Sbsys dagsorden preview

Referat til mødet i Udvalget for Teknik og Miljø den 14. april 2021 kl. 15:15 i WebEx
  

 

Åbne dagsordenspunkter

85.02.02-G01-5-17

75. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Niels Peter Christoffersen (A).

 

13.02.03-P20-1-20

76. Fastlæggelse af indsatsbehov i Boringsnære Beskyttelsesområder for Mariager Vand A.M.B.A.

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Kommunen skal fastlægge indsatsbehovet i de BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) for Mariager Vand A.M.B.A. Indsatsen har til formål at beskytte drikkevandet mod forurening.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At der i BNBO for Mariager Vand A.M.B.A.'s kildeplads Svenstrup ikke skal laves nogen indsats.
  2. At der i BNBO for Mariager Vand A.M.B.A.'s kildeplads Himmelkol skal laves indsats med arealrestriktioner omfattende pesticidfri drift.
  3. At der i BNBO for Mariager Vand A.M.B.A.'s kildeplads Fælledvej skal laves indsats med arealrestriktioner omfattende pesticidfri drift.
  4. At aftalerne for Mariager Vand A.M.B.A.'s to kildepladser indgås på ekspropriationslignende vilkår og såfremt frivillig aftaler ikke kan opnås, gennemføres den nødvendige indsats ved ekspropriation.

Sagsfremstilling

Kommunen skal inden udgangen af 2022 fastlægge indsatsbehovet for BNBO omkring alle almene vandværker.

Rammerne for kommunens behandling af BNBO er fastlagt i en Bekendtgørelse. Udvalget for Teknik og Miljø har 8. juni 2020 i pkt. 108 godkendt en køreplan for arbejdet.

Fagenheden for Natur og Miljø har udarbejdet en risikovurdering af indsatsbehovet for alle kommunens vandværker.

Fagenheden afholder i perioden 1. september 2020 - 1. april 2021 individuelle møder med alle vandværker om deres BNBO. På møderne præsenteres hvert vandværk for risikovurderingen, samt kommunens vurdering af indsatsbehovet i deres BNBO. Risikovurderingen er baseret på den statslige kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed, vandværkernes forsyningssikkerhed og vandanalyser, samt på en specifik beregning af omridset af det enkelte vandværks BNBO. I forhandlingerne tilstræbes opnåelse af enighed om indsatsbehovet, inden for de nærmere fastlagte statslige retningslinjer.

Der er opnået enighed om indsatsbehovet med Mariager Vand A.M.B.A. for vandværkets tre kildepladser (vedlagt som bilag).

1. Kildeplads ved Svenstrup

Mariager Vand A.M.B.A. nedlægger Svenstrup kildeplads indenfor 5 år.

Det er derfor ikke nødvendigt, at vandværket gennemfører en indsats mod erhvervsmæssig brug af pesticider i Svenstrup kildeplads' BNBO.

2. Kildeplads ved Himmelkol

Det vurderes nødvendigt med indsats mod erhvervsmæssig brug af pesticider på 11,7 ha. Indsatsen er arealrestriktioner omhandlende pesticidfri drift på den del af matriklerne 1aa, 1b, 1cb, 1ds og 18a, Mariagerkloster, Mariager Jorder, som ligger i BNBO. Arealet er skraveret på Bilag 1. Den endelige afgrænsning af arealerne findes i dialog med de berørte lodsejere. 5,8 ha af arealerne ejes af Mariagerfjord Kommune, hvor det forudsættes, at der ikke skal betales erstatning.

Mariager Vand A.M.B.A. ønsker at lave aftalerne sammen med Mariagerfjord Kommune.

Indsatsen skal gennemføres fordi:

1. Vandværket er et stort vandværk og er vigtig for forsyningsstrukturen i kommunen (største vandværk syd for fjorden).

2. BNBO vurderes sårbar overfor påvirkning fra terræn, idet grundvandsmagasinet ikke er tilstrækkeligt beskyttet i form af tykke lerlag.

3. Kildeplads ved Fælledvej

Det vurderes nødvendigt med indsats mod erhvervsmæssig brug af pesticider på 0,5 ha. Indsatsen er arealrestriktioner omhandlende pesticidfri drift på den del af matriklerne 16q og 23d, Mariager Markjorder, som ligger i BNBO. Arealet er skraveret på Bilag 2. Den endelige afgrænsning af arealerne findes i dialog med de berørte lodsejere. 0,1 ha af arealerne ejes af Mariagerfjord Kommune, hvor det forudsættes, at der ikke skal betales erstatning.

Mariager Vand A.M.B.A. ønsker at lave aftalerne sammen med Mariagerfjord Kommune.

Indsatsen skal gennemføres fordi:

1. Vandværket er et stort vandværk og er vigtig for forsyningsstrukturen i kommunen (største vandværk syd for fjorden).

2. Dele af BNBO er kortlagt som sårbar overfor påvirkning fra terræn.

Videre proces

Når indsatsen for kildepladserne Himmelkol og Fælledvej er fastlagt, kan de berørte lodsejere kontaktes, med henblik på indgåelse af frivillige aftaler. I disse forhandlinger søges lodsejernes specifikke ønsker imødekommet. De berørte lodsejere skal have fuld erstatning for deres tab. Erstatning i forbindelse med ekspropriation er skattefritaget. Når der er tale om indgåelse af frivillige aftaler, vil det bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om der vil være tale om skattefritagelse. I den vurdering vil blandt andet indgå, at det på aftaletidspunktet er klart, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved påbud på ekspropriationslignende vilkår, hvis det ikke lykkes at indgå en frivillig aftale.

Der meddeles påbud med tilhørende ekspropriation, såfremt det ikke lykkes at indgå en frivillig aftale.

Erstatningen til lodsejerne samt tinglysning af deklarationer betales af vandværket.

Beslutning

Et flertal af udvalget indstiller punkterne til godkendelse. Erik Kirkegaard Mikkelsen (V) kunne ikke tiltræde indstillingen, idet han ønsker at tage nærmere stilling frem mod Byrådsmødet.

Fraværende: Niels Peter Christoffersen (A). 

 

01.02.05-P16-1-21

77. Ophævelse af en del af lokalplan 8.1.2 for et område til bolig -, center og erhvervsformål Rold by, Arden Kommune og tilbageførsel til landzone.

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY - offentlig høring.

Anledning

En grundejer i Rold søger om mulighed for at få dispensation til at opføre et stuehus udenfor den bebyggelsesplan, som er vist i lokalplanen for området.

Fagenheden vurderer, at der ikke kan gives dispensation til det ønskede, men at en delvist ophævelse af lokalplanen vil give grundejeren mulighed for at opføre sit stuehus på et valgfrit sted på hans grund. Ved en delvist ophævelse af lokalplanen overføres denne del til landzone.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om der skal ske en delvis ophævelse af lokalplanen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At forslag til ophævelse af en del af Lokalplan 8.1.2 for et boligområde til bolig-, center og erhvervsformål Rold By, sendes i offentlig høring i fire uger.
  2. At fagenheden Teknik og Byg bemyndiges til at godkende forslaget om ophævelse endeligt efter de godkendte retningslinjer, hvis der ikke kommer indsigelser i høringsperioden.

Inddragelse

Forslaget om ophævelse af en del af Lokalplan 8.1.2 har været i 14 dages høring ved grundejer og hele lokalplanområdet. Der er ikke kommet bemærkninger til sagen.

Sagsfremstilling

Baggrund

Den 14. december 2020 henvendte en grundejer indenfor lokalplan 8.1.2 for et boligområde til bolig-, center og erhvervsformål Rold By, med en forespørgsel om at opføre et stuehus. Stuehuset var imidlertid ikke placeret i overensstemmelse med lokalplanens bebyggelsesplan. Da der er tale om lokalplanens anvendelsesbestemmelser, er det Fagenheden Teknik og Bygs vurdering, at der ikke kan meddeles dispensation til den ønskede placering.

Ophævelse af lokaplan

Fagenheden har derfor været i dialog med grundejer, og foreslået at aflyse lokalplanen for den del der ikke er bebygget. Lokalplanen er ikke blevet fuldt udnyttet og har stået som i dag siden 1930'erne. Derfor vurdere fagenheden, at der ikke længere er grundlag for lokalplanen, og at det vil være hensigtsmæssigt at aflyse den.

Fagenheden foreslår, at en del af Lokalplan 8.1.2 ophæves og tilbageføres til landzone. Det drejer sig om en del af matr.nr. 3u, 3a og dele af 6t og 6a, Rold By, Rold, som er omfattet af Lokalplan 8.1.2 - for et boligområde til bolig-, center og erhvervsformål Rold By. Arealet ligger i den syd-østlige del af Rold, og er indtegnet med med en kraftig rød streg på vedlagte bilag.

Lovgrundlag

I henhold til Planlovens § 33, stk. 1, nr. 1 kan Mariagerfjord Kommunes Byråd beslutte at ophæve lokalplanen og tilbageføre arealet til landzone, når en planlægning for området ikke længere findes nødvendig. Beslutningen kan først træffes efter at Mariagerfjord Kommune har offentliggjort forslag til delvis ophævelse med en frist på mindst fire uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslag om ophævelse.

Områdets status som byzone fjernes og arealet tilbageføres til landzone. Arealet vil stadig fremgå som erhvervsområde i kommuneplanens rammer frem til næste revision af kommuneplanrammerne, men det er skrevet ind i salgsbestemmelserne af arealet, at det ikke længere må anvendes til erhverv. Der er foretaget en screening, som viser, at det ikke har væsentlig indvirkning på miljøet, at lokalplanen ophæves. Screeningen er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

01.02.05-P16-6-20

78. Endelig vedtagelse af ophævelse af Partiel Byplanvedtægt nr. 16 (Hadsund)

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Ejeren af ejendommen Nørre Hurupvej 17, Ø. Hurup, 9560 Hadsund ønsker at udstykke grunden i to, hvilket er i strid med Partiel Byplanvedtægt nr. 16 (Hadsund). Der er allerede en del eksempler på bebyggelse i strid med planen, og ejer ønsker ikke selv planen opretholdt. Derfor vurderer fagenheden Teknik og Byg, at der ikke er grundlag for at fastholde vedtægtens ret restriktive regulering af området.

Byrådet skal tage stilling til, om forslag om ophævelse af Partiel Byplanvedtægt nr. 16 (Hadsund) skal vedtages endeligt.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At Partiel Byplanvedtægt nr. 16 (Hadsund) ophæves.

