Sbsys dagsorden preview

Referat til mødet i Økonomiudvalget den 21. april 2021 kl. 16:00 i Webex
  

 

Åbne dagsordenspunkter

85.02.02-G01-8-17

94. Godkendelse af dagsorden

Forventet sagsgang

ØK

Anledning

Godkendelse af dagsorden.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget:

1. At Økonomiudvalget godkender dagsordenen. 

Beslutning

Godkendt.

 

00.32.14-G01-2-21

95. Indberettet likviditet 1. kvartal 2021

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

I henhold til reglerne for Budget- og regnskabssystemer for kommuner skal der hvert kvartal udarbejdes en likviditetsoversigt efter kassekreditreglen. Likviditetsoversigten skal som minimum indeholde oplysninger om kommunens likviditet det seneste år. Oversigten ledsages af forklarende bemærkninger og forelægges byrådets medlemmer.

Indstilling

Økonomidirektøren indstiller til Byrådet:
1. At likviditetsindberetning tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnittet over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på kommunens likvide konti, dvs. nettoindeståender på bankkonti, kontant- og obligationsbeholdninger samt beholdning af indskudsbeviser.

Deponerede midler indgår ikke i opgørelsen. De deponerede midler udgør 34,4 mio. kr. ultimo marts 2021. Midlerne er relateret til salget af selskabet HMN naturgas, og frigives fra depot ligeligt over en periode på 10 år. I takt med at midlerne frigives, øges den gennemsnitlige likvide beholdning tilsvarende.

Likviditeten ultimo marts 2021 er 283 mio. kr. Det er en stigning på 31 mio. kr. i forhold til sidste kvartalsindberetning ultimo december 2020.

Tabel 1 viser udvikllingen i månedlig ultimolikviditet efter kassekreditreglen samt månedens likviditetstræk/likviditetsforøgelse for perioden 1. januar 2020 til 31. marts 2021.

Tabel 1. Likviditetsudvikling


 
  

Likviditeten efter kassekreditreglen har i perioden været støt stigende. Det skal ses i sammenhæng med en samlet likviditetsforøgelse i 2020 på 105 mio. kr. jf. Regnskab 2020.

Likviditetsforøgelsen afspejler mindreforbrug på drifts- og anlægsområderne i 2020, idet der er overført 226 mio. kr. eklskl feriepengeforpligtigelsen af drifts- og anlægsmidlerne fra 2020 til 2021. Det er en stigning i overførsler på knap 105 mio. kr. i forhold til overførsler fra regnskab 2019 til 2020, heraf tegner anlægsoverførslerne sig for ca 89 mio. kr., mens driftsmidlerne (overvejende serviceudgifter) udgør 16 mio. kr.

Der er konstateret et forskydning af betalingsstrømmende henimod slutningen af regnskabsåret i forhold til regnskab 2019, hvor en større andel af kassetrækket blev realiseret i begyndelsen af året. Denne ændring i periodisering har betydning for forventningerne til udviklingen i gennemsnitslikviditeten resten af året.

Derudover er der - i lyset af det høje overførselsniveau - usikkerhed knyttet til "nedsparring" af opsparede (overførte) midler. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med usikkerhed om hvorvidt overførslerne afspejler Covid19 relaterede udgitfer, som udløses i 2021.

Hvis der således foretages en væsentlig "nedsparring" af overførte midler forventes en svagt stigende gennemsnitslikviditet resten af året, som dog alene kan tilskrives en kasseopbygning de kommende måneder som følge af lånoptag samt provenu af grundskyld medio året. Det skyldes at likviditetsforøgelsen de kommende måneder vil have positiv effekt på udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning de kommende måneder.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

00.30.04-S00-1-19

96. Afkast af investeringsportefølje 1. kvartal 2021

Forventet sagsgang

ØK

Anledning

Økonomiudvalget modtager kvartalsvist orientering vedr. afkast af investeringsportefølje.

Indstilling

Økonomidirektøren indstiller til Økonomiudvalget:
1. At orientering om afkast af investeringsportefølje pr. 1. kvartal 2021 tages til efterretning.
2. At investeringsporteføljen forøges med yderligere 75 mio. kr.

Sagsfremstilling

Aktuelt udgør investeringerne knap 289 mio. kr. af de samlede likvide midler.

Det samlede afkast af investeringer i Mariagerfjord kommune udgjorde i 1. kvartal 2021 0,68 pct., svarende til en samlet gevinst på knap 2 mio. kr., heraf tegnede Danske Capital sig for knap 2,1 mio. kr., mens SparNord udgjorde -0,1 mio. kr.

Hvis tendensen fortsætter vil afkastet for 2021 udgøre knap 3 pct.

De aktuelle rentesatser for bankindestående i SparNord samt forventning om, at afkast af investeringsporteføljen som minimum vil dække renteudgifterne ved træk på kassekredit, gør det økonomisk mere attraktivt at øge andelen af likvide midler i investeringsporteføljen jf. bilag.

Forvaltningen vurderer, at investeringsporteføljen kan forøges med 75 mio. kr. uden at kassekreditten på 300 mio. kr. udfordres.

Beslutning

Mogens Jespersen (V) anmodede Økonomiudvalget om at vurdere hans habilitet i sagen.

Økonomiudvalget vurderede, at Mogens Jespersen ikke er inhabil i sagen. Mogens Jespersen deltog i sagens behandling.

Ad. 1) Godkendt.

Ad. 2) Godkendt. Økonomiudvalget besluttede, at de resterende 75 mio. kr. investeres i Spar Nord.

Jan Andersen (V) kunne ikke stemme for Økonomiudvalgets beslutning i punkt 2.

 

00.30.10-S00-3-20

97. Budget 2022-25

Forventet sagsgang

ØK

Anledning

Af tidsplanen for Budget 2022-2025 fremgår det, at Økonomiudvalget 21. april skal behandle:

  • Regnskabserfaringer fra 2020 (vurderes, om der skal ske indarbejdelse i Budget 2022-2025 eller iværksættes andre foranstaltninger)
  • Øvrige budgetforudsætninger
  • Teknisk budgetforslag

 

Indstilling

Økonomidirektøren indstiller til Økonomiudvalget:
1. At oplæg til tekniske korrektioner drøftes med henblik på indarbejdelse i Budget 2022-2025.

Økonomi

Regnskabserfaringer fra 2020/tekniske korrektioner

Der er udarbejdet oplæg til tekniske korrektioner til det oprindelige budgetforslag for 2022-2025. Forslagene til korrektioner er baseret på budgetvejledningens retningslinier, regnskabserfaringer fra Regnskab 2020 og de første 3 måneders forbrug af Budget 2021. Oplægget er vedlagt som bilag. Hvis forslagene godkendes, vil de blive indarbejdet i Budget 2022-25.

Teknisk budgetforslag




Øvrige budgetforudsætninger

Tallene vedr. tilskud er beregnet ud fra KL's tilskudsmodel ved budgetlægningen 2021. Tilskuddet i 2025 er en kopi af tilskuddet i 2024.

Afdrag på lån er baseret på den eksisterende låneportefølje.

Byrådet har vedtaget nedenstående overordnede økonomiske målsætninger for perioden 2018 til og med 2022.

  • Overskud på driften 137 mio. kr.
  • Anlæg pr. indbygger netto 1.500 kr.
  • Gennemsnitlig kassebeholdning 137 mio. kr.

 

Primo 2022 skal Byrådet fastsætte de økonomiske målsætninger for perioden 2023 til 2027. 

Beslutning

Godkendt.

 

00.32.02-P24-1-20

98. Reviderede bilag til Regler for regnskaber og økonomi

Forventet sagsgang

ØK

Anledning

Driftsøkonomi har i samarbejde med den eksterne revision, BDO, foretaget en revidering og opdatering af Regler for Økonomi og Regnskaber i Mariagerfjord Kommune samt tilhørende bilag. Det reviderede materiale sendes løbende til behandling. Nærværende punkt vedrører en del af bilagene.

Indstilling

Økonomidirektøren indstiller til Økonomiudvalget:

1. At bilagene godkendes.

Sagsfremstilling

De tidligere samt de reviderede bilag er vedhæftet. Ændringer i de reviderede bilag fremgår af markeringerne. Der er som udgangspunkt alene foretaget administrative tilrettelser og uddybninger, med mindre andet er angivet nedenfor.

Følgende bilag er klar til behandling:

2.2 Bilag for det økonomiske ledelsestilsyn

4.2 Bilag for anvisning, godkendelse og bogføring af regnskabsbilag

4.4 Bilag for intern kontrol, ledelsestilsyn – decentralt

4.5 Bilag for centralt tilsyn

8.5 Eksterne regnskaber og selvejende institutioner med driftsoverenskomst med Kommunen

Væsentlige ændringer:

Ad Bilag 4.2) Fremgår der en væsentlig ændring om at hæve beløbsgrænsen fra 50.000 kr. til 100.000 kr. På baggrund af en intern vurdering, der er kvalificeret af den eksterne revision BDO, vil det betyde:

  • At flere fakturaer fra 50.000 – 100.000 bliver godkendt til tiden*
  • At såfremt beløbsgrænsen hæves til 100.000 kr., skal lederen kun udføre stikprøvekontrol på 10% af bilagene (og ikke 100% fra 50.000 kr. til 100.000 kr. som i dag)


Det foreslås, at ændringen træder i kraft pr. 1. juni 2021.

* Bilag over 50.000 kr., der ikke er godkendt til tiden 2019 (2020-tal er ikke anvendt, grundet særlige forhold): Total bilag 1.750 stk. fra 50.000 kr. til 100.000 kr. for sent betalt: 545 bilag = 31%.

Ad. Bilag 4.4, 4.5, 8.5) Nye bilag udarbejdet efter revisionens anbefaling.

Beslutning

Godkendt.

 

00.00.00-A00-16-21

99. Samproduktion og samskabelse

Forventet sagsgang

ØK

Anledning

Økonomiudvalget har samskabelse og samproduktion som en del af deres vision. I den forbindelse ønskes der en drøftelse af den politiske opbakning til et fortsat og eventuelt øget fokus på samskabelse og samproduktion i Mariagerfjord Kommune. Der lægges op til en drøftelse af hvorfor, hvordan og hvor det fremadrettet skal ske, samt hvilken betydning arbejdet med de to tilgange har for politikernes rolle, borgerne og administrationen. Drøftelsen tager udgangspunkt i vedlagte notat.

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget:

1. At oplægget tages til efterretning.

2. At Økonomiudvalget på baggrund af oplægget drøfter udmøntningen af Økonomiudvalgets vision om samskabelse og samproduktion i Mariagerfjord Kommune.

Sagsfremstilling

I Mariagerfjord Kommune har der siden 2017 været fokus på samskabelse og samproduktion, og hvordan brugen af disse tilgange kan øge værdien i kommunens opgaveløsning. Samproduktion er et af Direktionens strategiske pejlemærker, og samskabelse og samproduktion blev i 2020 en del af Økonomiudvalgets vision.

