Dagsorden og referater

På mødet i Udvalget for Teknik og Miljø 9.november 2020 blev evalueringen af mobilitetsprojektet i Havbakkedistriktet behandlet. Udvalget godkendte evalueringen og besluttede, at kommunens økonomiske engagement udløber sammen med forsøgsprojektet.

Der har efterfølgende været et politisk ønske om at tage en dialog med mobilitetsforeningen.

Repræsentanter for mobilitetsforeningen vil deltage på mødet.

Baggrund

Fagenheden har modtaget henvendelse fra ejeren af ejendommen Nørre Hurupvej 17 i Ø. Hurup, som ønskede at udstykke grunden i to. Det er i strid med plangrundlaget, der siger, at der ikke må udstykkes grunde syd for Nørre Hurupvej. Partiel Byplanvedtægt nr. 16 (Hadsund) siger også, at der ikke må opføres ny bebyggelse syd for Nørre Hurupvej, og at ejendommene ikke måtte ombygges eller tilbygges så den ændrer karakter. Fagenheden kan se at dette princip er fraveget i flere tilfælde, ligesom plangrundlaget er blevet ændret for andre nærliggende ejendomme.

Formål

Partiel Byplanvedtægt nr. 16 (Hadsund) indeholder tre delområder, hvoraf de to er aflyst af andre lokalplaner. Det sidste delområde C fastlægger anvendelsen til åben-lav boligbebyggelse i halvanden etage. Der er ikke andre bebyggelsesregulerende bestemmelser i byplanvedtægten.

Hvis Partiel Byplanvedtægt nr. 16 8Hadsund) ophæves, vil området efterfølgende blive reguleret efter kommuneplanramme ØHU.B.1 som ligeledes udlægger området til boligområde  - dog både åben-lav og tæt-lav. Bebyggelsesprocenten er i rammen fastsat til 30, og bebyggelse må opføres i to etager - hvor Partiel Byplanvedtægt nr. 16 har et etageantal på halvanden.

Fagenheden vurderer, at ejendommen Nørre Hurupvej 17 ud fra et planlægningsmæssigt synspunkt er egnet til udstykning. Desuden vurderer fagenheden, at der ligeledes ikke er grundlag for at fastholde, at området syd for Nørre Hurupvej ikke må bebygges eller ændres væsentligt. Derfor anbefaler fagenheden, at det sidste delområde C af Partiel Byplanvedtægt nr. 16 (Hadsund) også ophæves, og at området herefter reguleres efter kommuneplanrammen.

I henhold til Planlovens § 33, stk. 1, pkt. 2 kan byplanvedtægter og lokalplaner for byzone og sommerhusområder, når udviklingen inden for byplanvedtægtens område ikke længere gør det muligt at administrere tilladelser m.v. uden anvendelse af påbud eller dispensationer, idet området zonestatus opretholdes.

Beslutningen kan først træffes, når ejere af de berørte arealer har haft mulighed for at udtale sig i mindst fire uger.

Offentlig høring

Forslag om ophævelse af Partiel Byplanvedtægt nr. 16 (Hadsund) skal sendes i offentlig høring i mindst fire uger.

Screening for miljøvurdering

Der er foretaget en screening til vurdering af, om ophævelse af Partiel Byplanvedtægt nr. 16 er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Det vurderes, at ophævelsen af Partiel Byplanvedtægt ikke udløse krav om miljøvurdering.

Denne afgørelse offentliggøres samtidigt med høringen og kan påklages til Planklagenævnet med en frist på fire uger fra offentliggørelsen. Screeningen er vedlagt som bilag sammen med lokalplanen som søges ophævet.

Lokalplan 6.3 for et boligområde ved Martinsvej i Oue by er fra 1987 og er aldrig blevet udnyttet. Lokalplanen giver mulighed for at byggemodne og sælge 12 grunde centralt i Oue.

Grundene er udstykket matrikulært, men er ikke byggemodnet, og det er tvivlsomt, om salget af grundene overhovedet kan dække udgifterne til at byggemodne dem. Siden kommune-sammenlægningen har der kun været én forespørgsel på én af grundene, der ligger i enden af den planlagte vej, men allerede dengang vurderede Mariagerfjord Kommune, at det ville være for dyrt at lave vej m.m. for at sælge én grund. Herefter har kommunen ikke aktivt søgt at sælge grundene. Center for Byråd, Planlægning og Strategi, der er ansvarlig for salg af grunde i Mariagerfjord Kommune, vurderer, at der ikke er efterspørgsel på byggegrunde i Oue, og hvis der skulle komme en forespørgsel, så har kommunen desuden endnu en byggegrund i Oue i et andet område.

Mariagefjord Kommune ejer selv arealet, som er bortforpagtet frem til 2023.

Baggrund

Fagenheden for Natur og Miljø skal iflg. ny lov fra 1. januar 2020 have tinglyst en deklaratioen om sprøjtefri drift på Oue Vandværks boringsnære beskyttelsesområde (BNBO). Deklarationen skal være tinglyst inden udgangen af 2022 (helst i 2021 da vandværket ønsker sagen afsluttet hurtigst muligt). Idet boligområdet i lokalplan 3.6 allerede er udstykket, og alle de udstykkede grunde skal have tinglyst deklarationen, bliver dette dyrt for vandværket. Istedet ønskes matriklerne ophævet og samlet til én.

Alternativ anvendelse af arealerne

I forlængelse af BNBO-opgaven ønsker fagenheden at lave en god historie om Mariagerfjord Kommunes Biodiversitetspolitik ved at bringe arealerne i spil i forhold til at lave god natur sammen med byens borgere.

Fagenheden ønsker at opsige forpagtningsaftalen af området og i samarbejde med byens borgere i stedet planlægge, hvordan arealet kan fremme biodiversiteten - f.eks. kvæg, blomster, frugttræer m.m. Det er vigtigt at lokalplanen ophæves, og arealet tilbageføres til landzone, ellers kan arealet ikke anvendes i dette arbejde - og hvis det bibeholdes i byzone, kan der ikke arbejdes med løsninger med dyr.

Borgerdialogen og biodivesitetsplanen følges op med et forslag til et kommuneplantillæg for arealerne, hvori kommunen fastsætter rammer for anvendelsen ud fra dialogen med borgerne. Området bliver herefter administreret efter rammerne i dette tillæg.

På sigt kan området indgå i landdistriktsstrategiens strategi med at fremme adgang til natur og biodiversitet.

