger Mariager Havn. Byggeriet sker i samarbejde med privat part.

Indstilling

Økonomidirektøren indstiller til Byrådet:

1. At kommunen meddeler tilsagn til Himmerland Boligforening, afdeling nr. 101, om støtte til opførelse af 30 familieboliger på ialt 2.583 m2 - med et gennemsnitligt boligareal på 86 m2.

2. At kommunen godkender en anskaffelsessum på 54.128.000 kr. Det kommunale grundkapitalindskud udgør 8 % af anskaffelsessummen, svarende til 4.330.240 kr.

3. At grundkapitalindskuddet på 4.330.240 kr. finansieres af kontoen til grundkapitalindskud.

4. At det er et vilkår for grundkapitallånet, at Boligforeningen anvender den af kommunen godkendte arbejdsklausul.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte 26. marts 2020 salg af seks byggefelter på Mariager Havn til privat part, med henblik på, at der blev bygget boliger på området i et samarbejde mellem den private part og en boligorganisation. Himmerland Boligforening har fremsendt anmodning om tilsagn til at opføre 30 almene boliger på området, idet Boligforeningen har købt en andel af grunden af den private part. Herudover opfører den private part 24 boliger. Projektmappe og forløbig rids vedlægges.

Der er i overensstemmelse med regelgrundlaget, indgået sammenhængende betinget samarbejdsaftale, købsaftale og entrepriseaftale mellem parterne. Aftalerne lever op til, at Boligforeningen ikke ved aftalerne med den private part løber unødige risici.

Himmerland Boligforening har fremsendt bilag om Sociale og uddannelsesklausuler. Bilaget indeholder tilsvarende bestemmelse som den af Byrådet godkendte arbejdsklausul.

Bygherren har oplyst, at lejen for familieboliger gennemsnitlig vil udgøre 985 kr. pr. m2 pr. år, ekskl. forbrugsudgifter, IT, fællesantenne og øvrige udgifter. For 2-rums boligerne 19 stk. (gennemsnitlig ca. 77 m2) blive huslejen på ca. 6.320 kr. pr. måned, 3-rums boligerne 11 stk. (gennemsnitlig ca. 101,5 m2) på ca. 8.332 kr. pr. måned.

Den således beregnede leje lægges til grund ved godkendelsen af tilsagnet.

Ud over den kommunale grundkapital (som opkræves af Landsbyggefonden, efter at tilsagnet er meddelt, og når bygherren har dokumenteret, at udgifterne er afholdt), påtager kommunen sig en kommunal garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60% af ejendommens værdi.

Tilsagnet gives under forudsætning af, at kommunen påtager sig denne garanti. Garantikravet kan ikke opgøres før byggeriet er opført.

De samlede udgifter og indtægter ved støttesagen er således:

 Indtægt kr.Udgift kr.
Kommunalt rundkapitallån                   4.330.240
Grundsalg                                               0 
Kommunalt støttesagsgebyr                                     137.000

 
 
I alt                                     137.000

 
              4.330.240

 

 

Økonomi

I budget 2021 er afsat 11,929 mio. kr. til grundkapitallån. Ved godkendelse af ansøgning vil restbeløbet være på ca. 7,596 mio. kr. Godkendes på samme møde Skema A Lejerbo, Kirketerp vil restbeløbet i 2021 være på ca. 3,197 mio. kr.

Støttesagsgebyret lægges i kassen.

Beslutning



 

13.03.00-Ø60-1-21

146. Arden Varmeværk ansøgning om kommunegaranti

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

Ansøgning fra Arden Varmeværk om kommunegaranti i forbindelse med optagelse af byggekredit på max. 9,2 mio. kr., med efterfølgende optagelse af fastforrentede lån til projekter til en samlet investering på i alt 9,2 mio. kr.

Indstilling

Økonomidirektøren indstiller til Byrådet:

1. At ansøgningen om kommunegaranti i forbindelse med optagelse af byggekredit på maks 9,2 mio. kr. med efterfølgende optagelse af fastforrentede serielån med en løbetid på mellem 10 og 25 år, imødekommes.

2. At der, efter en konkret vurdering, opkræves en løbende garantiprovision på 0,75 % af restgælden ultimo året forinden.

Sagsfremstilling

Arden Varmeværk ansøger Mariagerfjord Kommune om at stille garanti over for KommuneKredit i forbindelse med optagelse af en byggekredit til følgende projekter til en samlet investering på 9,2 mio. kr.:

  • Udvidelse af forsyningsområdet til Rold - 6,0 mio. kr. Løbetid på lånet 25 år
  • Udvidelse og opgradering af pumpestation ved Vestergade 48 – kr. 100.000. Løbetid på lånet 10 år
  • Udvidelse af forsyningsområde med Stadionvej, 9510 Arden – kr. 650.000.Løbetid på lånet 25 år
  • Udvidelse af forsyningsområde med Højmarken, 9510 Arden – kr. kr. 2,0 mio. Løbetid på lånet 25 år. Projektet påbegyndes i 2022.
  • Nyt vandbehandlingsanlæg på varmeværket – 450.000 kr. Løbetid på lånet 10 år.

 

Projekterne er løbende blevet behandlet i Varmeværkets bestyrelse, men bestyrelsen har først nu modtaget de helt konkrete tal på de samlede projekter.

Derfor vil en endelig godkendelse for alle projekterne blive behandlet og godkendt på først kommende bestyrelsesmøde den 16. juni 2021.

Referat fra bestyrelsesmødet eftersendes.

Arden Varmeværk er bekendt med indstillingen om, at der efter en konkret vurdering opkræves en årlig garantiprovision beregnet af lånets restgæld ultimo året forinden i hele lånets løbetid.

Økonomi

Garantien påvirker ikke Mariagerfjord Kommunes låneramme.

Beslutning



 

00.00.00-Ø00-1-18

147. Udlodning af overskydende kapital fra HMN

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

Hovedstadsregionens og Midt-Nords Naturgasselskab I/S skal, som et led i afviklingen af selskabet, udlodde overskydende kapital til interessentkommunerne.

Mariagerfjord Kommunes andel af udlodningen udgør en indtægt på 9,482 mio. kr. efter betaling af statsafgift.

De kommuner, der modtager en andel af udlodningen, skal i henhold til de statslige afgiftsregler, der fremgår af lov om naturgasforsyning, enten betale 60% af provenuet i statsafgift eller betale 20% i statsafgift og deponere de restende 80% i 10 år med løbende udbetaling.

Indstilling

Økonomidirektøren indstiller til Byrådet:

1. At Byrådet vælger at betale 20% i statsafgift og deponere de resterende 80% i 10 år med løbende udbetaling.

2. At der i 2021 gives en negativ tillægsbevilling på 11,852 mio. kr., der tilføres kassebeholdningen.

3. At der i 2022 gives en tillægsbevilling på 2,370 mio. kr. til betaling af statsafgift på 20%, som tages af kassebeholdningen.

Sagsfremstilling

Hovedstadsregionens og Midt-Nords Naturgasselskab I/S skal, som et led i afviklingen af selskabet udlodde overskydende kapital til interessentkommunerne.

På bestyrelsesmødet den 5. marts 2021 samt på repræsentantskabsmødet den 22. april 2021 blev det besluttet, at en udlodning kunne finde sted. Summen af udlodningen er 502 mio. kr. Summen bliver fordelt efter ejerandele.

Mariagerfjord Kommunes ejerandel udgør 2,361%, og der udloddes nedenstående provenu efter statsafgift.

 Mariagerfjord Kommunes provenu iht. ejerandel 11.852.220 kr.
 Statsafgift 20% -2.370.444 kr.
 Nettoprovenu 9.481.776 kr.

 

Økonomi

Udlodningen giver Mariagerfjord Kommune en indtægt på 11,852 mio. kr. i 2021. Af dette provenu skal der i 2022 betales 20% i statsafgift svarende til 2,370 mio. kr.

Samlet set giver udlodningen et nettoprovenu på 9,482 mio. kr., som tilføres kommunens kassebeholdning.

Beslutning



 

01.02.17-P20-2-19

148. Implementering af Mariager Udviklingsplan

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

Byrådet afholdt 25. februar 2021 temamøde om Mariager udviklingsplan. Planen er er udarbejdet af et §17, stk. 4-udvalg, der med planen har sendt en række anbefalinger til Byrådet for Mariagers udvikling.

Byrådet drøftede anbefalingerne og muligheden for implementering af dem. Mariager Udviklingsplan skal nu behandles af Økonomiudvalg og Byråd.

Med den politiske behandling af Mariager Udviklingsplan er § 17, stk. 4-udvalgets arbejde afsluttet.

Indstilling

Direktionen indstiller til Byrådet:

  1. At Mariager Tinget etableres og at der afsættes 50.000 kr. til Tingets arbejde hvert halve år frem til august 2022.
  2. At hvis Byrådet beslutter at etablere Mariager Tinget forslås dette finansieret med midler i Byudviklingspuljen, der indgår i investeringsoversigten for Udvalget for Teknik og Miljø.
  3. At der afsættes 300.000 kr. til forbedring af krydsningen af Fjordgade med udgangspunkt i den forelagte skitse, idet Udvalget for Teknik og Miljø skal godkende den endelige udformningen af krydsningen.
  4. At hvis Byrådet beslutter at forbedre krydsningen af Fjordgade foreslås dette finansieret med midler i Byudviklingspuljen, der indgår i investeringsoversigten for Udvalget for Teknik og Miljø.
  5. At der afsættes 100.000 kr. til omdannelse af Torvet.
  6. At hvis Byrådet beslutter at omdanne Torvet foreslås dette finansieret med midler i Byudviklingspuljen, der indgår i investeringsoversigten for Udvalget for Teknik og Miljø.
  7. At der anvendes 25.000 kr. til digital wayfinding i samarbejde med Destination Himmerland.
  8. At hvis Byrådet beslutter at igangsætte wayfinding foreslås dette finansieret med eksisterende midler i Kultur og Fritid.
 

Sagsfremstilling

Udviklingsplanen udpeger fire temaer, som er udmøntet i 13 konkrete anbefalinger, som et §17, stk. 4-udvalget mener, skal prioriteres for at kickstarte den videre udvikling af Mariager.

De fire temaer er:

  • Mariager Ting
  • Krydsning af Fjordgade
  • Wayfinding- og belægningsplan
  • Boligudbygning

 

§17.4-udvalget har haft fokus på at træffe beslutninger på den korte bane, som også kan føre til positive forandringer på længere sigt. Processen har tydeliggjort et behov fra byens borgere og aktører om at komme i gang og se forandringer hurtigt.

Det understreges af to milepæle, der er dukket op i løbet af processen. For det første skal Mariager seperatkloakeres i de kommende 4 år, og derudover er det besluttet at holde europæisk folkemøde i Mariager i august 2022.

Seperatkloakeringen betyder, at store dele af byen skal graves op, og det vil være muligt at ændre byens udseende og indretning. Beslutningen om Mariager som vært for et europæisk folkemøde giver en enestående chance for at få fortællingen om Mariager og byens kvaliteter ud i en større og international sammenhæng.

Der er et stort behov for at komme i gang og skabe synlige og positive forandringer som svar på ønsker til byens liv og funktioner. Derfor indeholder udviklingsplanen en lang række prøvehandlinger, der hurtigt kan give mulighed for at skabe byliv, som derefter kan videreudvikles og kvalificeres til mere permanente tiltag.

Hvis prøvehandlingerne skal have den ønskede effekt, bør de igangsættes i indeværende år.

Administrationen vurderer, at følgende prøvehandlinger bør gennemføres først, fordi de vil have størst betydning for byens udvikling:

  • Oprettelse af Mariager Tinget
  • Omdannelse af Torvet
  • Wayfinding
  • Hævet flade på Fjordgade

 

Alle prøvehandlinger bør ske i tæt samarbejde med lokale interessenter. Implementering af udviklingsplanen gennem samproduktion vil forankre prøvehandlingerne i byen og strække de økonomiske ressourcer så langt som muligt.

Udviklingsplanen foreslår, at Mariager Tinget skal etableres som et handlingsorienteret samarbejdsforum. Tinget skal gennem månedlige møder mobilisere og koordinere initiativer på tværs af eksisterende foreninger og interesser. Som en prøvehandling foreslår udviklingsplanen, at der afsættes 50.000 kr. hvert halve år frem til august 2022 til handlinger besluttet af tinget. Planen foreslår samtidigt, at Mariagerfjord Kommune afsætter personaleressourcer til facilitering af Tingets arbejde frem til maj 2022.

Administrationen foreslår, at Mariager Tinget oprettes og facilteres med personaleressourcer fra Center for Byråd, Personale og Strategi frem til folkemødet august 2022. Administrationen foreslår samtidigt, at det stilles som en betingelse for bevillingen til Tinget, at der først arbejdes med omdannelse af Torvet samt etablering af de første virtuelle wayfindingsruter.

Udviklingsplanen anbefaler, at forbindelsen mellem havn og by forbedres. Det kan ske ved etablering af en midlertidig overgang af Fjordgade i form af en hævet flade samt midlertidig beplantning på hver side af vejen. Projektet kan skaleres afhængig af ambition og økonomi samt trafiksikkerhedsmæssige krav. Prøvehandlingen kan bringe læring videre til et eventuelt permanent anlægsprojekt, men kan også hurtigt skabe den visuelle sammenhæng og prioriterede fodgængeroplevelse, som byen længes efter. Ikke mindst kan krydsningen og en bedre sammenhæng mellem by og fjord stå klar til folkemødet, måske allerede til sommer.

Økonomi

Til Mariager Tinget anbefaler udvalget, at der afsættes en pulje på 50.000 kr. hvert halve år som en prøvehandling frem til det europæiske folkemøde i maj 2022. Puljen skal understøtte Tingets løbende initiativer. Det vil sige 50.000 kr. i efteråret 2021 og 50.000 kr. i foråret 2022. Facilitering fra Center for Byråd, Personale og Strategi anslås til en værdi på 50.000 kr.

Det anslås i udviklingsplanen, at omdannelsen af Torvet kan gennemføres for 100.000 kr. og Wayfinding kan igangsættes for 25.000 kr. til skiltning og indkøb af digitale formidlingsmidler.

Desistination Himmerland har efterfølgende lavet en prøve på to digitale ruter i Mariager. Det er ruterne By & Fjord og Klosterruten fra udviklingsplanen. Destiantion Himmerland anslår, at udarbejdelsen af indholdet til ruterne vil koste 25.000 kr. Et engangsbeløb, som distinationen beder kommunen om at afholde.

Det anslås i udviklingsplanen, at krydsningen af Fjordgade koster 80.000 kr. til 500.000 kr. afhængig af den valgte løsning fra udviklingsplanen. Park og Trafik har udarbejdet et løsningsforslag, der overholder de gældeden regler og vejledninger. Park og Trafik anslår, at det vil koste 300.000 kr og vil have karakter af et permanent tiltag. Skitse er vedhæftet.

§ 17, stk. 4-udvalget blevet forsinket med sine anbefalinger til Byrådet på grund af Covid19-restriktioner. Derfor kunne anbefalingerne ikke indgå i budgetforhandlingerne for indeværende år.

Administrationen foreslår, at de permanente tiltag, der udvikles på baggrund af prøvehandlingerne, indgår i den ordinære budgetforhandlinger for 2023.

Beslutning



 

01.02.03-G01-3-19

149. Generelle principper for placering af solceller i Mariagerfjord Kommune

Forventet sagsgang

Koordinationsudvalg, ØK

Anledning

Mariagerfjord Kommune har modtaget en ansøgning om etablering af et solcelleanlæg. Økonomiudvalget har tidligere behandlet ni ansøgninger om solcelleanlæg. Udvalget besluttede 18. november 2020, at solcelleprojekterne ved Handest Hede, Vandkærvej og Gunderup skal indgå i den videre planlægning for udpegning til solcelleparker. Det blev samtidig besluttet, at der skulle meddeles afslag til de øvrige ansøgninger.

Økonomiudvalget fulgte ikke forvaltningens indstilling om at opstille generelle principper for placering af solceller i Mariagerfjord Kommune.

Den nye ansøgning om et solcelleanlæg skærper behovet for generelle principper for placering af solceller i Mariagerfjord Kommune.