Inddragelse

Ejere og lejere har haft fire uger til at udtale sig, men fagenheden modtog ingen bemærkninger. Derefter har forslaget været i offentlig høring i 8 uger, hvor fagenheden har modtaget én indsigelse. Den fremgår af sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

Baggrund

Fagenheden har modtaget henvendelse fra ejeren af ejendommen Nørre Hurupvej 17, Ø. Hurup, 9560 Hadsund, som ønskede, at udstykkke grunden i to. Det er i strid med Partiel Byplanvedtægt nr. 16 (Hadsund), der siger, at der ikke må udstykkes grunde syd for Nørre Hurupvej. Byplanvedtægten siger også, at der ikke må opføres ny bebyggelse syd for Nørre Hurupvej, og at ejendommene ikke må ombygges eller tilbygges, så de ændre karakter. Fagenheden kan se at dette princip er fraveget i flere tilfælde, ligesom plangrundlaget er blevet ændret for andre nærliggende ejendomme.

Formål

Partiel Byplanvedtægt nr. 16 (Hadsund) - se bilag - indeholder tre delområder, hvoraf de to allerede er aflyst af andre lokalplaner. I det sidste delområde C (se bilag) er anvendelsen fastlagt til åben-lav boligbebyggelse i halvanden etage. Derudover indeholder byplanvedtægten kun bestemmelserne imod udstykning, bebyggelse eller ændringer.

Offentlig høring

Forslag om ophævelse af Partiel Byplanvedtægt nr. 16 (Hadsund) har været i offentlig høring fra 5.1.2021 til 15.2.2021. Der er indkommet én indsigelse.

Indsigelsen er fra en nabo i det bagvedliggende sommerhusområde. Indsiger har netop købt sommerhus på Lærkevej 20, Væltesbakke, 9560 Hadsund, fordi det ligger i et roligt område med en nabogrund, hvor der er skov/uberørt grund og, hvor der ifølge lokalplanen ikke kan bebygges. Indsiger påpeger, at det vil føre til en væsentlig forringelse af hans grund, hvis der gives lov til udstykning og bebyggelse på grunden. Og han forbeholder sig ret til at søge juridisk bistand om mulighed for erstatning, hvis nabogrunden tillades udstykket og bebygget. Han vurderer desuden, at grunden er for lang og smal til bebyggelse.

Indsiger mener ikke, at han har modtaget høringsbrevet udsendt d. 5.1.2021, men fagenheden kan se at han fremgår at høringslisten, og at høringsbrevet er sendt med sikker post uden fejlmeddelelser. Fagenheden gav dog indsiger en uge mere til at komme med en mere fyldestgørende indsigelse, da han først var blevet opmærksom på høringen lige inden høringsfristens udløb, men indsiger er ikke kommet med yderligere bemærkninger.

Fagenhedens bemærkninger

Hvis Partiel Byplanvedtægt nr. 16 (Hadsund) ophæves, vil området efterfølgende blive reguleret efter kommuneplanramme ØHU.B.1, som ligeledes udlægger området til boligområde - dog både åben-lav og tæt-lav. Bebyggelsesprocenten er i rammen fastsat til 30, og bebyggelse må opføres i to etager - hvor Partiel Byplanvedtægt nr. 16 (Hadsund) har et etageantal på halvanden.

Fagenheden vurderer, at ejendommen Nørre Hurupvej 17 ud fra et planlægningsmæssigt synspunkt er egnet til udstykning. Desuden vurderer fagenheden, at der ikke er grundlag for at fastholde, at området syd for Nørre Hurupvej ikke må bebygges eller ændres væsentligt. Der er ingen bevaringsinteresser, og området er forlængst blevet opslugt af sommerhusområderne, og kan derfor ikke betragtes som åbent land. Der er ingen planlægningsmæssig begrundelse for at afholde ejer fra at udstykke og bebygge grunden, derfor anbefaler fagenheden, at det sidste delområde C af Partiel Byplanvedtægt nr. 16 (Hadsund) også ophæves, og at området herefter reguleres efter kommuneplanrammen.

Lovgrundlag

I henhold til Planlovens § 33, stk. 1, pkt. 2 kan byplanvedtægter og lokalplaner for byzone og sommerhusområder, når udviklingen inden for byplanvedtægtens område ikke længere gør det muligt at administrere tilladelser m.v. uden anvendelse af påbud eller dispensationer, idet området zonestatus opretholdes.

Beslutningen kan først træffes, når ejere af de berørte arealer har haft mulighed for at udtale sig i mindst fire uger.

Beslutning

Udvalget besluttede at punktet genbehandles på næste møde, idet man ønsker vurderet hvorledes man i tilfælde af en ophævelse fortsat kan hindre byggerier i 2 plan.

 

01.02.05-P16-2-20

79. Endelig vedtagelse af lokalplan 160/2021 for centerområde ved Brogade i Hobro

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Forslag til Lokalplan 160/2021 for et centerområde ved Brogade i Hobro (tidl. STARK) har været i offentlig høring i fire uger i perioden 15. januar 2021 til 13. februar 2021. Der er kommet et høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om lokalplanen skal vedtages endeligt.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1.    At forslag til Lokalplan 160/2021 for centerområde ved Brogade i Hobro vedtages endeligt med følgende ændring:

  • I lokalplanens § 7, stk. 1 indarbejdes, at beplantning af ubebyggede arealer skal ske med naturligt hjemmehørende og blomstrende arter, som vil fremme biodiversiteten.

Sagsfremstilling

Baggrund

Ejerne af ejendommen Brogade 1 i Hobro ønsker at etablere en dagligvarebutik ud til krydset Brogade-Hegedalsvej og en bygning til erhvervsformål ud til Brogade. Den øvrige del af ejendommen ønskes anvendt til boligformål på et senere tidspunkt.

Formål

I lokalplanen deles området i to delområder:

  • I delområde 1 kan der etableres en dagligvarebutik og en bygning til erhvervsformål i form af liberale erhverv og serviceerhverv.
  • I delområde 2 kan der etableres boliger i form af tæt/lav og/eller etageboliger. Udnyttelsen af delområde 2 kræver udarbejdelse af en ny lokalplan, da forslag til lokalplan 160/2021 ikke indeholder bestemmelser, som gør lokalplanen byggeretsgivende i delomåde 2.

 

I delområde 1 kan dagligvarebutikken og erhvervsbebyggelsen opføres med en højde på højst 12 meter. Bebyggelsen skal samtidig opføres i en højde af mindst 6 meter for dermed at få en bymæssig karakter, som modsvarer bebyggelsen på den anden side af Brogade. Bebyggelsen skal desuden trækkes ud til henholdsvis Brogade og Hegedalsvej for at give fornemmelsen af tæt by for trafikanterne på Brogade og på Hegedalsvej. 

Høringssvar

Forslag til Lokalplan 160/2021 har været i offentlig høring i 4 uger, og der er i løbet af høringsfasen kommet et høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord.

Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord mener, at lokalplanen bør indeholde grønne ambitioner som bæredygtighed, energirigtige løsninger og biodiversitet. Høringssvaret er behandlet i vedhæftede høringsnotat.

Fagenheden anbefaler, at at det i lokalplanens § 7, stk. 1 om ubebyggede arealer indarbejdes, at beplantning af ubebyggede arealer skal ske med naturligt hjemmehørende og blomstrende arter, som vil fremme biodiversiteten.

Beslutning

Godkendt.

 

01.02.05-P16-16-20

80. Bosted Ålborgvej 80, Hadsund -igangsætning af lokalplan

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Botilbuddet Landbo på Ålborgvej 80 har gennem en længere perioden udvidet sine aktiviteter på baggrund af landzonetilladelser. Planklagenævnet har afvist landzonetilladelserne, og der skal i stedet udarbejdes et plangrundlag for bostedet. Forud for udarbejdelse af et nyt plangrundlag har der været gennemført en fordebat med høring af naboer, og hvor der er indkommet ét høringssvar.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om der på baggrund af fordebatten skal udarbejdes et nyt plangrundlag i form af et kommuneplantillæg og en lokalplan, der lovliggør eksisterende byggeri og muliggør fremtidige udvidelser af bostedet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø, at der tages stilling til om:

  1. Eksisterende byggeri skal lovliggøres fysisk
  2. Der skal laves lovliggørende kommuneplantillæg og lokalplan.
  3. Der skal laves kommuneplantillæg og lokalplan, der muliggør udvidelser og etablering af et solcelleanlæg.

Inddragelse

Forud for udarbejdelsen en ny kommuneplanramme, som grundlag for at udarbejde et lokalplanforslag, der udlægger Ålborgvej 78 og 80 til offentlig område i form af et bosted, er der gennemføret en fordebat. Under fordebatten er der indkommet et høringssvar fra den nærmeste nabo. I høringssvaret stilles der kritik for grundlaget for at udarbejdelse lokalplanen. Høringssvaret er vedhæftet som bilag.

Sagsfremstilling

Baggrund

Bostedet på Aalborgvej nord for Hadsund, der er ejet af Landbo Fonden, har i en længere periode fået landzonetilladelser til at udvide deres aktiviteter. Landzonetilladelserne blev påklaget af den nærmeste nabo og blev i år underkendt af Planklagenævnet, hvilket har gjort dem ugyldige. Det betyder, at der skal udarbejdes et plangrundlag med kommuneplanramme og ny lokalplan, der dels skal lovliggøre eksisterende forhold og dels give bostedet mulighed for at udvide. Desuden skal planlægningen sikre mulighed for at etablere et mindre solcelleanlæg til at forsyne bostedet.

Fordebat 

Inden der udarbejdes forslag til en ny kommuneplanramme og lokalplan, der udlægger Ålborgvej 78 og 80 til offentlig område i form af et bosted, skal der i henhold til Planloven gennemføres en fordebat. Denne fordebat er gennemført over en periode på 4 uger, hvor den nærmeste nabo har indsendt et høringsbrev.

Høringsbrevet berør følgende emner:

Værdifuldt kulturmiljø

Naboen påpeger at ejendommene på Ålborgevej 78 og 80 er beliggende i et område der i Mariagerfjord Kommuneplan er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø. Og at Glargårde er særskilt nævnt i oplistning af beskyttelsesværdige kulturmiljøer.

Derudover påpeger naboen at, området er i Slots- og Ejendomsstyrelsen er registrering af Fund og Fortidsminder er udlagt som kulturarvsarealer.