Lovgrundlag

I henhold til Planlovens § 33, stk. 1, pkt. 2 kan en lokalplan ophæves og de beørte arealer tilbageføres til landzone, når en planlægning for området ikke længere findes nødvendig. Beslutningen kan først træffes, når ejere af de berørte arealer har haft mulighed for at udtale sig i mindst otte uger.

I dette tilfælde ejer Mariagerfjord Kommune arealerne.

Screening for miljøvurdering

Der er foretaget en screening til vurdering af, om ophævelse af lokalplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Det vurderes, at ophævelsen af lokalplanen ikke udløser krav om miljøvurdering. Denne afgørelse offentliggøres samtidigt med høringen og kan påklages til Planklagenævnet med en frist på fire uger fra offentliggørelsen. Screeningen er vedlagt som bilag sammen med lokalplanen, som søges ophævet.

Baggrund

Forslag til kommuneplantillæg nr. 55 er en forudsætning for vedtagelsen af Forslag til Lokalplan 158/2020 for boliger på Skibsgade/Sdr. Kajgade i Hobro (se senere dagsordenspunkt). Lokalplanforslaget udlægger områdets anvendelse til boligformål og restaurant/café, tekniske anlæg, hvilket er i strid med rammebestemmelserne i kommuneplanen, og derfor er det nødvendigt at udarbejde Forslag til kommuneplantillæg nr. 55 således, at lokalplanforslaget kommer i overensstemmelse med kommuneplanen.

Fomål

Idet kommuneplanrammen HOB.C.4 for området ikke giver ulighed for at lave boliger, restaurant/café og tekniske anlæg, er der samtidigt  udarbejdet Forslag til kommuneplantillæg nr. 55 til kommuneplanen.

I kommuneplantillægget tilføjes "boliger, restaurant, café og tekniske anlæg i form af pumpehus til fjernvarme" til den gældende anvendelse i HOB.C.4.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 55 har været i offentlig høring i perioden 30.september til 28. oktober 2020.

Indsigelser

Der er i forbindelse med den offentlige høring indkommet én samlet indsigelse fra Kirsten Hjarnø Mathiassen, Helle Munkholm Mathiassen og Dorthe Palm Hansen. Indsigelsesbehandlingen er vedlagt som bilag.

Indsigelsen omhandler følgende:

• Overblik over konsekvenser af planforslaget
• Bygningshøjde er for høj
• Friarealer er utilstrækkelige
• Mangler beskrivelse af kulturmiljø, landskab og sammenhænge
• Mangler vurdering af virkninger på miljøet
• Ønsker ny bevarende lokalplan

 

Fagenheden kommentarer

Fagenheden anbefaler, at indsigelsen ikke giver anledning til ændringer i forslag til kommuneplantilæg nr. 55. Indsigelsen vedrører mest lokalplanforslag 158/2020. Baggrunden for fagenhedens anbefaling fremgår af vedlagte indsigelsesnotat.

Baggrund

Mariagerfjord Kommune har modtaget en anmodning om at ændre anvendelsen af Søndre Kajgade 20 fra erhvervsformål til bolig formål. Næsten samtidigt bad ejeren af Skibsgade 46 om lov til at ændre på tagkonstruktionen, så der kunne etableres taglejligheder i ejendommen.

Begge anmodninger er i strid med formålet i de gældende lokalplaner og vil derfor kræve, at der bliver udarbejdet nye lokalplaner, hvis de skal imødekommes.

Fagenheden betragter anmodningerne som gode tiltag i forhold til udviklingen på Hobro Havn, og derfor har fagenheden udarbejdet nærværende forslag til ny lokalplan for disse to ejendomme og for yderligere tre ejendomme, som vurderes at kunne få gavn af at blive omfattet af den nye lokalplan.

Formål

Lokalplanen udpeger et område centralt i Hobro på Hobro Havn, hvor der er mulighed for at fortætte byen med højere og tættere bebyggelse. Da lokalplanområdet ligger op i mod skråningen til plejehjemmet, kan fortætningen ske uden eksisterende boliger mister udsigt.

I lokalplanen vurderes det, at bygningerne inden for lokalplanområdet ikke i sig selv besidder nogen særlig bevaringsværdi. Deres værdi for kulturmiljøet Hobro Havn er i form af det byrum, de er med til at skabe gennem deres placering i facadelinie, og med deres højde og tætte placering. Derfor udpeger lokalplanen ikke bevaringsværdig bebyggelse, men søger i stedet at fastholde bebyggelsesstrukturen i området og fastsætte bestemmelser, der sikre en høj bebyggelsesprocent, bebyggelse i mindst to etager og mulighed for at lave bebyggelse i skel (karrébebyggelse). Dermed kan fortætningen ske uden at ødelægge kulturmiljøet på og omkring Hobro Havn.

Lokalplanen fastsætter også bestemmelser om, at stueetagen på Sdr. Kajgade 20 skal anvendes til liberalt erhverv, restaurant/café eller kulturelle formål for at understøtte udviklingen af Kulturkajen på Hobro Havn.

I forbindelse med ombygningen af Sdr. Kajgade 20 hæves taget ca. 3 meter. På den lille tilbygning, hvor stueetagen skal anvendes til parkering, tilføjes en etage med tagterrasse ovenpå. Der bliver ca. ti boliger og 500 m² erhverv/kultur fordelt på fire etager. Der er plads til 24 parkeringspladser på grunden. Tegningsmateriale er vedlagt som bilag.

Kommuneplantillæg

Idet kommuneplanramme HOB.C.4 for området ikke giver mulighed for at lave boliger, restaurant/café og tekniske anlæg, er der samtidigt udarbejdet Forslag til kommuneplantillæg nr. 55 til kommuneplanen.

I kommuneplantillægget tilføjes "boliger, restaurant, café og tekniske anlæg i form af pumpehus til fjernevarme" til den gældende anvendelse i HOB.C.4.

Indsigelser

Forslag til lokalplan 158/2020 Boliger på Skibsgade/Sdr. Kajgade i Hobro har været i offentlig høring i perioden 30.september til 28. oktober 2020.

Der er i forbindelse med den offentlige høring indkommet én samlet indsigelse fra Kirsten Hjarnø Mathiassen, Helle Munkholm Mathiassen og Dorthe Palm Hansen. Indsigelsen omhandler følgende:

• Overblik over konsekvenser af planforslaget
• Bygningshøjde er for høj
• Friarealer er utilstrækkelige
• Mangler beskrivelse af kulturmiljø, landskab og sammenhænge
• Mangler vurdering af virkninger på miljøet
• Ønsker ny bevarende lokalplan

 

Fagenheden kommentarer

Fagenheden anbefaler, at indsigelsen ikke giver anledning til ændringer i lokalplanforslaget. Begrundelsen for fagenhedens anbefaling fremgår af vedlagte indsigelsesnotat.