Der ønskes derfor en ny strategisk drøftelse af principperne for solcelleplanlægning i Mariagerfjord Kommune inden politisk behandling af den indkomne ansøgning.

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget:

1. At fremtidige solcelleprojekter planlægges efter de generelle principper for placering af solcelleparker i Mariagerfjord Kommune

2. At Center for Byråd, Personale og Strategi delegeres ret til at meddele afslag til solcelleprojekter, der ikke er i overensstemmelse med de generelle principper for placering af solcelleparker i Mariagerfjord Kommune.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune har løbende modtaget en lang række ansøgninger om opstilling af solceller. Processen minder om begyndelsen af opstilling af vindmøller i 1980’erne og 90’erne. I begyndelsen blev vindmøller opstillet som enkeltprojekter på landzonetilladelser. Det medførte, at møllerne blev spredt på mange placeringer i landskabet. Det tog efterfølgende mange år at rydde op og bortsanere de uheldigt opstillede vindmøller. I dag er vindmøllerne hovedsagelig samlet på få placeringer med mange store møller for at begrænse møllernes negative effekter.

Solcelleanlæg kan medføre store påvirkninger på landskab, natur og borgere. Projekternes størrelse betyder, at de vil være synlige på store afstande. Det vil kun være muligt at skærme anlæggene med randbeplantning i helt flade landskaber. I landskaber med forskellige terrænhøjder vil solcellerne være synlige hen over randbeplantning. Et andet væsentligt landskabshensyn er, at en massiv randbeplantning i sig selv kan være et fremmed landskabselement, der ikke passer ind i et eksisterende landskab.

Det er afgørende, at der fastlægges en proaktiv og strategisk planlægning for solceller, der minerer solcellernes påvirkning på landskab, natur og borgere mest muligt.

Samlet set bør påvirkningen fra solceller minimeres ved at udlægge færrest muligt områder, der udnyttes bedst muligt. Formålet er at undgå en fragmentarisk planlægning med spredning af mindre solcelleanlæg på mange lokationer. En samlet planlægning skaber samtidig grundlag for at sikre tilstrækkelig afstand til eksisterende beboelse. Vindmølleområderne i Mariagerfjord Kommune er netop udlagt ud fra samme principper i kommuneplantillæg nr. 19 fra 2016.

Mariagerfjord 2020 indeholder flere politiske mål for det åbne land, der danner grundlag for retningslinjerne for solcelleparker. Det fremgår af Mariagerfjord 2020, at Mariagerfjord Kommune vil:

  • Skabe grundlag for varige og positive forandringer for mennesker, natur og miljø.
  • Udvikle det åbne land som attraktion og værdiskaber for hele kommunen.
  • Fremme flersidig arealanvendelse
  • Beskytte det uerstattelige

 

Varige og positive forandringer

Solceller er en del af den grønne omstilling og kan bidrage til positive forandringer for miljø og klima. Hvis der samtidig indtænkes etablering af ny natur og rekreative formål kan projekterne også bidrage til en positiv forandring for natur og mennesker. Som tidligere er kommunen forpligtet til at oprette en grøn pulje, som opstillere af vedvarende energianlæg skal indbetale til. Solcelleanlæg er nu omfattet af disse krav. De grønne midler kan anvendes som katalysator for udviklingen af lokalområdet.

Flersidig anvendelse

Der bør samtidig lægges vægt på flersidig arealanvendelse, hvor solcelleanlæg etableres sammen med andre tekniske anlæg. Hvis de etableres sammen med vindmølleparker vil det give en mere optimal udnyttelse af elnettet, fordi vindmøller og solceller sjældent leverer maksimalkapacitet på samme tidspunkter. Etablering sammen med vindmøller kan samtidig sikre en afstand til beboelse. Det er væsentlig, at anlæggene fremstår som samlede energianlæg, for at minimere påvirkning på natur, landskab og borgere.

Det uerstattelige

Det uerstattelige skal sikres ved at friholde følgende arealudpegninger for solceller:

  • Kystnærhedszonen - med mindre der foreligger en særlig planmæssig begrundelse
  • Fredninger og områder foreslået til fredning
  • Områder inden for Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer
  • Bevaringsværdige landskaber
  • Værdifulde naturområder
  • Potentielle naturområder
  • Økologiske forbindelser
  • Potentielle økologiske forbindelser
  • Natura 2000-områder
  • Råstofområder

 

Derudover skal hensyn til naboer afklares og administrationen anbefaler, at der sikres en minimumsafstand mellem solcelleparker og beboelse på 200 meter.

Endeligt skal projekternes påvirkning på landskabet vurderes ud fra kommuneplanens landskabsudpegninger, der er fremgår af kommuneplantillæg nr. 21 Det åbne land.

Beslutning



 

00.16.00-G01-1-21

150. Masterplan for Energi- og Klimasatsning Mariagerfjord

Forventet sagsgang

Koordinationsudvalget, ØK, BY

Anledning

Mariagerfjord Kommune har i 2021 tiltrådt Fælles Nordjysk Klimaambition ligesom kommunen på lige fod med alle øvrige Nordjyske kommuner er indtrådt i DK2020 samarbejdet. Hvor den Fælles Nordjyske Klimaambition udstikker nogle overordnede rammer for kommunernes rolle i forhold til ambitionsniveauet, vil DK2020 være det konkrete udviklingsarbejde, der leder frem til konkretisering af Mariagerfjord Kommunes ambitioner, mål og indsatser i en egentlig Energi - og klimahandlingsplan. Samtidig har Byrådet med godkendelse af budget 2021-24 formuleret en række miljømæssige hensyn under overskriften "Grønt fremsyn", som, sammen med flere af budgetpejlemærkerne for budget 2022-25 og de allerede fremsatte politiske tilkendegivelser omkring overordnede emner for den videre prioritering af energipolitikken, altsammen peger på, at Mariagerfjord Kommune ønsker at sætte en ambitiøs dagsorden for den fremtidige håndtering af Energi - og klimaudfordringerne. For at skabe overblik og for at sikre, at arbejdet med DK2020 bliver den samlede, ambitiøse Energi- og Klimahandlingsplan for Mariagerfjord Kommune, ønskes politisk godkendelse af en overordnet masterplan for sammenhængen i de forskellige initativer.

Indstilling

Direktionen indstiller til Byrådet:

  1. At den skitserede Masterplan for Energi og Klimasatsning Mariagerfjord godkendes som ramme for sammenhæng og overordnet proces for det videre arbejde
  2. At outputtet af DK2020 Energi- og Klimahandlingsplan-processen, som påbegyndes i efteråret 2021, fastlægges som den samlede, ambitiøse plan for Mariagerfjord Kommunens Energi- og Klimasatsning
  3. At arbejdet med DK2020 Energi- og Klimahandlingsplan for Mariagerfjord Kommune helt overordnet skal adressere tre centrale områder:

  • Energiproduktion/udnyttelse (f.eks. af overskudsenergi) og lagring
  • Reduceret klimaaftryk
  • Fysisk klimasikring

Inddragelse

Arbejdet med DK2020 Energi - og Klimahandlingsplan vil være en omfattende proces med bred involvering af såvel politisk niveau, erhverv, forsyningsvirksomheder og borgere. I forhold til den politiske inddragelse vil DK2020-processen være omfattende. Herudover arbejdes der aktuelt i BRN/KKR regi på en stuktur for den politiske involvering i de fælles nordjyske initiativer, jfr. bl.a. byrådets tidligere udpegning af medlemmer til arbejdet med Grøn Energi Nordjylland 2040.

Sagsfremstilling

I Nordjylland er igangsat en række koordinerede initiativer med energi og klima som fokus. Vedlagt denne dagsorden er indsat tidligere præsenterede "videnspakke", som søger at give et øjebliksbillede over de mange tiltag, projekter og organisationer.

Mariagerfjord Kommune har helt tilbage fra 2015 fastlagt principper og mål for bl.a. forsyning med Vedvarende Energi og deltager i en række af de nordjyske inititativer og har i forlængelse heraf senest i forbindelse med Byrådets møde i april 2021 tiltrådt Fælles Nordjysk Klimaambition (vedlagt som bilag), ligesom kommunen på lige fod med alle øvrige Nordjyske kommuner er indtrådt i DK2020 samarbejdet. DK2020 omfatter et ambitiøst arbejde med en samlet Energi- og Klimahandlingsplan for den enkelte kommune, som sigter på en netto 0-udledning af drivhusgasser i 2050 med ambitiøse delmål allerede fra år 2030. I tilæg hertil er der tidligere fastlagt ambitiøs mål for den lokale forsyning af vedvarende energi, som sigter på at Mariagerfjord skal være selvforsynende med VE i 2050. Sidenhen er denne målsætning - med tiltrædelse af den fælles nordjyske energiplan (i regi af det tidligere SEP-nord og det nuværende Grøn Energi Nordjylland 2040) justeret til at gælde fra 2040.

Samtidig har Byrådet med godkendelse af budget 2021-24 formuleret en række miljømæssige hensyn under overskriften "Grønt fremsyn", ligesom der er fremsat politiske tilkendegivelser omkring overordnede emner for den videre prioritering af energipolitikken. Endeligt har Økonomiudvalget i sine visioner indarbejdet en proces omkring FNs Verdensmål. Alle disse initiativer vil i de kommende år spille en væsentlig rolle i fastlæggelse af Mariagerfjord Kommunes Energi - og klimahandlingsplan.

Økonomiudvalget har på sit temamøde/strategimøde d. 5. maj 2021 drøftet et oplæg (vedlagt), som søger at samle en del af de mange initiativer, som er forestående og som sammenfatter en række mulige ambitioner og indsatser for Mariagerfjord Kommune som h.h.v. Myndighed, Virksomhed og Initiativtager. Disse mulige ambitioner og indsatser er oplistet i 2 scenarier, som varierer på ambitionsniveau. Scenarierne vil kunne danne baggrund for nogle af de indledende drøftelser af ambitionsniveauet i det forestående arbejde med DK2020 Energi- og Klimahandlingsplan.

Masterplan for Energi- og Klimasatsning Mariagerfjord:

Nedenstående masterplan søger at sammenfatte sammenhængen mellem en række hidtidige, nuværende og igangværende initiativer, som alle bidrager frem mod det forestående arbejde med DK2020 Energi- og Klimahandlingsplan for Mariagerfjord Kommune. Efter poltisk godkendelse vil masterplanen blive anvendt som samlende forståelsesramme for elementer i det slutprodukt, som vil skulle foreligge i Energi- og Klimahandlingsplanen, som forventes endelig godkendt i 2023.

Som det fremgår af Masterplanen er også indeholdt nogle indsatser, som enten er igangværende eller fortsat forventes igangsat før eller undervejs i processen med DK2020 Energi- og Klimahandlingsplanen. I dette forløb af igangværende indsatser henledes opmærksomheden på at der også forudsættes fastlagt overordnede principper for prioritering af fremtidige solcelleprojekter, hvor der allerede nu foreligger en række helt eller delvist præsenterede ansøgninger fra projektaktører. Nedenstående masterplan er også vedhæftet som bilag.



Økonomi

Der er til brug for arbejdet med DK2020 og som konsekvens af beslutningen i 2020 om at deltage i netop dk2020 i budgetforslag for 2022 og overslagsårene indarbejdet en årsnormering samt et beløb på kr. 150.000 p.a. til ekstern assistance.

Afhængig af ambitionsniveauet for hvilke virkemidler, der på den korte bane skal bringes i spil, er der i det strategiske oplæg omkring opfølgningen på den Fælles Nordjyske Klimaambition fremsat forslag om en pulje på kr. 250.000 p.a. - eksempelvis til brug for ad-hoc tilkøb af ressourcer/ekstern assistance til at udvikle og realisere de enkelte tiltag. Denne pulje er ikke indeholdt i Direktionens fremlagte forslag til budget 2022-25.

I tilfælde af en mere ambitiøs opfølgning på Fælles Nordjysk Klimaambition frem mod eller i forbindelse med implementering af DK2020 Energi- og Klimahandlingsplanen, vil der i tillæg til ovenstående opstå behov for følgeinvesteringer, som aktuelt ikke kan opgøres, men som vil kunne afpasses løbende politiske prioriteringer. Eksempler herpå vil være: investering i "energiselskabsmodel", arealudlæg/erhvervelse og byggemodning til særlige erhvervsformål, skovrejsning mv, øgede garantiforpligtelser til forsyningsselskab (MFV), investering i infrastruktur (el-ladere, klimasikringsanlæg), særskilte projektudgifter mv.

Beslutning



 

00.16.00-P20-1-20

151. Samproduktion - Aktivitetscenter Øst

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

Byrådet besluttede i 2019 at igangsætte en undersøgelse af behovet og mulighederne for at etablere et aktivitetshus i østkommunen, nærmere bestemt Hadsund. Projektet har været udsat pga. Corona og sygdom, men nu ligger en mellemrapportering klar. Før der kan arbejdes videre med projektet, er der behov for, at der bliver taget nogle beslutninger i forhold til projektets omfang, retning og målgruppe, herunder om der er politisk opbakning til at arbejde videre med etableringen af et aktivitetshus i Hadsund.

Indstilling

Direktøren for Kultur og Fritid indstiller til Byrådet:

1.    At der tages stilling til, om der skal arbejdes videre med at etablere et aktivitetshus i Hadsund indenfor den foreslåede økonomiske ramme.

2.    At der – dersom beslutningen under pkt. 1 er, at der skal arbejdes videre med et aktivitetshus i Hadsund - tages stilling til den overordnede organisatoriske ramme for aktivitetshuset. Alternativerne er:

a.    Aktivitetshus

b.    Foreningshus

3.    At der – dersom beslutningen under pkt. 1 er, at der skal arbejdes videre med et aktivitetshus i Hadsund - tages stilling til målgruppen for aktivitetshuset. Alternativerne er:

a.    Ældre – dvs. 60+

b.    Alle aldersgrupper

Inddragelse

Sociale og folkeoplysende foreninger i Hadsund og omegn

Kommunale råd

Borgere i Hadsund og omegn

Sagsfremstilling

I 2019 valgte Byrådet ’Aktivitetscenter Øst’ som et af to samproduktionsprojekter, der skulle igangsættes i 2020. Grundet Corona og sygdom er projektet blevet udskudt til 2021. Formålet med projektet er tofoldigt; dels at undersøge mulighederne og behovet for at etablere et aktivitetshus i Hadsund, og dels at afprøve metoder til samproduktion med civilsamfund og borgere.

Via inddragelse af foreninger, råd og borgere er der kommet mange input til, hvad, hvor, hvem og hvordan et sådant aktivitetshus skulle se ud. En tværgående arbejdsgruppe har samlet op på de mange input og har indkredset nogle overordnede retninger inden for en række parametre - lokation, målgruppe, aktiviteter, faciliteter, fordele og udfordringer (se vedlagte rapport).

Før der kan arbejdes videre med projektet, er der behov for, at der bliver taget stilling til, om der er politisk opbakning til at arbejde videre med etableringen af et aktivitetshus i Hadsund og i så fald hvilke rammer, det skal ske under.

1.    Forslag til økonomisk ramme, forudsat at der peges på en ’aktivitetshus-model’ jf. punkt 2.

DriftsudgifterPr. år
Løn til daglig leder600.000
Evt. løn til køkkenleder deltid250.000
Vedligehold50.000
Indkøb fx IT-udstyr50.000
Lejeudgift150.000
  
I alt1.100.000
  
Investeringsudgift 
Renovering af lokaler mm.1.000.000

 

Hertil kommer, at det vil være nødvendigt, at huset selv genererer midler til aktiviteter fx via indtægter på salg af mad/kaffe, brugerbetaling på aktiviteter og fondsansøgninger.

2.    Organisering

I undersøgelsen er der primært drøftet to mulige organiseringsformer:

Model 1:    Aktivitetshus med egen identitet, bestyrelse og aktiviteter

Model 2:    Foreningshus m. brugerråd

 Model 1

Aktivitetshus med egen identitet, bestyrelse og aktiviteter
Model 2

Foreningshus m. brugerråd
Kort beskrivelseOrganisering á la Biecentret i Hobro.

Her vælges bestyrelsen mellem brugerne af huset.