Fagenhedens bemærkninger

Fagenheden vurdere, at lokalplanens indhold ikke i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier i det udpegede område ved Glargårde. Kommunens udpegning som kulturarvskommune har ingen betydning for vurderingen af påvirkningen af de konkret kulturarvsområder.

Glargårde blev i Regionplanen for Nordjyllands Amt udpeget som kulturmiljø grundet dens historiske som glaspusteri, hvor værdien lå i en daværende glashytte, som ikke eksisterende i dag.

Under udarbejdelsen af lokalplanen kontaktes Aalborg Historisk Museum for en udtalelse om der kunne findes fund af fortidsminder inden for planområdet. Udtalelsen sendes til bygherre med en opfordring til at tage kontakt til museet, derudover indarbejdes udtalelsen også i planerne.

Særligt værdifuldt landbrugsområde og jordbrugsmæssige interesser:

Naboen påpeger at ejendommene ligger inden for i værdifuldt landbrugsområde og jordbrugsmæssige interesser udpeget i Mariagerfjord Kommuneplans retningslinje 2.10.2.

Fagenhedens bemærkninger

Fagenheden vurdere at der ikke er tale om egentligt byudvikling i byzone. Mariagerfjord Kommune vurdere på den baggrund, at planernes indhold ikke begrænser mulighederne for landbrugets drift på nogen væsentlig måde. Planerne vil dermed være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje 2.10.2.

Arealer til store husdyrbrug

Naboen påpeger at ejendommene Ålborgvej 78 og 80 i Kommuneplanens retningslinje 2.11.1 er udpeget til store husdyrbrug. Det er anført i Kommuneplanen, at det er Byrådets holdning og mål, at områder til store husdyrbrug er områder, hvor landbrugets udviklings- og invisteringsinteresser skal tilgodeses mest muligt.

Naboen påpeger også at fordebatten ikke er sendt til det store husdyrbrug.

Fagenhedens bemærkninger

Fagenheden vurdere at der ikke er tale om egentligt byudvikling i byzone. Mariagerfjord Kommune vurdere på den baggrund, at planernes indhold ikke begrænser mulighederne for landbrugets drift på nogen væsentlig måde. Planerne vil dermed være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje 2.11.1.

Fagenheden har ikke sendt fordebat i høring ved husdyrbruget, da dette ligger 1 km væk fra lokalplanområdet.

Planlagt solcelle anlæg

Naboen udtrykker bekymring for, at der er placeret et solcelleanlæg frem for yderligere friarealer, samt at det er placeret i et værdifuldt kulturmiljø.

Naboen udtrykker yderlige bekymring om solcelleanlæggets placering tæt på hendes ejendom.

Fagenhedens bemærkninger

Fagenheden vil indgå i en dialog med Landbo Fonden om at placere solcelleanlægget et andet sted.

Vejret

Naboen pointere, at hun har tinglyste rådighedsservitutter over ejendommene Ålborgvej 78 og 80.

Fagenhedens bemærkninger

Fagenheden vil sikre, at planlægningen respekterer de tinglyste servitutter.

Eksisterende byggeri er ikke placeret i byggefelter

Naboen gør opmærksom på, at eksisterende byggerier ikke er placeret inden for de byggefelter, der er givet godkendelser til.

Fagenhedens bemærkninger

Det er hensigten med udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan, at lovliggøre de eksistrende forhold samt give udvidelsesmuligheder.

 

Beslutning

Udvalget besluttede løsning 2, at der skal laves lovliggørende kommuneplantillæg og lokalplan men dog også således, at der sikres mulighed for etablering af et solcelleanlæg.

 

01.02.05-P16-4-20

81. Nyt boligområde ved Brovej i Arden

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Levefællesskab Lindemosehuse har søgt om at etablere et økosamfund bestående af 25 alternative boliger på Brovej 7 i Arden.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om planlægningen for det nye boligområde skal igangsættes.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At der kan påbegyndes planlægning for etablering af boligområdet Levefællesskabet Lindemosehuse.
  2. At planen prioriteres i fagenheden i forhold til ressourcer og øvrige lokalplaner.

Inddragelse

Levefællesskabet har været i dialog med de nærmeste naboer herunder Arden Rideskole og fagenheden er også blevet kontaktet af flere af naboerne. Henvendelserne har primært rettet sig mod spørgsmålet om vejadgang til boligerne, men da der er tale om et nyt boligområde i Arden, som samtidig vil bestå af alternative boformer, foreslår fagenheden, at borgerne i Arden inddrages bredt som tilfældet også var med planlægningen af boligområde Hesselholt Skovhuse.

Sagsfremstilling

Ansøgningen

Levefællesskab Lindemosehuse har søgt om at etablere et økosamfund bestående af 25 alternative boliger på Brovej 7 i Arden. De alternative boligtyper, der arbejdes med, er bæredygtige træ- og halmhuse, tinyhouses og domes, se vedhæftede fotos. Bebyggelsen tænkes etableret som tre klynger af boliger hvor der etableres en lav skovhave imellem, se vedhæftede skitse.

Ansøger beskriver bebyggelsens grundtanke som et permakultur bo- og levefællesskab, hvor bæredygtighed, socialt fællesskab, natur, nærvær, sunde og energirigtige huse og personlig udvikling er grundværdierne. Permakulturens tre etikker, omsorg for jorden, omsorg for mennesker og fair fordeling af ressourcer gennemvæver alle aktiviteter inden for Levefællesskabet Lindemosehuse. Dette betyder, at levefællesskabet vil bestræbe sig på at være 80% selvforsynende med produkter fra deres egen skovhave/skovlandbrug se vedhæftede bilag om permakultur.

Projektet

Det eksisterende stuehus på ejendommen tænkes indrettet til fælles faciliteterne for beboerne i form af fælleskøkken, vaskeri og værelser til gæster. De eksisterende driftsbygninger tænkes indrettet med værksteder for beboerne.

På sigt har Levefællesskabet Lindemosehuse ønsker om at etablere kulturhus, amfiteater og et fælleshus til brug som kursuscenter for permakultur. Disse faciliteter er er alle nogle fremtidige visioner, som Levefællesskabet endnu ikke har finansiering til og som skal vokse frem efterhånden som området udvikler sig.

Parkering til boligerne etableres i et fællesanlæg i tilknytning til boligerne og hertil vil vejadgang ske fra de eksisterende indkørsel til rideskolen og via en ny grusvej langs med jernbanen se vedhæftede bilag om vejadgang. Dette er drøftet og afklaret med rideskolen.

Adgang til de eksisterende bygninger og de faciliteter, der indrettes heri, vil fortsat ske ad den eksisterende grusvej.

Levefællesskabet ønsker at håndterer deres spildevand selv via bundfældningstanke og beplantet filteranlæg med aktiv beluftning og efterfølgende nedsivning. Hovedparten af husene skal tilkobles Arden Vandværk og grøn el fra nettet.

Nogle få af husene ønskes etableret som off-grid-løsninger, dvs. at strøm, drikkevand og spildevand håndteres af disse huse selv.

Umiddelbart er det fagenhedens vurdering, at det vil være problematisk at gå off-grid på drikkevand, hvorfor Arden Vandværk sandsynligvis skal forsyne området med drikkevand. Hvorvidt det er muligt at bruge recirkuleret vand til f.eks. tøjvask er ikke afklaret på nuværende tidpunkt. Dette vil blive undersøgt nærmere i planlægningsfasen. Området er ikke omfattet af krav om kloakering. Spildevandet fra boligerne tænkes renset i lokalt privat renseanlæg, som skal godkendes af Mariagerfjord Kommune.  

Planmæssige forhold

Ejendommen ligger i landzone og området, hvor boligerne ønskes opført, skal med en lokalplan overføres til byzone. Dette forudsætter en fordebat med borgerne i Arden, da området ikke er omfattet af kommuneplanens rammer. Der skal derfor udarbejdes et forslag til en lokalplan og til et kommuneplantillæg.

Beslutning

Et flertal af udvalget besluttede at godekende indstillingen med den præcisering, at indstillingens pkt 2 ikke er en særlig prioritering af denne lokalplan.

For stemte Jørgen Hammer Sørensen (O), Jens Riise Dalgaard (A), Niels Peter Christoffersen (A) og Peter Muhl (A)

Imod stemte Per Kragelund (V), Erik Kirkegaard Mikkelsen (V) og Niels Erik Poulsen (V) idet de ønskede at der forinden igangsætning sker afklaring af vejadgangsforholdene.

 

13.03.01-P20-3-21

82. Wiegårdsvej 8, fjernvarmeforsyning

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Hobro Varmeværk A.m.b.a. søger om godkendelse af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Wiegårdsvej 8, 9500 Hobro.

Udvalget for Teknik og Miljø bedes godkende projektet.

Indstilling.

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

 1. At projektforslaget om fjernvarmeforsyning af Wiegårdsvej 8, 9500 Hobro godkendes.

Inddragelse

Projektforslaget har i perioden fra 22. februar til 23. marts 2021, været sendt i offentlig høring, samt høring hos Evida Gasnet samt Elnetselskabet N1.

Der er ikke kommet indsigelser eller kommentarer til projektet.

Sagsfremstilling

Hobro Varmeværk A.m.b.a. fremsender i februar 2021 projektforslag for konvertering af Wiegårdsvej 8, fra naturgas til fjernvarme. Wiegårdsvej 8 forsynes i dag med naturgas fra 3 separate kedelinstallationer, som alle i fremtiden ønskes forsynet med fjernvarme.

Området er i dag en del af naturgasforsyningsområdet, og områdegrænsen, og hermed forsyningspligten ændres samtidig med godkendelsen til at være fjernvarmeområde med forsyningspligt.

Projektforslaget er udarbejdet i henhold til "Projektbekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg" BEK nr. 1792 af 2. december 2020.

Projektet udviser en positiv samfundsøkonomi, svarende til 283.591 kr. over en 20-årig periode. Der opnås en reduktion af CO2 udledningen på 420 tons over en 20-årig periode.

Projektet kan godkendes af Udvalget for Teknik og Miljø, og skal ikke behandles i ØK og BY.

Beslutning

Godkendt.

Jørgen Hammer Sørensen (O) deltog ikke i punktets behandling.

 

09.17.21-P19-3-21

83. Miljøgodkendelse af husdyrbrug, Hannerupvej.

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Fagenheden Natur og Miljø har modtaget en ansøgning om miljøtilladelse for husdyrbrug med slagtesvin, som ønsker at overgå til stipladsmodellen.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til ansøgningen om miljøtilladelse efter Husdyrbruglovens § 16b, stk. 1.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At udvalget godkender den ansøgte bolignære tilpasning af dyrehold herunder, at der gives dispensation for lugtgenegrænserne.