En arbejdsgruppe har i årene 2017-2019 arbejdet på at indsamle interne og eksterne erfaringer med samskabelse og samproduktion for på det grundlag at udvikle en guide til samproduktion i Mariagerfjord Kommune. I foråret 2019 blev der afholdt et temamøde om samproduktion i Byrådet, samt drøftelser i alle udvalg med henblik på at udvælge konkrete samproduktionsprojekter til afprøvning af metoder. Hertil blev der afsat midler i budgettet for 2020. Grundet Corona er de udvalgte projekter først rigtig blevet igangsat i 2021.

Direktionen har med udgangspunkt i Økonomiudvalgets vision valgt at genbesøge og genoptage arbejdet med at integrere samskabelse og samproduktion yderligere i kommunens opgaveløsning. Ønsket er at gå fra en projektgørelse af samskabelse og samproduktion til et integreret mindset, hvor det giver værdi. Dette vil kræve nye roller og kompetencer for alle - såvel medarbejdere og ledere som borgere, samarbejdspartnere og politikere.

Det kræver ledelsesmæssig opbakning og et politisk mandat at arbejde videre med et øget fokus på og udvikling af samskabelse og samproduktion som mindset i Mariagerfjord Kommune. På den baggrund ønskes der en fælles forståelse af, hvad samskabelse og samproduktion er, og hvornår og hvordan det kan skabe værdi.

Derudover lægges der i oplægget, som præsenteres på mødet, op til en drøftelse af, hvad den politiske rolle er i den samskabende og samproducerende kommune.

Der er udarbejdet et notat i form af en powerpoint-præsentation til brug ved drøftelsen. Det er vedhæftet som bilag.

Beslutning

Godkendt.

 

01.00.05-P20-1-20

100. Campus - drøftelse af status og rolle

Forventet sagsgang

ØK

Anledning

Mariagerfjord Kommune gennemfører i foråret 2021 og i samarbejde med Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (HEG) og Erhvervsakademi Dania et forprojekt omkring mulighed for etablering af Campus i Hobro. Det forventes at resultatet af forprojektet foreligger til præsentation for bestyrelserne i de respektive uddannelsesinstitutioner og Mariagerfjord Kommune primo maj 2021. Direktionen ønsker en indledende drøftelse af modeller for eventuel kommunal involvering i Campus.

Indstilling

Direktøren for Arbejdsmarked og Uddannelse indstiller til Økonomiudvalget:

1. At foreløbig status og indledende oplæg drøftes.

Inddragelse

Himmerlands Erhvervs- og Gymansieuddannelser (HEG) og Erhvervsakademi Dania er centrale i forprojektet. Endvidere er involveret en bredt sammensat arbejdsgruppe fra relevante fagenheder samt følgegruppe med repræsentanter fra områdets uddannelsesinstitutioner i øvrigt samt Region Nordjylland.

Sagsfremstilling

Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (HEG), Erhvervsakademi Dania og Mariagerfjord Kommune (MFK) er gået sammen om et forprojekt, der skal afdække mulighederne for etablering af et nyt centralt beliggende campus i Hobro.

Der er tale om et forprojekt, der skal tilvejebringe et validt beslutningsgrundlag for realismen ved gennemførsel af et egentlig projekt for at etablere et nyt campus i Hobro – herunder afdækning af fysiske muligheder og behov, afdækning af projektpris og finansieringskilder samt udformning af et skitseprojekt. Projektet blev igangsat november 2020, hvor der fra februar 2021 blev hentet ekstern bistand fra et rådgiverkonsortium med Cubo Arkitekter, Bisgaard-Ejsing og Grandville. Forprojektet forventes afsluttet primo maj 2021, hvor det forventes at tjene som beslutningsgrundlag for, om projektet skal søges realiseret.

Pr. medio april omfatter planerne om et eventuelt Campus følgende aktører: HEG, Dania, MFK´s Ungecenter, MFK 10. klassecenter og SOSU-Nord, ligesom der er dialog med øvrige interesserede deltagere på sigt i et eventuelt campus. En fysisk realisering af campusplanerne vil (i en etapevis udvikling) omfatte betydelige investeringer i 15-21.000 m2 uddannelsesfaciliteter, uderum, evt. unge-boliger, et betydeligt parkeringsareal samt evt. øvrige faciliteter. Det vurderes at den samlede anlægssum for bygningsmasse og areal udgør ca. 250 mio. kr. Hovedfinansieringen vil skulle skaffes fra eller via fremtidige lejeindtægter fra de involverede uddannelsesinstitutioner m.fl. Endvidere søges en betydelig finansiering via fonde og øvrige offentlige finansieringskilder.

Den foreløbige vision for Campus (foreløbigt benævnt "Campus Bro1") er opsummeret som følger:

"Campus Bro1" vil eksplodere det eksisterende, begrave det forældede og skabe en ny virkelighed med fire grundsøjler:

- Erhverv – hvor erhvervslivet kommer ind i miljøet og bliver en aktiv del af uddannelserne

- Læringsform – der er præget af individuelt tilpassede, effektive og fleksible uddannelsesforløb, og sammenhæng mellem uddannelser

- Livet – med det hele ungdomsliv i og omkring uddannelsen både dag og aften, og et godt afsæt for livet

- Viljen – til at tænke stort til trods for at være den lille storby på landet

Visionen omfatter ikke kun et samarbejde med de uddannelsesinstitutioner, som fysisk måtte blive lokaliseret i et nyt campusbyggeri, men ser hele Hobro by som en ramme for et samarbejde om samlet at styrke områdets uddannelsestilbud og søgningen hertil. Der er i forprojektet konkret dialog med relevante aktører om dette styrkede samarbejde.

Campus-projektet ses som værende i fuld overensstemmelse med kommunens interesser, politikker (på bl.a. ungeområdet) og de politiske pejlemærker og Økonomiudvalgets visioner.

På mødet gives en kort status på forprojektet og en foreløbig vurdering af realismen i projektet. Endvidere vil blive lagt op til en drøftelse af den eventuelt direkte eller inddirekte kommunale involvering i Campus.

Økonomi

Den kommunale økonomi kan aktuelt ikke opgøres, idet dette vil afhænge af:

  • hvorvidt det endeligt besluttes at 10. klasse skal omfattes af et eventuelt nyt campus, hvilket vil medføre en huslejeudgift eller anlægsinvestering, men omvendt en frigørelse af 10. klassecentrets nuværende faciliteter, som ejes af MFK
  • behovet for afledte infrastrukturinvesteringer i veje mv. omkring et eventuelt nyt campusbyggeri
  • en eventuel øvrig kommunal medvirken til realisering af Campus (evt. arealdisponering, anlægstilskud o.lign.) samt evt. understøttende indsatser i driftsfasen (eksempelvis i form af kollektiv trafik mv.)

Beslutning

Drøftet.

 

29.00.00-G01-8-15

101. Status på for-projekt vedrørende sundhedshus

Forventet sagsgang

SO, ØK

Anledning

Økonomiudvalget godkendte 3. august 2020 en projektbeskrivelse for et forprojekt vedrørende etablering af sundhedshus i Hobro.   

Ifølge planen skulle styregruppen fremlægge resultatet af forprojektet til politisk behandling i januar 2021. På grund  arbejdspres som følge af COVID 19-situationen samt behov for en mere tidskrævende proces er for-projektet desværre blevet forsinket. I stedet fremlægges en status på for-projektet samt et forslag til en revideret tidsplan.  

Indstilling

Direktøren for Velfærd indstiller til Økonomiudvalget:
1. At den reviderede tidsplan for for-projektet vedrørende sundhedshus i Hobro godkendes.
2. At status på for-projektet tages til efterretning.

Udvalget for Sundhed og Omsorg, 12. april 2021, pkt. 42:
Godkendt.

Fraværende: Niels Erik Poulsen (V)

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte 3. august 2020 en projektbeskrivelse for et forprojekt vedrørende etablering af sundhedshus i Hobro.

Ifølge projektbeskrivelsen for forprojektet skulle styregruppen fremlægge resultatet af forprojektet til politisk behandling i januar 2021.

Idet processen med at afdække de potentielle aktiviteter i et sundhedshus er blevet besværliggjort på grund af COVID-19 har det ikke været muligt at følge den oprindelige tidsplan og levere et færdigt for-projekt i januar 2021.

For at kunne afdække overgange mellem region og kommune og mulige synergier ved en sammenflytning tilstrækkeligt, er der behov for en proces med inddragelse af klinikere og praktikere fra henholdsvis region og kommune. Da det relevante personale i både region og kommune gennem det sidste år på forskellig vis har været optaget af håndteringen af COVID-19, og da muligheden for at mødes fysisk har været stærkt begrænset, har det ikke været muligt at gennemføre denne proces  

Der foreligger derfor endnu ikke noget færdigt resultat af for-projektet. I stedet fremlægges en status på aktiviteterne i for-projektet samt et forslag til en revideret tidsplan. Status på for-projektet er vedlagt som bilag.

Den reviderede tidsplan er indsat herunder:

Tidsplan
TRIN 1
 
August 2020Godkendelse af beskrivelse af for-projekt og udpegning af styregruppe i hhv. Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland.
TRIN 2Udarbejdelse af for-projekt
September 2020Første møde i styregruppe.
September 2020-februar 2021Research med inspiration fra andre sundhedshuse.

Afdækning af interesse hos private sundhedsaktører.

Skærpelse af projektets retning.

 
Marts 2021Status på projekt inklusiv revideret tidsplan til politisk behandling.

 
Marts-juli 2021Afdækning af vision for og indhold i et sundhedshus:

  • Hvilke kommunale og regionale funktioner bør være en del af sundhedshuset?
  • Hvilke synergier vil det give for samarbejdet omkring borgerne?
  • Hvordan vil det lette borgernes vej i behandlingen?

 

Konkret vil der være tale om en proces med klinikere/ praktikere i region og kommune med fokus på indhold og vision i sundhedshus.

Desuden vil alment praktiserende læger og speciallæger blive inviteret med i processen.

Det vil være væsentligt at få afdækket bruger/patient/ borgerperspektiver som oplæg til processen evt. i form af fysisk deltagelse af borgere, der deler erfaringer fra eget eller pårørendes forløb i sundhedsvæsnet.

Påbegynde afdækning af eksterne finansieringsmuligheder via fonde, puljer mv.

Påbegynde arbejdet i de tre parallelle spor til efterårets proces.  

August 2021 Status på projektet til politisk behandling i forbindelse med budgetprocesserne i region og kommune.

Fokus i status vil være på visionen for og indholdet i et sundhedshus.

På dette tidspunkt vil der endnu ikke være beskrevet konkrete bygningsmæssige behov i relation til sundhedshuset, ligesom der heller ikke foreligger konkrete vurderinger af økonomien i projektet. 