Huset er primært for borgere, mens foreninger kan låne lokaler i ledige tider.

Huset organiserer egne aktiviteter, som brugere kan deltage i mod en deltagerpris.

Det er alm. borgere, der er medlemmer.

Organiseringen vil kræve min. én ansat på fuldtid, hertil kommer muligvis en køkkenleder.
Organisering á la Medborgerhuset i Hobro.

Huset er for foreninger, som kan leje lokaler fast eller løbende.

Bestyrelsen vælges mellem foreningsrepræsentanter, som hver kan opstille et medlem og hver har én stemme til generalforsamling.

Det er foreninger, der er medlemmer og ikke alm. borgere.

Organiseringen vil kræve en koordinatorfunktion. I Medborgerhuset er der en flexjobber ansat. Det kunne måske koordineres af frivillige.
ForKan tilbyde aktiviteter for dem, der ikke normalt kommer i foreninger.

Kan samarbejde med eksisterende foreninger, aftenskoler mv., uden at det er dem, der tager styring i forhold til retning.

Kan agere ud fra borgernes behov og ikke foreningernes egne.
Mulighed for at skabe synergi på tværs af foreninger, som kan være med til at trække flere borgere til forskellige foreninger og aktiviteter.

Mulighed for at samarbejde om at lave aktiviteter.

Er sandsynligvis en billigere løsning.
ImodKan blive en konkurrent til eksisterende foreninger, aftenskoler mv., hvis man ikke formår at samarbejde.

Er en dyr model.

For meget indblanding for kommunen.
Stærke foreninger kan komme til at fylde for meget.

Vil understøtte dem, der allerede kan.

Der er allerede mange lokaler som foreninger kan benytte sig af.

Vil måske ikke komme nye tiltag ud af det.

 

Blandt de inddragede borgere, foreninger og råd har ca. lige mange peget på enten model 1 eller model 2.

Den administrative anbefaling peger på model 1 af følgende grunde:

-        Model 1 ligger tættest på den oprindelige tanke, der var grundlag for beslutningen om at undersøge muligheden for et aktivitetshus i Hadsund.

-        Model 1 vil sandsynligvis have størst mulighed for at skabe merværdi i forhold til eksisterende tilbud i Hadsund.

3.    Målgruppe

Foreninger, borgere og råd har oftest peget på de to følgende målgrupper:

1.    Ældre 60+

2.    Alle

MålgruppeÆldre 60+Alle
BeskrivelseMålgruppen er primært borgere og ikke foreninger.

Aktiviteter målrettes aldersgruppen, og der gøres en særlig indsats for at nå ud til ældre, der ikke i forvejen er del af et fællesskab.
Børn, unge, voksne, ældre, familier osv. Primært borgere og ikke foreninger.

Fokus på det intergenerationelle møde og fællesskabende aktiviteter på tværs, men også aktiviteter målrettet forskellige målgrupper.
ForVil spille ind i dagsordenen i forhold til forebygge og modvirke ensomhed blandt ældre.

Der virker til at være mange ressourcer blandt målgruppen i Hadsund, hvor der kan findes ildsjæle.
Lykkes det at skabe et sted på tværs af alder, vil der kunne opstå helt nye synergier og fællesskaber.

Være med til at skabe et attraktivt lokalsamfund.

Der er flere målgrupper i Hadsund, der giver udtryk for, at der mangler et sted og aktiviteter for dem.

Der virker til at være opbakning blandt alle aldersgrupper til at lave et sted på tværs.
ImodDer er allerede mange tilbud og foreningsaktiviteter for ældre.Kan være svært at skabe aktiviteter og faciliteter, der rummer noget for alle.

Kan være svært at markedsføre.

 

Derudover skal følgende tages til overvejelse:

- Det anbefales, at huset ikke skal være i konkurrence til eksisterende tilbud fra fx aftenskoler, foreninger m.fl. Hvor det er muligt, skal der samarbejdes med eksisterende foreninger, aftenskoler, institutioner mv.

   

- Etableringen af et aktivitetshus vil kræve et stort element af frivillighed og samproduktion og kan ikke gennemføres uden. Et aktivitetshus opbygges ikke alene ved at betale en ansat og renovere nogle lokaler. Det vil kræve en stor indsats at skabe husets egen identitet og et ejerskabsforhold til huset.

En del borgere har allerede angivet interesse for at være med til at etablere huset, men blandt de interesserede vil der være en del forbehold i forhold til valg af målgruppe, organisering, lokation mv. Blandt foreninger og borgere er der mange følelser og holdninger forbundet med etableringen af et aktivitetshus.

Økonomi

Udgifter ved valg af organiseringsmodel 1

 

DriftsudgifterPr. år
Løn til daglig leder600.000
Evt. løn til køkkenleder deltid250.000
Vedligehold50.000
Indkøb fx IT-udstyr50.000
Lejeudgift150.000
  
I alt1.100.000
  
Investeringsudgift 
Renovering af lokaler mm.1.000.000

 

Hertil kommer, at det vil være nødvendigt, at huset selv genererer midler til aktiviteter fx via indtægter på salg af mad/kaffe, brugerbetaling på aktiviteter og fondsansøgninger.

Beslutning



 

00.00.00-G01-4-20

152. Godkendelse af samarbejdsaftale med Frivilligcenter Mariagerfjord

Forventet sagsgang

ØK

Anledning

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2021 blev det besluttet, at administrationen skulle indlede en dialog med Frivilligcentret i forhold til inputs til opgavevaretagelse/-snitflader mv. Dialogen skulle tjene som inspiration til kommunens kommende budgetforudsætninger til centret fra Budget 2022 og frem.

Økonomiudvalget orienteres i nærværende sag om status på den foreløbige dialog mellem Frivilligcentret og administrationen.

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget:

1. At udkast til samarbejdsaftale mellem Mariagerfjord Kommune og Frivilligcenter Mariagerfjord godkendes

2. At Mariagerfjord Kommune yder et tilskud svarende til 350.000 kr. i 2013-niveau som årligt reguleres i overensstemmelse med pris- og lønfremskrivningen

3. At orientering om status for dialog mellem administrationen og Frivilligcenter Mariagerfjord tages til orientering

Sagsfremstilling

Med afsæt i budgetaftalen for Budget 2021-2024 har administrationen i Mariagerfjord Kommune indledt en dialog med Frivillighedscentret i forhold til at drøfte opgavevaretagelse, snitflader og det generelle samarbejde.

Som en indledning til drøftelserne med Frivilligcentret, er der på fagchefsniveau blevet spurgt ind til erfaringerne og samarbejdet med Frivilligcentret, ligesom der har været møde mellem administrationen og formændene fra Ældresagens fire lokalafdelinger i Mariagerfjord Kommune.

På baggrund heraf, er det generelle billede, at samarbejdet er meget begrænset og oplevelsen af hvilke ydelser Frivilligcenter Mariagerfjord tilbyder er uklar.

Dialogmøde med Frivilligcentret

Med udgangspunkt i de indhentede input blev der medio maj 2021 afholdt møde mellem administrationen og Frivilligcentret. Administrationens formål med mødet var, at få indsigt i:

  1. Frivilligcenter Mariagerfjords oplevelse af samarbejdet med de lokale foreninger og samarbejdet med Mariagerfjord Kommune
  2. Frivilligcentrets ledelses fremtidige visioner for centret
  3. Frivilligcentrets erfaringer med at søge eksterne fonde og evaluering af deres effekt for foreninger og borgere i Mariagerfjord Kommune.
 

På mødet præsenterede Frivilligcentrets bestyrelsesformand og leder en præsentation af centret, dets formål, aktiviteter, vision mv.

Frivilligcentret oplever generelt et godt samarbejde med de lokale foreninger i Mariagerfjord Kommune, og oplever at det især er de mindre foreninger, der gør brug af Frivilligcentret.

Frivilligcentret gav på mødet udtryk for, at de ønskede en mere formaliseret samarbejdsaftale mellem centret og Mariagerfjord Kommune. Samarbejdsaftalen skal bl.a. have en klar beskrivelse af samarbejdet, gensidige forventninger, økonomi og en entydig politisk forankring i kommunen.

Da der ikke har været en formaliseret samarbejdsaftale mellem centret og Mariagerfjord Kommune, har Frivilligcentret på eget initiativ løbende afholdt dialogmøder med forskellige repræsentanter i kommunen – både politisk og administrativt. Målet har her været at søge en kontakt og forventningsafstemning med relevante kommunale aktører.

Der er dog flere eksempler, hvor Frivilligcentrets og de kommuale indsatser overlapper hinanden, og derfor et tydeligt behov for en større kommunikation og afstemning mellem parterne, så der ikke opstår 'konkurrerende' tilbud.

På mødet gjorde Frivilligcentret derudover opmærksom på, at det kommunale tilskud til centret ikke har været reguleret siden oprettelsen i 2013, hvilket ad åre har bevirket en udhuling af deres budget.

Konklusionen for mødet mellem Frivilligcentret og administrationen var, at der var enighed om at der arbejdes videre mod en mere formaliseret samarbejdsaftale.

Der er efterfølgende blevet udarbejdet et udkast til en samarbejdsaftale som har været drøftet mellem adminstrationen og ledelsen i Frivilligcenter Mariagerfjord. Udkast til samarbejdsaftale er vedlagt som bilag.

Økonomi

Siden oprettelsen af Frivilligcenter Mariagerfjord i 2013 har Mariagerfjord Kommune ydet tilskud til Frivilligcentret svarende til det højest mulige statslige tilskud på 350.000 kr. årligt.

Det kommunale tilskud har været fastlagt på niveau med det statslige tilskud, som ikke er blevet reguleret i perioden. Det betyder bl.a. at det kommunale tilskud ikke er blevet reguleret fx ift. pris- og lønstigning.

Havde det kommunale tilskud været reguleret i henhold hertil, ville en fremskrivning af det fastsatte tilskud i 2013 på 350.000 kr. for 2021 og 2022 være på hhv. 397.250 kr. og 405.650 kr. årligt.

I 2021 er det kommunale tilskud dog hævet med 81.000. kr. til 431.000 kr., men fra 2022 er det kommunale tilskud igen 350.000 kr. jf. Budget 2021-2024.

Beslutning



 

00.00.00-A00-27-21

153. Status på initiativer fra Budget 2021 - Tidlige indsatser

Forventet sagsgang

ØK, BF

Anledning

I forbindelse med budget 2021 blev det besluttet at iværksætte en række initiativer under pejlemærket "Tidlige og forebyggende indsatser på børneområdet". Der gives hermed en første status for planlægningen af og arbejdet med indsaterne.

Indstilling

Direktøren for Velfærd indstiller til Økonomiudvalget:

1. At orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budget 2021 blev det besluttet at iværksætte en række initiativer under pejlemærket "Tidlige og forebyggende indsatser på børneområdet".

Under overskriften ”tidlige indsatser” skal en række indsatser på tværs af fagenheder sikre, at alle børn og unge får et godt fundament for at udvikle sig og trives. Den tidlige indsats kommer til udtryk gennem tre hovedindsatser, som støtter op om hver sin aldersgruppe, men med samme formål: At skabe betingelserne for senere at kunne mestre voksenlivet.

De tre tidlige indsatser understøtter:

1. Småbørns tilknytning, sprogudvikling og motorik

2. Børns sprogfærdigheder og læselyst

3. Unges færdiggørelse af folkeskolen og overgang til ungdomsuddannelse

Der gives hermed en første status for planlægningen af og arbejdet med indsaterne.

Indledningsvis skal det bemærkes, at arbejdet med indsaterne har været påvirket af situationen omkring håndtering af COVID-19.

Småbørns tilknytning, sprogudvikling og motorik:

Der har indtil videre været fokus på at beskrive hvordan intentionernw kan omsættes til praksis. Der er fokus på at styrke indsatser for børn med sproglige, motoriske eller tilknytningsvanskeligheder i alderen 0-3 år.

De første mødeaktivitet i styregruppe, ledelsesgruppe og arbejdsgruppe afvikles alle i første halvdel af juni. I perioden august til oktober, forventes arbejdsgruppen at gennemføre konkrete prøvehandlinger og udarbejde første forslag til indsatser og screeningsmetoder. Dette kvalificeres efterfølgende på tværs af de øvrige involverede grupper. Fra midt/slut november forventes indsatsen at igangsættes endeligt og overgå til drift.

Projektet er forankret i PPR med inddragelse af relevante aktører fra organisationen, eksempelvis fra sundhedsplejen, familierådgivningen og dagtilbudsområdet.  

Børns sprogfærdigheder og læselyst

For at styrke det kommunale samarbejde omkring børn og unges sprog- og læsefærdigheder er der samarbejde mellem ’Børn og familie’ og ’Kultur og Fritid’ ved Mariagerfjord Bibliotekerne. Gennem samarbejdet vil vi skabe et fælles fundament, som skal sikre et højere niveau for børns sprog- og læsefærdigheder i kommunen, og sikre at børn og unge i Mariagerfjord Kommune, tidligt, får gode læsevaner i fritiden.  

Forløbet består af tre nedslagsområder:

  1. At styrke samarbejdet og skabe flere lokale partnerskaber i forhold til de 0-6 årige i dagtilbud, og gøre personalet i de enkelte tilbud bedre i stand til at vejlede forældrene i at understøtte barnets sprog- og læseudvikling.
  2. At opbygge læselyst og gode læsevaner hos børn i SFO, og sætte fokus på litteratur og læsning på en anderledes måde, i det miljø hvor børn får inspiration til deres læsevaner.
  3. Opsøgende aktiviteter i forhold til forældre på mellemtrinnet, for at styrke familiers læsekultur. Mellemtrinnet er der hvor rapporten ”Børns læsevaner 2017” viser at børnene stopper med at lystlæse.
 

Udvikling og udmøntning af indsatsen forventes at strække sig over fire år: 2021-2024.

Nedslagene henvender sig til dagtilbud og skoler og involverer dermed ledelser og personale fra skole og dagtilbud. Processen styres af Børnebibliotekar og Sprog- Læsekonsulent samt styregruppen bestående af fagchefen for Dagtilbud og Skole, leder af Mariagerfjord Bibliotekerne samt fagchef for Kultur og Fritid.

Det blev tydeligt for arbejdsgruppen og styregruppen, at der var behov for at undersøge det fælles faglige fundament for arbejdet med børns sproglige udvikling i Mariagerfjord Kommune. Derfor er processen med at beskrive kompetenceudviklingsforløbet i nedslag 1 udsat midlertidig. Der pågår pt. en undersøgelse af, hvordan der arbejdes med sproglig udvikling og hvilke ressourcepersoner der findes i dagtilbud. Denne undersøgelse forventes klar inden sommerferien, hvorefter næste skridt kan beskrives mere konkret. Dette betyder, at kompetenceudviklingen af medarbejderne vil blive sat i gang i 2022. Det er aftalt at nedslag 2 i SFO starter i næste skoleår. Nedslag 3 starter med forældremøderne i 5. klasserne i efteråret 2021.

Unges færdiggørelse af folkeskolen og overgang til ungdomsuddannelse

Målsætningen med indsatsterne er konkretiseret til:

  • At bremse stigning af unge, der ikke gennemfører folkeskolen som uddannelsesparate og derfor skal have uddannelsesydelse (få flere unge i uddannelse)
  • At fastholde unge i ungdomsuddannelse

 

Der blev ved årets begyndelse nedsat en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra fagenheden Arbejdsmarked og Uddannelse, fagenheden Familie, fagenheden Skole samt fagenheden Kultur og Fritid.

Arbejdsgruppen foreslår en todelt implementeringsproces:

  1. Ansættelse af mentor tilknyttet 10. klasse centeret (skoleåret 2021/22)
  2. Reduceret arbejdsgruppe fortsætter kortlægning af målgruppe samt behovsafdækning med særligt fokus på supplerende forebyggende indsatser for yngre elever (forslag skal være klar primo 2022)
 

Baggrunden for forslag om en todelt implementeringsproces er, at der ønskes igangsat et særligt fokus på 10. klasses elever, da der er en høj koncentration af elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate. Desuden vurderer arbejdsgruppen, at fase 1 vil føre til den største effekt på kort sigt samt at det kræver øvrig tid og mulighed for at videreudvikle indsatser, der har den største forebyggende effekt på langt sigt (fase 2).