Sagsfremstilling

Fagenheden Natur og Miljø har modtaget en ansøgning om miljøtilladelse af svinebruget på Hannerupvej 108, 9620 Ålestrup, efter Husdyrbruglovens § 16b, stk. 1. Svinebruget er beliggende ca. 3,3 km vest for Hvilsom og øst for Hvam Stationsby (Viborg Kommune) i en afstand af ca. 2,2 km til nærmeste samlet bebyggelse, samt sydøst for Ll. Restrup Hgd., Hvam (Vesthimmerlands Kommune) i en afstand af ca. 3,8 km til nærmeste byzone.

Ejendommens dyrehold er senest godkendt i en afgørelse i 2006 med en produktionstilladelse til 7.340 stk. slagtesvin. Der søges nu om en ændret produktion på uændret produktionsareal og gulvtype, men med mere fleksibilitet i dyretype og udnyttelse af staldareal. Der søges altså hverken om nyt staldbyggeri eller ændring/udvidelse af staldanlægget.

Der ansøges om fleksibilitet i produktionstype, således der fremadrettet både kan produceres smågrise og/eller slagtesvin i staldanlægget. Slagtesvin har et højere lugtbidrag pr. m2 produktionsareal, og der er således ikke forskel på om der regnes lugtemission fra en slagtesvineproduktion, som der hidtil er godkendelse til, eller en fleksibel produktion til smågrise og/eller slagtesvin.

Projektet medfører ikke øget bidrag af lugt fra staldanlægget, da bidraget afhænger af m2 produktionsareal og dyretype, hvilket ikke er ændret på ejendommen siden den meddelte produktionstilladelse i 2006.

I den eksisterende produktionstilladelse er der ingen vilkår til reduktion af ammoniak- eller lugtbidrag, og der foretages heller ikke i denne ansøgning projekttilpasning af det eksisterende anlæg i forhold til lugt. Den eksisterende gyllebeholder er etableret med naturligt flydelag og bidrager beregningsteknisk ikke til ydereligere lugtbidrag.

Lugtgenekriterie for husdyrbrug

I Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 31 fremgår det, at såfremt den beregnede geneafstand for lugt er større end den reelle fysiske afstand, skal der gives afslag. Der er dog mulighed for at meddele godkendelse, hvis den ansøgte husdyrproduktion medfører uændrede eller færre lugtgener end den eksisterende produktion, samtidig med at afstanden til omboende er længere end 50 % af den beregnede geneafstand (50 %-reglen). Ansøgningen om miljøtilladelse falder ind under denne regel, og giver dermed mulighed for at dispensere fra lugtkravene.

Der beregnes forskellige geneafstande i forhold til byzone, samlet bebyggelse og enkeltboliger i landzone, med en fastlagt højere tålegrænse for enkeltboliger i landzone end boliger i samlet bebyggelse og i byzone. Tilsvarende gælder en højere tålegrænse for boliger i samlet bebyggelse end i byzone. Disse

geneafstande er illustreret i nedenstående figur 1 med udgangspunkt i det ansøgte husdyrbrug.

Husdyrbruget kan i forbindelse med det ansøgte ikke overholde geneafstanden til nærmeste enkeltbolig i landzone. Ansøger har i ansøgningen redegjort for mulige tekniske tiltag for at begrænse lugt fra svinebruget, men de undersøgte tiltag vurderes enten at have en begrænset effekt eller at være uproportionalt omkostningstunge.

Fagenhedens bemærkninger

Hensigten med dispensationsbestemmelsen er at give mulighed for, at eksisterende husdyrproduktioner kan foretage enkelte produktionsmæssige tilpasninger, hvis lugtgenerne ikke forøges derved. Ansøger har dog ikke krav på, at kommunen bruger muligheden for at meddele godkendelse, selvom lugtgenerne ikke forøges.

Bestemmelsen giver således kommunen råderum til at foretage et lokalt skøn. Uanset om der gives godkendelse eller afslag skal en afgørelse begrundes i henhold til en konkret vurdering. Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning, at kommunen skal være opmærksom på følgende i vurderingen af, om man kan anvende dispensationsmuligheden.

  • Der skal være uændrede eller færre lugtgener i forhold til alle omboende.
  • Der skal foretages en konkret vurdering af om omstændighederne taler for at bruge muligheden for at give godkendelse, selvom geneafstanden ikke overholdes.

Vurderingen kan bl.a. indeholde en vurdering af:

Resultatet af lugtberegningerne og øvrige omstændigheder viser, at lovgivningens anførte betingelser er opfyldt. Det ansøgte medfører ikke øgede lugtgener i forhold til den eksisterende produktion, og afstanden til omboende er længere end 50 % af geneafstanden. Mariagerfjord Kommune har ikke tidligere modtaget skriftlige klager over lugtgener fra husdyrbruget.



Figur 1: Lugtgenegrænser i såvel nudrift og ansøgt drift, anført som ukorrigeret geneafstand. Rød (geneafstand til byzone) / grøn (geneafstand til samlet bebyggelse) / sort (geneafstand til enkelt bolig i landzone).

Beslutning

Godkendt.

 

00.17.15-P17-1-21

84. Masterplan for Limfjorden

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Limfjordsrådet har udarbejdet en Masterplan for Limfjorden, som er udsendt til godkendelse i Rådets 18 medlemskommuner.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At Mariagerfjord Kommune godkender Limfjordsfjordsrådets Masterplan.

Sagsfremstilling

Limfjordsrådet er et fagpolitisk partnerskab mellem 18 nord- og midjyske kommuner om at understøtte forbedringer af Limfjordens miljø- og naturtilstand, herunder specielt varetagelse af de kommunale opgaver i forbindelse med

koordinering og implementering af vandplanerne. Byrådsmedlemmerne Jørgen Hammer Sørensen og Jane Grøn repræsenterer Mariagerfjord Kommune i Rådet.

Med udgangspunkt i FNs 17 verdensmål og ”helhedstænkning på tværs” har Limfjordsrådet udarbejdet en Masterplan, der ud fra eksisterende viden sætter retning, skaber overblik og skitserer rammerne for Rådets videre arbejde for at fremme en bæredygtig udvikling i og omkring Limfjorden.

Indhold af masterplanen strategi

Limfjordsrådets vision er ” Limfjorden i balance - en ren og bæredygtig Limfjord”.

Ud fra visionen arbejder Rådet for en bæredygtig udvikling af Limfjorden og oplandet til Limfjorden. Det bærende princip er at arbejde for synergi mellem natur-, miljø- og klimaprojekter. Det sikrer bæredygtige løsninger og størst mulig gevinst i forhold til såvel faglighed som ressourceforbrug. Limfjordsrådet har ikke nogen egentlige kompetencer i de enkelte kommuner men arbejder for at sikre at kommunerne kan gennemføre en helhedsorienteret planlægning og forvaltning af Limfjorden, der hænger sammen på tværs af kommunegrænserne.

Samtidigt har Rådet et stort ønske om at samarbejde omkring opgaveløsningerne. Samarbejdet mellem Limfjordsrådet og medlemskommunerne fungerer allerede godt, men Masterplanen er alligevel en anledning til at sætte særlig fokus på hvordan man i fællesskab skaber gode løsninger. Masterplanen skal ses som et udtryk for, at der er behov for at tænke virkemidler i vandplanerne sammen med klimaindsatser, biodiversitetsindsats, indsatser i fjorden og lokalt ejerskab og inddragelse. Planen og dens fokuspunkter skal ses som en ramme til inspiration og understøttelse for kommunerne, der ikke bliver indskrænket i deres handlefrihed.

Masterplanen er bygget op omkring fem fokuspunkter:

• Fjorden

• Oplandet

• Klimaet

• Naturen

• Forankring og merværdi

Fokuspunkterne afspejler, at vand, natur og klima ikke kender til kommunegrænser, og de understøtter samarbejdet på tværs af virksomheder, organisationer og interesser med fokus på inddragelse.

Processen med tilblivelsen af masterplanen

Masterplanen blev introduceret for kommuner og interessenter på Temadag om ”Limfjorden i balance” i efteråret 2018. Herefter blev Masterplanens strategidel sammen med bagvedliggende faglige notater udarbejdet af Limfjordssekretariatet i samarbejde med kommunerne. Efterfølgende er strategien først godkendt i Limfjordsrådets politiske Forum efter indstilling fra embedsmandsgruppen og derefter i KKR Nordjylland og KKR Midtjylland. Der har i januar 2021 været afholdt webinar for inviterede repræsentanter for en lang række organisationer med interesse for Limfjorden og oplandet dertil, som første skridt i en fortløbende dialog og samarbejde med interessenterne omkring Limfjorden.

Handlingsplan

Efter vedtagelsen i Limfjordsrådet, KKR Midt og KKR Nord, behandles Masterplanen politisk i medlemskommunerne i foråret 2021. Parallelt hermed udarbejdes en handlingsplan, der konkretiserer strategien fra masterplanen. Arbejdet med handlingsplanen foregår i tæt samarbejde med kommunerne og interessenter. Den endelige handlingsplan forelægges embedsmandsgruppen, Limfjordsrådet og medlemskommunerne i august/september 2021. Handlingsplan og projektkatalog er dynamiske dokumenter der løbende vil blive udviklet.

Økonomi

Arbejdet med handlingsplan og tilhørende interessentinddragelse i 2021 er finansieret. Økonomi for handlingsplanarbejdet i de kommende år skal afklares. Økonomien i de konkrete initiativer, der skal implementere handlingsplanen, håndteres som udgangspunkt i de enkelte projekter.

Beslutning

Godkendt.

 

13.35.00-P00-1-21

85. Udpegning til politisk følgegruppe til Grøn Energi Nordjylland 2040

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Grøn Energi Nordjylland 2040, anmoder om udpegning af politikere, til politisk følgegruppe.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget For Teknik og Miljø:

1. At formanden og næstformanden fra Udvalget for Teknik og Miljø udpeges til den politiske følgegruppe.

2. At udvalget anmoder byrådet om udpegning af yderligere 2 medlemmer til den politiske følgegruppe.

Sagsfremstilling

Til at følge indsatsen i Grøn Energi Nordjylland 2040, skal der udpeges en politisk følgegruppe med repræsentanter fra alle kommuner i Nordjylland. Det foreslås at der som udgangspunkt udpeges formand og næstformand for Teknik og Miljøudvalget samt to repræsentanter fra Økonomiudvalget. Desuden kan der indgå andre repræsentanter fra udvalgene, hvis flere ønsker at følge indsatsen.