 
August-november 2021 Der arbejdes i tre parallelle spor

  1. Helhedsplan/byggeteknisk beskrivelse

  • Udarbejdelse af helhedsplan for byggeriet af et sundhedshus
  • Beskrivelse af mulige etaper i et sundhedshusbyggeri, hvor der kan være flere år mellem hver etape.
  • Afdækning af muligheder i de eksisterende hospitalsbygninger i relation til et sundhedshus og beskrivelse af eventuelle ombygningsbehov i de eksisterende hospitalsbygninger.

 

  1. Økonomi/ finansieringsmuligheder 

  • Vurdering af finansieringsbehov i de forskellige etaper af helhedsplanen med særligt fokus på første etape af projektet.
  • Fortsat afdækning af eksterne finansieringsmuligheder via fonde, puljer mv.

  

  1. Juridisk konstruktion

  • Afdækning af potentialer og udfordringer i forskellige ejerformer.

 

December 2021Færdigt for-projekt afleveres til politisk behandling i hhv. Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland.

For-projektet vil indeholde:

  • En beskrivelse af visionen for og indholdet i et sundhedshus med særlig fokus på første etape.
  • Et forslag til ejerform for et sundhedshus.
  • En helhedsplan for et etapeopdelt sundhedshus-byggeri med særlig fokus på første etape af projektet.
  • Vurdering af finansieringsbehov i forbindelse med projektet – med særligt fokus på første etape.
  • Vurdering af eksterne finansieringsmuligheder via puljer og fonde mv.  
  • Ansøgning om midler til første etape af projektet i forbindelse med regionens og kommunens budgetprocesser for 2023-26.  

 

TRIN 3Politisk godkendelse af for-projekt
Januar 2022Politiske processer ift. godkendelse af for-projekt og foreløbig økonomi i hhv. Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland.

 
Februar 2022Hvis projektet godkendes politisk, påbegyndes arbejdet med at konkretisere en projektbeskrivelse til brug for konkurrenceudsættelse.

 
Marts-september 2022Budgetprocesser i region og kommune.

Udarbejdelse af projektbeskrivelse til konkurrenceudsættelse.

 
Oktober 2022Endelig vedtagelse af budget 2023-26 i region og kommune.

 
TRIN 4 Konkurrenceudsættelse
Ultimo 2022Konkurrenceudsættelse af projekt.
Primo 2023Valg af projekt
TRIN 5Byggefase
?Byggeri af sundhedshusets første etape påbegyndes.

 
?Første etape af sundhedshus står færdigt.

 

 

Beslutning

Godkendt.

 

00.00.00-A00-35-18

102. Borgerrådgiverens årsberetning 2020

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

Borgerrådgiverens årsberetning for 2019 og 2020.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til Byrådet:
1. At Økonomiudvalget godkender årsberetningerne.
2. At Byrådet orienteres om årsberetningerne.

Sagsfremstilling

Borgerrådgiverfunktionen udspringer af Lov om kommunens styrelse § 65 e. Det er frivilligt for kommunerne, om de vil have en borgerrådgiverfunktion. Mariagerfjord Kommune har pr. 1. december 2015 etableret en borgerrådgiverfunktion.og ordningen fungerer således på 6. år. Borgerrådgiveren refererer til økonomiudvalget og er uafhængig af de stående udvalg og fagområder.

Borgerrådgiverens opgave er at styrke dialogen mellem borgeren og kommunen. Borgerrådgiveren er ansat til at hjælpe borgeren, der oplever udfordringer i kontakten med kommunen. Det kan for eksempel være hjælp til at forstå en afgørelse, hjælp til at komme videre i forløbet eller vejledning i klagesystemet. Borgerrådgiveren arbejder med at sikre borgerens retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed. Derudover skal borgerrådgiveren medvirke til, at klager løbende bliver brugt til at forbedre kommunens sagsbehandling og betjening af borgeren.

Borgerrådgiveren laver en årlig beretning, der redegør for borgerrådgiverens virksomhed. Borgerrådgiveren kan i den forbindelse fremkomme med forslag og anbefalinger til kommunens politiske og/eller administrative ledelse. I 2019 gav borgerrådgiveren en mundtlig orientering til økonomiudvalget. Der er vedlagt en skriftlig beretning for 2019 med henblik på godkendelse.

Årsberetningen for 2020 vil blive præsenteret ved personligt fremmøde for økonomiudvalget. Indholdet af årsberetningen for 2020 er forinden drøftet med direktionen og fagchefer med henblik på at sikre dialog og læring.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

05.05.05-P16-1-21

103. Parkeringspladser ved Hadsund Havn

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

I Budget 2021 er der afsat 1,8 mio. kr. til etablering af parkeringsfondspladser. Fagenheden Teknik og Byg foreslår, at rådighedsbeløbet anvendes til at færdiggøre parkeringsanlæg i området ved Hadsund Havn både som en udvidelse ved Storegade og opretning, udvidelse og færdiggørelse af parkeringspladser langs Brogade og Havnevej.

Byrådet anmodes om bevilling til etablering af parkeringsfondspladser på Hadsund Havn. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At rådighedsbeløbet på 1,8 mio. kr. frigives til projektering og gennemførelse af parkeringspladser ved Storegade, Brogade og Havnevej.
  2. At indtægt fra solgte parkeringsarealer og indbetalte parkeringsfondsmidler fra nyt og kommende byggeri i området kan anvendes til medfinansiering af projektet.
  3. At fagenheden Teknik og Byg bemyndiges til at forestå udbud og antage lavestbydende entreprenør. 


Udvalget for Teknik og Miljø, 14. april 2021, pkt. 88:
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Parkeringsmulighederne på Hadsund Havn har i mange år været uklare, og med ændrede funktioner ændres også parkeringsbehovet. Oprindeligt blev parkering foretaget tilfældigt på vejene og mellem de forskellige erhverv og industri. Efter kommunens opkøb og nedrivning af en række bygninger har arelerne været anvendt til forskellige arrangementer og uorganiseret parkering.

Med gennemførelse af lokalplanen, etablering af kanal og bassin og nye byggerier er der behov for en mere struktureret og entydig parkering, hvorfor fagenheden Teknik og Byg har udarbejdet en plan for parkering langs vejene. Mindre dele af parkeringsplanen er gennemført, men der mangler færdiggørelse af alle planens delområder 1-5 jfr. kortbilag med klare afgrænsning af p-arealer og etablering af flere parkeringspladser. Desuden er der opstået mulighed for at etablere yderligere 16-18 pladser ved Storegade. Sidstnævnte skal dog ske i et samarbejde med en privat grundejer.

Færdiggørelse af hele området koster i omegnen af 2 mio. kr. og vil kunne finansieres dels af det afsatte rådighedsbeløb på 1,8 mio. kr., dels af indtægter fra salg vejareal til Havnevej 13 og dels af parkeringsfondsmidler fra området (Når private nybyggerier ikke kan lave tilstrækkeligt mange parkeringspladser på egen grund, kan ejerne indbetale et kompensationsbeløb til parkeringsfonden, så kommunen kan etablere pladser andre steder). Selv om nogle af pladserne delvist finansieres af indbetalte parkeringsfondsmidler, kan alle pladserne bruges som almindelige, offentlige parkeringspladser.

Det bemærkes, at Byrådet også har givet bevilling til fremrykkede investeringer (Covid 19) på 2 x 1,0 mio. kr. til parkeringsfondspladser i henholdsvis Hadsund og Hobro. Disse bevillinger påtænkes anvendt primært til etablering af parkeringsfondspladser på Linddalsvej i Hadsund og Korsgade i Hobro. Bevillingerne vil dog først blive bragt i anvendelse, når en markedsdialog med erhvervet om behov og markedspriser tilsiger igangsætning.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

08.03.26-P20-1-21

104. Mariager Havn - renovering af kajanlæg

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Byrådet har i budgettets investeringsoversigt afsat 3,8 mio. kr. i 2021, 1,8 mio. kr. i 2022 og 3,8 mio. kr. i 2023 til en teknisk renovering af kajanlæggene i Mariager Havn.

Forinden projektet igangsættes, bør der tages principiel stillingtagen til klimatilpasning af havnen, ligesom den kommende Mariager Udviklingsplan også forventes at opstille politiske forventninger til havnens fremtidige brug og indretning, som kan få indflydelse på valg af løsning for den forestående renovering af kajanlægget.

Byrådet anmodes om frigivelse af 500.000 kr. til forprojekt og beslutningsoplæg forud for beslutning om valg af renoveringsløsning.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At der frigives 500.000 kr. af budgettets rådighedsbeløb til forprojekt og beslutningsoplæg for renovering af kajanlægget.


Udvalget for Teknik og Miljø, 14. april 2021, pkt. 87:
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Det fremgår af investeringsoversigten, at der er afsat i alt 9,4 mio. kr. i budgetår 2021 og overslagsårene 2022-2023 til teknisk renovering af spuns og kajanlæg i Mariager Havn. En kritisk dykkerrapport har afsløret, at det meste af havneanlægget både omkring pieren og vestkajen er nedbrudt, og en renovering er nødvendig for at undgå kollaps og øgede følgeskader.

I forbindelse med renovering af kajanlæggene i Mariager Havn, bør det samtidig vurderes, i hvilket omfang der skal klimasikres for fremtidens klimaforandringer.I Mariagerfjord Kommunes handleplan for klimasikring opereres der med oversvømmelsesscenarier med vandstand i kote 1,40 og 2,00, hvilket er illustreret på bilagte kortbilag. Pierens fladeareal er udført i kote 1,0 til 0,75 m. Kioskens gulvkote er udført i kote 1,15 m. Overkant kajkant på Pieren er i kote 1,15 m. Eksisterende sydkajs overkant er udført i kote 1,36 m. Situationsplan og billeder af nuværende fremgår af bilag. Mariager Havn og by er dårligt klimasikret for fremtiden.

Det skal vurderes, om klimatilpasningen for fremtiden skal ske ved kajkanten, og om overflader skal hæves, eller om der alternativt skal klimasikres på anden måde eksempelvis ved en tilbagetrukket mur. Beslutningen får betydning for dimensionering af kajanlægget - og for fremtidige klimatilpasningsindsatser i Mariager.

Det forventes også, at Mariager Udviklingsplan vil indeholde anbefalinger til, hvordan havnearealerne fremover tænkes anvendt til andre formål end de nuværende, hvorfor det kan tænkes at have konsekvenser for den konkrete udformning af et renoveret kajanlæg. Eksempelvis kan det tænkes, at kajen i større udstrækning bør indbyde til ophold og nærhed til vandet.