Økonomi

I forbindelse med budgettet er der afsat følgende drisfttilskud til de 3 indsatser:

Driftsudvidelser (1.000 kr.) 2021202220232024
Småbørns tilknytning, sprogudvikling og motorik6141.2291.8431.843
Børns sprogfærdigheder og læselyst2.359146146146
Unges færdiggørelse af folkeskolen og overgang til ungdomsuddannelse1.0001.0001.0001.000

 

Beslutning



 

82.00.00-A00-2-20

154. Oplæg til Gentænkt Ejendomsdrift

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

Af budgetaftalen for Budget 2019-22 fremgår det, at ”Området for teknisk service og indvendig vedligehold skal gentænkes med henblik på en årlig reduktion på 3 mio. kr. Det skal ske under stadig iagttagelse af, at lokale behov og interesser på en fleksibel måde tilgodeses.” De 3 mio. kr. er fra 2021 indlagt som en årlig rammebesparelse i driftsbudgettet, der endnu ikke er udmøntet.

Nærværende oplæg, ”Gentænkt Ejendomsdrift” samt ”Supplerende og uddybende til Gentænkt Ejendomsdrift” er udarbejdet af Ejendomscentret som anbefaling til en strukturændring af hele ejendomsområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget:

1. At der foretages en strukturændring af ejendomsområdet, så budget og personale relateret til ejendomsområdet pr. 1. januar 2022 overgår til Økonomiudvalget v/Ejendomscentret

2. At rammereduktionen for 2021 finansieres via kassetræk

Inddragelse

Oplægget ”Gentænkt Ejendomsdrift” er forelagt Økonomiudvalget på temamøde i november 2020, og har efterfølgende været til udtalelse i LokalMED, FagMED og HU samt været fremlagt i høring i bestyrelser.

Oplæg og høringsmateriale danne grundlag for temamøde i Byrådet 3. marts 2021.

Økonomiudvalget besluttede 17. marts 2021, at materialet skulle kvalificeres yderligere. Der har i perioden april/maj været afholdt ca. 60 møder med alle ledere og medarbejdere, og efterfølgende udarbejdet materialet ”Supplerende og uddybende til Gentænkt Ejendomsdrift”, som er behandlet i HU 2. juni. HU har efterfølgende udarbejdet ny udtalelse, som er vedlagt her.

Alt materiale fra Økonomiudvalgets møde 17. marts 2021 samt nærværende bilagsmateriale i form af det supplerende notat samt HU’s udtalelse skal derfor ses i sammenhæng.

Sagsfremstilling

Oplægget "Gentænkt Ejendomsdrift" bygger overordnet på en omfattende økonomisk dataanalyse af ejendomsområdet i Mariagerfjord Kommune og en analyse af de potentialer, der er ved at gentænke området, herunder de muligheder og den udvikling, som ejendomsområdet ser ind i. På den baggrund indstilles en strukturændring, så al beslutningskompetence, budget og personaleansvar for bygningsdrift, -vedligehold og –service som udgangspunkt overgår til Økonomiudvalget v/ Ejendomscentret pr. 1. januar 2022.

Analysen viser, at der i dag anvendes ca. 92 mio. kr. årligt på at drive ejendomsområdet, inkl. teknisk service og rengøring (excl. rengøring på ældreområdet). Med en bygningsmasse fordelt på ca. 150 adresser og ca. 200.000 kvm. giver det en gennemsnitspris på 469 kr. pr. kvadratmeter. Den økonomiske oversigt er et øjebliksbillede, baseret på en række forudsætninger og forbehold, som også angivet i analysen. Som ejendomsområdet er organiseret i dag, er det ikke muligt at trække løbende data over udgifter relateret til de enkelte ejendomme.

Indstillingen er at samle budgetansvaret for alt økonomi relateret til drift og service af ejendomme, så det bliver muligt også at gennemføre rammebesparelsen på andre parameter end (alene) teknisk service og vedligehold, som angivet i budgetaftalen (udgør ca 30 mio. kr. af udgiftsdriverne på ejendomsområdet). Det kan med forslaget ikke anvises præcis, hvordan rationalet vil skabes, men grundlæggende handler det om at reducere i udgiften på at drive en kvadratmeter og i antallet af kvadratmeter, der drives. Der er en række håndtag at dreje på:

  • Øget fokus på energioptimering – fastholde uddannelse af medarbejdere til fokus på energirigtig drift, øget fokus på energistyring, screening og businesscase for målrettede investeringer i energieffektivisering på alle bygninger
  • Investering i maskiner og maskinel, der kan effektivisere arbejdsgange og udnyttes på tværs af bygninger
  • Analyse af køb af tjenesteydelser
  • Udbud af opgaver på tværs af bygninger
  • Brug af rammeaftaler
  • Bedre planlægning af opgaver på tværs af bygninger, også på tværs af sæson/inde- og udearealer
  • Vedligeholde økonomistyring på ejendomsniveau, så det er muligt at følge udvikling i data, agere på det og bruge den viden i den strategiske styring og udvikling af ejendomsporteføljen
  • Optimering af viden om og rådgivning til politisk niveau om, hvordan kommunens ejendomsmasse og økonomi forbundet hermed, prioriteres bedst muligt
  • Bruge medarbejdernes kompetencer på tværs af bygninger

Oplægget hviler på beslutningen fra 2019 om at gentænke området med henblik på at opnå et rationale, men oplægget indeholder stadig en række faglige fordele, der opnås ved at samle kompetencen.

  • Drift af bygninger og optimering af drift og energi bliver i stigende grad automatiseret og arbejdsgange og viden om bygningerne bliver digitaliseret og professionaliseret. Samtidig ser området kun ind i stigende krav om energioptimering, bæredygtige løsninger, standarder og registreringer. Ejendomscentret har allerede investeret i FM-system (styresystem), hvor alle bygninger er digitaliseret og hvor vedligehold af bygningernes klimaskærm registreres og administreres. Systemet er klar til også at omfatte de muligheder, det giver for drift og vedligehold indvendigt og af de tekniske installationer.
  • Alle brugere skal have adgang til teknisk service i forhold til tilsyn, drift og vedligehold af bygninger. Det har de ikke i dag. Fx har Dagtilbud ikke adgang til bistand i forhold til bygningsdrift, vedligehold og service (med undtagelse af få, der har prioriteret det inden for deres samlede økonomiske ramme – det indgår ikke i tildelingsmodel på dagtilbud)
  • Ligeledes skal der på alle bygninger være et til- og opsyn med drift og energi, baseret på en faglighed.
  • Ved at beslutningskompetence vedr. den enkelte ejendom i dag ligger hos institutionerne, bliver der tale om lokale serviceniveauer, indsatser og standarder baseret på den enkelte leders dispositioner, det vil sige ca 50 ledere. I en centralisering af kompetencen kan serviceniveauer synliggøres, sammenlignes og i højere grad gøres til genstand for standarder og serviceniveauer baseret på bygningsfaglige vurderinger og politiske besluttede retninger – et niveau kan også være ikke-ensartet, men stadig hvile på en bevidst og oplyst prioritering.

 

Oplægget til Gentænkt Ejendomsdrift blev sammen med høringssvar fra MED-systemet og bestyrelser behandlet af Økonomiudvalget 17. marts 2021. Økonomiudvalget besluttede:

Økonomiudvalget anerkender de bygningsfaglige argumenter, der ligger i at centralisere kompetence og ansvar.

Samtidig anerkendes også den bekymring, som rejses i høringssvarene. Dette angår særligt usikkerheden omkring den fremtidige lokale tilstedeværelse og service.

Økonomiudvalget tilbagesender oplægget til administrationen med henblik på at udarbejde oplæg til:

- distrikter, hvor de tekniske servicemedarbejdere er organiseret centralt, men arbejder decentralt med udgangspunkt fra primært skoler og ældrecentre, og hvor tilstedeværelsen på institutionerne ses forankret

- oplæg til samarbejdsaftaler, der på overordnet niveau regulerer ansvarsfordeling mellem både bygningsdrift, udenomsarealer og service.

Der har på den baggrund – og med udgangspunkt i de afgivne høringssvar - været afholdt møder med alle ledere og tekniske servicemedarbejdere på alle fagområder, som er mundet ud i nærværende oplæg ”Uddybende og supplerende til Gentænkt Ejendomsdrift”.

Oplægget adresserer et distriktsoplæg og principperne bag at arbejde med Gentænkt Ejendomsdrift, herunder det at arbejde i en decentral, flad og tillidsbaseret model med en stærk servicekultur og forståelsen af, at den lokale service er en stor del med at lykkes med kerneopgaven lokalt. Modellen er et oplæg, der kombinerer styrken i en decentral model med potentialerne, der ligger i en centralisering i forhold til faglighed.

Oplægget definerer distrikterne, ejendomme i distrikterne – herunder baser – samt identificerer det forhold, at kun ved at samle dispositions-, budget- og ledelseskompetence kan der opnås et rationale ved at arbejde struktureret med at indfri stordriftsfordele på tværs af de ca. 150 adresser. Det er muligheden for at prioritere på tværs af hele udgiftsområdet til at drive ejendomsområdet, ca. 92 mio. kr., at der kan indfries et rationale, der i videst muligt omfang bevarer serviceniveauet, som det er kendt i dag.

Særligt vedr. Økonomiaftalen

Regeringen og KL indgik 9. juni 2021 økonomiaftale for kommunernes økonomi for 2022. Af aftalen fremgår der:

Energieffektive bygninger

Bygninger står i dag for en betydelig del af Danmarks CO2-aftryk, og som landets samlet set største bygningsejer, kan kommunerne bidrage til den grønne omstilling ved at energieffektivisere og -optimere deres bygninger.

Regeringen og KL er enige i, at en kvalificeret og effektiv klimaindsats beror på viden. Derfor er regeringen og KL enige om, at parterne i fællesskab og med udgangspunkt i eksisterende indsatser vil afdække, hvordan forsyningsdata kan gøres tilgængelige for at understøtte den kommunale indsats. Data herfra kan indgå i KL’s arbejde med en aktiv energistyring og udviklingen af en fælleskommunal nøgletalsmodel.

Regeringen og KL er enige om at igangsætte et fælles arbejde, der skal give overblik over potentialet for energirenovering i den kommunale bygningsmasse, samt anvise konkrete greb til at øge energieffektiviseringer på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde. Indsatsen skal understøtte, at energieffektiviseringsindsatsen sker målrettet, så indsatsen i størst muligt omfang reducerer fossilt energiforbrug, og medfører tilsvarende CO2-reduktio-ner. Parterne er enige om at følge op på arbejdet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2023.

Staten er i dag omfattet af et krav om energibesparelser fra 2021-2030, som svarer til en årlig energirenoveringsrate på 3 pct. af de omfattede statslige bygninger. Regeringen og KL er enige om at arbejde henimod, at kommunerne følger en tilsvarende målsætning.

Aftalen tilsigter et vidensgrundlag for at arbejde systematisk med målsætningen. Ejendomscentret har deltaget i KL's arbejde omkring udviklingen af den fælleskommunale nøgletalsmodel. Oplægget til Gentænkt Ejendomsdrift understøtter en praksis, herunder opsamling og registrering af data, der styrker muligheden for at arbejde med energieffektive bygninger i forlængelse af intentionerne i Økonomiaftalen.

Opsamlende

Oplægget er et forslag til udmøntning af den rammebesparelse, som Byrådet vedtog med Budget 2019-2023, men som det fremgår, er der væsentlige faglige argumenter, der understøtter indstillingen. Disse baserer sig på en samlende, faglig helhedsbetragtning i forhold til udvikling og potentialer på ejendomsområdet.

I og med, at reduktionen på 3 mio. kr. allerede er indarbejdet i driftsbudgettet som en rammebesparelse, vil der være en budgetudfordring på 3 mio. kr., hvis indstillingen ikke godkendes. Alternativer til strukturændringen er:

1. En forholdsmæssig reduktion alene på udgifterne til teknisk service og indvendigt vedligehold. Det svarer til en reduktion på ca. 10%. Det vil medføre dels en væsentlig forringelse i serviceniveau, dels en udhuling af kapitalapparatet, idet bygningernes vedligeholdelsesstand ikke vil kunne opretholdes, og direktionen kan ikke indstille den løsning.

2. En generel rammebesparelse på tværs af alle de kommunale driftsområder (svarende til ca. 0,2%) med virkning fra 2022 og årene frem

3. En årlig rådsrumsskabelse på driften på 3 mio. kr., som indarbejdes i den aktuelle Budgetproces for Budget 2022, og som dermed neutraliserer den tidligere budgetreduktion.

Økonomi

Der er årligt fra og med budget 2021 indlagt en rammebesparelse på 3 mio. kr. Indstillingen er, at strukturændringen gennemføres med virkning fra 1. januar 2022. Det vurderes ikke muligt at realisere besparelsen i indeværende år, med mindre den udmøntes forholdsvis på alle konti for indvendigt vedligehold og teknisk service. Direktionen vil i stedet indstille, at indeværende års rammebesparelse finansieres via kassetræk.

Beslutning



 

01.02.17-P16-2-20

155. Skiltevejledning for Hobro

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY, offentlig høring, TM, ØK, BY

Anledning

Fagenheden Teknik og Byg har udarbejdet et forslag til "Skiltevejledning for Hobro". Formålet med skiltevejledningen er overordnet at sikre en mere æstetisk skiltning i Hobro samtidig med, at virksomhedernes og butikkernes behov for at skilte tilgodeses.

Skiltevejledningen fastsætter klare regler til brug for virksomheder og butikker såvel som for Mariagerfjord Kommunes planlægning og myndighedsbehandling.

Byrådet skal tage stilling til, om forslaget skal sendes i offentlig høring i 8 uger. Hertil lægges to uger, da høringen løber hen over sommerferien. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

1. At forslag til skiltevejledning sendes i offentlig høring i 10 uger.

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. juni 2021, pkt. 127:

Indstilles godkendt.

Inddragelse

Fagenheden har på et møde med Hobro Handelsstandsforening den 22. april 2021 forelagt skiltevejledningens hovedelementer. Handelsstandsforeningen er orienteret om, at skiltevejledningen vil blive sendt i offentlig høring inden sommerferien sammen med detailhandelspanlægningen.

Hobro Handelstandsforening tog orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund og formål

Når man kører gennem Hobro, er der ingen tvivl om, at byens butikker, virksomheder og institutioner har behov for at skilte og reklamere for deres virksomhed. Set fra en virksomheds perspektiv er skiltning og reklamering nødvendig. På den anden side kan skiltning bestemt godt gøres med mere æstetisk sans end hidtil, så borgere og gæster også får en mere indbydende og æstetisk oplevelse ved mødet med byen og i den. Derfor har der gennem længere tid væet udtrykt politisk ønske om, at det gennem vejledning og planlægning i højere grad sikres, at vores byrum og gader forskønnes, blandt andet gennem bedre skiltning.

Således har Udvalget for Teknik og Miljø tidligere besluttet, at der i forlængelse af projektet "Inviterende indfaldsveje", hvor der var fokus på en forskønnelse af indfaldsvejene til Hobro - herunder ikke mindst en regulering af skiltningen langs indfaldvejene - skulle udarbejdes en skiltevejledning for Hobro.

Også i Byrådets "Udviklingsplan for Hobro", som Byrådet vedtog i 2018, er der særlig fokus på at sikre inviterende indfaldsveje. Her lægges der op til, at der sættes fokus på indfaldsvejene, så de skaber en indbydende og flot velkomst til byen.

På den baggrund har fagenheden Teknik og Byg udarbejdet forslag til "Skiltevejledning for Hobro".

Formålet med skiltevejledningen er overordnet at regulere omfanget og udtrykket af skiltningen i Hobro, så der sker en afvejning mellem behovet for skiltning og Byrådets ønske om et sikre et visuelt udtryk af høj kvalitet. Samtidig kan butikker, virksomheder og institutioner orientere sig om deres muligheder forud for, at de skilter. Endelig vil vejledningen danne grundlag for kommunens sagsbehandling i forbindelse med eksempelvis lokalplaner og byggesagsbehandling.