Baggrund

I juli 2018 klagede en genbo til ejendommen Storegade 23 i Hadsund over, at ejendommens facade var malet i en meget klar grøn farve.

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede på mødet den 6. februar 2019, at facadefarven ikke var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser og derfor skulle lovliggøres fysisk ved ommaling. Fagenheden Teknik og Byg indledte herefter en lovliggørelsessag og udstedte den 1. juli 2019 påbud til ejeren om at lovliggøre facadefarven og farven på vinduesrammerne.

Ejeren påklagede afgørelsen til Planklagenævnet, der i kendelse den 11. marts 2020 afgjorde, at farven på vinduesrammerne kunne fastholdes, men samtidig fastslog, at den grønne facadefarve ikke opfyldte lokalplanens bestemmelser. På den bagrund oplyste fagenheden den 3. april 2020 ejeren om, at kommunen fastholdt påbuddet fra 1. juli 2019 for så vidt angår facadefarven. Fristen for overholdelse af påbuddet blev fastsat til 1. juni 2020 og på ejerens anmodning udskudt til 22. juni 2020.

Den nye farve

Det blev aftalt med ejeren, at han lavede nogle farveprøver på facaden, hvorefter fagenheden besigtigede disse med henblik på at vurdere, om farverne overholdt lokalplanens bestemmelser. Besigtigelsen fandt sted den 15. maj 2020, hvor fagenheden ikke fandt, at nogen af farveprøverne overholdt lokalplanen. Enten var der ikke tale om farver fra jordfarveskalaen (Raadvads jordfarveskala), eller også var farverne for kraftige og rene, hvilket blev meddelt ejeren under og efter besigtigelsen.

Lokalplan 2.41. Facader og skilte i Hadsund

I Lokalplan 2.41 Facader og skilte i Hadsund er der fastsat følgende bestemmelser om facadefarver:

§ 8 Farver

8.1 En facade skal farvemæssigt virke som en helhed fra skorsten til sokkel. Farverne skal tilpasses den enkelte byging samt gadebilledet i øvrigt.

8.2 Kraftige og rene farver må ikke benyttes til facadefarver. Der skal anvendes farver eller nuancer fra skalaen af jordfarver - jf. redegørelsen side 8.

8.3 Træværk kan fremstå med mættede, mørke, halv- eller hel blanke farver samt hvid.

Det er fagenhedens fortolkning, at bestemmelserne først og fremmest lægger vægt på, at facader ikke må males i kraftige og rene farver - heller ikke selv om de opfylder kravet til at være en jordfarve. Det er udtrykt i lokalplanen ved, at der i § 8.2 er fastsat, at der skal anvendes farver eller nuancer fra skalaen af jordfarver. Fortolkningsbidraget i lokalplanens redegørelse om farver supplerer med at nævne en række jordfarver, men også her er det nævnt, at der ikke må anvendes stærke farver, og at der derfor kan være behov for at anvende nuancer af den enkelte jordfarve.

Ejeren har i løbet af processen bedt fagenheden udmelde farvekoder for de jordfarver, som er nævnt i lokalplanen for derigennem at kunne sikre sig, at en ny farve overholdt lokalplanens bestemmelser. Fagenheden vil ikke diktere bestemte farvekoder og kan ikke udtømmende udmelde mulige farvekoder, da nogle af jordfarverne skal nuanceres for at overholde lokalplanens bestemmelser om ikke at være kraftige og rene. Når en jordfarve nuanceres, skifter farvekoden. Derfor er der i princippet et utal af nuanceringsmuligheder og dermed også et utal af farvekoder mulige, hvilket reelt gør det umuligt at udmelde konkrete farvekoder. Fagenheden kunne ganske vist påvise en række farvekoder, som ville ligge inden for lokalplanens bestemmelser. Lokalplanens dæmpede farver - og deres kode - vil imidlertid være meningsløse for ejeren, som har udtrykt ønske om at anvende en opsigtsvækkende farve.

Lovliggørelse af facadefarven kan enten ske ved, at den nye farve påbydes ommalet efter lokalplanens bestemmelser, eller ved at farven søges godkendt via en dispensation fra lokalplanen (efter forudgående høring af høringsberettigede parter).

Høring

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede den 7. september 2020, at sende sagen i høring i lokalplanområdet og ved Hadsund Handelsstandsforening.

I høringsperioden indkom 33 høringssvar hvoraf 20 var for og 10 var imod (Der er kun opgjort 30 høringssvar for eller imod, fordi nogle høringssvar havde samme indhold og kom fra den samme person). Høringssvarene er vedlagt sammen med fagenhedens høringsnotat.

De, der er for facadefarven, skriver i korte træk, at farven giver liv og farve til byen, men at den grønne farve var pænere. De roser, at denne facade i det mindste bliver vedligeholdt. De siger også, at det er godt med blikfang, og alle tiltag (og farver) gavner handelslivet.

De, der er imod facadefarven, opfatter den nye farve som en provokation, og at det er problematisk, at kommunen vil dispensere, fordi ejer ikke vil overholde lokalplanen. De mener også, at hvis kommunen giver lov til farven, så må alle andre også male med en hvilken som helst farve. Der er dog én, der er enig i, at den grønne farve var pænere, men flere nævner, at bygningerne i lokalplanområdet kun skal males i farver af jordfarveskalaen.

Ejer har ikke indsendt kommentarer/høringssvar til sagen.

Fagenhedens bemærkninger

Det er lokalplanens intention at skabe en harmonisk gågade og øvrige midtby, hvor facaderne sikres afdæmpede farver, der varierer, men er afstemt bygningerne imellem.

Hvis der gives dispensation til facadefarven, vil det fremover blive udfordrende for kommunen at sikre intentionerne om facadefarver overholdt gennem lokalplanens bestemmelser. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke kun gør sig gældende i gågaden, men i hele lokalplanens midtbyområde.  

Nuværende administrationsgrundlag

Ejendommene på følgende boligveje i Mariager er omfattet af lokalplan M.1.62 for boligområde ved Oxendalen (se bilag):

• Carl Nielsens Vej
• Niels W. Gades Vej
• H. C. Lumbyes Vej
• P. A. Heises Vej

 

I lokalplanen, som er fra 2006, er det bestemt, at boligbebyggelserne i området skal placeres i facadeline ud mod boligvejen.