Før igangsætning af en teknisk renovering af kajanlægget bør der foreligge en helhedsorienteret løsning for Mariager Havn med skitsering af en forventet klimasikring og en ændret brug af havnen kajarealer.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

13.02.03-P20-1-20

105. Fastlæggelse af indsatsbehov i Boringsnære Beskyttelsesområder for Mariager Vand A.M.B.A.

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Kommunen skal fastlægge indsatsbehovet i de BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) for Mariager Vand A.M.B.A. Indsatsen har til formål at beskytte drikkevandet mod forurening.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:
1.At der i BNBO for Mariager Vand A.M.B.A.'s kildeplads Svenstrup ikke skal laves nogen indsats.
2. At der i BNBO for Mariager Vand A.M.B.A.'s kildeplads Himmelkol skal laves indsats med arealrestriktioner omfattende pesticidfri drift.
3. At der i BNBO for Mariager Vand A.M.B.A.'s kildeplads Fælledvej skal laves indsats med arealrestriktioner omfattende pesticidfri drift.
4. At aftalerne for Mariager Vand A.M.B.A.'s to kildepladser indgås på ekspropriationslignende vilkår og såfremt frivillig aftaler ikke kan opnås, gennemføres den nødvendige indsats ved ekspropriation.

Udvalget for Teknik og Miljø, 14. april 2021, pkt. 76:
Et flertal af udvalget indstiller punkterne til godkendelse. Erik Kirkegaard Mikkelsen (V) kunne ikke tiltræde indstillingen, idet han ønsker at tage nærmere stilling frem mod Byrådsmødet.

Fraværende: Niels Peter Christoffersen (A). 

Sagsfremstilling

Kommunen skal inden udgangen af 2022 fastlægge indsatsbehovet for BNBO omkring alle almene vandværker.

Rammerne for kommunens behandling af BNBO er fastlagt i en Bekendtgørelse. Udvalget for Teknik og Miljø har 8. juni 2020 i pkt. 108 godkendt en køreplan for arbejdet.

Fagenheden for Natur og Miljø har udarbejdet en risikovurdering af indsatsbehovet for alle kommunens vandværker.

Fagenheden afholder i perioden 1. september 2020 - 1. april 2021 individuelle møder med alle vandværker om deres BNBO. På møderne præsenteres hvert vandværk for risikovurderingen, samt kommunens vurdering af indsatsbehovet i deres BNBO. Risikovurderingen er baseret på den statslige kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed, vandværkernes forsyningssikkerhed og vandanalyser, samt på en specifik beregning af omridset af det enkelte vandværks BNBO. I forhandlingerne tilstræbes opnåelse af enighed om indsatsbehovet, inden for de nærmere fastlagte statslige retningslinjer.

Der er opnået enighed om indsatsbehovet med Mariager Vand A.M.B.A. for vandværkets tre kildepladser (vedlagt som bilag).

1. Kildeplads ved Svenstrup

Mariager Vand A.M.B.A. nedlægger Svenstrup kildeplads indenfor 5 år.

Det er derfor ikke nødvendigt, at vandværket gennemfører en indsats mod erhvervsmæssig brug af pesticider i Svenstrup kildeplads' BNBO.

2. Kildeplads ved Himmelkol

Det vurderes nødvendigt med indsats mod erhvervsmæssig brug af pesticider på 11,7 ha. Indsatsen er arealrestriktioner omhandlende pesticidfri drift på den del af matriklerne 1aa, 1b, 1cb, 1ds og 18a, Mariagerkloster, Mariager Jorder, som ligger i BNBO. Arealet er skraveret på Bilag 1. Den endelige afgrænsning af arealerne findes i dialog med de berørte lodsejere. 5,8 ha af arealerne ejes af Mariagerfjord Kommune, hvor det forudsættes, at der ikke skal betales erstatning.

Mariager Vand A.M.B.A. ønsker at lave aftalerne sammen med Mariagerfjord Kommune.

Indsatsen skal gennemføres fordi:

1. Vandværket er et stort vandværk og er vigtig for forsyningsstrukturen i kommunen (største vandværk syd for fjorden).

2. BNBO vurderes sårbar overfor påvirkning fra terræn, idet grundvandsmagasinet ikke er tilstrækkeligt beskyttet i form af tykke lerlag.

3. Kildeplads ved Fælledvej

Det vurderes nødvendigt med indsats mod erhvervsmæssig brug af pesticider på 0,5 ha. Indsatsen er arealrestriktioner omhandlende pesticidfri drift på den del af matriklerne 16q og 23d, Mariager Markjorder, som ligger i BNBO. Arealet er skraveret på Bilag 2. Den endelige afgrænsning af arealerne findes i dialog med de berørte lodsejere. 0,1 ha af arealerne ejes af Mariagerfjord Kommune, hvor det forudsættes, at der ikke skal betales erstatning.

Mariager Vand A.M.B.A. ønsker at lave aftalerne sammen med Mariagerfjord Kommune.

Indsatsen skal gennemføres fordi:

1. Vandværket er et stort vandværk og er vigtig for forsyningsstrukturen i kommunen (største vandværk syd for fjorden).

2. Dele af BNBO er kortlagt som sårbar overfor påvirkning fra terræn.

Videre proces

Når indsatsen for kildepladserne Himmelkol og Fælledvej er fastlagt, kan de berørte lodsejere kontaktes, med henblik på indgåelse af frivillige aftaler. I disse forhandlinger søges lodsejernes specifikke ønsker imødekommet. De berørte lodsejere skal have fuld erstatning for deres tab. Erstatning i forbindelse med ekspropriation er skattefritaget. Når der er tale om indgåelse af frivillige aftaler, vil det bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om der vil være tale om skattefritagelse. I den vurdering vil blandt andet indgå, at det på aftaletidspunktet er klart, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved påbud på ekspropriationslignende vilkår, hvis det ikke lykkes at indgå en frivillig aftale.

Der meddeles påbud med tilhørende ekspropriation, såfremt det ikke lykkes at indgå en frivillig aftale.

Erstatningen til lodsejerne samt tinglysning af deklarationer betales af vandværket.

Beslutning

I forbindelse med sagens behandling orienterede administrationen om, at:

Fagenheden er 21. april, af Mariager Vand A.M.B.A  blevet oplyst om, at der for Kildeplads Himmelkol, Mariager Vand A:M.B.A. findes en tinglyst deklaration for matr. nr. 1b på ca. 4,1 ha. og matr. nr. 1ds ( tidligere 1bn ) på ca. 0,9 ha som pålægger arealerne forbud mod brug af pesticider. På disse arealer skal der således ikke laves indsats med nye arealrestriktioner omfattende pesticidfri drift i forbindelse med fastlæggelse af  indsatsbehov i Boringsnære beskyttelsesområder.

Økonomiudvalget indstiller sagen til godkendelse i byrådet.

 

05.04.06-P16-2-21

106. Cykelsti Vive - Oue - Valsgaard

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Der er i Budget 2021 afsat 1,0 mio. kr. til planlægning af cykelstierne Vive–Oue og Oue-Valsgaard.

Byrådet anmodes om principgodkendelse af stiforløbet og om frigivelse af rådighedsbeløbet til planlægning og forprojektering.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:
1. At begge cykelstier gennemføres som enkeltrettede cykelstier på begge sider af vejen.
2. At rådighedsbeløbet på 1,0 mio. kr. frigives til planlægning og forprojektering af cykelstierne Vive-Oue og Oue-Valsgaard.
3. At fagenheden Teknik og Byg bemyndiges til at ansøge Vejdirektoratets Cykelpulje til de to cykelstier som ét samlet projekt.

Udvalget for Teknik og Miljø, 14. april 2021, pkt. 89:
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

De planlagte cykelstier på strækningerne Vive-Oue og Oue-Valsgaard udgør den afsluttende del af Byrådets plan om en sammenhængende cykelsti rundt om Mariager Fjord. 

Tidl. Nordjyllands Amt etablerede mange cykelstier langs daværende amtsveje herunder også fra Hadsund til Vive. Projektet Vive - Oue -Valsgaard kan betragtes som videreførelse eller afslutning på det arbejde, som Nordjyllands Amt påbegyndte.

På strækningen Oue-Valsgaard har der de seneste 5 år været flere politiregistrerede uheld, herunder uheld med personskade blandt bløde trafikanter.

I budgettets investeringsoversigt er der i overslagsårene 2022-2024 afsat midler til gennemførelse af cykelstierne. I 2021 er der afsat 1 mio. kr. til forberedelse af cykelstierne herunder opmålingsarbejder og projektering.

Vejdirektoratets Cykelpulje

Vejdirektoratet har i marts måned offentliggjort en ny Cykelpulje, hvorfra der kan søges om støtte til projekter, der fremmer cyklisme - herunder til kommunale cykelstier. Ansøgningsfristen forventes at være 17. maj 2021. En eventuel cykelpuljestøtte gives som 50% af udgifterne. Såfremt det skulle lykkedes at få tilsagn om støtte, har Mariagerfjord kommune et år til at tage stilling til, om man vil gøre brug af støtten, og 5 år til at gennemføre projektet.

I forhold til den maksimale cykelpuljestøtte til Mariagerfjord kommune kan det overvejes enten at søge ind på de to strækninger enkeltvis med et års forskydning eller at søge ind med det samlede projekt. Da der kan være en risiko for ikke at opnå støtte to år i træk, anbefaler fagenheden Teknik og Byg, at der ansøges som et samlet projekt med begge strækninger udført som et etapeopdelt projekt. I givet fald skal begge strækninger sandsynligvis også udbydes som et samlet, men etapeopdelt projekt.

Cykelsti Vive-Oue

Strækningen Vive-Oue er ca. 4 km. Vejudlægget på strækningen er bredt, og en væsentlig del af cykelstien forventes at kunne etableres i det eksisterende vejudlæg. Arealerhvervelse og myndighedsbehandlingen vil være billigere og enklere, såfremt cykelstien etableres langs Ouegaardsvej / Hobrovej.

Passagen af såvel Vive som Oue vil ske på kantbaner i højre side af vejen, ligesom passagen over Villestrup Å vil kunne ske på eksisterende brovinger, såfremt cykelstierne udføres som enkeltrettede cykelstier i begge sider af vejen. Udgiften til en dobbeltrettet cykelsti på strækningen er vurderet til 12,6 mio. kr., mens enkeltrettede cykelstier er vurderet til 12 mio. kr.

Det er vurderet, at de enkeltrettede cykelstier er den mest trafiksikre løsning og samtidig den billigste løsning.

Fagenheden Teknik og Byg anbefaler, at strækningen Vive-Oue udføres som enkeltrettede cykelstier på begge sider af vejen.

Cykelsti Oue-Valsgaard

Strækningen mellem Oue og sidevejen Nr. Redsøvej er ca. 6,5 km og kan udføres enten som en dobbeltrettet cykelsti på den ene side af vejen til 17,5 mio kr. eller som enkeltrettede cykelstier på begge sider af vejen til 19,5 mio. kr.