I januar 2019 blev arbejdet med en fælles, strategisk energiplan for Nordjylland igangsat. Arbejdet er et samarbejde imellem alle de Nordjyske kommuner og Region Nordjylland. I marts 2020 blev der vedtaget en politisk vision for samarbejdet som lyder: "Nordjylland skal være selvforsynende med vedvarende energi i 2040". Det samlede arbejde vil skabe et solidt fundament for kommunerne i forhold til at arbejde med den lokale energiplanlægning, omstilling af bygninger, forsyninger, erhverv og transport til vedvarende energi, samtidig med at der skabes nordjyske jobs og tiltrækkes investeringer.

I 2021 skal den politiske vision omsættes til en konkret, strategisk energiplan for Nordjylland, hvori der skal sættes delmål og handlinger for de næste 30 års planlægning af vedvarende energi i Nordjylland. For at sikre den bedst mulige politiske forankring af planen, skal der nedsættes en politisk følgegruppe, som løbende skal komme med input i processen. Den politiske følgegruppe skal bl.a. komme med input til pejlemærker, delmål og mål, drøfte fokusområder og scenarier og medvirke til at realisere visionen.

Den politiske følgegruppe mødes 3-4 gange årligt, enten virtuelt eller fysisk. Sekretariatet for Grøn Energi Nordjylland 2040 indkalder til møde og bistår følgegruppen. Den politiske involvering vil desuden blive suppleret med korte webinarer omkring energi og energisystemet, som vil være tilgængelig for alle interesserede politikere.

Beslutning

Det blev indledningsvist oplyst, at der – efter punktet kom på dagsordenen - og i regi af BRN, er ønske om at styrke overblikket over de mange forskellige energi- og klimatiltag og indtil da, at sætte udpegninger til bla. følgegruppen på pause. Udpegningerne sker derfor under forudsætning af at der senere ikke ændres på principperne for udpegning.

Ad 1: Godkendt

Ad 2: Udvalget indstiller at Per Kragelund bliver blandt de udpegede fra Byrådet.

 

05.03.05-P20-1-19

86. Stibro over jernbanen ved Hobro Station

Forventet sagsgang

TM.

Anledning

I forbindelse med Banedanmarks elektrificering af jernbanen har Byrådet godkendt, at der etableres cykel-/gangbro over banen ved Hobro Station.

Byrådet har på sit møde den 25. marts 2021 godkendt en anlægsbevilling på kr. 1.5 mio. til skitse- og detailprojektering

På baggrund af skitseforslag til broløsninger samt besigtigelse i området, anmodes Udvalget for Teknik og Miljø om at tage stilling til valg af løsningsmodel for det videre arbejde. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At der vælges løsningsmodel for stibro med tilhørende stianlæg.

Sagsfremstilling

Byrådet har tidligere godkendt en aftale med Banedanmark, hvoraf fremgår, at Banedanmark bidrager til finansiering af stibroer over jernbanen ved henholdsvis Brovej i Arden og ved Hobro Station.

Banedanmark har overdraget opgaven med at bygge de to broer over jernbanen ved Brovej i Arden og ved Hobro Station til Mariagerfjord Kommune. Banedanmark dækker 20,92 mio. kr. af udgifterne, hvilket knap dækker de samlede omkostninger til anlæggelsen, som Banedanmark har estimeret til 23,2 mio. kr. Fagenheden Teknik og Byg bemærker, at estimaterne indeholder en betydelig usikkerhedsmargin, hvorfor broprojekterne måske kan indeholdes i Banedanmarks kompensationsbeløb. I modsat fald vil en gennemførelse af projekterne nødvendiggøre, at Mariagerfjord Kommune selv må finansiere restbeløbet.

Banedanmarks kompensation udbetales i henhold til den indgåede aftale, hvor 25 % udbetales med udgangen af september 2023, og 75 % med udgangen af september 2024. Udgifterne skal være dokumenteret, før der kan ske udbetaling. Såfremt kommunen ikke gennemfører broprojekterne som aftalt, bortfalder kompensationen.

Byrådet har tidligere godkendt et samlet udlæg på 20,92 mio. kr. til begge broprojekter. Det er aftalt med 3. parts projektleder fra Banedanmark, at kommunen løbende kan søge aconto beløb udbetalt ved bl.a. slutprojektering og afsluttende broanlæg.

Etablering af jernbanebroer er behæftet med en del flere udfordringer end almindelige anlægsarbejder, da Banedanmark har strenge krav til anlægsarbejder ved og over jernbanen, og da sporspærringer (standsning af togkørsel) skal forudbestilles 32 måneder forinden.

Ved Hobro Station udgør stibroen og dens tilslutninger en udfordring på grund af de store terrænforskelle. Det vil derfor være udfordrende og bekosteligt, hvis broen og stianlægget skal anlægges efter anbefalingerne om fuld tilgængelighed for gangbesværede og handicappede. Derfor arbejder fagenheden Teknik og Byg sammen med kommunens rådgiver COWI på en løsning, som ikke fuldt kommer til at leve op til almindelige tilgængelighedskrav.

På østsiden tænkes der etableret enten ramper eller elevator/trappe for at komme til/fra broen, som får en højde af ca. 6 meter over perronanlæg. På vestsiden er terrænforskellen 27 m, som tænkes forceret med en trappe og en "hårnålesti" gennem skoven. Stibroen bliver for gående og cyklende. Projektet indeholder ikke en nedgang/elevator til selve perronen mellem jernbanesporene, men det kan etableres som et tilvalg af Banedanmark - eventuelt på et senere tidspunkt.

På møde i Udvalget for Teknik og Miljø 8. marts 2021 præsenterede og uddybede fagenheden sammen med COWI forskellige løsningsmodeller med forskelligt ambitionsniveau. Udvalget for Teknik og Miljø besluttede dels at arbejde videre med scenarierne A0-fællessti til tunnel og A1-fodgængerbro(minimumsmodel) eller en kombination heraf og dels at foretage besigtigelse af området før endeligt valg af løsningsmodel. 

Beslutning

Udvalget besluttede løsningsforslag A1 Fodgængerbro + fællessti i terræn.

Der offentliggøres skitsetegning for den valgte løsning.

 

08.03.26-P20-1-21

87. Mariager Havn - renovering af kajanlæg

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Byrådet har i budgettets investeringsoversigt afsat 3,8 mio. kr. i 2021, 1,8 mio. kr. i 2022 og 3,8 mio. kr. i 2023 til en teknisk renovering af kajanlæggene i Mariager Havn.

Forinden projektet igangsættes, bør der tages principiel stillingtagen til klimatilpasning af havnen, ligesom den kommende Mariager Udviklingsplan også forventes at opstille politiske forventninger til havnens fremtidige brug og indretning, som kan få indflydelse på valg af løsning for den forestående renovering af kajanlægget.

Byrådet anmodes om frigivelse af 500.000 kr. til forprojekt og beslutningsoplæg forud for beslutning om valg af renoveringsløsning.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At der frigives 500.000 kr. af budgettets rådighedsbeløb til forprojekt og beslutningsoplæg for renovering af kajanlægget.

Sagsfremstilling

Det fremgår af investeringsoversigten, at der er afsat i alt 9,4 mio. kr. i budgetår 2021 og overslagsårene 2022-2023 til teknisk renovering af spuns og kajanlæg i Mariager Havn. En kritisk dykkerrapport har afsløret, at det meste af havneanlægget både omkring pieren og vestkajen er nedbrudt, og en renovering er nødvendig for at undgå kollaps og øgede følgeskader.

I forbindelse med renovering af kajanlæggene i Mariager Havn, bør det samtidig vurderes, i hvilket omfang der skal klimasikres for fremtidens klimaforandringer.I Mariagerfjord Kommunes handleplan for klimasikring opereres der med oversvømmelsesscenarier med vandstand i kote 1,40 og 2,00, hvilket er illustreret på bilagte kortbilag. Pierens fladeareal er udført i kote 1,0 til 0,75 m. Kioskens gulvkote er udført i kote 1,15 m. Overkant kajkant på Pieren er i kote 1,15 m. Eksisterende sydkajs overkant er udført i kote 1,36 m. Situationsplan og billeder af nuværende fremgår af bilag. Mariager Havn og by er dårligt klimasikret for fremtiden.

Det skal vurderes, om klimatilpasningen for fremtiden skal ske ved kajkanten, og om overflader skal hæves, eller om der alternativt skal klimasikres på anden måde eksempelvis ved en tilbagetrukket mur. Beslutningen får betydning for dimensionering af kajanlægget - og for fremtidige klimatilpasningsindsatser i Mariager.

Det forventes også, at Mariager Udviklingsplan vil indeholde anbefalinger til, hvordan havnearealerne fremover tænkes anvendt til andre formål end de nuværende, hvorfor det kan tænkes at have konsekvenser for den konkrete udformning af et renoveret kajanlæg. Eksempelvis kan det tænkes, at kajen i større udstrækning bør indbyde til ophold og nærhed til vandet.

Før igangsætning af en teknisk renovering af kajanlægget bør der foreligge en helhedsorienteret løsning for Mariager Havn med skitsering af en forventet klimasikring og en ændret brug af havnen kajarealer.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

05.05.05-P16-1-21

88. Parkeringspladser ved Hadsund Havn

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY.

Anledning

I Budget 2021 er der afsat 1,8 mio. kr. til etablering af parkeringsfondspladser. Fagenheden Teknik og Byg foreslår, at rådighedsbeløbet anvendes til at færdiggøre parkeringsanlæg i området ved Hadsund Havn både som en udvidelse ved Storegade og opretning, udvidelse og færdiggørelse af parkeringspladser langs Brogade og Havnevej.

Byrådet anmodes om bevilling til etablering af parkeringsfondspladser på Hadsund Havn. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At rådighedsbeløbet på 1,8 mio. kr. frigives til projektering og gennemførelse af parkeringspladser ved Storegade, Brogade og Havnevej.
  2. At indtægt fra solgte parkeringsarealer og indbetalte parkeringsfondsmidler fra nyt og kommende byggeri i området kan anvendes til medfinansiering af projektet.
  3. At fagenheden Teknik og Byg bemyndiges til at forestå udbud og antage lavestbydende entreprenør. 