Skiltevejledningens indhold og opbygning

Retningslinjerne er som nævnt opsat med udgangspunkt i behov for skiltning og det æstetiske udtryk. Her ud over tager skiltevejledningens retningslinier højde for, at skiltning ikke må medføre væsentlige nabogener i form af lys, skygge, udsigt og indblik.

Skilte påkalder sig i sagens natur opmærksomhed, og det gælder også trafikanternes. Derfor tages der i vejledningen også hensyn til trafiksikkerheden.

Skiltevejledningen er opbygget således, at byen opdeles i fem forskellige områder, hvor der er forskellige retningslinier for hvert område:

  • Erhvervsområder, der ikke har skel ud til indfaldsvejene
  • Erhvervsområder, der har skel ud til indfaldsvejene
  • Midtbyen (undtagen gågaden)
  • Boligområderne

 

Når der opstår et ønske om skiltning i et af disse områder, er der i skiltevejledningen opsat en række retningslinjer, der blandt andet beskriver hvilke typer, dimensioner og antal skilte, Mariagerfjord Kommune vil acceptere.

Erhvervsområder, der ikke har skel ud til indfaldsvejene

I erhvervsområderne, der ikke ligger ud til indfaldsvejene, har fagenheden vurderet, at der kun er meget begrænsede æstetiske hensyn. Derfor er der åbnet meget op for skiltningen i disse områder således, at det stort set kun er skiltning, som kan ses uden for området (f.eks. høje skiltepyloner, flagstænger og luftballoner), der ikke tillades.

Erhvervsområder, der har skel ud til indfaldsvejene

Da Byrådet som nævnt har et ønske om inviterende og dermed pænere indfaldsveje til Hobro, lægges der stor vægt på æstetikken i disse områder. Samtidig er det ofte langs indfaldsvejene, at virksomhederne ønsker at skilte mest, da de her har størst mulighed for at blive set og tiltrække kunder. Det kræver balancering af hensynet til virksomhedernes kommercielle interesse for reklamering overfor hensynet til borgeres og besøgendes oplevelse af byen som værende imødekommende, æstetisk og ordentlig.

Derfor arbejdes der i skiltevejledningen særskilt med mulighederne for at samle og forenkle skiltningen eksempelvis via en pylon (evt. med LED), hvor virksomheden kan reklamere med alt fra navn og logo til tilbud. Derfor er der i skiltevejledningen givet mulighed for få, men forholdsvis store skilte på arealerne mellem bygninger og indfaldsvejen. Samtidig er der åbnet meget op for skiltningen på bygningsfacaderne.

Midtbyen

I midtbyen er der et udtalt behov for sklitning, men samtidig er området også en vigitg del af de inviterende indfaldsveje ligesom Byrådet har stor fokus på at skabe en attraktiv midtby. Derfor er der i vejledningen givet ret omfattende muligheder for skiltning, men samtidig er de æstetiske hensyn sikret gennem retningslinier, der foreskriver mindre skilte, der tilpasses facaderne og mere æstetiske skiltetyper.

Gågaden er ikke beskrevet i skiltevejledningen. Gågadens skiltning er en diciplin for sig, og den er delvist reguleret i det eksisterende gågaderegulativ og lokalplaner.  

Boligområderne

I boligområderne er behovet for skiltning som udgangspunkt begrænset. Derfor er der i vejledningen fastsat retningslinier, der sikre små og få skilte.

Særlige temaer

På tværs af områdeopdelingen er der fastsat særlige retningslinier for:

  • Digitale skilte (f.eks. LED-skilte)
  • Særlige skilte- og reklametyper og eventskiltning
  • Tankstationer

 

Der er her tale om særlige teamer, hvor fagenheden har vurderet, at der er behov for særlige retningslinier.

Beslutning



 

01.02.03-P16-2-21

156. Kommuneplantillæg nr. 63 - Detailhandel i Mariagerfjord Kommune

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY, offentlig høring, TM, ØK, BY

Anledning

Byrådet har i forbindelse med vedtagelsen af planstrategien "Mariagerfjord 2020" besluttet at revidere kommuneplanens detailhandelstema.

Fagenheden Teknik og Byg og Center for Byråd, Personale og Strategi har i forlængelse heraf udarbejdet "Forslag til Kommuneplantillæg nr. 63 - Detailhandel i Mariagerfjord Kommune", der fastlægger retningslinier og rammer for udviklingen af detailhandlen i Mariagerfjord Kommune.

Byrådet skal tage stilling til, om forslaget skal sendes i offentlig høring i 8 uger. Hertil anbefales to ekstra høringsuger, da høringen løber hen over sommerferien.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indtiller til Byrådet:

1. At Forslag til Kommuneplantillæg nr. 63 - Detailhandel i Mariagerfjord Kommune sendes i offentlig høring i 10 uger

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. juni 2021, pkt. 128:

Indstilles godkendt.

Inddragelse

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 63 - Detailhandel i Mariagerfjord Kommune har i henhold til Planlovens § 23 været i sendt i forhøring i fire uger hos handelsstandsforeningerne i Hobro, Hadsund, Mariager, Arden og Øster Hurup samt enketle borgerforeninger. Desuden har forslaget været i høring hos erhvervsdrivende og grundejere i det kommende aflastningsområde i Hobro Syd. Årsagen til, at disse også er inddraget i høringen, er, at kommuneplantillægget har særlige retningslinier og rammebestemmelser, der vil få stor betydning for mulighederne for detailhandel i dette område.

I forbindelse med høringsperioden er der indkommet tre kommentarer (vedlagt). Fagenheden har i større eller mindre omfang indarbejdet disse kommentarer med i planforslaget.

Efterfølgende har der været afholdt dialogmøde med Hobro Handelsstandsforening med deltagelse af butiksejere fra aflastningsområdet i Hobro Syd. Ligeledes har der været afholdt dialogmøde med Handelsstandsforeningen i Hadsund.

Sagsfremstilling

Detailhandlen i Mariagerfjord Kommune er under pres. Butiksstrukturen har ændret sig markant gennem de seneste år. Antallet af detailhandelsbutikker i Danmark er mere end halveret siden slut 1960’erne. Nethandel har de senere år også taget en del af handlen ud af byerne. Nye forretningsmodeller og større bevægelighed hos kunderne gør også, at detailhandlen i bymidterne er under pres.

På landsplan er tendenserne i detailhandlen gennem mange år gået mod en koncentration af udvalgsvarehandlen i de større byer og mere og mere handel på nettet. Mariagerfjord Kommune har ikke undgået denne udvikling og en betydelig del af udvalgsvareindkøbene sker i de større omkringliggende handelsbyer.

Det er med et ønske om at gå imod eller bremse denne udvikling ved styrke rammerne for udvikling af detailhandlen, at Byrådet med vedtagelsen af planstrategien "Mariagerfjord 2020" besluttede at revidere kommuneplanens detailhandelstema. 

Derfor har fagenheden Teknik og Byg og Center for Borger, Personale og Strategi i samarbejde med konsulentfirmaet COWI ud arbejdet Forslag til Kommuneplantillæg nr. 63 - Detailhandel i Mariagerfjord Kommune.

Kommuneplantillægget tager udgangspunkt i følgende principper:

  

Hobro

Hobro er i strategiplanen "Med byerne forrest" udpeget som den lille storby. Et vigtigt led i at opnå og fastholde denne status er, at byens handelsliv styrkes. Det sikres først og fremmest ved at fastholde princippet om, at de butikker som kan ligge i bymidten, skal ligge i bymidten.

Dermed skal de butikker, som ikke kan være i bymidten, placeres i et nyt aflastningsområde i Hobro Syd. Derfor lægges der i revisionen op til, at der søges en balanceret prioritering mellem gågade og aflastningsområdet i Hobro Syd.

Bymidten

Bymidten inddeles i et primært og et sekundært område. I den primære del af bymidten skal der i stueetagerne være butikker (alle brancher inden for dagligvarer og udvalgsvarer), spisesteder, caféer, hotel og kundeorienterende servicefunktioner (frisør, behandlere, terapeuter m.v.) eller kulturinstitutioner (kirke, museum, bibliotek, biograf, teater, kulturhus, m.v.), som bidrager til bymidtens liv og attraktivitet med mange besøgende.

I den sekundære del af bymidten kan der i stueetagen være butikker, spisesteder, caféer, kundeorienterede servicetilbud eller kulturinstitutioner, ligesom der kan være kontorerhverv som ejendomsmæglere, banker, forsikringsselskaber, rådgivere og lignende, samt boliger.

Aflastningsområde i Hobro Syd

Det eksisterende lokalcenter i Hobro Syd ændrer status til "aflastningsområde". Det betyder, at der skabes betydeligt bedre muligheder end i dag for at etablere de butikker, der ikke kan ligge i gågaden. Således bliver der mulighed for at bygge flere etagekvadratmeter detailhandel, ligesom det område, hvor der kan etableres detailhandel, bliver betydeligt større. Til gengæld må der ikke etableres butikker mindre end 600 m2.

I aflastningsområdet må der etableres udvalgsvarebutikker, der sælger særligt pladskrævende varegrupper, dvs. biler, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus. sten- og betonvarer, møbler, ammunition og eksplosiver.

Der kan også etableres andre udvalgsvarebutikker i aflastningsområdet, men for at sikre balancen med handelslivet i bymidten, må der ikke etableres udvalgvaresbutikker, der tilhører bymidtens kernebrancher. Det omfatter butikker, der sælger tøj, sportstøj, sko, briller, smykker, kosmetik, gaveartikler, isenkram, kunst, musikinstrumenter, bøger, spil, legetøj, fotoartikler eller lignende butikker. Desuden må der ikke etableres dagligvarebutikker i området, ligesom de eksisterende daglivarebutikker ikke kan udvides.

Hadsund

Hadsund har ikke de samme udfordringer på detailhandelsområdet som Hobro. Derfor lægges der her op til bredere rammer for detailhandelsudviklingen. Hovedsagligt ved at opdele bymidten i et primært og et sekundært detailhandelsområde med de samme principper som i Hobro.

Mariager, Arden, Øster Hurup og Als

I disse fire byer udlægges der relativt store bymidter, hvor der kan etableres butikker. I disse byer er detailhandlen også under pres, og derfor er strategien kort fortalt, at skabe så brede fysiske rammer som muligt for detailhandlen. På Øster Hurup havn giver planen mulighed for, at der kan etableres butikker med tilknytning til det maritime miljø eller til turismen.

Øvrige byer

I de øvrige byer, der alle er landsbyer, udpeges hele landsbyafgrænsningen som detailhandelsområde. I disse byer er der i forvejen ikke meget detailhandel, og der etableres meget sjældent nye butikker. Derfor skal rammerne være så vide som muligt. Den nærmere regulering, der skal sikre en hensigtsmæssig placering af nye butikker, vil ske gennem lokalplaner og den løbende sagsbehandling.

Beslutning



 

01.02.05-P16-5-21

157. Lokalplan 166/2021 for et aflastnings- og erhvervsområde i Hobro Syd

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY, offetnlig høring, TM, ØK, BY.

Anledning

Byrådet har besluttet, at der skal gennemføres en ny planlægning for detailhandelen i Mariagerfjord Kommune. Fagenheden Teknik og Byg og Center for Byråd, Personale og Strategi har derfor udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg for detailhandlen i Mariagerfjord Kommune.

I forlængelse heraf, har fagenheden Teknik og Byg udarbejdet forslag til Lokalplan 166/2021 for et aflastnings- og erhvervsområde i Hobro Syd.

Lokalplanens hovedformål er, at sikre den overordnede detailhandelsstragei for Hobro, hvor der skal sikres en afbalancering mellem mulighederne for detailhandel i midtbyen og i aflastningsområdet således, at aflastningsområdet ikke bliver en konkurrent til bymidten. Derfor indeholder lokalplanen visse begrænsninger for detailhandlen i aflastningsområdet, men samtidig øger den også mulighederne for etablering af detailhandel i området.

Byrådet skal tage stilling til, om lokalplanforslaget skal sendes i offentlig høring i otte uger.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indtiller til Byrådet:

1. At lokalplanen sendes i offentlig høring i otte uger.

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. juni 2021, pkt. 129:

Indstilles godkendt med den ændring, at høringsperioden tillægges 2 uger som følge af sommerperioden, således høringen er i 10 uger.

Inddragelse

Forslaget til kommuneplantillægget har i henhold til Planloven været i offentlig forhøring i fire uger, og der har efterfølgende været afholdt dialogmøder med Hobro og Hadsund Handelsstandsforeninger.

De kommentarer, som er indkommet i forbindelse med forhøringen af kommuneplanforslaget, har derfor også indgået i udarbejdelsen af nærværende lokalplanforslag.

Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet har besluttet, at der skal gennemføres en ny planlægning for detailhandelen i Mariagerfjord Kommune. Resultatet heraf er Forslag til tillæg nr. 63 til Kommuneplan 2013-25 for Mariagerfjord Kommune - Detailhandel. I kommuneplantillægget er der udlagt et nyt aflastingsområde ved Hobro Syd, der skal øge mulighederne for at etablere detailhandel i området. Aflastningsområdet afløser det nuværende lokalcenter, der er betydeligt mindre og fuldt udbygget.

Samtidig har Byrådet i deres detailhandelsstrategi valgt at prioritere detailhandlen i bymidten således, at de butikker som kan ligge i bymidten, skal ligge i bymidten. Det er altså et vigtigt mål, at butikkerne i aflastningcentret ikke bliver en konkurrent til butikkerne bymidten. Det betyder, at der er butikker, som ikke kan være i aflastningscentret.

Der er også er et politisk ønske om, at forskønne indfaldsvejene til Hobro. Indfaldsvejene til Hobro er oftest det første møde, man har med byen, og derfor er det også vigtigt, at arealerne langs indfaldsvejene udvikles med kvalitet. På den baggrund har Mariagerfjord Kommune udarbejdet ”Skiltevejledning – Hobro”, der behandles sideløbende med detailhandelsplanlægningen og nærværende lokalplan.

Både kommuneplantillægget og skiltevejledningen behandles sideløbende med nærværende lokalplan. Det er en forudsætning for vedtagelse af lokalplanforslaget, at Tillæg nr. 63 til Kommuneplan 2013-2025 for Mariagerfjord Kommune også vedtages. Kommuneplantillægget er en revision af kommuneplanens detailhandelstema for hele kommunen.

Desuden har der gennem en længere årrække været et behov for at samordne planlægningen for erhvervsområdet i Hobro syd, der har været omfattet af flere forskellige lokalplaner.

Formål

Det overordnede formålet med lokalplanen er at sikre et aflastningsområde der tilgodeser Byrådet overordnede detailhandelsstrategi, ønsket om at forskønne indfaldsvejene gennem bedre skiltning samt samordne og opdatere den i dag fragmenterede lokalplanlæging for området.

Detailhandelsplanlægningen

Udgangspunktet for lokalplanen er at sikre, at aflastningsområdet ikke bliver en konkurrent til bymidten, samtidig med at den sikrer bedre muligheder for etablering af de detailhandelsbutikker, der kan være i området.

Der er butikker, som ikke kan ligge i bymidten, og på visse betingelser kan disse tilbydes alternative placeringer i aflastningsområdet.

Lokalplanens sikrer denne balance mellem bymidten og aflastningsområdet ved:

  • At der kun tillades etablering af butikker, der forhandler udvalgsvarer, der knytter sig til have, bolig, fritid og kæledyr, herunder udvalgsvarer til særligt pladskrævende varegrupper.
  • At der ikke tillades etablering af butikker, der forhandler udvalgsvarer inden for bymidtens kernevaregrupper (tøj, sko, briller, smykker, kosmetik, gaveartikler, isenkram, kunst, musikinstrumenter, bøger, spil, legetøj, fotoartikler eller lignende butikker)
  • At der ikke kan etableres flere dagligvarebutikker i området, og de eksisterende kan ikke udvides.
  • At der ikke kan etableres butikslokaler mindre end 600 m2.

 

Lokalplanområdet opdeles i to delområder: et primært detailhandelsområde, hvor der skal være detailhandel og et sekundært, hvor der kan være detailhandel. Øvrige erhverv placeres i det sekundære område.