Strækningen mellem Nr. Redsøvej og Valsgaard er ca. 700 m, og det vurderes, at en dobbeltrettet cykelsti på nordsiden af vejen ikke er en mulighed på grund af en ejendom meget tæt på vejen. Det er ligeledes vurderet, at en dobbeltrettet cykelsti på sydsiden af vejen er meget uheldig, da det vil kræve to krydsninger af vejen på den korte stækning fra Nr. Redsøvej til Valsgaard. Den dobbeltrettede cykelsti på denne strækning anses dermed ikke for værende et hensigtsmæssigt alternativ, hvorfor fagenheden anbefaler, at stækningen fra Nr. Redsøvej til Valsgaard udføres som enkeltrettede cykelstier på begge sider af vejen.

Økonomien for strækningen Oue - Valsgaard kan overslagsmæssigt sammenfattes således:

Oue - Nr. RedsøvejNr. Redsøvej - ValsgaardOue - Valsgaard i alt
ER: 19,5 mio. kr.ER : 2,1 mio. kr.21,6 mio. kr.
DR: 17,5 mio. kr.ER : 2,1 mio. kr.19,6 mio. kr.

 ER: Enkeltrettet, DR Dobeltrettet

På trods af en dyrere anlægsøkonomi anbefaler fagenheden Teknik og Byg, at cykelstien Oue - Nr. Redsøvej udføres som enkeltrettede cykelstier på begge sider af vejen. Herved vil der opnås et samlet forløb fra Hadsund til Valsgaard med enkeltrettede cykelstier på begge sider af vejen. Det vil i givet fald være muligt at kunne cykle fra Hadsund til Valsgård uden at skulle krydse vejen. Det vil også være en trafiksikkerhedsmæssig meget fin løsning og et godt grundlag for en ansøgning til Cykelpuljen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

01.02.05-P16-1-21

107. Ophævelse af en del af lokalplan 8.1.2 for et område til bolig -, center og erhvervsformål Rold by, Arden Kommune og tilbageførsel til landzone.

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY - offentlig høring.

Anledning

En grundejer i Rold søger om mulighed for at få dispensation til at opføre et stuehus udenfor den bebyggelsesplan, som er vist i lokalplanen for området.

Fagenheden vurderer, at der ikke kan gives dispensation til det ønskede, men at en delvist ophævelse af lokalplanen vil give grundejeren mulighed for at opføre sit stuehus på et valgfrit sted på hans grund. Ved en delvist ophævelse af lokalplanen overføres denne del til landzone.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om der skal ske en delvis ophævelse af lokalplanen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:
1. At forslag til ophævelse af en del af Lokalplan 8.1.2 for et boligområde til bolig-, center og erhvervsformål Rold By, sendes i offentlig høring i fire uger.
2. At fagenheden Teknik og Byg bemyndiges til at godkende forslaget om ophævelse endeligt efter de godkendte retningslinjer, hvis der ikke kommer indsigelser i høringsperioden.

Udvalget for Teknik og Miljø, 14. april 2021, pkt. 77:
Indstilles godkendt.  

Inddragelse

Forslaget om ophævelse af en del af Lokalplan 8.1.2 har været i 14 dages høring ved grundejer og hele lokalplanområdet. Der er ikke kommet bemærkninger til sagen.

Sagsfremstilling

Baggrund

Den 14. december 2020 henvendte en grundejer indenfor lokalplan 8.1.2 for et boligområde til bolig-, center og erhvervsformål Rold By, med en forespørgsel om at opføre et stuehus. Stuehuset var imidlertid ikke placeret i overensstemmelse med lokalplanens bebyggelsesplan. Da der er tale om lokalplanens anvendelsesbestemmelser, er det Fagenheden Teknik og Bygs vurdering, at der ikke kan meddeles dispensation til den ønskede placering.

Ophævelse af lokaplan

Fagenheden har derfor været i dialog med grundejer, og foreslået at aflyse lokalplanen for den del der ikke er bebygget. Lokalplanen er ikke blevet fuldt udnyttet og har stået som i dag siden 1930'erne. Derfor vurdere fagenheden, at der ikke længere er grundlag for lokalplanen, og at det vil være hensigtsmæssigt at aflyse den.

Fagenheden foreslår, at en del af Lokalplan 8.1.2 ophæves og tilbageføres til landzone. Det drejer sig om en del af matr.nr. 3u, 3a og dele af 6t og 6a, Rold By, Rold, som er omfattet af Lokalplan 8.1.2 - for et boligområde til bolig-, center og erhvervsformål Rold By. Arealet ligger i den syd-østlige del af Rold, og er indtegnet med med en kraftig rød streg på vedlagte bilag.

Lovgrundlag

I henhold til Planlovens § 33, stk. 1, nr. 1 kan Mariagerfjord Kommunes Byråd beslutte at ophæve lokalplanen og tilbageføre arealet til landzone, når en planlægning for området ikke længere findes nødvendig. Beslutningen kan først træffes efter at Mariagerfjord Kommune har offentliggjort forslag til delvis ophævelse med en frist på mindst fire uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslag om ophævelse.

Områdets status som byzone fjernes og arealet tilbageføres til landzone. Arealet vil stadig fremgå som erhvervsområde i kommuneplanens rammer frem til næste revision af kommuneplanrammerne, men det er skrevet ind i salgsbestemmelserne af arealet, at det ikke længere må anvendes til erhverv. Der er foretaget en screening, som viser, at det ikke har væsentlig indvirkning på miljøet, at lokalplanen ophæves. Screeningen er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

13.35.00-P00-1-21

108. Udpegning til politisk følgegruppe til Grøn Energi Nordjylland 2040

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Grøn Energi Nordjylland 2040, anmoder om udpegning af politikere, til politisk følgegruppe.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget For Teknik og Miljø:

1. At formanden og næstformanden fra Udvalget for Teknik og Miljø udpeges til den politiske følgegruppe.

2. At udvalget anmoder byrådet om udpegning af yderligere 2 medlemmer til den politiske følgegruppe.

Udvalget for Teknik og Miljø, 14. april 2021, pkt. 85:
Det blev indledningsvist oplyst, at der – efter punktet kom på dagsordenen - og i regi af BRN, er ønske om at styrke overblikket over de mange forskellige energi- og klimatiltag og indtil da, at sætte udpegninger til bla. følgegruppen på pause. Udpegningerne sker derfor under forudsætning af, at der senere ikke ændres på principperne for udpegning.

Ad 1: Godkendt

Ad 2: Udvalget indstiller at Per Kragelund bliver blandt de udpegede fra Byrådet.

Sagsfremstilling

Til at følge indsatsen i Grøn Energi Nordjylland 2040, skal der udpeges en politisk følgegruppe med repræsentanter fra alle kommuner i Nordjylland. Det foreslås at der som udgangspunkt udpeges formand og næstformand for Teknik og Miljøudvalget samt to repræsentanter fra Økonomiudvalget. Desuden kan der indgå andre repræsentanter fra udvalgene, hvis flere ønsker at følge indsatsen.

I januar 2019 blev arbejdet med en fælles, strategisk energiplan for Nordjylland igangsat. Arbejdet er et samarbejde imellem alle de Nordjyske kommuner og Region Nordjylland. I marts 2020 blev der vedtaget en politisk vision for samarbejdet som lyder: "Nordjylland skal være selvforsynende med vedvarende energi i 2040". Det samlede arbejde vil skabe et solidt fundament for kommunerne i forhold til at arbejde med den lokale energiplanlægning, omstilling af bygninger, forsyninger, erhverv og transport til vedvarende energi, samtidig med at der skabes nordjyske jobs og tiltrækkes investeringer.

I 2021 skal den politiske vision omsættes til en konkret, strategisk energiplan for Nordjylland, hvori der skal sættes delmål og handlinger for de næste 30 års planlægning af vedvarende energi i Nordjylland. For at sikre den bedst mulige politiske forankring af planen, skal der nedsættes en politisk følgegruppe, som løbende skal komme med input i processen. Den politiske følgegruppe skal bl.a. komme med input til pejlemærker, delmål og mål, drøfte fokusområder og scenarier og medvirke til at realisere visionen.

Den politiske følgegruppe mødes 3-4 gange årligt, enten virtuelt eller fysisk. Sekretariatet for Grøn Energi Nordjylland 2040 indkalder til møde og bistår følgegruppen. Den politiske involvering vil desuden blive suppleret med korte webinarer omkring energi og energisystemet, som vil være tilgængelig for alle interesserede politikere.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

00.17.15-P17-1-21

109. Masterplan for Limfjorden

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Limfjordsrådet har udarbejdet en Masterplan for Limfjorden, som er udsendt til godkendelse i Rådets 18 medlemskommuner.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:
1. At Mariagerfjord Kommune godkender Limfjordsfjordsrådets Masterplan.

Udvalget for Teknik og Miljø, 14. april 2021, pkt. 84:
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Limfjordsrådet er et fagpolitisk partnerskab mellem 18 nord- og midjyske kommuner om at understøtte forbedringer af Limfjordens miljø- og naturtilstand, herunder specielt varetagelse af de kommunale opgaver i forbindelse med

koordinering og implementering af vandplanerne. Byrådsmedlemmerne Jørgen Hammer Sørensen og Jane Grøn repræsenterer Mariagerfjord Kommune i Rådet.

Med udgangspunkt i FNs 17 verdensmål og ”helhedstænkning på tværs” har Limfjordsrådet udarbejdet en Masterplan, der ud fra eksisterende viden sætter retning, skaber overblik og skitserer rammerne for Rådets videre arbejde for at fremme en bæredygtig udvikling i og omkring Limfjorden.

Indhold af masterplanen strategi

Limfjordsrådets vision er ” Limfjorden i balance - en ren og bæredygtig Limfjord”.

Ud fra visionen arbejder Rådet for en bæredygtig udvikling af Limfjorden og oplandet til Limfjorden. Det bærende princip er at arbejde for synergi mellem natur-, miljø- og klimaprojekter. Det sikrer bæredygtige løsninger og størst mulig gevinst i forhold til såvel faglighed som ressourceforbrug. Limfjordsrådet har ikke nogen egentlige kompetencer i de enkelte kommuner men arbejder for at sikre at kommunerne kan gennemføre en helhedsorienteret planlægning og forvaltning af Limfjorden, der hænger sammen på tværs af kommunegrænserne.

Samtidigt har Rådet et stort ønske om at samarbejde omkring opgaveløsningerne. Samarbejdet mellem Limfjordsrådet og medlemskommunerne fungerer allerede godt, men Masterplanen er alligevel en anledning til at sætte særlig fokus på hvordan man i fællesskab skaber gode løsninger. Masterplanen skal ses som et udtryk for, at der er behov for at tænke virkemidler i vandplanerne sammen med klimaindsatser, biodiversitetsindsats, indsatser i fjorden og lokalt ejerskab og inddragelse. Planen og dens fokuspunkter skal ses som en ramme til inspiration og understøttelse for kommunerne, der ikke bliver indskrænket i deres handlefrihed.