Sagsfremstilling

Parkeringsmulighederne på Hadsund Havn har i mange år været uklare, og med ændrede funktioner ændres også parkeringsbehovet. Oprindeligt blev parkering foretaget tilfældigt på vejene og mellem de forskellige erhverv og industri. Efter kommunens opkøb og nedrivning af en række bygninger har arelerne været anvendt til forskellige arrangementer og uorganiseret parkering.

Med gennemførelse af lokalplanen, etablering af kanal og bassin og nye byggerier er der behov for en mere struktureret og entydig parkering, hvorfor fagenheden Teknik og Byg har udarbejdet en plan for parkering langs vejene. Mindre dele af parkeringsplanen er gennemført, men der mangler færdiggørelse af alle planens delområder 1-5 jfr. kortbilag med klare afgrænsning af p-arealer og etablering af flere parkeringspladser. Desuden er der opstået mulighed for at etablere yderligere 16-18 pladser ved Storegade. Sidstnævnte skal dog ske i et samarbejde med en privat grundejer.

Færdiggørelse af hele området koster i omegnen af 2 mio. kr. og vil kunne finansieres dels af det afsatte rådighedsbeløb på 1,8 mio. kr., dels af indtægter fra salg vejareal til Havnevej 13 og dels af parkeringsfondsmidler fra området (Når private nybyggerier ikke kan lave tilstrækkeligt mange parkeringspladser på egen grund, kan ejerne indbetale et kompensationsbeløb til parkeringsfonden, så kommunen kan etablere pladser andre steder). Selv om nogle af pladserne delvist finansieres af indbetalte parkeringsfondsmidler, kan alle pladserne bruges som almindelige, offentlige parkeringspladser.

Det bemærkes, at Byrådet også har givet bevilling til fremrykkede investeringer (Covid 19) på 2 x 1,0 mio. kr. til parkeringsfondspladser i henholdsvis Hadsund og Hobro. Disse bevillinger påtænkes anvendt primært til etablering af parkeringsfondspladser på Linddalsvej i Hadsund og Korsgade i Hobro. Bevillingerne vil dog først blive bragt i anvendelse, når en markedsdialog med erhvervet om behov og markedspriser tilsiger igangsætning.

 

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

05.04.06-P16-2-21

89. Cykelsti Vive - Oue - Valsgaard

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY.

Anledning

Der er i Budget 2021 afsat 1,0 mio. kr. til planlægning af cykelstierne Vive–Oue og Oue-Valsgaard.

Byrådet anmodes om principgodkendelse af stiforløbet og om frigivelse af rådighedsbeløbet til planlægning og forprojektering.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At begge cykelstier gennemføres som enkeltrettede cykelstier på begge sider af vejen.
  2. At rådighedsbeløbet på 1,0 mio. kr. frigives til planlægning og forprojektering af cykelstierne Vive-Oue og Oue-Valsgaard
  3. At fagenheden Teknik og Byg bemyndiges til at ansøge Vejdirektoratets Cykelpulje til de to cykelstier som ét samlet projekt

Sagsfremstilling

Baggrund

De planlagte cykelstier på strækningerne Vive-Oue og Oue-Valsgaard udgør den afsluttende del af Byrådets plan om en sammenhængende cykelsti rundt om Mariager Fjord. 

Tidl. Nordjyllands Amt etablerede mange cykelstier langs daværende amtsveje herunder også fra Hadsund til Vive. Projektet Vive - Oue -Valsgaard kan betragtes som videreførelse eller afslutning på det arbejde, som Nordjyllands Amt påbegyndte.

På strækningen Oue-Valsgaard har der de seneste 5 år været flere politiregistrerede uheld, herunder uheld med personskade blandt bløde trafikanter.

I budgettets investeringsoversigt er der i overslagsårene 2022-2024 afsat midler til gennemførelse af cykelstierne. I 2021 er der afsat 1 mio. kr. til forberedelse af cykelstierne herunder opmålingsarbejder og projektering.

Vejdirektoratets Cykelpulje

Vejdirektoratet har i marts måned offentliggjort en ny Cykelpulje, hvorfra der kan søges om støtte til projekter, der fremmer cyklisme - herunder til kommunale cykelstier. Ansøgningsfristen forventes at være 17. maj 2021. En eventuel cykelpuljestøtte gives som 50% af udgifterne. Såfremt det skulle lykkedes at få tilsagn om støtte, har Mariagerfjord kommune et år til at tage stilling til, om man vil gøre brug af støtten, og 5 år til at gennemføre projektet.

I forhold til den maksimale cykelpuljestøtte til Mariagerfjord kommune kan det overvejes enten at søge ind på de to strækninger enkeltvis med et års forskydning eller at søge ind med det samlede projekt. Da der kan være en risiko for ikke at opnå støtte to år i træk, anbefaler fagenheden Teknik og Byg, at der ansøges som et samlet projekt med begge strækninger udført som et etapeopdelt projekt. I givet fald skal begge strækninger sandsynligvis også udbydes som et samlet, men etapeopdelt projekt.

Cykelsti Vive-Oue

Strækningen Vive-Oue er ca. 4 km. Vejudlægget på strækningen er bredt, og en væsentlig del af cykelstien forventes at kunne etableres i det eksisterende vejudlæg. Arealerhvervelse og myndighedsbehandlingen vil være billigere og enklere, såfremt cykelstien etableres langs Ouegaardsvej / Hobrovej.

Passagen af såvel Vive som Oue vil ske på kantbaner i højre side af vejen, ligesom passagen over Villestrup Å vil kunne ske på eksisterende brovinger, såfremt cykelstierne udføres som enkeltrettede cykelstier i begge sider af vejen. Udgiften til en dobbeltrettet cykelsti på strækningen er vurderet til 12,6 mio. kr., mens enkeltrettede cykelstier er vurderet til 12 mio. kr.

Det er vurderet, at de enkeltrettede cykelstier er den mest trafiksikre løsning og samtidig den billigste løsning.

Fagenheden Teknik og Byg anbefaler, at strækningen Vive-Oue udføres som enkeltrettede cykelstier på begge sider af vejen.

Cykelsti Oue-Valsgaard

Strækningen mellem Oue og sidevejen Nr. Redsøvej er ca. 6,5 km og kan udføres enten som en dobbeltrettet cykelsti på den ene side af vejen til 17,5 mio kr. eller som enkeltrettede cykelstier på begge sider af vejen til 19,5 mio. kr.

Strækningen mellem Nr. Redsøvej og Valsgaard er ca. 700 m, og det vurderes, at en dobbeltrettet cykelsti på nordsiden af vejen ikke er en mulighed på grund af en ejendom meget tæt på vejen. Det er ligeledes vurderet, at en dobbeltrettet cykelsti på sydsiden af vejen er meget uheldig, da det vil kræve to krydsninger af vejen på den korte stækning fra Nr. Redsøvej til Valsgaard. Den dobbeltrettede cykelsti på denne strækning anses dermed ikke for værende et hensigtsmæssigt alternativ, hvorfor fagenheden anbefaler, at stækningen fra Nr. Redsøvej til Valsgaard udføres som enkeltrettede cykelstier på begge sider af vejen.

Økonomien for strækningen Oue - Valsgaard kan overslagsmæssigt sammenfattes således:

Oue - Nr. RedsøvejNr. Redsøvej - ValsgaardOue - Valsgaard i alt
ER: 19,5 mio. kr.ER : 2,1 mio. kr.21,6 mio. kr.
DR: 17,5 mio. kr.ER : 2,1 mio. kr.19,6 mio. kr.

 ER: Enkeltrettet, DR Dobeltrettet

På trods af en dyrere anlægsøkonomi anbefaler fagenheden Teknik og Byg, at cykelstien Oue - Nr. Redsøvej udføres som enkeltrettede cykelstier på begge sider af vejen. Herved vil der opnås et samlet forløb fra Hadsund til Valsgaard med enkeltrettede cykelstier på begge sider af vejen. Det vil i givet fald være muligt at kunne cykle fra Hadsund til Valsgård uden at skulle krydse vejen. Det vil også være en trafiksikkerhedsmæssig meget fin løsning og et godt grundlag for en ansøgning til Cykelpuljen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

05.00.00-P15-1-20

90. Trafikhandlingsplan 2021

Forventet sagsgang

TM

Anledning

På grundlag af udviklingen i trafik, uheld og indkomne borgerforespørgsler har fagenheden Teknik og Byg har udarbejdet forslag til Trafikhandlingsplan 2021.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om forslaget til Trafikhandlingsplan 2021 kan godkendes som grundlag for prioritering af initiativer.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At Trafikhandlingsplan 2021 godkendes.

Inddragelse

Trafikhandlingsplan 2021 har været i høring ved Handicaprådet og Seniorrådet.

Både Handicaprådet og Seniorrådet lægger vægt på tilgængelighed og har taget Trafikhandlingsplanen 2021 til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvert år skal Udvalget for Teknik og Miljø godkende den årlige Trafikhandlingsplan for Mariagerfjord Kommune. Forinden har det været kutyme at sende Trafikhandlingsplanen i intern høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Derfor har planen også været i høring ved de to råd i år. På baggrund af tidligere års høringssvar, og da tilgængelighed ikke længere udgør et selvstændigt kapitel i Trafikhandlingsplanen, sendes planen fremover direkte til behandling hos Udvalget for Teknik og Miljø.

Fagenheden Teknik og Byg har ajourført og opdateret Trafikhandlingsplanen med nyeste data om udviklingen i trafikken og uheld. Trafikhandlingsplanen behandler også det forgangne års løbende henvendelser fra borgere, foreninger og institutioner. Endelig samler planen også op på de igangsatte og gennemførte projekter i 2020.

Uheldsudviklingen for 2020 har vist et fald i forhold til de foregående år. Hvilke faktorer, der spiller ind i det konkrete fald, er svære at identificere, da uheldsbilledet er diffust med årsager som spiritus, høj fart og uopmærksomhed. Covid-19-pandemien har også medført mindre trafik på vejene og færre uheld på landsplan. Men da der stadigt sker for mange færdselsuheld på de kommunale veje ift. målsætningen, bør trafiksikkerhedsindsatsen fortsat prioriteres de kommende år.

Færdselssikkerhedskommissionen har netop fremlagt en ny national handlingsplan for trafiksikkerhed. Målsætningen for trafiksikkerhed i Mariagerfjord Kommune bør fremadrettet afspejle den opdaterede nationale målsætning.

Trafikhandlingsplan 2021

Trafikhandlingsplan 2021 udpeger og prioriterer projekter, der forventes gennemført i 2021 og 2022 og i årene efter 2022. Forslag til prioritering af indsatsen på trafiksikkerhedsområdet er holdt inden for det afsatte budget for 2021.