Denne opdeling er lavet for at sikre, at området ud mod Randersvej og en del at Langelandsvej på sigt udelukkende bliver detailhandel. Dermed skabes et stærkt sammenhængende handelscenter, hvor butikkerne ligger tæt sammen. Et sådant område vil være attraktivt for de handlende, og kan blive en stærk faktor i bestræbelserne på at gøre Hobro til en stærkere handelsby.

Skiltning

Der er et politisk ønske om at forskønne indfaldsvejene til Hobro. Byen skal byde både borgere og besøgende velkommen, og indfaldsvejene skal udvikles som byens forside blandt andet gennem bedre skiltning langs indfaldsveje.

Samtidig har byens butikker, virksomheder og institutioner behov for at skilte og reklamere for deres virksomhed. Derfor skal der langs indfaldsvejene sikres en udvikling, der både udnytter de funktionelle kvaliteter, men samtidig ikke går på kompromis med kravet om et højt æstetisk udtryk. ”Skiltevejledning – Hobro”, der behandles sideløbende med detailhandelsplanlægningen og nærværende lokalplan, er et forsøg på at indfri de politiske mål.

I lokalplanforslaget er der derfor fastlagt bestemmelser, der med udgangspunkt i skiltevejledningen sikrer, at behovet for skiltning tilgodeses samtidig med, at det politiske ønske om et højt æstetisk udtryk fastholdes. Generelt kan det siges, at der ud mod Randersvej og Langelandsvej tillades færre, men større skilte på arealet mellem bygningerne og indfaldsvejen, mens der på selve bygningerne kan skiltes forholdsvis frit.

På de ejendommen, der ikke ligger ud mod indfaldsvejene, er der kun få restriktioner i forhold til skiltning.

Anbefaling af høringsperiode

Fagenheden anbefaler en høringsperioden på otte uger. Forslaget vil dermed følge høringsperioden for forslaget til det tilhørende forslag til Kommuneplantillæg nr. 63, der i henhold til Planloven skal være i offentlig høring otte uger.

Beslutning



 

07.00.00-A00-1-21

158. Samarbejde Reno Nord og AVV

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Ejerkommunerne for AVV I/S og I/S Reno Nord (Hjørring Kommune, Brønderslev Kommune, Aalborg Kommune, Jammerbugt Kommune, Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune) har med udgangspunkt i den nationale klimaplan/forligsaftale ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” igangsat en analyse af mulighederne for et øget samarbejde mellem forbrændingsanlæggene AVV I/S og Reno Nord I/S for at stå stærkere og være bedre rustet til de nye krav og en eventuel kommende liberalisering. Byrådene i de berørte kommuner skal tage stilling til om der skal arbejdes på etablering af et fælles I/S for de to selskaber.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

1. At der arbejdes videre med et fælles I/S for AVV I/S og I/S Reno-Nord (model 2) med virkning fra 1. januar 2022.

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. juni 2021, pkt. 133:

Indstilles godkendt.

Inddragelse

En arbejdsgruppe nedsat af ejerkommunerne har arbejdet med analyse af forskellige scenarier og oplæg til beslutning. I forløbet har der været afholdt to workshops med deltagelse af repræsentanter fra de 6 ejerkommuner for hhv. AVV I/S og I/S Reno-Nord samt repræsentanter for de to I/S´er.

Sagsfremstilling

Baggrund:

I den nationale klimaplan/forligsaftale ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” er der lagt op til, at mængderne af affald skal reduceres og at ressourcerne skal bruges klogere, smartere og mere ansvarligt. Der er stort fokus på genanvendelse og cirkulær økonomi, mens affaldsforbrænding skal begrænses.

For at stå stærkere og være bedre rustet til de nye krav og en eventuel kommende liberalisering igangsatte ejerkommunerne (Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt, Rebild og Mariagerfjord) bag AVV I/S og I/S Reno-Nord i april 2021 en analyse af mulighederne for et øget samarbejde mellem selskaberne.

Kommissoriet for analysen indeholdt to spor:

1. Afdækning af potentialer for yderligere cirkulære løsninger ved et øget samarbejde.

2. Afdække rammerne for et tættere fællesskab, herunder en egentlig fusion mellem hele eller dele af selskaber for at modne de to selskaber til en fremtid, hvor markedet kommer til at spille en større rolle.

Potentialer for yderligere cirkulære løsninger ved et øget samarbejde

Et øget samarbejde, vil give mulighed for at høste nogle rationaler, ligesom der også vil være potentiale for nye løsninger ift. cirkulær økonomi og grøn omstilling:

• Opnå større volumen i fraktioner, hvilket giver bedre muligheder for afsætning

• Udnytte kapacitet på deponi, affaldsforbrændingsanlæg mere optimalt

• Ruste kommuner og selskaber bedre til en eventuel kommende liberalisering, ændret lovgivning mv.

• Sikre at restaffaldet skal brændes der, hvor der er behov for energi.

• Opskalere igangværende aktiviteter, så de kan komme flere borgere til gavn.

• Udvikle fremtidens grønne løsninger, f.eks. carbon capture, grønne brændsler mv. bl.a. med fokus på at tiltrække investeringer og skabe nye job.

Uanset valg af samarbejdsmodel er det overordnet set vigtigt, at samarbejdet skal være fleksibelt, så kommunerne hver især kan deltage i de dele af samarbejdet, de finder interessant. For at forløse de nævnte rationaler og potentialer er det dog samtidig vigtigt, at alle kommunerne kommitter sig og udnytter mulighederne for at samarbejde om flere fælles løsninger end dem, der i dag varetages af I/S AVV og Reno-Nord I/S.

Det er samtidig vigtigt, at modellen giver plads til lokalt politisk og frivilligt engagement og perspektiver. Det fremtidige samarbejde rummer respekt for lokalsamfundene i Nordjylland og omfavner lokalt politisk og frivilligt engagement, så hver kommune kan levere og forme det serviceniveau, som de ønsker.

Rammerne for et tættere fællesskab

Der er identificeret tre mulige modeller for at styrke samarbejdet:

  • Model 1: De to nuværende § 60-fællesskaber (AVV I/S og I/S Reno-Nord) opretholdes uændret, og der fokuseres på øget samarbejde om udvalgte aktiviteter, fx fælles indkøb og udvikling ("Samarbejds-modellen")
  • Model 2: Aktiviteterne i de to nuværende § 60-fællesskaber samles i ét § 60-fællesskab, der herefter varetager den samlede kreds af aktiviteter, som i dag udøves af AVV I/S og I/S Reno-Nord ("I/S-modellen")
  • Model 3: Aktiviteterne i de to nuværende § 60-fællesskaber indskydes i et aktieselskab, der herefter varetager den samlede kreds af aktiviteter, som i dag udøves i AVV I/S og I/S Reno-Nord ("A/S-modellen")

 

Indstilling fra arbejdsgruppen:

Med baggrund i de identificerede potentialer og rationaler ved et øget samarbejde anbefales det, at der arbejdes videre med et fælles I/S for AVV I/S og I/S Reno-Nord (model 2).

Udgangspunktet for det videre arbejde er, at de aktiviteter, der på nuværende tidspunkt er overdraget fra de enkelte kommuner til de to I/S´er, også vil være det ved et fælles I/S med mindre, de enkelte kommuner beslutter noget andet.

Den videre proces

Det er hensigten, at en ny struktur kan implementeres i forlængelse af kommunalvalget 2021. Der er derfor behov for, at ejerkommunerne træffer en beslutning om det videre arbejde inden sommerferien.

Under forudsætning af at indstillingen om at arbejde videre med et fælles I/S for AVV I/S og I/S Reno-Nord (model 2) godkendes, igangsættes de næste faser af arbejdet:

Fase 2 - august-september 2021: Konkretisering af den valgte model, afklaring af juridiske spørgsmål, organisationsstruktur (ejerskab, bestyrelse mv.), økonomi- og kontraktgennemgang, dialog med Ankestyrelsen mv.

Fase 3 – oktober 2021: Konkrete beslutninger, så der kan tages hensyn hertil ifm. konstitutionsforhandlingerne, forberedelse af dokumenter (vedtægter, åbningsbalance mv.), udarbejdelse af aftaler mv.

Fase 4 – januar 2022-?: Implementering, integration af ydelser, integration af organisationer.

Beslutning



 

13.02.08-P16-1-21

159. Tillæg til Vandforsyningsplanen - Nedlæggelse af Broløs Vandværk og tilslutning til Mariager Vand Amba

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Broløs Vandværk nedlægges som alment vandværk, og forbrugerne tilsluttes Mariager Vand Amba. Nedlæggelsen af Broløs Vandværk udløser et tillæg til Mariagerfjord Kommunes Vandforsyningsplan.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

1. At udkast til Tillæg nr. 5 til Mariagerfjord Kommunes Vandforsyningsplan sendes i 8 ugers offentlig høring.

2. At afgørelse om, at Tillæg nr. 5 ikke skal miljøvurderes, offentliggøres.

3. At fagenheden bemyndiges til at godkende tillægget, såfremt der ikke modtages indsigelser i høringsperioden.

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. juni 2021, pkt. 136:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Broløs Vandværk og Mariager Vand Amba er enige om, at forbrugerne på Broløs Vandværk tilsluttes Mariager Vand Amba.

Broløs Vandværk er et lille vandværk med 10 forbrugere. Begge vandværker har tilkendegivet, at de ønsker Broløs Vandværk tilsluttet Mariager Vand Amba. Overtagelsen vil ske den 1. august 2021.

I forbindelse med at Mariager Vand Amba overtager nuværende forsyningsområde til Broløs Vandværk, skal beskrivelsen af forsyningsområderne i Vandforsyningsplanen rettes. Mariager Vand Amba er indstillet på, at Broløs Vandværks nuværende forsyningsområde overtages som et nuværende forsyningsområde til Mariager Vand Amba. Se kortene i bilag 1.

Det vurderes, at tillægget ikke skal miljøvurderes. Det begrundes blandt andet med, at tillægget ikke påvirker internationale beskyttelsesområder. Samlet vurderes det, at tillægget ikke medfører en væsentlig indvirkning på miljøet. Se bilag 2.

Beslutning



 

13.02.03-P20-1-20

160. Fastlæggelse af indsatsbehov i Boringsnære Beskyttelsesområde for Ajstrup Vandværk

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Kommunen skal fastlægge indsatsbehovet i det BoringsNære BeskyttelsesOmråde (BNBO) ved Ajstrup Vandværk.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

1. At der for Ajstrup Vandværks BNBO indberettes til staten, at der er vurderet et indsatsbehov mod erhvervsmæssig brug af pesticider.

2. At Byrådet tager stilling til:

a) om der for Ajstrup Vandværks BNBO, grundet proportionalitetsprincippet, ikke skal påbydes en indsats mod erhvervsmæssig brug af pesticider.

b) om der for Ajstrup Vandværks BNBO skal påbydes en indsats mod erhvervsmæssig brug af pesticider jævnfør Miljøbeskyttelseslovens § 24.

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. juni 2021, pkt. 137:

Ad 1: Godkendt.

Ad 2: Det indstilles model a), således der ikke påbydes en indsats.

Sagsfremstilling

Kommunen skal inden udgangen af 2022 fastlægge indsatsbehovet for BNBO omkring alle almene vandværker.

Rammerne for kommunens behandling af BNBO er fastlagt i en Bekendtgørelse. Udvalget for Teknik og Miljø har 8. juni 2020 i pkt. 108 godkendt en køreplan for arbejdet.

Fagenheden for Natur og Miljø har udarbejdet en risikovurdering af indsatsbehovet for alle kommunens vandværker.

Fagenheden har i perioden 1. september 2020 - 1. april 2021 afholdt individuelle møder med vandværkerne om deres BNBO. På møderne præsenteres hvert vandværk for risikovurderingen, samt kommunens vurdering af indsatsbehovet i deres BNBO. Risikovurderingen er baseret på den statslige kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed, vandværkernes forsyningssikkerhed og vandanalyser, samt på en specifik beregning af omridset af det enkelte vandværks BNBO.

I forhandlingen tilstræbes opnåelse af enighed om indsatsbehovet, inden for de nærmere fastlagte statslige retningslinjer. Det er kommunens opgave at facilitere forsøget på indgåelse af frivillige aftaler, hvor der er behov.

En frivillig aftale kan dog kun indgås, hvis der er frivillighed fra begge parter. Parterne er ifm. BNBO-opgaven: vandværk og lodsejer.

Hvis en eller flere af parterne ikke ønsker at indgå en frivillig aftale i BNBO, da har kommunen mulighed for at påbyde indsatsen efter § 24 eller § 26a i Miljøbeskyttelsesloven (§ 26a kan kun benyttes, såfremt der er vedtaget en indsatsplan for området).

Ajstrup Vandværks BNBO (ca. 1,75 ha på matr. 8a, Ajstrup By, Vindblæs) er i risikovurderingen vurderet til at have behov for indsats mod erhvervsmæssige pesticider (Bilag 1 og 2).

Ajstrup Vandværk har meldt tilbage, at de ikke ønsker at indgå en frivillig aftale med berørt lodsejer i BNBO (Bilag 3).

Ajstrup Vandværks skriftlige begrundelse for, at de ikke ønsker at indgå en frivillig aftale er på baggrund af en økonomisk betragtning, samt besværligheden ved at drive et lille vandværk med øget krav til kontrol og beskyttelse.

Forvaltningen vurderer, at Ajstrup Vandværk ikke er et essentielt vandværk i kommunens vandforsyningsstruktur, og at proportionalitetsprincippet kan gøre sig gældende, idet:

1. Ajstrup Vandværk er et af kommunens mindre vandværker med en indvindingstilladelse på 6.000 m3/år. Der er de sidste 3 år i gennemsnit indvundet ca. 2.500 m3/år.

2. Ajstrup Vandværk består af kun ca. 30 forbrugere.

Ajstrup Vandværk er telefonisk og skriftligt blevet opfordret til at indgå i en dialog med berørt lodsejer for at snakke om det vurderede indsatsbehov i BNBO. Desuden er de orienteret om, at Kommunen ikke kan garantere, om der kommer et generelt sprøjteforbud efter år 2022 fra statslig side.

Fagenheden vurderer ud fra dialog med vandværket og opfordring til dialog med lodsejer, at kommunen har opfyldt den statsligt pålagte opgave om at facilitere indgåelse af en frivillig aftale ved Ajstrup Vandværks BNBO.

Ajstrup Vandværk er ydermere blevet orienteret om, at hvis de ændrer mening, og inden udgangen af år 2022 ønsker at indgå en frivillig aftale med lodsejer, da vil kommunen gerne bistå med hjælp hertil.

Beslutning



 

05.04.06-P20-1-20

161. Cykelsti mellem Skjellerup og Mariager - Beslutning om ekspropriation

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY.

Anledning

Den 8., 9. og 15. april 2021 blev der afholdt åstedsforretning med ejerne af de ejendomme, der vil blive berørt af den planlagte cykelsti mellem Skjellerup og Mariager. Ved åstedsforretningen blev der indgået aftaler med enkelte ejere om mindre justeringer af projektet, og der blev indgået aftaler om erstatning med de fleste ejere.

Byrådet anmodes om at træffe beslutning om ekspropriation.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At der træffes beslutning om ekspropriation.
  2. At projektet og ekspropriationen gennemføres i henhold til Arealfortegnelse (bilag 1), Arealerhvervelsesplanerne (bilag 2), samt Ekspropriationsprotokol fra åstedsforretningen (bilag 3).
  3. At de under åstedsforretningen trufne aftaler, som de er beskrevet i åstedsprotokollen, tiltrædes.
  4. At de ved åstedsforretningen og i indsigelsesperioden fremkomne bemærkninger til projektet besvares som anført i forvaltningens forslag (bilag 4).
  5. At det resterende rådighedsbeløb fra investeringsoversigten på 12,5 mio. kr. frigives.
  6. At fagenheden bemyndiges til at ansætte lavestbydende entreprenør.

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. juni 2021, pkt. 138:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Der er afsat 14,0 mio. kr. i investeringsoversigten til cykelsti mellem Skjellerup og Mariager. Der er tidligere frigivet 1,5 mio. kr. til projektplanlægning. Byrådet anmodes om at frigive det resterende rådighedsbeløb.

Byrådet anmodes om at træffe beslutning om ekspropriation med hjemmel i lov om offentlige veje (lov nr. 1520 af 27.12.2014) §§ 96 – 98 og § 102.