Kort tid efter lokalplanens vedtagelse, ønskede ejeren og udstykkeren af ejendommene i området imidlertid at sikre bedre udsigtsmuligheder fra de enkelte grunde og ansøgte om dispensation fra byggelinjen. Tidligere Mariager kommune meddelte derfor i 2006 dispensation til, at husene kunne placeres i nogle nærmere definerede byggefelter, men forskudt, så halvdelen af byggefelterne er trukket væk fra vejen (se bilag).

Kommunen anbefalede udstykkeren at tinglyse en servitut, der sikrede byggefelterne. Det skete imidlertid ikke, hvorfor byggefelterne ikke er juridisk bindende over for godtroende købere.

Dette betyder, at vi i dag har et dobbelt administrationsgrundlag, hvor kommunen har tilladt ejerne af de enkelte grunde i princippet at vælge mellem følgende:

• at bygge efter lokalplanens bestemmelse om, at bebyggelse skal placeres i facadelinien mod vejen, eller
• at få dispensation fra byggelinjen på betingelse af, at bebyggelsen placeres indenfor byggefeltet på den pågældende grund.

 

Dette giver en del forvirring og frustration hos de nye grundejere, som ønsker at bygge huse i området, særligt da mange ikke er blevet orienteret om byggefelterne i forbindelse med køb af grunden.

Nyt administrationsgrundlag?

Det vil derfor juridisk set være den bedste løsning at udarbejde en ny lokalplan, hvor byggefelterne er bindende. Det er dog forbundet med nogle "moralske" overvejelser, da nogle har købt grund i området under de betingelser, som lokalplanen giver. Hvis der er ejere i området, som ikke ønsker byggefelterne, vil de i givet fald få en politisk vedtaget lokalplan, som de ikke ønsker.

På denne baggrund har fagenheden inviteret til dialogmøde med alle grundejere i området. Mødet finder sted torsdag den 26. november 2020.

Fagenheden vil herefter orientere Udvalget for Teknik og Miljø om udfaldet af mødet på udvalgets møde i januar 2021 med henblik på en beslutning om at ændre lokalplanen.

  

Afslag på ansøgning om dispensation på Niels W. Gades Vej 7

Ansøger har indsendt ansøgning om dispensation til et byggeri, som fremgår af vedhæftede bilag og ansøgning.

Ansøger har i sin begrundelse for dispensation anført,

• at der er meddelt lignende dispensationer i området,
• at den ansøgte løsning giver de bedst mulige udsigtsforhold i området,
• at det er en fejl fra kommunens side, at byggefelterne ikke er tinglyst på ejendommene,
• at ansøger ikke havde kendskab til muligheden for at få dispensation i henhold til byggefelterne,
• at der har været en lang sagsbehandlingstid hos kommunen.

 

Desuden oplyser ejeren, at der foreligger tilsagn fra en række naboer om, at de er positive overfor dispensationen.

Fagenhedens kommentarer:

Fagenheden har givet afslag på ansøgning om dispensation fra lokalplanen til byggeri på Niels W. Gades Vej 7. Byggeriet overholder ikke lokalplanens bestemmelser om at bygge i byggelinjen, og det ligger heller ikke inden for byggefeltet, som er angivet på ovennævnte plan. Ejeren søger således ikke at overholde hverken lokalplan eller byggefelt, og der er efter fagenhedens vurdering ikke særlige omstændigheder omkring byggeriet, der vil kunne begrunde en afvigelse fra det hidtidige administrationsgrundlag.

I forhold til ansøgers begrundelser, mener fagenheden ikke, at de påpegede dispensationer kan lægges til grund. Dels er de givet under særlige omstændigheder, og dels er der tale om mindre afvigelse fra byggefelterne, hvor byggeriet i øvrigt søges indplaceret efter administrationsgrundlaget.

Hvorvidt løsningen sikrer de bedst mulige udsigtforhold i området, er svært at vurdere. Det er ikke umiddelbart dokumenteret i ansøgningen, og da ikke alle de grunde, som kan bive påvirket af byggeriet, er bebygget endnu, er det svært at vurdere denne påstand.

Fagenheden må afvise, at det er har været kommunens ansvar at tinglyse og formidle dispensationen i forbindelse med et grundkøb. Det er udelukkende udviklerne af området, der har haft dette ansvar. Ansøgers arkitekt har overfor fagenheden forklaret, at hun ved besigtigelse af området har kunnet se, at der var bygget anderledes end lokalplanen i området og taget for givet, at der så også kunne opnås dispensation. Ved første henvendelse til fagenheden er ansøger blevet oplyst om administrationspraksis og mulighederne.

Det er uheldigt og ærgerligt, at ansøger er blevet mødt med en lang sagsbehandlingstid, men det er ikke en saglig begrundelse for en dispensation.

I forhold til de overordnede hensyn, som også har ligget til grund for afslaget på dispensationen, er det fagenhedens klare opfattelse, at en dispensation i det pågældende tilfælde kan få flere uheldige konsekvenser. De ejere, som hidtil - mere eller mindre frivilligt - er blevet bedt om at følge administrationsgrundlaget, vil kunne føle sig dårligt behandlet. Og fremadrettet vil der i forbindelse med nye byggerier kunne forventes, at der ud fra en betragtning om lighedsbehandling vil blive meddelt andre dispensationer fra administrationsgrundlaget.

Der er ikke foretaget nabohøring, da fagenheden ikke finder grundlag for en dispensation. Principperne om lighedsbehandling i sagsbehandlingen betyder samtidig, at selv, hvis naboer ikke protesterer, kan det ikke tillægges afgørende betydning. Lighedsprincippet skal overholdes uanset hvad naboerne måtte mene. Derfor vil regulering af fremtidige byggerier kompliceres eller umuliggøres uden en ændring af administrationsgrundlaget - eller en ny lokalplan. På den baggrund har fagenheden indledt en dialog med ejerne i lokalplanområdet med henblik på at afklare, i hvilket omfang der er opbakning til at ændre administrationsgrundlaget.

Fagenheden anbefaler derfor, at Udvalget for Teknik og Miljø tager afslaget til efterretning og afventer stillingtagen til resultatet af dialogen med grundejerne.

Fagenheden Natur og Miljø har en miljøgodkendelse under udarbejdelse jf. Husdyrbruglovens § 16a, til ejendommen beliggende Nr. Onsildvej 4, 9500 Hobro.

Ejendommen er en svineejendom med søer, slagtesvin og smågrise, som med det ansøgte er beliggende med ca. 350 meter fra nærmeste stald til Hobro byzone og med en konsekvenszone på 879 meter fra husdyrbruget.