Masterplanen er bygget op omkring fem fokuspunkter:

• Fjorden

• Oplandet

• Klimaet

• Naturen

• Forankring og merværdi

Fokuspunkterne afspejler, at vand, natur og klima ikke kender til kommunegrænser, og de understøtter samarbejdet på tværs af virksomheder, organisationer og interesser med fokus på inddragelse.

Processen med tilblivelsen af masterplanen

Masterplanen blev introduceret for kommuner og interessenter på Temadag om ”Limfjorden i balance” i efteråret 2018. Herefter blev Masterplanens strategidel sammen med bagvedliggende faglige notater udarbejdet af Limfjordssekretariatet i samarbejde med kommunerne. Efterfølgende er strategien først godkendt i Limfjordsrådets politiske Forum efter indstilling fra embedsmandsgruppen og derefter i KKR Nordjylland og KKR Midtjylland. Der har i januar 2021 været afholdt webinar for inviterede repræsentanter for en lang række organisationer med interesse for Limfjorden og oplandet dertil, som første skridt i en fortløbende dialog og samarbejde med interessenterne omkring Limfjorden.

Handlingsplan

Efter vedtagelsen i Limfjordsrådet, KKR Midt og KKR Nord, behandles Masterplanen politisk i medlemskommunerne i foråret 2021. Parallelt hermed udarbejdes en handlingsplan, der konkretiserer strategien fra masterplanen. Arbejdet med handlingsplanen foregår i tæt samarbejde med kommunerne og interessenter. Den endelige handlingsplan forelægges embedsmandsgruppen, Limfjordsrådet og medlemskommunerne i august/september 2021. Handlingsplan og projektkatalog er dynamiske dokumenter der løbende vil blive udviklet.

Økonomi

Arbejdet med handlingsplan og tilhørende interessentinddragelse i 2021 er finansieret. Økonomi for handlingsplanarbejdet i de kommende år skal afklares. Økonomien i de konkrete initiativer, der skal implementere handlingsplanen, håndteres som udgangspunkt i de enkelte projekter.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

17.02.03-G01-1-21

110. Skolernes ferieplan 2022-2023 og 2023-2024

Forventet sagsgang

BF, ØK, BY

Anledning

Der er udarbejdet en ferieplan for skoleåret 2022-2023 og 2023-2024, som byrådet skal vedtage.

Indstilling

Direktøren for Velfærd indstiller til Byrådet:
1. At ferieplanen for skoleåret 2022-2023 og 2023-2024 godkendes.

Udvalget for Børn og Familie, 13. april 2021, pkt. 38:
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I Mariagerfjord Kommune udarbejdes skolernes ferieplan, jf. bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Mariagerfjord Kommune, på grundlag af følgende:

  1. Sommerferien udgør ca. 6 uger. Første skoledag efter ferien besluttes jf. folkeskoleloven af kommunalbestyrelsen og kan ikke delegeres.
  2. Efterårsferien afvikles i uge 42.
  3. Juleferien går minimum fra sidste hverdag før jul til første hverdag efter nytår.
  4. Vinterferie afvikles som udgangspunkt i uge 7. - Skoler, der ønsker at overgå til at afvikle forskudt vinterferie, indsender ansøgning herom til Dagtilbuds- og Skolechefen.
  5. Påskeferien udgør minimum dagene fra og med skærtorsdag til og med 2. påskedag.
  6. Fredag efter Kr. Himmelfart er feriedag.
  7. Grundslovsdag er feriedag.
  8. Antallet af undervisningsdage er 200.
 

Dagtilbuds- og Skolechefen kan godkende, at den enkelte skole har en ferieplan, som varierer fra den kommunale. Dette forudsætter dog, at der ikke er busdrift til andre skoler, som derved påvirkes.

Den til enhver tid gældende ferieplan fremgår af kommunens hjemmeside. Såfremt den enkelte skole varierer fra denne, skal det fremgå af skolens hjemmeside.

Forslag til skolernes ferieplan skoleårene 2022/2023 og 2023/2024 er vedhæftet.  

Der gøres opmærksom på, at der mellem skoleårene 2022/2023 og 2023/2024 er 7 ugers sommerferie i vedhæftede forslag.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

28.00.00-G01-27-21

111. Pulje til indfasning af minimumsnormeringer i 2021

Forventet sagsgang

BF, ØK, BY

Anledning

Der er på finansloven afsat puljemidler til at indfase minimumsnormeringer i de danske daginstitutioner. Den samlede pulje er i 2021 på 800 mio. kr., som fordeles på baggrund af kommunernes forventede andel af børn i alderen 0-5 år.

De tildelte puljemidler indgår fremadrettet i beregningsgrundlaget for forældrebetalingen til pasning, og for tilskuddet for tilskuddet til private institutioner.

Indstilling

Direktøren for Velfærd indstiller til Byrådet:
1. At udvalget for Børn og Familie drøfter de to modeller for forældrebetaling og indstiller en af modellerne til vedtagelse i Byrådet.

Udvalget for Børn og Familie, 13. april 2021, pkt. 33:
Udvalget indstiller model 1 til godkendelse i byrådet.

Sagsfremstilling

Med finansloven for 2020 blev der afsat midler til at lave et løft af normeringerne i de danske daginstitutioner. Derfor var der på finansloven afsat 500 mio. kr. i 2020, som blev tildelt kommunerne på baggrund af den enkelte kommunes andel af det samlede antal børn i alderen 0-5 år.

Den 5. december 2020 blev der indgået en ny aftale omkring lovbundne minimumsnormeringer, som udover at fremrykke minimumsnormeringerne til 2024, også tilfører flere penge til den samlede pulje. Det betyder, at der i 2021 er afsat 800 mio. kr. til styrke normeringerne i daginstitutionerne.
Mariagerfjord kommunes andel af puljen udgør 4,786 mio. kr. Puljemidlerne skal gå til kommunale daginstitutioner, selvejende institutioner samt private institutioner og skal anvendes på at ansætte mere pædagogisk personale.

Tildelingen af puljemidlerne vil fra 2021 og frem ske via en direkte statslig tildelingspulje. Dette sker, så de økonomiske ressourcer hurtigst muligt kan sikre mere pædagogisk personale.

Den nye aftale indebærer, at puljen til minimumsnormeringer skal indgå i beregningsgrundlaget for forældrebetaling og tilskuddet til private institutioner. Dermed er forældrebetalingen en del af finansieringen af minimumsnormeringer, hvilket giver mulighed for at lave en trinvis stigning af forældrebetalingen frem mod de lovbundne minimumsnormeringer i 2024. I Mariagerfjord Kommune udgør forældrebetalingen i dag 25 pct. af udgifterne til de kommunale dagtilbud.

De to nedenstående modeller er baseret på en fordeling af puljemidlerne på baggrund af de vedtagne princippet i tildelingsmodellen til dagtilbud.

Model 1

Princippet om at forældrebetalingen udgør 25 pct. af udgifterne til de kommunale dagtilbud fastholdes. Det vil betyde at den månedlige forældrebetaling vil stige.

Takster for forældrebetaling vil derfor fremadrettet være:

 Nuværende takstNy takstStigning
Vuggestueplads3.492 kr. 3.651 kr. 159 kr.
Børnehaveplads1.992 kr. 2.083 kr. 91 kr.


Puljemidlerne vil sammen med den øgede forældrebetaling betyde, at tildelingen hæves

med:

VuggestuepladsBørnehaveplads
6.038 kr. 3.445 kr.


Med denne model vil forældrebetalingen gradvist blive tilpasset i forhold til de lovbundne minimumsnormeringer, som indføres i 2024.

Model 2.
De nuværende takster for forældrebetaling fastholdes. Det vil give en lavere ressourcetildeling i forhold til model 1. Det vil betyde, at forældrebetalingens andel vil falde fra 25 pct. til 24,2 pct. af udgifterne til de kommunale dagtilbud.

Det vil betyde at tildelingen hæves med:

VuggestuepladsBørnehaveplads
5244 kr. 2.991 kr.

 
I begge de ovenstående modeller skal beslutningen endeligt vedtages af Byrådet. Såfremt der ændres i taksten for forældrebetaling, så skal denne ændring varsles 3 måneder før det kan træde i kraft.

Økonomi

Udmøntningen af puljemidlerne til minimumsnormeringer viser, at Mariagerfjord Kommune vil modtage 4,786 mio. kr.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

82.06.00-P20-1-21

112. Mariager Skole, renovering

Forventet sagsgang

BF, ØK, BY

Anledning

Der er i gældende investeringsoversigt afsat midler til renovering af Mariager Skole. Byrådet besluttede i august 2020 at afvente afrapporteringen fra 17.4-udvalget for udviklingsplanen for Mariager By, inden der træffes beslutning om den videre proces for renoveringen af Mariager Skole med den bemærkning, at det er skolebyggeriet, der prioriteres først i den videre anlægsproces for Mariager By.

Udviklingsplanen er nu afsluttet, og administrationen har udarbejdet et oplæg til videre proces i forhold til renovering, herunder anbefaling om iværksættelse af forprojekt.

Indstilling

Direktøren for Velfærd indstiller til Byrådet:
1. At der med udgangspunkt skolens visionsoplæg, herunder de 4 projektområder og den afsatte budgetramme, udarbejdes et konkret forprojekt.
2. At resultatet af forprojektet forelægges til politisk behandling, hvorefter der nedsættes bygherreudvalg.
3. At der frigives 400.000 kr. til udarbejdelse af forprojektet.

Udvalget for Børn og Familie, 13. april 2021, pkt. 31:
Svend Madsen (V), Peter Olesen (V) og Søren Greve (V) tiltræder indstillingen.

Et flertal bestående af Jens-Henrik Kirk (C), Karen Østergaard (A), Mette Riis Binderup (A) og Thomas Høj (A) kan tiltræde indstillingen dog med det forbehold, at foranalysen ikke tager udgangspunkt i og begrænses af den afsatte budgetramme, men at den økonomiske ramme i stedet afklares i forbindelse med punktets videre politiske behandling.

Inddragelse

Repræsentanter fra skolens ledelse og medarbejderre har efter aftale med skolens bestyrelse udarbejdet et visionsoplæg for skolens renovering og fysiske ud. Oplægget er vedlagt som bilag 2.

Sagsfremstilling

I 2017 blev der politisk rejst ønske om renovering og/eller nytænkning omkring Mariager Skole.

Sagen om skolen har siden 2017 været behandlet af flere omgange. Der har fra start været udtrykt ønske om, hvis muligt, at optimere skolens funktioner og arealer i et samspil med byen. Dette særligt i lyset af udviklingen i befolkningssammensætning og et fald i antallet af skolesøgende børn. Faldet er dog stagneret og ligger stabilt i årene frem. Der henvises til Bilag 2 for uddybende i forhold til prognosen.