I Trafikhandlingsplanen er skole- og trafiksikkerhedsprojekter samt stiprojekter prioriteret. Med prioriteringsmodellen behandles henvendelserne systematisk og på samme vilkår. Prioriteringsmodellen tager højde for faktorer som trafiksikkerhed, hastighed, utryghed, skoleruter og økonomi.

Fagenheden har i 2020 gennemført og igangsat en række af de prioriterede projekter fra 2020 med det formål at forbedre trafikafviklingen og trafiksikkerheden. De igangsatte og gennemførte projekter fremgår af Trafikhandlingsplan 2021.

I 2020 har fagenheden modtaget 45 relevante henvendelser, hvilket er en stigning på 96 % ift. året før:

  • 6 imødekommes med nye projekter.
  • 7 projektforslag skal undersøges nærmere.
  • 10 imødekommes med allerede udpegede projekter.
  • 22 projekter afvises på baggrund af trafikfaglige vurderinger.

 

De 6 nye projekter er indarbejdet i Trafikhandlingsplan 2021. Ved hver henvendelse har der været dialog med ansøger. Skolernes ønsker fra Skolevejsundersøgelsen er indarbejdet i Trafikhandlingsplanen.

Opsummering af igangsatte initiativerne i 2021

LokalitetProjektBaggrundPris (kr.)
Trafiksikkerhedsprojekter
Søndergade, AssensSkiltning forbedres, beplantning beskæres og hastighedsniveau undersøges (muligt behov for yderligere tiltag).Borgerønske25.000
Semvej, SemLokal hastighedsnedsættelse på 60 km/t før østligt byskilt. Mulighederne skal drøftes med politiet.Borgerønske15.000
Gl. Visborgvej, VisborgHastighedsdæmpningBorgerønske50.000
Als Oddevej mellem Helberskov og Als OddeHastighedsbegrænsning 60 km/t (skiltning)Borgerønske70.000
Plantagevej ved Hørby KirkebyHastighedsbegrænsning 60 km/t (skiltning) Borgerønske30.000
Als Oddevej mellem Helberskovvej ved Als og Helberskov2 minus 1-vej med 60 km/t Borgerønske120.000
Houvej, Hou3-4 vejbump Borgerønske200.000
Gettrupvej / Skjellerupvej syd for Hobro (opstart) Krydsombygning Borgerønske250.000
Sum trafiksikkerhedsprojekter 2021  ~800.000
Stiprojekter
Hadsundvej, Assens - Åmøllevej Cykelsti Fjorden rundt, Stiplan7.500.000*
Ouevej, Valsgård – Oue (opstart) Cykelsti Fjorden rundt, Stiplan, borgerønske Skolevejsundersøgelse 1.000.000**
Randersvej, Viborg Landevej – nord for Søbakkevej (opstart) Cykelsti Stiplan 1.000.000
Sum stiprojekter 2021   9.500.000

*Finansieres af fremrykkede midler pga. covid-19. **Finansieres af særskilt pulje til cykel- og trafiksikkerhed.

Uddybning af initiativerne fremgår af bilagsnotatet.

Adfærd og kampagner

Man kan ikke alene bygge sig til bedre trafiksikkerhed, da det i høj grad afhænger af trafikanternes adfærd. De fleste af tidligere tiders sorte pletter og grå strækninger er udbedret/ombygget, og i dag indgår den menneskelige faktor som et væsentligt element i trafikuheld.

Indsatsen for trafiksikkerheden i 2021 vil derfor også have et adfærdsregulerende formål i form af deltagelse i kampagner og i samarbejde med relevante parter som skoler, Rådet for Sikker Trafik, Politi, Vejdirektoratet og øvrige kommuner.

Beslutning

Godkendt.

 

13.05.16-G00-3-21

91. NT - Køreplansplanlægning 2021-22

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Hvert år iværksættes der i samarbejde mellem NT, fagenheden Teknik og Byg, skolerne og ungdomsuddannelserne en køreplanproces gældende for det kommende skoleår.

Fagenheden Teknik og Byg orienterer om dette års proces for udarbejdelse af køreplaner gældende fra august 2021.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At orienteringen om køreplanlægningen for 2021/22 tages til efterretning

Inddragelse

Nordjyllands Trafikselskab NT

Mariagerfjord kommunes folkeskoler

Mariagerfjord Gymnasium og HEG (Himmerlands Erhvervs Gymnasium)

Sagsfremstilling

Hvert år udarbejdes der nye køreplaner for den kollektive trafik med ikrafttrædelse til skoleårets begyndelse august og et år frem.

Køreplanlægningen varetages af NT på vegne fagenheden Teknik og Byg og sker i dialog med skoler og ungdomsuddannelser.

Processen

I efteråret udsendes et høringsbrev til skoler og ungdomsuddannelser, hvor der indenfor en given frist kan indsendes forslag til ændringer i forhold til de gældende køreplaner. De indsendte høringssvar vil herefter indgå i NT´s videre arbejde med køreplanlægning.

Ofte vil høringssvarene handle om:

  • At der ønskes/planlægges for ændrede ringetider på skolerne, som forudsætter ændringer af eksisterende busafgange.
  • At der opleves for ”stramme” køreplaner, som i praksis kan give udfordringer for nogle elever.
  • At der forventes en elevsammensætning med en ændret geografisk bosætning og dermed ændrede ruter.
  • At der opleves fyldte busser, hvor det ikke er hensigtsmæssigt.

 

De indsendte høringssvar analyseres og bearbejdes af NT, som udarbejder et forslag til justerede køreplaner, som ofte langt hen ad vejen kan imødekomme høringssvarerne.

I nogle situationer kan det være en udfordring at imødekomme et ønske, da det i givet fald vil udløse en ekstraudgift, som ikke vil kunne indeholdes i den eksisterende økonomiske ramme. Det er et grundlæggende princip, at der arbejdes indenfor den eksisterende økonomiske ramme dog således, at mindre justeringer kan indeholdes.                                       

Ved større principielle ændringer, som vil betyde en væsentlig større udgift, vil der skulle træffes en politisk beslutning.

Med afsæt i de udarbejdede køreplanforslag inviteres skoler og ungdomsuddannelser til dialogmøder, hvor de udfordringer der kan være i forhold til de fremsendte ønsker, kan blive drøftet. Disse dialogmøder bærer præg af en åben og konstruktiv tilgang til at finde løsninger, men også en forståelse for at ikke alle ønsker kan imødekommes.

Efter drøftelserne på dialogmøderne justerer NT de endelige forslag til køreplaner til.

Det skal i denne sammenhæng nævnes, at der løbende over året er dialog omkring opståede udfordringer, som eksempelvis ændringer af den geografiske sammensætning af elever.

Forløbet i år

Overordnet er der fundet løsninger på hovedparten af de udfordringer, der er blevet lagt frem.

Som en del af grundlaget for en hensigtsmæssig køreplanlægning har de skoler, som anvender de samme buslinjer, forskudte ringetider om morgenen og om eftermiddagen. Dette er for at optimere anvendelsen af kapaciteten i de enkelte busser mest muligt.

Der har i år været fire områder, hvor der har skulle tages stilling til nogle særlige udfordringer:

  • Det tidligere Tradium, som nu heddert HEG, Himmerlands Erhvervs Gymnasium, har tidligere alene haft adresse på Kirketoften i Hobro. I forbindelse med ændringen er der nu etableret en lokalitet på Bornholmsvej, hvilket har givet en udfordring til eksisterende kørsel og stoppesteder.
  • Løsningen er blevet, at Bornholmsvej betjenes af en af bybuslinjerne i Hobro, og at der etableres et nyt stoppested på Langelandsvej, hvortil lokaliteten har facade. Der er accept af, at dette må være en brugbar løsning, og at vi i dialog med HEG løbende må vurdere på situationen.

 

  • Der er fra ungdomsinstitutionerne anført, at den nuværende togankomst til Hobro nordfra, ca. kl. 07.45 ligger for sent i forhold til at nå op til undervisningsstart på uddannelsesinstitutionerne.
    Dette har ikke kunnet løses umiddelbart. Der er et lyntog nordfra, som ankommer til Hobro ca. en halv time tidligere, men denne afgang har ikke stop i Arden.
    Der skal arbejdes på, at den afgang fremadrettet også får et stop i Arden. Indtil da må igangsætningen af undervisningen indrettes derefter.

 

  • Rosendalskolen har haft et ønske om at rykke nogle busafgange. Skolen vil gerne ændre i deres skemaplanlægning, så der bliver en mere hensigtsmæssig placering af pauser.
    Ønsket er blevet drøftet på dialogmødet med skolen. Hvis ønsket skulle efterkommes, ville det betyde ekstra indsættelse af busser, hvilket vil afføde en større merudgift. Fagenheden har som bestiller ikke kunnet imødekomme ønsket, da det ikke vil kunne indeholdes indenfor den økonomiske ramme, som er fastsat. Skolen er indforstået med beslutningen, men fastholder, at det fortsat er et ønske.

 

  • Bymarkskolen har anført et ønske om, at transporttiden for en række elever kunne reduceres. Dette forsøges efterkommet ved blandt andet, at en regionalrute lægges omkring skolen.

 

Beslutning

Taget til efterretning.

Der var en bemærkning om evt. behov for justering af korrespondance mellem bus og tog i morgentimerne.

 

13.05.16-G01-1-21

92. Kollektiv trafik - omlægning til alternative mobilitetsløsninger

Forventet sagsgang

TM

Anledning

På mødet i Udvalget for Teknik og Miljø den 8. marts 2021 blev det besluttet, at nedlæggelse af busafgange med lav belægning kunne være et af principperne til at finansiere nye og alternative løsninger i forhold til at løse mobilitetsudfordringerne i landdistrikterne.

I rapporten "Analyse af kollektiv trafik og visiteret borgerbefordring" fra oktober 2019 udarbejdet af Deloitte, er der angivet et konkret beparelsespotentiale ved at beskære antallet af afgange på busrute 458.

Udvalget for Teknik og Miljø bedes drøfte og træffe beslutning, om der skal arbejdes videre med at beskære antal afgange på ruten, og om den opnåede besparelse helt eller delvist skal afsættes til nye og alternative mobilitetsløsninger.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At der træffes beslutning, om der skal arbejdes videre med en nedlæggelse af busafgange på rute 458, som angivet i Deloittes rapport fra oktober 2019.
  2. At der træffes beslutning, om hvilke de i rapporten foreslåede afgange skal indgå i nedlæggelsen.
  3. At der træffes beslutning om, at en eventuel nedlæggelse af afgange skal effektureres i køreplanen gældende fra august 2021.
  4. At der træffes beslutning om, at de opnåede besparelser helt eller delvist kan anvendes til nye og alternative mobilitetsløsninger.