Ansøger ønsker, at bygge to nye staldafsnit, begge som tilbygning på en eksisterende staldbygning, idet staldbygningen ønskes forlænget i begge ender med henholdsvis en farestald (917 m²) og en drægtighedsstald (1019 m²). I forbindelse med den ønskede udvidelse oplyser ansøger, at to gamle staldafsnit til slagtesvin ( i alt 717 m²) tages ud af drift.

Det ansøgte projekt indeholder:

• Udvidelse af produktionsarealet fra 5.056 m² til 5.882 m²
• Etablering af hyppig gylleudslusning i staldafsnit med slagtesvin og gyllekøling i drægtighedsstald
• Etablering af teltoverdækning på begge gyllebeholdere
• Et fald i ammoniakemissionen med 293,7 kg NH₃-N/år til 6.728,8 kg NH₃-N/år .
• Overholdelse af de vejledende BAT-krav.
• Overholdelse af lugtgenekravene i forhold til omgivelserne.

 

Afstandskravene i Husdyrbrugsloven vurderes at være overholdt. 

Ejendommens beliggenhed betyder, at der i forbindelse med høring af udkast til miljøgodkendelse vil være ca. 655 høringsberettigede parter.

I Husdyrbrugloven er der krav om, at denne type ansøgning om miljøgodkendelse foroffentligheds annonceres. Der sker en foroffentligheds annoncering i Hobro Avis, på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside og Digital MiljøAdministration, i perioden 4. - 25. november 2020.

Fagenheden Natur og Miljø har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse af svinebruget på Ø. Doensevej 12, 9500 Hobro, efter Husdyrbruglovens § 16a, stk. 2. Svinebruget er beliggende nord for Valsgaard i en afstand af ca. 970 meter til nærmeste byzone.

Ejendommens dyrehold er senest godkendt i en afgørelse i 2005 med en produktionstilladelse til 5.949 stk. slagtesvin. Der søges nu om en ændret produktion på uændret produktionsareal og gulvtype, men med mere fleksibilitet i dyretype og udnyttelse af staldareal. Der søges altså hverken om nyt staldbyggeri eller ændring/udvidelse af staldanlægget.

Der ansøges om fleksibilitet i produktionstype, således at der fremadrettet både kan produceres smågrise og/eller slagtesvin i staldanlægget. Slagtesvin har et højere lugtbidrag pr. m² produktionsareal, og der er således ikke forskel på om der regnes lugtemission på en slagtesvineproduktion, som der hidtil er godkendelse til, eller en fleksibel produktion til smågrise og/eller slagtesvin.

Projektet medfører ikke øget bidrag af lugt fra staldanlægget, da bidraget afhænger af m² produktionsareal og dyretype, hvilket ikke er ændret på ejendommen siden den meddelte produktionstilladelse i 2005.

I den eksisterende produktionstilladelse er der ingen vilkår til reduktion af ammoniak- eller lugtbidrag, og der foretages heller ikke i denne ansøgning projektilpasning af det eksisterende anlæg i forhold til lugt. De eksisterende gyllebeholdere er etableret med naturligt flydelag og bidrager beregningsteknisk ikke til yderligere lugtbidrag.

Lugtgenekriterie for husdyrbrug

I Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 31 fremgår det, at såfremt den beregnede geneafstand for lugt er større end den reelle fysiske afstand, skal der gives afslag. Der er dog mulighed for at meddele godkendelse, hvis den ansøgte husdyrproduktion medfører uændrede eller færre lugtgener end den eksisterende produktion, samtidig med at afstanden til omboende er længere end 50 % af den beregnede geneafstand (50 %-reglen). Ansøgningen om miljøgodkendelse falder ind under denne regel, og åbner dermed op for at dispensere fra lugtkravene.

Der beregnes forskellige geneafstande i forhold til byzone, samlet bebyggelse og enkeltboliger i landzone, med en fastlagt højere tålegrænse for enkeltboliger i landzone end boliger i samlet bebyggelse og i byzone. Tilsvarende gælder en højere tålegrænse for boliger i samlet bebyggelse end i byzone. Disse geneafstande er illustreret i nedenstående figur 1 med udgangspunkt i det ansøgte husdyrbrug.

Husdyrbruget kan i forbindelse med det ansøgte ikke overholde geneafstanden til nærmeste enkeltbolig i landzone. Ansøger har i ansøgnignen redegjort for mulige tekniske tiltag for at begrænse lugt fra svinebruget, men de undersøgte tiltag vurderes enten at have en begrænset effekt eller at være uproportionalt omkostningstunge.

Fagenhedens bemærkninger

Hensigten med dispensationsbestemmelsen er at give mulighed for, at eksisterende husdyrproduktioner kan foretage enkelte produktionsmæssige tilpasninger, hvis lugtgenerne ikke forøges derved. Ansøger har dog ikke krav på, at kommunen bruger muligheden for at meddele godkendelse, selvom lugtgenerne ikke forøges. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om omstændighederne taler for at bruge muligheden for at give godkendelse selvom geneafstanden ikke overholdes.

Bestemmelsen giver således kommunen råderum til at foretage et lokalt skøn. Uanset om der gives godkendelse eller afslag skal en afgørelse begrundes i henhold til en konkret vurdering. Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning, at kommunen skal være opmærksom på følgende i vurderingen af, om man kan anvende dispensationsmuligheden.

• Der skal være uændrede eller færre lugtgener i forhold til alle omboende.
• Der skal foretages en konkret vurdering af om omstændighederne taler for at bruge muligheden for at give godkendelse, selvom geneafstanden ikke overholdes.

Vurderingen kan bl.a. indeholde en vurdering af:

• Om der er forøgede gener for andre omboende.
• Om ansøger prøver at opretholde en ret til, at produktionen lugter meget.
• Om der er mulighed for at mindske lugtgenerne, f.eks. gennem driftsmæssige eller tekniske tiltag, ændring af dyrehold, fodring, højere skorsten, luftrensning eller andet.

 

Resultatet af lugtberegningerne og øvrige omstændigheder viser, at lovgivningens anførte betingelser er opfyldt. Det ansøgte medfører ikke øgede lugtgener i forhold til den eksisterende produktion, og afstanden til omboende er længere end 50 % af geneafstanden. Mariagerfjord Kommune har ikke tidligere modtaget skriftlige klager over lugtgener fra husdyrbruget.



Figur 1: Lugtgenegrænser i såvel nudrift og ansøgt drift, anført som ukorrigeret geneafstand. Rød (geneafstand til byzone) / grøn (geneafsafstand til samlet bebyggelse) / sort (geneafstand til enkelt bolig i landzone).