Lokalefællesskaber og samdriftsforhold har været drøftet og analyseret, men der er ikke truffet en egentlig beslutning. Spørgsmålet om igangsættelse af renovering er senest drøftet af Byrådet i august 2020, hvor man besluttede at afvente resultatet af § 17,4-udvalgets arbejde med en udviklingsplan for Mariager. Planen blev præsenteret for Byrådet i februar 2021. Med udviklingsplanen kan drøftelserne om renovering af skolen fortsætte.

Der er i alt afsat 20 mio. kr. til Mariager Skole. I 2017 blev der afsat 10 mio. kr. I Budget 2020 blev der afsat yderligere 5 mio. kr. til renovering og modernisering. Herudover er der en opsparing på 5 mio. kr. fra skolernes renoveringspulje. Det vil sige, at budgettet til projektet er ”puljet” af flere omgange og alene skal ses som udtryk for en politiske stillingtagen til, at skolen skal renoveres (ikke nybygges), men ikke stillingstagen til renoveringen og moderniseringens omfang.

Sagens politiske behandlinger er skitseret i bilag 1.

I forlængelse af Byrådets beslutning i august 2020, har ledelse og medarbejderrepræsentanter på Mariager Skole - på baggrund af dialog med skolebestyrelsen - udarbejdet et visionsarbejde og herunder beskrevet, hvordan en renovering af de fysiske rammer kan medvirke til at understøtte visionen. Dette er beskrevet i Bilag 2, Projektbeskrivelse. Skolen peger på 4 projektområder i ikke-prioriteret rækkefølge:

  • Multisal
  • Udearealer
  • Parkeringsplads og ankomst
  • Faglokaler og læringsmiljøer

  

Det anbefales, at skolens projektbeskrivelse og identifikation af projektområder ligges til grund for det videre arbejde.

Ejendomscentret er i dialog med Mariager Skole omkring skolens udtrykte ønsker som fremgår af Bilag 2, og der vil til mødet i Udvalget for Børn og Familie foreligge et budgetestimat på projektbeskrivelsen som beskrevet af skolen, hvis projektområderne renoveres 1:1 som beskrevet.

Afgræsning

I forhold til de tidligere politiske drøftelser omkring skolen, jf. også Bilag 1, er nedenstående forhold blevet drøftet. Med nærværende oplæg til videre proces, afgrænses projektet omkring renorvering:

  1. Fysisk fællesskab med en eller begge daginstitutioner i Mariager. Byrådet besluttede i november 2019, at man ikke ville ændre på ledelsesstrukturen på dagtilbud og skole. Der er dog ikke trukket beslutning om lokale-/adressefællesskab med en eller begge daginstitutioner, men oplæg til renovering af skolen indebærer, at dagtilbud ikke integreres i lokalefællesskab
  2. Drøftelser vedr. VisitMariagerfjord er ikke længere aktuelle, idet institutionen er overgået til Destination Himmerland og ikke har fysiske lokalitetsbehov i Mariager mere.
  3. Mariager Bibliotek har tidligere, i forbindelse med direktionens oplæg til 2025-strategi, givet udtryk for, at man er bekymret for borgernes benyttelse af biblioteket, hvis filialen ikke er placeret mere bynært end skolen. I nærværende oplæg til videre proces indgår ikke et lokalefællesskab mellem skole og bibliotek.
 

Herudover har der været drøftelser omkring "Udegruppen" (hjemmeplejen) og det rehabiliterende team, som i dag holder til på Rosengade 15. Hverken bygning eller placering er optimal til funktionen, og der skal findes en anden løsning til placering af funktionen. Areal på Mariager Skole, ved Blok 3 (se bilag 2 for arealoversigt) vil være optimal til formålet, idet arealet relativt enkelt kan adskilles fra Blok 2, samt Blok 3 har udgang til egnet p-plads til udegruppens biler. Efter nedrivning og forflytning af SFO er arealet kun endnu mere oplagt, idet p-pladsen ikke længere forsyner andet område i forhold til aflevering og afhentning af børn. Blok 3 vil endvidere relativt nemt kunne omdannes til formål for udegruppen, finansieret af dele af midler fra salg af Rosengade 15 i givet fald.

Udfordringen med Mariager Skole i forhold til placering af fx udegruppen er imidlertid, at Mariager Skole har mange kvadratmeter, men at de som udgangspunkt alle i brug. Der er således ikke overskud af klasseværelser. Vil man derfor anvende fx Blok 3 til andet formål, vil det kræve et større bygningsmæssigt indgreb end beskrevet i Bilag 2, idet flere funktioner i de øvrige blokke da skal gentænkes og reduceres for at skaffe det fornødne antal klasseværelser. Det vurderes dog, at der er areal hertil, og det anbefales, at muligheden afdækkes som et præmis i et forprojekt.

Mariager Skole er den skole med næst-flest primære kvadratmetre pr. elev i kommunen og ca. dobbelt så mange kvadratmeter pr. elev end de tre mest kvadratmetereffektive skoler i kommunen. Samtidig er Mariager Skole den skole i kommunen, der er billigst at drive på forsyningsområdet pr. kvadratmeter. Rummene vurderes generelt at være dimensionerede til flere elever/funktioner end der er af brugere, ligesom skolen rummer et anseeligt antal sekundære kvadratmeter (fx gangarealer), som hensigtsmæssigt bør og kan aktiveres mere i forhold til læring og ophold, jf. også skolens projektbeskrivelse, både i forhold til optimering og i forhold til stemning og rumoplevelse. Særligt førstehåndsindtrykket ved adgangen til skolen med ufærdige p-arealer og hertil tæt tilknytning til den gamle og nedslidte gymnastiksal virker uinspirerende. Skolen som helhed med opdeling i blokke, materialevalg m.v. fremstår harmonisk og sammenhængende og generelt velvedligeholdt, når bortses fra de angivne projektområder.

Et forprojekt bestående af en programmering og skitseprojekt for renovering af Mariager Skole anbefales derfor at tage udgangspunkt i:

  • De fire skitserede/afgrænsede projektområder, evt. i prioriteret rækkefølge
  • En løsning på et mindre areal end i dag, hvor særligt fokus er på muligheden for at frigive Blok 3

 

Forprojektet udarbejdes ved ekstern rådgiver med inddragelse af skolens ledelse og medarbejderrepræsentanter og med Ejendomscentret som bygherrerådgiver. Oplægget behandles derefter politisk med henblik på stillingtagen til projektetoplægget, frigivelse af anlægsmidler og nedsættelse af Bygherreudvalg.

Tidsplan for udarbejdelse af forprojekt:

  • 2-3 uger for udarbejdelse af udbudsmateriale
  • 3 ugers licitationsperiode
  • 2 uger til afklaring og kontrahering
  • 8-12 uger for projektudarbejdelse

 

Hertil falder projektudarbejdelsen hen over sommerferien, ca. 3 uger. Forprojekt forventes dermed klar til politisk behandling i oktober.

Ejendomscenterchef Trine Søndergaard Pedersen deltager under punktets behandling.

Økonomi

Der er i i investeringsoversigten afsat 15 mio. kr. til Mariager Skole. I 2017 blev der afsat 10 mio. kr. I Budget 2020 blev der afsat yderligere 5 mio. kr. til renovering og modernisering.

Herudover er der en opsparing på 5 mio. kr. fra skolernes renoveringspulje, som er drøftet anvendt også til renoveringen.

Endelig fremgik det af budgetaftalen for Budget 2021 under overskriften ”Grønt Fremsyn”, at Økonomiaftalen indeholdt en ”klimamilliard” til fordeling blandt kommunerne for at fremme grønne og klimavenlige investeringer. Mariagerfjord Kommunes andel udgør ca. 7 mio. kr. Midlerne er ikke øremærket i Økonomiaftalen, men Byrådet er enige om, at man i de kommende renoveringer/byggerier på velfærdsområdet, primært på skole- og dagtilbudsområdet, er nysgerrige på øget bæredygtighed i byggeriet. Det kan fx være principperne for DGNB-certificering, udvidet affaldssortering, regnvandsopsamling m.v. I forbindelse med de kommende anlægsprojekter vil man aktivt forholde sig til en vurdering af dette og er som udgangspunkt i den sammenhæng indstillede på at bevilge midler til formålet, hvis en efterlevelse af principperne medfører en højere anlægsinvestering.

Beslutning

Økonomiudvalget indstiller indstillingen fra flertallet i Udvalget for Børn og Familie til godkendelse.

Projektets prioritering sker således ud fra følgende rækkefølge:

  • Faglokaler og læringsmiljøer
  • Udearealer
  • Parkeringsplads og ankomst
  • Samlingssal

 

Der ønskes i foranalysen et særligt fokus på, at samlingssalen skal beskrives i flere ambitionsniveauer/scenarier, herunder også renovering i eksisterende bygninger.

 

28.00.00-A00-15-19

113. Hadsund Dagtilbud

Forventet sagsgang

BF, ØK, BY

Anledning

I budgetaftalen for 2019-22 tilkendegav Byrådet, at man ønskede at samle institutionsafdelingerne i Dagtilbud Hadsund i et nybyggeri. Der blev i samme ombæring vedtaget en driftsreduktion på 1,5 mio. kr. for Dagtilbud Hadsund, når den nye institution er opført.

Indstilling

Direktøren for Velfærd indstiller til Byrådet:
1. At der foretages analyse af jordbunds- og miljøforhold på areal ved forlængelse af henholdsvis skolen og på areal, der i dag er udlagt til boldbane, ved hallen.
2. At der udarbejdes analyse af de infrastrukturelle forhold ved en løsning ved hhv. skolen og hallen
3. At de 750.000 kr., der er afsat til foranalyse, frigives

Udvalget for Børn og Familie, 13. april 2021, pkt. 44:
Udvalget tiltrådte indstillingen således, at foranalysen vedrørende mulige placeringer kan indgå som grundlag for at træffe endelig beslutning om udformningen af nyt Dagtilbud Hadsund, herunder hvor mange af eksisterende institutioner, der skal samles på samme matrikel. Udvalget ønsker, at det fremtidige analysearbejde, fremtidige byggeri og organiseringen af dagtilbuddet tager udgangspunkt i, at enhederne har en overskuelig størrelse for såvel børn som voksne. 

Sagsfremstilling

Udvalget for Børn og Familie drøftede på møde 9. marts 2021 forudsætningerne for projektet og tilkendegav, at man ønsker en videre afklaringsproces, der omfatter alle 5 dagtilbud i Hadsund samt oprettelse af pladser til særligt dagtilbud som supplement til eksisterende tilbud i Hobro. Endelig drøftede udvalget mulighed for placering ved henholdsvis Hadsundhallerne og ved skolen.

På baggrund af udvalgets tilkendegivelser er der udarbejdet et budgetoplæg baseret på:

·   210 pladser til børnehavebørn

·   24 pladser til vuggestuebørn

·   10 specialpladser á 21 m2/barn 

·   Areal til legestue for dagplejen

Forudsætninger er uddybet i Bilag 1, Budgetoplæg.