Ved åstedsforretningen, blev der – med forbehold for Byrådets godkendelse – indgået aftaler med enkelte ejere om mindre justeringer af projektet. Derudover blev der indgået aftaler om, hvilke overkørsler der retableres, om at bevare beplantning, om at ejere beholder stammerne fra træer, der skal fældes m.v.

De ønsker, som forvaltningen foreslår ikke kan imødekommes:

  • ønske om flytning af vejbump.
  • ønske om mindst 5 markoverkørsler.
  • ønske om, at projektet og arealafståelsen indskrænkes, så hæk kan bevares.
  • ønske om, at projektet og arealafståelsen indskrænkes, så mest mulig beplatning bevares.

En uddybning af besvarelser fremgår af bilag 4.

Ved åstedsforretningen og i forlængelse heraf blev der indgået aftaler om erstatningen med 25 af de berørte ejere, som det fremgår af bilag 3. Der er efterfølgende indgået aftale med lb. nr. 39. Ved lb.nr. 27, 32, 35 og 48 er der ikke grundlag for at betale erstatning. Der er således indgået aftaler om erstatning med 26 af de berørte 34 ejere for samlet ca. 550.000 kr. Erstatningsspørgsmålene for de ejendomme, hvor det ikke er muligt at indgå en aftale om erstatningen, vil blive indbragt for taksationskommissionen. Den samlede erstatningssum for cykelstiprojektet forventes at blive ca. 850.000 kr.

Beslutning



 

04.08.00-Ø40-1-19

162. Frigivelse af midler Projekt Move i Mariager

Forventet sagsgang

KF, ØK, BY

Anledning

Mariager Idrætsklub anmoder om frigivelse af midler til projekt Move ved Mariager Hallen.

Indstilling

Direktøren for Kultur og Fritid indstiller til Byrådet:

1. At anmodningen drøftes.

Udvalget for Kultur og Fritid, 1. juni 2021, pkt. 80:

Udvalget indstiller, at anmodningen imødekommes, idet det bemærkes, at tilskud til etape 2 vil skulle forholdmæssigt reduceres, således den samlede kommunale støtte ikke overstiger 35% og ialt 1.200.000 kr.

Fraværende: Peder Larsen (F) 

Sagsfremstilling

Mariager Idrætsklub (MIK) anmoder om frigivelse af midler til etablering af fase 1 i projektet Move ved Mariager Hallen.

En arbejdsgruppe i MIK har de seneste år arbejdet med realisering af Move Projektet. Finansiering af projektet er nu så langt, at MIK ønsker at igangsætte fase 1 af etableringen. Projektet ønskes opdelt i to faser af flere årsager.

  • Nogle af de bevilligede midler er med frist for etablering senest med udgangen af 2021, derfor ønsker MIK at igangsætte fase 1, så der ikke skal ventes med bevilling af den resterende finasiering.
  • Af hensyn til vejr, beplantning mv. vil det være hensigtsmæssigt at fase 1 igangsættes så den kan etableres inden 1. oktober.
  • Projektet kan uden problemer opdeles i de to faser, så der kan igangsættes etablering af fase 1, uden det vil have negativ indflydelse på etablering af fase 2.

 

Det samlede projekt

Det samlede projekt har et samlet etableringsbudget på 3.046.728 kr.

Der er afsat i alt 1.200.000 kr. til projektet i Mariagerfjord Kommunes budget, med den bemærkning, at den kommunale medfinansiering maksimalt kan udgøre 35 % af de samlede omkostninger.

Finansiering

MIK ønsker at igangsætte fase 1, til en samlet udgift på i alt 2.277.000 kr.

Finansiering af fase 1:

Egenfinansiering (fonde, foreningen, sponsorer mv.) - 1.099.800 kr.

Mariagerfjord Kommune - 981.000 kr. (udbetalt efter momsrefusion 1.117.200 kr.)

MIK gør opmærksom på i deres anmodning, at de er bevidste om, at frigivelsen af midler til fase 1, er forholdsvis større procentvis end den resterende del af bevillingen til fase 2. Fase 2 er budgetteret til en samlet udgift på 859.115 kr., hvoraf den resterende del af kommunens bevilling skal bruges, sammen med eget bidrag via fonde. Endelig finansiering af fase 2 forventes klar i løbet af 2021.

I fase 1 etableres der følgende:

Tarzanbane

Løbebane

Lille trappe

Parkouranlæg

Opholdsareal / crossfit

Beachbane med terrasse og tilskuerpladser

Resterede P-plads

Mobile ramper (der tilkøbes yderligere ramper i fase 2)

Gravearbejde til belysning

Væg til sponsor

Der er herudover afsat midler til revision og diverse udgifter.

I fase 2 etableres følgende:

Trappe til opvisningsbane

Fitnessområde

Belysning

Anlæg af redningsvej

Det er fagenhedens vurdering, at det er realistisk, at den samlede finansiering af projektet vil være på plads inden udgangen af 2021, således fase 2 kan etableres når vejret tillader det i starten af 2022. 

Økonomi

Der er afsat i alt 1.200.000 kr. på kommunens budget til projektet, med betingelse af, at kommunens bevilling maksimalt kan udgøre 35 % af det samlede anlægsbudget.

Der anmodes om frigivelse af 981.000 kr. til etablering af fase 1.

Det samlede anlægsprojekt er reduceret til 3.136.115 kroner. 35 % af den samlede anlægssum udgør 1.097.640 kroner. Ved frigivelse af 981.000 kroner til fase 1, vil der derfor være 116.640 kroner tilbage af bevillingen til fase 2.

Beslutning



 

24.05.10-A00-1-19

163. Destination Himmerland

Forventet sagsgang

KF, ØK, BY

Anledning

Opfølgning på temamøde i Byrådet 27. maj 2021 med evaluering af Destination Himmerland - fra lokal visitorganisation til tværkommunalt destinationsselskab.

Indstilling

Direktøren for Udvalget for Kultur og Fritid indstiller til Byrådet;

1. At evalueringen af Destination Himemrland tages til efterretning.

2. At der til Byrådets møde i august - og med afsæt i evalueringen og i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune - fremlægges indstilling om forlængelse af den nuværende resultatkontrakt jvf. den fremlagte allonge, eller

3. Hvis Byrådet ikke ønsker at godkende pkt. 2, at det drøftes og fastlægges hvilke eventuelle ønsker der - med afsæt i evalueringen og i samarbejdet med Vesthimmerlands Kommune - skal søges indarbejdet i det reviderede     kontraktforslag, som fremlægges til godkendelse på Byrådets møde i august.

Udvalget for Kultur og Fritid, 1. juni 2021, pkt. 83:

Ad 1: Indstilles godkendt.

Ad 2: Indstilles godkendt

Ad 3: bortfalder som følge af indstilling under ad 2.

Fraværende: Peder Larsen (F) og Jørgen Pontoppidan (V)

Sagsfremstilling

27. maj 2021 blev der afholdt temamøde i Byrådet, hvor blandt andet Destination Himmerland var inviteret til at holde oplæg.

Temamødet havde til formål at give Byrådet en status på Destinations Himmerlands arbejde og hvordan det kan få betydning for kommunens fremtid. Desuden præsenterede destinationsselskabet en evaluering af destinationsselsskabets første leveår.

Destination Himmerland har været etableret siden 1. marts 2020 og har siden opstart arbejdet med resultatkontrakten mellem Mariagerfjord Kommune, Vesthimmerland Kommune og destinationsselskabet. Resultatkontrakten udløber 31. december 2021 og en ny skal indgås senest 30. juni 2021. Den indeholder syv målsætninger og fire kerneindsatsområder for at sikre den tværkommunale turismefremmeindsats. Sideløbende med resultatkontrakten arbejdes der med et 3-årig konsolideringsprojekt, som støttes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Formålet med konsolideringsprojektet er at få skabt den absolut bedste opstart og fundering for en ny destination.

Destination Himmerland har fremsendt en allonge til resultatkontrakten. Allongen ligger til grund for et ønske om at forlænge den nuværende resultatkontrakt til udgangen af første kvartal 2022. Årsagen til dette er:

  1. Grundet COVID-19 har Destination Himmerland været udfordret på at indfri ønskede målsætninger.
  2. Resultatkontrakten og konsolideringsprojektet supplerer etableringen af Destination Himmerland, hvor konsolideringsprojektet rækker udover den kommunale valgperiode og afsluttes primo 2023.
 

Allonge til resultatkontrakten vedlægges som bilag.

Såfremt Byrådet ikke ønsker at følge indstillingspunkt nr. 2, vil direktionen i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune udarbejde et forslag til en ny kontrakt jvf. indstillingspunkt nr. 3.

Økonomi

Destination Himmerland modtager årligt et kommunalt tilskud fra Mariagerfjord Kommune på 62 kr. pr. indbygger svarende til 2.575.666 kr. i 2021.

Beslutning



 

00.17.15-G01-2-21

164. Godkendelse af samarbejdsaftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland på det specialiserede socialområde

Forventet sagsgang

SO, ØK, BY

Anledning

Der er udarbejdet et forslag til en opdateret samarbejdsaftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland på det specialiserede socialområde, som fremlægges til godkendelse.

Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre, at den kommunale og regionale indsats sammentænkes bedst muligt for at skabe sammenhæng og synergi i indsatserne.

Indstilling

Direktøren for Velfærd indstiller til Byrådet:

1. At samarbejdsaftalen på det specialiserede socialområde mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland godkendes.

Udvalget for Sundhed og Omsorg, 31. maj 2021, pkt. 68:

Indstilles godkendt.

Fraværende: Niels Erik Poulsen (V)

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland har siden 2014 haft en samarbejdsaftale på det specialiserede socialområde.

Specialsektoren, Region Nordjylland driver otte sociale tilbud i Mariagerfjord Kommune. Mariagerfjord Kommune er dermed den kommune i Nordjylland, som huser flest regionale sociale tilbud. Den fælles geografiske placering giver en oplagt platform for at indgå i et tæt samarbejde til gavn for kommunens borgere og de borgere, der anvender de regionale tilbud.

Der er nu udarbejdet en opdatering af den tidligere samarbejdsaftale, og denne er udtryk for en videreførelse og udvidelse af det gode samarbejde mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland. Der er og skal være fokus på løsninger med kvalitet, høj faglighed og økonomisk ansvarlighed.

Samarbejdsaftalen dækker kommunens tilbud samt de regionale tilbud Bostedet Hadsund, Neurocenter Østerskoven og Området for Voksne med Udviklingshæmning – Sødisbakke.

I den opdaterede samarbejdsaftale beskrives en række eksisterende samarbejdsfelter. De gengives i hovedtræk her:

Samarbejde om faglighed:

  • Der udarbejdes fælles fagligt kursus-/uddannelsesprogram for Området for Voksne med Udviklingshæmning – Sødisbakke og Mariagerfjord Kommunes tilbud.
  • Mariagerfjord Kommune kan købe seksualvejledning til beboere på botilbud fra Området for Voksne med Udviklingshæmning – Sødisbakke.
  • Parterne kan købe konsulentbistand af hinanden efter aftale. Det kan både være ved socialfaglige og sundhedsfaglige problemstillinger
  • Kommunens jobcenter og de regionale tilbud samarbejder om aktivering, arbejdsprøvning, praktik o.lign.

 

Samarbejde om borgerne:

  • Parterne finder fleksible løsninger, hvor det er relevant, for sikre det bedste faglige tilbud til konkrete borgere. F.eks. kan de regionale tilbud efter konkret aftale tilbyde bostøtte uden for tilbuddene til borgere med komplekse problemstillinger, ligesom kommunen kan levere bostøtte til borgere på de regionale tilbud.
  • Når borgere flytter fra de regionale tilbud til tilbud i Mariagerfjord Kommune og omvendt, samarbejdes om gode overgange for borgeren i form af vidensdeling m.m.
  • Mariagerfjord Kommune og Bostedet Hadsund støtter op om Mariagerfjord Idrætsforening (MIF) – en idrætsforening for psykisk sårbare mennesker i alle aldre.  

 

Samarbejde om borgere fra Grønland:

  • Der er indgået en fælles aftale mellem Grønland, Området for Voksne med Udviklingshæmning – Sødisbakke og Mariagerfjord Kommune.

                

Fremtidens samarbejde

Den opdaterede samarbejdsaftale beskriver endvidere et område, hvor samarbejdet videreudvikles:

  • Tættere samarbejde om hhv. beskyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud og evt. Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU)

 

Generelt vil parterne arbejde på at skabe et tættere samarbejde vedr. rekruttering/opkvalificering af arbejdskraft i nærområdet. Det kan f.eks. være samarbejde omkring opkvalificering af SOSU-hjælpere til SOSU-assistenter.

En gang årligt inviterer de regionale tilbud kommunen til et statusmøde, hvor kommunen deltager med relevante ledere og konsulenter. Formålet med møderne er at drøfte det konkrete samarbejde mellem tilbuddet og kommunen. Derudover kan relevante deltagere mødes efter behov for at drøfte konkrete initiativer.

To gange årligt holdes der dialogmøder på chef-/direktørniveau. Region Nordjylland indkalder og sekretariatsbetjener møderne.

Aftalen er gældende, når den er godkendt i Mariagerfjord Kommunes Byråd og Region Nordjyllands Regionsråd. Aftalen løber til den opsiges af én af parterne.

Udkastet til den opdaterede samarbejdsaftale behandles politisk i Region Nordjylland i juni og august 2021.

Beslutning



 

14.00.08-G01-1-21

165. Høring af Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan

Forventet sagsgang

SO, ØK, BY

Anledning

Region Nordjylland har sendt deres sundhedsberedskabsplan i høring i de nordjyske kommuner og ved andre relevante aktører. I denne sag skal Byrådet afgive høringssvar til planen.

Indstilling

Direktøren for Velfærd indstiller til Byrådet:

1. At høringssvar til Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan godkendes.

Udvalget for Sundhed og Omsorg, 31. maj 2021, pkt. 69:

Indstilles godkendt.

Fraværende: Niels Erik Poulsen (V)

Sagsfremstilling

Sundhedsberedskabsplan for Region Nordjylland skitserer de overordnede rammer og ansvarsforhold for hele regionens sundhedsberedskab.

Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet med baggrund i gældende lovgivning på beredskabsområdet, nationale og lokale risiko- og sårbarhedsvurderinger samt Sundhedsstyrelsens vejledning i planlægning af sundhedsberedskab.

Sundhedsberedskabsplanen er suppleret af en række delplaner med tilhørende procedurer, instrukser og actioncards specifikt rettet mod håndtering af konkrete hændelsestyper. I samråd med Sundhedsstyrelsen er det besluttet, at delplaner der relaterer sig særligt til regionens håndtering af pandemisk situation ikke indgår i denne høringsversion af sundhedsberedskabsplan for Region Nordjylland. Det være sig pandemiplan, karantæneplan, plan for massevaccination og plan for ekstraordinær udskrivning af patienter fra hospitaler til kommuner. Dette skyldes, at vi fortsat er i en pandemi.

De erfaringer man har gjort sig - både på regionalt og nationalt plan - vedrørende COVID-19 pandemien, massevaccination med videre skal indarbejdes i nye versioner af delplaner til regionens sundhedsberedskabsplan. Forberedelserne til dette arbejde er i gang i Region Nordjylland, men kan først færdiggøres senere i 2021 eller i løbet af 2022, når der foreligger nye nationale vejledninger på området fra Sundhedsstyrelsen.

Indtil nye versioner af ovennævnte regionale delplaner foreligger, vil regionen, ved håndtering af eventuelt kommende hændelser, tage udgangspunkt i nuværende delplaner, samt de erfaringer regionen har gjort sig under COVID-19 pandemien.

Eventuelle bemærkninger til høringsversion af sundhedsberedskabsplan for Region Nordjylland vurderes inden endelig politisk godkendelse af planen i Regionsrådet, forventeligt i september 2021.

Administrationen har udarbejdet et forslag til et høringssvar.

Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan, følgebrev samt udkast til høringssvar er vedhæftet som bilag.