Med strategiplanen ’Med byerne forrest’ fra 2016 satte Mariagerfjord Kommune fokus på udviklingen af kommunens hovedbyer. Med ’Med byerne forrest ’ blev Hobros status som kommunens dynamo med hensyn til erhverv, service og bosætning understreget. Efterfølgende igangsatte Mariagerfjord Kommune udarbejdelsen af ’Udviklingsplan Hobro’, som blev opdelt i to faser. En helhedsplan for hele byen og en særskilt plan med fokus på midtbyen. For at afklare udviklingsønskerne i midtbyen iværksatte Mariagerfjord Kommune først ’Hobro midtby - udviklingsplan’ og derefter ’Hobro udviklingsplan’, som blev godkendt af Byrådet i juni 2018.

Derudover fik Mariagerfjord Kommune udarbejdet en detailhandelsanalyse i 2016, som peger på en række problemstillinger. Problemstillingerne peger på mangel på velbeliggende lokaler i den rigtige størrelse til nye udvalgsvarebutikker, nødvendigheden i at fastholde nuværende ankerbutikker i gågaden samt udfordringer vedrørende kommende generationsskifter. Samlet set pegede arbejdet med udvikling af Hobro på, at der var brug for en dedikeret proces til forbedring af gågadens udvikling. Derfor søgte Mariagerfjord Kommune i 2018 støtte fra Realdania under kampagnen ’Hovedbyer på forkant’. Mariagerfjord Kommune opnåede tilsagn om støtte til Gågadeplan Hobro. Gågadeplan Hobro er udarbejdet i løbet af 2019-2020. Gågadeplanen og resumé af planen er vedhæftet sagen.

Formålet med Gågadeplan Hobro er at understøtte og styrke en levende og mangfoldig bymidte. Gågadeplanen skal skabe nye samarbejder mellem gågadens aktører og fysiske rammer, der lever op til butikkernes krav i fremtiden. Overordnet set peger gågadeplanens anbefalinger på, at detailhandlen ikke alene kan løfte opgaven med at skabe en levende bymidte i en handelsby af Hobros størrelse.

Planen indeholder følgende anbefalinger:

Strategisk udvikling af midtbyen
Fremadrettet vil Mariagerfjord Kommune:

• arbejde for så vidt muligt at flytte decentralt placerede kultur- og uddannelsesinstitutioner til en placering i den centrale bymidte eller i den rekreative akse mellem havnen og Vesterfjord
• undersøge mulighederne for at udvikle biblioteket og kulturfunktionerne i og omkring Bies Gaard til at blive byens og kommunens vigtigste mødested - for borgere og besøgende
• sørge for, at ny planlægning understøtter projekter i bymidten, der ikke svækker handelsaksen og/eller den rekreative akse. Det gælder i særlig grad placering af bylivsskabende ankerfunktioner, som for eksempel rådhus og dagligvarebutikker
• arbejde for, at et eventuelt nyt rådhus placeres så centralt som muligt i Hobro, og så vidt muligt understøtter livet i bymidten - mest oplagt med en placering i direkte tilknytning til Bies Gaard og Store Torv
• understøtte events og happenings, som har en positiv effekt på omsætningen i byens butikker og på Hobros image udadtil.

 

Organisering og samarbejder
Fremadrettet vil Mariagerfjord Kommune:

• styrke dialogen og samarbejdet med bymidtens aktører med udgangspunkt i et byforum mellem Hobro Handel, Mariagerfjord Kommune og andre interessenter. Sammen skal byforummet definere handlemuligheder og fælles forpligtelser i arbejdet med midtbyen. Eksempelvis kan der sammen udvikles nye koncepter for udvikling af bymidten med fokus på at skabe plads til nye butikker, konkrete indsatser mv.
• fortsætte dialogen med fokusgrupperne/byens aktører med det formål at arbejde strategisk og projektorienteret med bymidten – eksempelvis ved inddragelse i konkrete projekter som Hobro Kultur- og Rådhus
• gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt midtbyens erhvervsdrivende med fokus på tilfredshed, placering og samarbejde.

Konkrete projekter
Fremadrettet vil Mariagerfjord Kommune:

• igangsætte en forundersøgelse som skal afdække blandt andet arealbehov, mulige synergieffekter, strategisk opkøb af ejendom mv. som grundlag for et kulturhusprojekt
• arbejde med fundraising til det kommende kulturhus
• understøtte etableringen af en midlertidig indretning og aktivering af Store Torv, både med anlægsmidler, som allerede er sket, og med støtte til den efterfølgende drift
• fortsat facilitere en dialog mellem ejerne af Adelgade 11-15, og i samarbejde med dem konkretisere hvad der kan og skal ske i projektområdet
• så vidt muligt understøtte fremdrift et i projektet med en ny Føtex.

Flere af gågadeplanens anbefalinger er allerede på vej til at blive udmøntet eksempelvis forundersøgelsen af Hobro Kultur- og Rådhus, midlertidig indretning af Store Torv, Føtex-byggeriet mv. Men arbejdet med Gågaden har vist, at det er nødvendigt at fokusere mere målrettet og strategisk på samarbejdet og organiseringen for at nå i mål med den fælles udfordring i at udvikle og styrke midtbyen. Derfor stilles der forslag til, at Mariagerfjord Kommune fremadrettet styrker dialogen og samarbejdet med midtbyens aktører i et byforum (et offentligt privat bysamarbejde). Byforummet kan bestå af Mariagerfjord Kommune, Hobro Handel, Mariagerfjord Erhvervsråd, ejendomsejere og andre relevante aktører. Formålet med byforummet er at sikre et samarbejde, hvor der skabes et fælles fundament for midtbyens udvikling. Forummet skal også bidrage til at opstille mål, succeskriterier og en konkret tidshorisont for udviklingen. Der stilles således forslag til, at de resterende projektmidler anvendes til direkte udmøntning af anbefalingerne om ’organisering og samarbejder’.

Der er etableret en interesseforening "Fjordlauget Hobro", som har til formål at etablere bedre faciliteter på Sildehagen og i dens nærhed.

I den forbindelse har foreningen fremsendt en ansøgning til Mariagerfjord Kommune om at etablere nogle bedre faciliteter på kommunens arealer ved Sildehagen. Ansøgningen er opdelt i 5 etaper:

Etape 1: Etablering af badebro, cirkelbroen samt bedre skiltning til badebroen samt formidling om badevandskvalitet

Etape 2: Etablering af toilet, brusefaciliteter, bord-bænkesæt samt græsarmering til gangbesværede

Etape 3: Etablering af vandpark ud for badebroen

Etape 4: Etablering af sauna, badehuse(omklædningsfaciliteter)

Etape 5: Shelterplads

Af vedtægterne for Fjordlauget fremgår det, at medlemskab er åbent for andre foreninger og enkeltpersoner, så de faciliteter der ønskes etableret vil være åben for brug af alle i Mariagerfjord Kommune.