Sagsfremstilling

På mødet i Udvalget for Teknik og Miljø den 8. marts havde Udvalget en strategisk drøftelse omkring fremtidige mobilitetsløsninger i Mariagerfjord Kommune.

Udvalget besluttede, at besparelser ved nedlæggelse af faste ruter med lav belægning, kan være et af principperne i forhold til at finansiere nye og alternativer mobilitetsløsninger.

I oktober 2019 afleverede firmaet Deloitte en rapport "Analyse af kollektiv trafik og visiteret borgerbefordring", som blandt andet angav et besparelsespotentiale på rute 458, som kører mellem Øster Hurup og Hadsund. Besparelsespotentialet blev tilvejebragt i samarbejde med NT og er baseret på passagertællinger i 2019.

Der er grundet Corona ikke basis for at lave nye retvisende tællinger på nuværende tidspunkt.

Der er beregnet følgende potentialer for besparelser på de enkelte afgange:

Nr.Afgang (hverdage)Passagerer pr. årNettobesparelse pr. år
1.5.26 (fra Øster Hurup)1.750134.500
2.8.50 eller 10.30 (fra Hadsund)3.500159.000
3.19.00 (Fra Hadsund)1.75092.500
4.18.15 (Fra Øster Hurup)1.000111.000
 I alt (4 afgange)8.000497.000
5.13.20 (fra Hadsund)6.250196.250
 I alt (5 afgange)14.250693.250

 

I den angivne nettobesparelse er der lavet en modregning af indtægten for passagernes egenbetaling.

Som det kan ses ligger den potentielle besparelse på de enkelte afgange på mellem 92.500 kr. og 196.250 kr., og samlet vil en nedlæggelse af 5 afgange give en forventet årlig besparelse på ca. 700.000 kr.

Konsekvenser ved nedlæggelse af afgange:

  • Det er i Deloittes rapport angivet, at ved at nedlægge afgangen kl. 5.26 fra Øster Hurup (nr. 1) vil mødetid til kl. 7.00 i Hobro eller Ålborg ikke kunne lade sig gøre.
  • At de passagerer fra eksempelvis Øster Hurup, som har gjort brug af nedlagte afgange, alene vil kunne anvende flextaxa, hvis de kun skal til Hadsund på de nedlagte tidspunkter. Hvis de skal videre til eksempelvis Hobro eller Aalborg, vil de kunne anvende en plustur til Hadsund og derfra rejse videre med den kollektive trafik.

 

Som bilag vedlægges relevante sider fra rapporten, som omhandler besparelsespotentialer for den kollektive trafik.

Beslutning

Indledningsvist blev seneste modtagne og opdaterede tal for de pågældende afgange oplyst som følger:

 Afgang (Hverdage)Pr. dag (2018)Pr. dag (2019Passagerer årligt
15.26 (Øster Hurup)3-42-3500-1000
28.50(Fra Hadsund)6-74-51000-1750
319.00(Fra Hadsund)67-81500-2000
418.15(Fra Øster Hurup)10-1250
513.20 (Fra Hadsund)19-2012-133000-5000

 

Ad 1: Udvalget godkender, at der arbejdes videre med nedlæggelse af afgange på rute 458

Ad 2: Udvalget udvalgte afgange 1,2,3,4 jfr sagsfremstillingen

Ad 3: Udvalget godkender, at effektueringen sker fra august 2021

Ad 3: Udvalget ønsker at besparelserne delvist anvendes til nye og alternative mobilitetsløsninger.

 

05.04.00-G01-5-20

93. Cykelsti Assens - Aamølle - stiforløb Gl. Hadsundvej

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede 3. februar 2021 at cykelstien Assens - Aa Mølle skal udføres som en dobbeltrettet cykelsti på Østsiden af Hadsundvej og på Sydsiden af Gl Hadsundvej mellem Assens og rundkørslen.

8. marts 2021 ændrede Udvalget for Teknikog Miljø beslutningen, så cykelstien på den korte strækning mellem Assens og rundkørslen i stedet skal udføres som enkeltrettede i begge sider af vejen.

25. marts 2021 meddelte Byrådet bevilling, men sendte sendte spørgsmålet om stiens udforming mellem Assens og rundkørslen tilbage til fornyet behandling i Udvalget for Teknik og Miljø.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalg for Teknik og Miljø:

  1. At der træffes beslutning om placering af cykelstien på strækningen langs Gl Hadsundvej.

Sagsfremstilling

Fagenheden har oprindeligt anbefalet, at cykelstien langs Gl. Hadsunvej udføres som en dobbeltrettet cykelsti på sydsiden af vejen. Cyklister der kommer fra øst, skal ved denne løsning først krydse Gl. Hadsundvej efter at have passeret byskiltet, hvor hastigheden er nedsat til 50 km/t. Det er en god og trafiksikker løsning.

Foran ejendommen Gl Hadsundvej 4 står der en række store træer, der giver området karakter. Udføres cykelstien som dobbeltrettet cykelsti på sydsiden af vejen, vil der være stor risiko for, at det vil være nødvendigt at fælde disse træer.

Udvalget har modtaget en henvendelse fra Fonden Landbo, som driver institution på adressen Gl. Hadsundvej 2. Samme fond har også erhvervet adressen Gl. Hadsundvej 4 til samme formål. Fonden er bekymret for, at cykelstien kommer tæt på institutionens bygninger, der rummer autister, som kræver skærmning.

2-1 vej

En 2-1 vej har været vurderet, men det er fagenheden Teknik og Bygs vurdering, at en 2-1 vej er en uheldig løsning, da strækningen er for kort til, at bilisterne kan vænne sig til den særlige trafikform, der er på en 2-1 vej. Det skal også iagttages, at der skal være en overgangsstrækning mellem 2-1 vejen og rundkørslen.

Dobbeltrettet cykelsti nord for vejen

En dobbeltrettet cykelsti placeret nord for Gl. Hadsundvej vil betyde, at cyklister, der cykler mod øst, skal krydse Gl. Hadsundvej 2 gange på den korte strækning. Det kan tilskynde cyklister og gående til at undlade krydsningerne og fortsætte på vejbanen/rabatten med øget trafikrisiko til følge.

Dobbeltrettet cykelsti syd for vejen

Den dobbeltrettede cykelsti syd for Gl. Hadsundvej, som oprindeligt er foreslået, vil betyde, at cyklister der cykler fra øst mod vest kun skal krydse Gl. Hadsundvej én gang og inden for byskiltet, hvor der 50 Km/t. Det er den trafiksikkerhedsmæssige bedste løsning, men også den løsning, der kommer tættest på de to ejendomme i nr. 2 og nr. 4 med de særlige behov, der er knyttet til virksomheden her. Løsningen vil betyde, at de store træer foran nr. 4 med stor sansynlighed skal fældes.

Enkeltrettede cykelstier i begge sider

Cykelstien kan udføres som enkeltrettede cykelstier på begge sider af vejen. Løsningen betyder, at cyklister, der cykler fra øst mod vest skal krydse Gl. Hadsundvej ved rundkørslen, hvor der er 60 km/t. Hastigheden må dog forventes at være lav på grund af ind- og udkørsel af rundkørslen og løsningen vil trafiksikkerhedsmæssigt være acceptabel. Løsningen vil kræve lidt mindre vejudlæg på sydsiden af vejen end ved den dobbeltrettede. Vejanlægget vil holde lidt større afstand til bygningerne i nr 2 og 4. De store træer foran nr. 4 kan med større sansynlighed bevares.

Enkeltrettede cykelbaner i begge sider

Cykelstien kan udføres som enkeltrettede cykelbaner på begge sider af vejen. Løsningen med en cykelbane er principiel den samme som enkeltrettede cykelstier, men der er ikke en skillerabat mellem kørebane og cykelsti - kun en hvid afstribning. Vejen udviddes med ca. 1 meter i begge sider, og der opstribes til cykelsti. Løsningen er knap så trafiksikker som en egentlig cykelsti, hvor skillerabat giver en fysisk afstand mellem kørebane og cykelsti. Det vil være en trafiksikkerhedsmæssig lidt ringere, men fortsat acceptabel løsning, da hastighedsgrænsen er 60 km/t. Løsningen vil kræve et minimum af arealerhvervelse, hvorfor afstanden fra vejanlæg til bygningerne kun vil blive reduceret med ca. en meter i forhold til eksisterende forhold. De store træer vil kunne bevares.

Beslutning

Udvalget fastholdt sin beslutning fra 8. marts 2021, så cykelstien på den korte strækning mellem Assens og rundkørslen udføres som enkeltrettede i begge sider af vejen.

 

00.01.00-G01-56-17

94. Orienteringssager

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Generel orientering til udvalget.

Indstilling

Direktør for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At orienteringen tages til efterretning. 

Sagsfremstilling

  1. Orientering om afgørelse fra Byggeklagenævnet vedr. Søkærvej 9 i Sdr. Onsild (LH)
  2. Orientering om Danmarks Vildeste Kommune (JU)
  3. Mariager Havn - udlejning af kajpladser m.m. (LH)

Beslutning

Der var orientering om:

  • afgørelse fra Byggeklagenævnet vedr. Søkærvej 9 i Sdr. Onsild, hvor fagenheden skal træffe en ny afgørelse
  • Deltagelse i konkurrencen "Danmarks Vildeste Kommune"
  • Mariager Havn - udlejning af kajpladser m.m.
  • Bump på Møllerbygger Sørensens vej, Arden
  • Licitation på Asfaltkontrakt
  • Henvendelse fra Miljøstyrelsen om Muslingeprojekt
  • Stiftelse af forening til udvikling af Hærvejen, som nu er faldet på plads.

 

Taget til orientering.

 

00.01.00-G01-56-17

95. Eventuelt

Beslutning

Der var en drøftelse af retningslinjer for politikernes arbejde/sagsinvolvering - med afsæt i konkret sag.

Konkret byggesag i Hobro, hvor der efterspørges en redegørelse.

 

Lukkede dagsordenspunkter

01.11.24-P19-3-21

96. Ansøgning om nedrivningsstøtte

Beslutning

Godkendt.

 

85.02.02-G01-5-17

97.

Beslutning

Mødet sluttede kl. 21.00