Beslutning



 

29.00.00-P16-1-14

166. Høring af Aalborg Kommunes sundhedsberedskabsplan

Forventet sagsgang

SO, ØK, BY

Anledning

Aalborg Kommune har sendt deres Sundhedsberedskabsplan i høring ved nabokommuner. Byrådet skal i denne sag afgive høringssvar til planen.

Indstilling

Direktøren for Velfærd indstiller til Byrådet:

1. At høringssvar til Aalborg Kommunes Sundhedsberedskabsplan godkendes.

Sagsfremstilling

Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet med afsæt i Sundhedsstyrelsens skabelon for en kommunal sundhedsberedskabsplan.

Fremsendte sundhedsberedskabsplan indeholder alene krisestyringsorganiseringen af Aalborg Kommunes sundhedsberedskab og ikke den operative del, som udarbejdes med eksterne og interne samarbejdspartnere. Det gælder eksempelvis plan for psykosocialt beredskab, planer for pandemi, modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter og kapacitetsudvidelse.

Erfaringerne fra sundhedsberedskabet vedrørende Covid-19-pandemien vil blive inddraget i udarbejdelse og justering af den operative del af sundhedsberedskabsplanen.

Administrationen har udarbejdet et forslag til høringssvar.

Aalborg Kommunes Sundhedsberedskabsplan, følgebrev samt udkast til høringssvar er vedhæftet som bilag.

Beslutning



 

28.00.00-A00-4-21

167. Kapacitetsovervejelser i forbindelse med etablering af vuggestue i Børnehuset Myretuen

Forventet sagsgang

BF, ØK, BY

Anledning

I forbindelse budgettet for 2018 blev det besluttet, at Børnehaven Myretuen skal udvides med 12 vuggestuepladser, hvilket kræver, at der opføres en tilbygning til Myretuen. Udvalget for Børn og Familie har bedt administrationen undersøge, hvorvidt der kan laves yderligere udvidelse med henblik på at øge antallet af børnehavepladser og om der er grundlag/behov for dette.

Indstilling

Direktøren for Velfærd indstiller til Byrådet:
1. At ønsket til den fremtidige kapacitet i Myretuen i Trekløverdistriktet drøftes.

2. At de afsatte anlægsmidler på 4,3 mio. kr. til etableringen af en vuggestuegruppe i Myretuen frigives.

Udvalget for Børn og Familie, 8. juni 2021, pkt. 60:

Indstilles godkendt.

Udvalget ønsker i forbindelse med budget 2022, at fremsætte ønske om et samlet projekt for Myretuen hvori der også indgår en udvidelse af børnehaven, svarende til én børnehavegruppe. Udvalget ønsker, at projektet omkring etablering af vuggestue afventer afklaring af muligheden i forhold til at udvide børnehavekapaciteten.

Sagsfremstilling

En del af budgettet for 2018 var en politisk beslutning om, at der skal etableres en vuggestuegruppe med 12 pladser i Børnehaven Myretuen i Valsgård. Det vil betyde, at Myretuen fremadrettet vil være en integreret institution. Etableringen af en vuggestuegruppe kræver, at der opføres en tilbygning til Myretuen. Der er samlet afsat 4,358 mio. kr. på anlægsbudgettet til formålet.

Ejendomscenteret har tidligere gennemført en undersøgelse af Myretuens matrikel med henblik på at identificere mulighederne for at opføre en tilbygning. Denne undersøgelse viste, at der er flere mulige placinger på matriklen, som kan anvendes til at opføre en tilbygning. Derfor vil det være muligt påbegynde den proces, som ligger forud for selve bygningsfasen, herunder projektering og udbud.

Overvejelser i forhold til udvidelse af antallet af børnehavepladser i Myretuen

Udvalget for Børn og Familie tilkendegav på udvalgsmødet 13. april 2021, at der ønskes en undersøgelse af om antallet af børnehavepladser i Myretuen kan udvides og om der er et behov for dette.

Som nævnt, så er der tidligere foretaget undersøgelser af Myretuens matrikel, som viser, at der er flere mulige byggefelter. Det betyder, at det vil være muligt at opføre endnu en tilbygning, så antallet af børnehavepladser kan udvides. Der er dog ikke afsat midler til dette i budgettet. En sådan tilbygning vil altså kræve, at der i et kommende budget prioriteres anlægsmidler hertil. Såfremt der er et ønske om også at udvide kapaciteten i Myretuen med børnehavepladser, vil det have en betydning for det samlede anlægprojekt. Det vil således være administrationens anbefaling, at spørgsmålet om anlægsprojektets samlede størrelse afklares før processen påbegyndes.

Administrationen har på baggrund af udvalgets ønske undersøgt grundlaget og behovet for en potentiel udvidelse af børnehavekapaciteten i Myretuen. Der er taget udgangspunkt i samme analysemodel, som tidligere er anvendt i forbindelse med kapacitetsanalysen for Hobro Nord og Syd distrikterne.

Trekløverdistriktet 

Trekløverdistriktet består foruden af Myretuen i Valsgård også af Naturbørnehaven Wiegaarden, som ligger i det nordøstlige Hobro. Udover de to kommunale daginstitutioner, er der i distriktet også den private institution Solhverv i Vebbestrup. Derudover tilbydes distriktets børn i alderen 0-2 år pasning i den kommunale dagpleje. Det vedlagte kort viser Trekløverdistriktets størrelse, såvel som den geografiske placering i kommunen. For en stor del af familierne i distriktet, vil Myretuen i Valsgård være den nærmeste kommunale daginstitution.

Trekløverdistriktets maksimale kapacitet er i dag på 147 børnehavepladser, som fordeler sig således:

 Maks. kapacitet
Wiegaarden47
Myretuen 100


Derudover er der 45 pladser i den private institution Solhverv i Vebbestrup.

Prognose for Trekløverdistriktet
Den seneste befolkningsprognose viser, at der for nuværende ikke forventes en stigning i antallet af børn i aldersgruppen 3-5 år i Trekløverdistriktet. Befolkningsprognosen viser derimod, at der forventes en mindre tilbagegang i forhold til tidligere år. Den specifikke tilbagegang i forhold til 2020 skyldes, at der i 2015 blev født forholdsvis flere børn i distriktet end i de efterfølgende år. For at vurdere grundlaget for en kapacitetsudvidelse i Myretuen, vises der to prognosetal nedenfor. Den første repræsenterer hele distriktet, mens den anden viser distriktets prognose fratrukket Hobro by. Prognosen angiver antallet af børn i aldersgruppen pr. 1. januar det pågældene år og derfor kan antallet variere henover et kalenderår.

Prognose for antal 3-5 årige i distriktet

 202020212022202320242025202620272028
Hele distriktet158134130119119120122123125
          
Distrikt fratrukket Hobro by142119117106105105108108109


Ovenstående viser, at størstedelen af børnegruppen i distriktet bor udenfor Hobro. Såfremt det kun var børn fra Trekløverdistriktet, som var indmeldt i de to daginstitutioner, ville der umiddelbart være den tilstrækkelige kapacitet, særligt hvis pladserne i Solhverv medregnes. Som det tidligere er belyst, repræsenterer distrikterne den organisatoriske indeling af kommunens dagtilbud og er ikke retvisende for hvor børn går i dagtilbud. Dette følger af Dagtilbudslovens bestemmelser om, at forældres pasningsønsker ikke kan begrænses af distriktsgrænser. En opgørelse fra april 2021 viste, at der i Myretuen var syv børn fra andre distrikter. I Wiegaarden, som er et meget efterspurgt tilbud, var 35 ud af 47 børn fra andre distrikter end Trekløverdistriktet.

Pladsanvisningen udarbejder løbende en prognose for dagtilbuddene på baggrund af allerede indmeldte børn og forældrenes opskrivninger. Prognosen kan anvendes i forhold til to paramatre: hvor mange der ønsker et kommunalt pasningstilbud og hvor mange ansøgere, der har den enkelte institution som deres første prioritet.

Denne prognose viser følgende for Trekløverdistriktet på henholdsvis tidspunkterne med færrest og flest inmeldte børn

 Pladser1/8-20211/7-20221/8-20221/7-2023
Myretuen10072866279
Wiegaarden4744766686


Den store efterspørgsel på en plads i Wiegaarden gør, at ovenstående tal ikke alene er et udtryk for efterspørgslen fra familier i distriktet. Prognosen viser, at såfremt det kun er børn med Myretuen som første prioritet, der tildeles en plads i Myretuen, vil der være ledig kapacitet. Der vil dog løbende være børn hvis første prioritet ikke kan opfyldes, som derfor tilbydes en plads i Myretuen. Det kan medføre, at der vil være fuld belægning forud for 1. juli 2021. Derudover er ovenstående prognose ikke et udtryk for, at alle med Myretuen som første prioritet kan få anvist en plads i Myretuen, da den fulde kapacitet kan være opbrugt forinden.

Kapaciteten i Hobro Nord, Hobro Syd og Trekløverdistriktet
Dagtilbudsdistrikterne Hobro Nord, Hobro Syd og Trekløverdistriktet har tilsammen ti daginstitutioner, hvoraf syv ligger enten i eller tæt forbindelse til Hobro. Det vedhæftetede kortmateriale viser daginstitutionernes placering i forhold til hinanden. Den tætte fysiske placering gør, at der særligt mellem disse tre distrikter er en del børn, som er indmeldt i en daginstitution i et andet distrikt, end hvor de bor. Derfor vil en kapacitetsudvidelse i enkelte daginstitutioner kunne medføre, at antallet af pladser skal reduceres i andre børnehuse, såfremt børnetallet ikke stiger tilsvarende.

På udvalgsmøde i Udvalget for Børn og Familie 12. januar 2021 behandlede udvalget en analyse, som omhandlede pasningskapaciteten for Hobro Nord og Hobro Syd distrikterne. Denne analyse viste, at der er den tilstrækkelige kapacitet på 3-5 års området i de to distrikter. Der er allerede gennemført og planlagt kapacitetsudvidelser i de tre distrikter, hvor den nye institution på Solvej vil tilføre flere pladser i Hobro Nord. Derudover er antallet af pladser i den private institution Solhverv blevet udvidet med fem pladser i begyndelsen af året.

Pladsanvisningens prognose viser, at der i de tre distrikter tilsammen er tilstrækkelig kapacitet til, at der kan tilbydes en børnehaveplads til alle opskrevne børn på tværs af de tre distrikter. Det gælder særligt, når den nye institution på Solvej er klar til at blive taget i brug, da denne udvider børnehavekapaciteten med 30 pladser.

Det skal bemærkes, at den integrerede institution på Solvej og etableringen af vuggestuepladser i Myretuen kan bidrage til et ændret mønster for søgningen til og prioriteringen af dagtilbuddene. Der er generelt en stor søgning til de integrerede institutioner, hvilket også kan blive tilfældet for de to institutioner. Det er endnu uvist, om Solvej vil ændre på efterspørgslen til en plads i Wiegaarden fra familierne i Hobro Nord distriktet.

Som ovenstående illustrerer, er det administrationens vurdering, at kapaciteten på tværs af Hobro Nord, Hobro Syd og Trækløverdistriktet med de allerede besluttede udviddelser er tilstrækkelig til det forventede pasningsbehov. Om der ønskes en udvidelse af kapaciteten i udvalgte distrikter - med henblik på i endnu højere grad end det i dag er tilfældet at efterkomme specifikke pasningsønsker - er et spørgsmål om politisk serviceniveau.

Økonomi

Der er samlet afsat 4,358 mio. kr. til etableringen af en vuggestuegruppe i Valsgård.

Der er ikke afsat midler til yderligere kapacitetsudvidelser.

Beslutning



 

28.18.04-A00-1-21

168. Tilskud til deltidspladser i private pasningsordninger

Forventet sagsgang

BF, ØK, BY

Anledning

Mariagerfjord Kommune skal yde tilskud til forældre, som vælger en privat pasningsordning fremfor et kommunalt pasningstilbud til deres børn. Dette tilskud tilpasses efter den enkelte pasningsaftale og tilskuddets størrelse er afhængig af omfanget af pasningsaftalen. Fremadrettet vil tilskuddet blive udbetalt efter, om der er tale om en deltidsplads eller fuldstidsplads, hvilket defineres på baggrund af nogle fastsatte timeintervaller.

Indstilling

Direktøren for Velfærd indstiller til Byrådet:
1. At tilskuddet til deltidspladser i private pasningsordninger indføres i overensstemmelse med model 1.

Udvalget for Børn og Familie, 8. juni 2021, pkt. 62:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

De private pasningsordninger er selvstændige erhvervsdrivende, som tilbyder børnepasning. Den private pasningsordning fastsætter selv prisen på pasningstilbuddet, hvilke børn de ønsker at passe i deres pasningstilbud, samt åbningstider i den private pasningsordning. Ligeledes fastsætter den private pasningsordning selv opsigelsesvarsel i pasningsaftalen med barnets forældre.

Kommunen skal godkende de private pasningsordninger. I Mariagerfjord Kommune er de private pasningsordninger godkendte som fuldtidstilbud, hvilket betyder, at de kan tilbyde en åbningstid på op til 48 timer. Den private pasningsordning har dog mulighed for at tilbyde deltidsplads. Det er op til den enkelte pasningsordning, om de tilbyder mulighed for deltidsplads.

Overordnet kan de private børnepassere enten være:

  1. Selvstændige erhvervsdrivende, når de passer et eller flere børn i eget hjem.
  2. Privat ansat, når forældrene er arbejdsgiver for børnepasseren og indgår en aftale om pasning i forældrenes hjem.
  3. Privat ansat, når flere forældre går sammen og ansætter en privat børnepasser til at passe børnene i et af forældrenes hjem.

Mariagerfjord Kommune skal give forældre med børn i alderen fra 24 uger og frem til skolestart mulighed for at modtage et økonomisk tilskud til pasning i godkendte private pasningsordninger, som et alternativ til en plads i et kommunalt dagtilbud. For at kunne modtage det økonomiske tilskud, skal der udarbejdes en pasningsaftale mellem den private pasningsordning og forældrene om pasning. Pasningsaftalen skal blandt andet angive, om der er tale om en fuldtids- eller deltidsplads. Den endelige pasningsaftale skal godkendes af Mariagerfjord Kommune forud for udbetaling af tilskud til privat pasning.

I Mariagerfjord Kommune er den nuværende praksis, at alle pasningsaftaler som udgangspunkt er blevet vurderet som fuldtidsaftaler og herefter er tilskuddet blevet gradueret efter det konkrete timetal i pasningsaftalen. Det er blevet præciseret af Børne- og Undervisningsministeriet, at der fremadrettet skal skelnes mellem deltids- og fuldtidspladser i fastsatte intervaller, hvorfor der ikke kan gradueres efter det helt konkrete timetal i pasningsaftalen.

Derfor skal der fastsættes intervaller for timetallet, som er bestemmende for, hvad der fremadrettet defineres som deltids- eller fuldtidspladser. Det vil betyde, at der fremadrettet vil være en fast takst for tilskuddet for hver af de fastsatte intervaller.

Der er nedenfor angivet to modeller for intervalinddelingen. De to modeller er inddelt i henholdvis tre og fire intervaller, hvor tilskuddets størrelse er beregnet med udgangspunkt i det højeste timetal for hvert interval.

Model 1

 0-2 år3 år- Skolestart
40-48 timer5.542 kr. 3.741 kr.
30-39 timer4.503 kr. 3.040 kr.
under 30 timer3.464 kr.2.338 kr.

 

Model 2

 0-2 år3 år - Skolestart
 42-48 timer 5.542 kr. 3.741 kr.  
 36-41 timer 4.734 kr. 3.196 kr.
 31-35 timer 4.041 kr.2.728 kr. 
 Under 30 timer 3.465 kr. 2.338 kr.  

 

Økonomi

Tilskuddet til privat pasning skal udgøre minimum 75 % af nettoudgiften til den billigste kommunale dagtilbudsplads i samme aldersgruppe. Tilskuddet kan dog højest udgøre 75 % af forældrenes dokumenterede udgift til pasningen.

Beslutning



 

Lukkede dagsordenspunkter

13.06.02-G10-31-21

169. Salg af jord

 

00.01.00-G01-48-17

170. Orienteringssager

 

00.01.00-G01-49-17

171. Eventuelt

 

00.22.00-P35-7-20

172. Underskriftsark

 

Bilag