Foreningen har fået tilsagn om medfinansiering til etape 1, men tilsagnet afhænger af, at badebroen er etableret indenfor 1 år, hvorfor det haster med igangsætning af de nødvendige myndighedsgodkendelser.

Sagsbehandlingstiden i eksempelvis Kystdirektoratet skal forventes at være minimum på 6 måneder, og der må ligeledes til de øvrige myndighedsgodkendelser forventes en vis sagsbehandlingstid.

Der er derfor behov for en kommunal tilkendegivelse af, at indhentning af de nødvendige tilladelser kan påbegyndes, og at det kan ske som et samskabelsesprojekt.

Ligeledes skal der fra Mariagerfjord Kommunes side være en tilkendegivelse, at der kan arbejdes videre med projektet, som vil indebærer etablering af faciliteter på offentlige arealer.

Fagenheden Teknik og Byg vil i givet fald indgå i projektet og påse udførelseskvalitet og overholdelse af sikkerhed for offentlighedens brug. 

Fagenheden bemærker, at der endnu ikke er angivet fuld finansiering til etableringsomkostningerne, og der vil også være knyttet en vis udgift til årlig drift og vedligeholdelse af faciliteterne. Fjordlauget er blevet oplyst, at kommunen ikke kan tilkendegive tilsagn om økonomisk støtte, før den igangsatte Fjordstrategi er godkendt i Byrådet.

Tillæg nr. 28 omfatter oprettelse af nyt kloakopland for 15 sommerhusgrunde, der udlægges til fællesprivat spildevandskloakering med lokal håndtering af alt regnvand. Området er i dag ubebygget og ligger uden for kloakopland.

Spildevand fra området afledes via fællesprivat spildevandskloak til offentlig spildevandskloak i Nørre Hurupvej med efterfølgende rensning på Mariagerfjord Renseanlæg.

Regnvand fra området håndteres ved lokale regnvandsløsninger.

Reglerne om miljøvurdering af planer m.v. foreskriver, at tillæg til spildevandsplaner skal screenes for, om de skal miljøvurderes. Fagenheden Natur og Miljø har udarbejdet et udkast til afgørelse, som viser, at en miljøvurdering ikke er nødvendig. Screeningen kan ses på bilag 9 i tillægget. Afgørelsen skal offentliggøres med klageadgang. Resultatet heraf bliver forelagt samtidig med det endelige tillæg.

Sorteringslægget på I/S Reno-Nord har pladsproblemer i den nuværende modtagerhal, som har medført spredning af metal- og plastaffald til omgivelserne, hvilket kræver et stort arbejde med oprydning på arealet. Endvidere giver pladsproblemerne logistiske udfordringer ved aflevering af affaldet til sortering samt opbevaring af det sorterede materiale. Udfordringerne øges, hvis Sorteringsanlægget skal modtage metal- og plastaffald fra flere kommuner.

For at imødegå disse udfordringer foreslår I/S Reno-Nord at der bygges et fag til hallen med sorteringsanlægget. Byggeriet forventes ikke at påvirke taksten for at komme af med metal- og plastaffaldet, fordi der forventes forøgede mængder til sortering.

Klimaaftalen for affaldssektoren fra juni 2020 medfører opdeling af husholdningsaffald i 10 fraktioner, hvor mad- og drikkekartoner vil være en helt ny fraktion. Her peger I/S Reno-Nord på muligheden for, at mad- og drikkekartoner indsamles sammen med metal- og plastaffaldet, og derefter udsorteres på sorteringsanlægget På samme måde som metal og plast. Dette vil i første omgang ske manuelt, men så hurtigt som muligt ønskes det at indføre robot teknologi der kan foretage udsorteringen. Investeringen i robot teknologi er på cirka kr. 0,6 millioner, hvor Mariagerfjord Kommune vil hæfte for en sjettedel.

I/S Reno-Nord forventer, at der indsamles 700 tons mad- og drikkekartoner fra de kommuner, der p.t. afleverer metal og plast til sorteringsanlægget. Dette svarerer til omkring 69 tons fra Mariagerfjord Kommune. I/S Reno-Nord anslår, at merudgiften for Mariagerfjord Kommune bliver kr. 181.000 pr. år excl. moms for udsortering af mad- og drikkekartoner.

Den endelig lovgivning som følge af klimaaftalen, inklusiv vejledninger, forventes først endelig vedtaget inden nytår. Kommunerne kender derfor ikke de endelige krav til indsamling, behandling og afsætning af bl.a. mad- og drikkekartoner. I høringsudkastet til lovgivningen lægges der dog op til, at mad- og drikkekartoner skal udsorters fra juli 2021. Forslaget fra I/S Reno-Nord er derfor meget interessant, under den forudsætning at I/S Reno-Nord skal være forberedt på at kunne justere på sorteringsløsningen, hvis den endelige bekendtgørelse kræver det.

Hvis det besluttes at borgerne skal lægge mad- og drikkekartoner i genbrugsbeholderen sammen med metal og plast, vil det kræve mere volumen eller hyppigere tømning. Fagenheden kan for nærværende ikke svare på, om det er tilstrækkeligt at supplere med en ekstra containere til de borgere der vil få pladsproblemer eller om der bliver nødvendigt med øget tømningsfrekvens fra fx. hver 4. uge til hver 3. uge. Dette aspekt vil blive undersøgt, hvis projektet med udsortering af mad- og drikkekartoner på sorteringsanlægget besluttes gennemført. Begge løsninger giver øgede omkostninger, og endvidere skal andre forhold, som f.eks antal beholdere ved den enkelte husstand, også indgå i den samlede vurdering.

Da udsortering af mad- og drikkekartoner er en ny opgave for I/S Reno-Nord er der tale om en kompetanceoverdragelse fra kommunen til affaldsselskabet, hvorfor det skal godkendes af Ankestyrelsen. I følge klimaaftalen skal kommunale affaldsbehandlingsanlæg afhændes inden fem år, hvis der findes private behandlingsanlæg til opgaven. Det er fagenhedens vurdering at den forholdsvis lille investering til udsortering af mad- og drikkekartoner står i rimelig forhold til denne femårige tidshorisont.

Fagenheden finder det yderst relevant at lade I/S Reno-Nord arbejde videre med udsortering af mad- og drikkekartoner på sorteringsanlægget, idet det ser ud til at være en let tilgængelig og billig løsning, samt en fremtidssikring af sorteringslægget.

Mariagerfjord Vands bestyrelse har 26. oktober 2020 godkendt forsyningsselskabets takstblad for håndtering af drikkevand og spildevand for 2021 samt udkast til revideret betalingsvedtægt for spildevand.

Ifølge lovgivningen kan Byrådet ikke ændre forsyningsselskabets forslag til takster. Byrådet kan enten godkende eller forkaste forslaget og returnere forslaget til fornyet behandling. Det samme er tilfældet i forhold til betalingsvedtægterne for spildevandshåndtering og regulativ for vandforsyning.

Mariagerfjord Vand har ændret takstblad for håndtering af drikkevand og spildevand. Desuden er der foretaget ændringer i forsyningens betalingsvedtægt for spildevandsforsyningen.

Mariagerfjord Vand nedsætter taksterne for vandforsyningen, som følge af at statens pristal for 2021 er nedskrevet med 0,11%. Dette betyder, at vandtaksten falder med 0,31 kr./m³ .

I taksterne for spildevandsforsyningen indfører Mariagerfjord Vand et nyt særbidrag, som gælder for virksomheder, hvor spildevandet har et højt indhold af det miljøfremmede stof "LAS". Dette stof stammer typisk fra sæbemidler og indgår i de fleste vaskemidler.

Mariagerfjord Vand begrunder indførelsen af dette særbidrag med, at såfremt slammet fra renseanlægget indeholder for store mængder LAS, må det ikke udbringes på landbrugsjord. Bliver dette aktuelt, vil det medføre en ændret håndtering og en øget udgift for slamhåndteringen på renseanlægget.

Særbidraget for LAS gælder kun såfremt indholdet af LAS i spildevandsslammet medfører at slammet ikke må anvendes på landbrugsjord.

Mariagerfjord Vand har lavet en beregning, som viser, at såfremt særbidraget var gældende i 2019, ville det have udløst en ekstra regning til 2 virksomheder i Mariagerfjord Kommune på henholdsvis 241.000 kr. og 89.700 kr.

Vandselskaberne kan - i henhold til lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber - indføre særbidrag for tilledning af bl.a. miljøfremmede stoffer, såfremt tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger og derved udgifter i forbindelse med etablering og drift af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg.

Mariagerfjord Vand vil sende indformationsbreve til virksomhederne om særbidraget med eksempel på beregning.

Fagenheden Natur og Miljø anbefaler at der indgår et beregningseksempel, eventuelt som bilag til takstbladet, som viser hvorledes udgiften til virksomhederne beregnes.

En anden ændring i takstbladet er, at der er indført en pasus, som giver Mariagerfjord Vand ret til at etablere en flowmåler på spildevandsafløbet fra de virksomheder, som betaler særbidrag, og som ikke selv er interesseret i at etablere en måler. Mariagerfjord Vand forventer, at udgiften kan pålignes virksomheden.  

Ovenstående ændringer i takstbladet kræver tilsvarende ændringer i Mariagerfjord Vands betalingsvedtægt for spildevandsforsyning. Derfor er disse vedtægter også fremlagt Byrådet til godkendelse.  

Ændringerne i takster samt ændringerne i betalingsvedtægterne for spildevandsforsyning er yderligere uddybet i bilagsnotat.  

Fagenheden støder undertiden på kondemneringssager, som er uopsættelige.

Sagerne kan være uopsættelige på grund af en ekstrem sundhedsfare eller brandfare, eller hvis udlejer, trods viden om sundhedsfare, forsøger at genudleje en bolig, forinden en kondemneringsbeslutning er truffet af udvalget.

Fagenheden kan få en stor udgift til genhusning, såfremt en udlejer genudlejer en bolig forinden kondemnering. Genhusninger kan give udgifter over en periode på 10 år, hvor en eventuel indfasningsstøtte udfases trinvis.

Fagenheden foreslår derfor, at udvalgsformanden kan rundsende sagen per mail til udvalgsmedlemmerne, med en kort frist (2-3 dage) for indsigelse mod en beslutning om kondemnering eller om kondemnering med nedrivningspåbud. Afgørelser vil ske som flertalsafgørelser.

Kondemnering med nedrivningspåbud medtages som en mulighed, da et nedrivningspåbud besluttet på et senere tidspunkt end kondemneringen, medfører at en tvangsnedrivning ikke kan ske for puljemidler, men alene for ejers regning. Udgiften til tvangsnedrivning vil ofte være svær at inddrive, idet ejendommene i de fleste tilfælde reelt er værdiløse, og udlæg i ejendommen derfor er formålsløst.

Mariagerfjord Kommune har siden 2011 haft en indsats rettet mod kommunens dårlige boliger. Indsatsen har omfattet kondemneringer, genhusninger og nedrivninger. Kommunen har på nuværende tidspunkt foretaget nedrivninger på ca. 200 ejendomme.

Indsatsen er finansieret ved delvis refusion fra statsligemidler, med en refusion mellem 50 og 70 %. Den kommunale andel er finansieret ved maksimal lånoptagning uden for ramme, og det resterende (5 %) fra anlægsbudgettet i Teknik og Miljø.

Indsatsen er opdelt i projekter på hver enkelt ejendom. Der aflægges regnskab for de projekter, som er afsluttet.

Økonomi har lavet regnskab for ejendomme, der har modtaget støtte i henhold til "Landsbypuljeordningen".

Regnskabet vedrører i alt 103 projekter, hvor udgifter og refusioner for ejendommene er bogført i årene 2015-2020.

Udgifter i alt        11.080.955 kr.

Refusioner i alt     -7.029.547 kr.

Øvrige indtægter    -101.282 kr.

Nettoudgifter          3.950.126 kr.

Der er i årene 2015-2020 løbende hjemtaget lån på 95% af nettoudgiften, svarende til 3.752.620 kr. Det resterende beløb på 197.506 kr. (3.950.126 kr. minus 3.752.620 kr.) finansieres af de årlige afsatte budgetmidler på 125.000 kr. til formålet.

Af vedhæftede dokument fremgår nettoudgiften for de enkelte ejendomme.

I marts måned 2019 blev der aflagt anlægsregnskab for 62 ejendomme.

1. Fornyelse af klaptilladelse til Fjordudvalget - omkostninger.
2. Orientering om Regnefejl i Miljøstyrelsens materiale vedrørende Husdyrgodkendelser.(JU)
3. Hærværk på offentligt toilet ved Nytorv i Hobro
4. Orientering om Velux ansøgning; Lokale Landvindinger og samskabelse i multifunktionel Jordfordeling. (JU)