Dimensionering af antallet af pladser giver et samlet arealbehov på 2.323 kvm. og en anslået udgift på 58,7 mio. kr. Budgetoplægget er udarbejdet med baggrund i et selvstændigt nybyggeri. Synergier i forhold til beliggenhed ved skole eller hal vil kunne opnås, men kan først afklares længere hen i planlægningsprocessen. Det faktiske bygningsareal kan derfor blive mindre. I budgetoplægget disponeres der med byggeri af kvalitetsniveau B. Kvalitetsniveau A fordrer, at der tillægges ca. 1 m2/barn og derudover opføres multisal. Kvalitetsniveau A adskiller sig fra kvalitetsniveau B ved blandt andet krav om flere grupperumsm2/barn.

Byggeriet kan volumenmæssigt placeres begge steder. Ingen af de to muligheder for placering er kortlagt som forurenet efter jordforureningsloven, men begge lokaliteter er omfattet af områdeklassificering. Dermed er jorden pr. definition lettere forurenet, og der skal tages prøver til dokumentation for at jorden er ren, inden man kan lave en dagsinstitution, idet opførsel af daginstitution er ændret arealanvendelse i forhold til i dag.



Det anbefales, at der laves prøver af jordbunds- og miljøforhold samt en analyse i forhold til de infrastrukturelle forhold ved de to mulige placeringer. Begge forhold - bundforhold samt infrastruktur - vil kunne påvirke den endelige projektøkonomi.

Analyserne vil derefter – sammen med pædagogiske og organisatoriske perspektiver – medvirke til, at man politisk kan træffe endelig beslutning om placering af dagtilbud og nedsætte bygherreudvalg.

Det er i budgettet afsat 750.000 kr. til foranalyser, som indstilles frigivet. Der er vejledende afsat 40 mio. kr. til byggeriet. Med ønske om at samle alle 5 eksisterende dagtilbud samt etablere særligt dagtilbud vil der være behov for at indarbejde det manglende beløb, 18,7 mio. kr. i budgetoverslagsårene, alternativt anvise en tillægsbevilling. Hertil kommer den endnu ubekendte faktor vedr. jordbundsforhold samt infrastruktur. Det anbefales, at der tages stilling til projektets samlede finansiering, når analyseresultater og endelig beliggenhed er afklaret.

Særligt vedr. uderum

Afledt af Corona har der været et særligt fokus på daginstitutionernes uderum og understøttende faciliteter til ophold udendørs, idet langt størstedelen af tiden, i modsætning til tidligere, anvendes udenfor. Det er forventningen, at man også fremover generelt vil være ude i et langt større omfang end før Corona. Af understøttende faciliteter menes – foruden håndvaske og let tilgængelig adgang til sanitære forhold – mulighed for læ og overdækning. Det er dog også relevant, at der sker stillingstagen til, hvilket uderum, man generelt ønsker, samt om det niveau, der er kalkuleret med i budgetoplægget et udtryk for ønsket niveau (10.000 kr. pr. barn).

Bæredygtighed i byggeriet

Under overskriften ”Grønt Fremsyn” i budgetaftalen for Budget 2021-24 satte Byrådet fokus på grønne og bæredygtige investeringer og fremhævede i den forbindelse:

"Økonomiaftalen indeholdt en ”klimamilliard” til fordeling blandt kommunerne for at fremme grønne og klimaven-lige investeringer. Mariagerfjord Kommunes andel udgør ca. 7 mio. kr. Midlerne er ikke øremærket i Økonomiaftalen, men Byrådet er enige om, at man i de kommende renoveringer/byggerier på velfærdsområdet, primært på skole- og dagtilbudsområdet, er nysgerrige på øget bæredygtighed i byggeriet. Det kan fx være principperne for DGNB-certificering, udvidet affaldssortering, regnvandsopsamling m.v. I forbindelse med de kommende anlægsprojekter vil man aktivt forholde sig til en vurdering af dette og er som udgangspunkt i den sammenhæng indstillede på at bevilge midler til formålet, hvis en efterlevelse af principperne medfører en højere anlægsinvestering."

DGNB-certificering bygger på en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed. Det betyder, at med DGNB evalueres et byggeri eller et byområde ikke blot ud fra, fx hvor miljømæssigt bæredygtigt det er, men også ud fra, hvor socialt og økonomisk bæredygtigt det er. Grundtanken i DGNB er, at et byggeri eller byområde kun er levedygtigt på lang sigt, hvis disse tre parametre er bæredygtige hver især.

Certificeringsordningen medfører en ensartet og kvalitetssikret metode til at sikre bæredygtige resultater, der er anvendelige, dokumenterede, kontrollerbare og sammenlignelige. DGNB er udformet af Green Building Council (DK-GBC), som er en non-profit organisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen i Danmark.

Processen for at opnå certificering sker ved, at der tilkobles en uddannet DGNB-auditor. Det er auditoren, der har ansvaret for certificeringsprocessen og indlevering af certificeringsdokumentation. Præ-certificering er ikke obligatorisk, men er et nytterigt værktøj til at identificere eventuelle problemstillinger på et tidligt stadie af byggeprocessen. Næsten alle præ-certificerede projekter bliver endeligt certificeret, men såfremt dette ikke er tilfældet bortfalder præ-certificeringen ved bygningens færdiggørelse.

Den anden fase af certificeringsprocessen er den endelige certificering. Her sendes projektdokumentationen for alle DGNB-kriterier til DK-GBC til et såkaldt conformity-check. Herefter validerer DK-GBC og en bisidder fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) den fremsendte dokumentation og byggeriet tildeles en DGNB sølv-, guld- eller platincertificering.

Der er i budgetoplægget indarbejdet 1 mio. kr. til at opnå DGNB-sølvcertificering, heraf 0,5 mio. til DGNB-autitor. Den endelige grad af bæredygtighed i byggeriet vil tilpasses løbende i projektet. Primo marts 2021 indgik regeringen og en række partier en ny aftale om bæredygtighed i byggeriet. Aftalen vil betyde en række nye krav til bæredygtigheden i byggeriet. Aftalen er ikke omsæt til lovgrundlag endnu, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er overblik over, om disse krav vil medføre mere skærpede krav til bæredygtighed, end DGNB-certificeringen allerede gør. Administrationen følger omsætningen af aftalen og betydningen for byggeriet og heraf evt. afledte konsekvenser.

Proces

Tidsplan, foranalyse:

April 2021 Politisk behandling (nærværende sag)

Maj 2021 Tilbudsindhentning, foranalyse

Juni - september 2021   Foranalyse

Oktober 2021 Politisk behandling af foranalyse - placering og økonomi

Foreløbigt estimats på tidsplan, byggeprojekt:

November 2021 Nedsættelse af bygherreudvalg

Nov. - dec. 2021  Licitation totalrådgiver

Januar – juni 2022 Projektering

April – juli 2022  Myndighedsbehandling

August 2022  Licitation

Sep. 2022 – dec. 2023 Byggeperiode

Ejendomscenterchef Trine Søndergaard Pedersen deltager under punktets behandling.

Økonomi

Der blev oprindeligt indlagt en driftsreduktion fra og med budget 2022 på dagtilbudsområdet i Hadsund. Denne driftsreduktion er via de tekniske korrektioner foreløbigt udskudt til budget 2024, mens der pågår en afklarende proces om tidshorisonten for et nyt dagtilbud.

Byrådet har afsat 0,750 mio. i 2020, 20 mio. kr. i 2021, 10 mio. kr. i budget 2022 og 10 mio. kr. i 2023 med bemærkning om, at beløbende skal alene betragtes som vejledende, og processen fremadrettet skal føre til, at Byrådet har et endeligt beslutningsgrundlag inkl. økonomi, jf. også sagsfremstillingen.

Beslutning

Økonomiudvalget indstiller indstillingen fra Børn og Familie til godkendelse, og præciserer, at der med indstillingen ikke er taget stilling til, hvor mange institutioner i dagtilbud Hadsund, der skal samles på en samlet matrikel. Udvalget er på forhånd skeptisk overfor, hvorvidt Bondegårdsbørnehaven Regnbuen skal være en del af samlingen.

Peder Larsen (F) kan ikke tiltræde indstillingen, idet han allerede nu ønsker at tilkendegive, at han ikke ønsker én stor børnehave i Hadsund, og allerede forud for analysen vil sikre bevarelsen af Bondegårdsbørnehaven Regnbuen.

 

18.15.05-P20-1-20

114. Udviklingsprojekt Hobro Tennisklub

Forventet sagsgang

KF, ØK, BY

Anledning

Hobro Tennisklub søger om frigivelse af midler til projekt omkring klubbens anlæg på Amerikavej i Hobro.

Der er i kommunens budget afsat i alt 1.000.000 kr. til projektet i Hobro Tennisklub, fordelt med 500.000 kr. i henholdsvis 2021 og 2022. Midlerne er afsat til etape 1 og 2 i projektplanerne.

Indstilling

Direktøren for Kultur og Fritid indtiller til Byrådet:

1. At de 500.000 kr. afsat i budget 2021 frigives.

2. At anmodningen om yderligere 88.000 kr., finansieret fra de afsatte midler i 2022 budget, drøftes.

Udvalget for Kultur og Fritid, 6. april 2021, pkt. 50:

Ad 1: Indstilles godkendt.

Ad 2: Udvalget indstiller, at anmodningen imødekommes, idet det samtidig forudsættes, at restmidlerne fra den samlede bevilling går tilbage til kassen. En eventuel senere realisering af fase to med kommunalt bidrag vil således fordre en fornyet ansøgning og politisk behandling.

Sagsfremstilling

Hobro Tennisklub søger om frigivelse af midler til etablering af etape 1 i klubbens projektplaner, behandlet på Udvalget for Kultur og Fritids møde 2. juni 2020.

Hobro Tennisklub har siden indsendelsen af projektet revideret deres planer, og ønsker derfor etape 1 igangsat, mens etape 2 indtil videre ikke realiseres.

Etape 1

Hobro Tennisklub ønsker at modernisere deres nuværende anlæg. Moderniseringen skal bestå af opbygning af to nye padeltennisbaner, nyt underlag på to af de eksisterende baner (kunstgræs), samt et udeområde som kan bruges til ophold og aktivitet, og som får udsyn til både tennisanlægget og de fodboldbaner, der vender over mod Hobro Tennisklubs anlæg.

Opdateret budget for etape 1

Hobro Tennisklub har indhentet tilbud på projektet, og prisen for etape 1 vil være 1.608.000 kr.

Finansiering

Hobro Tennisklub anmoder om følgende finansiering af projektet:

Fondsmidler: 600.000 kr. (er bevilliget)

Egne midler: 300.000 kr.

Mariagerfjord Kommune: 708.000 kr.

Hobro Tennisklub anmoder derfor om frigivelse af de 500.000 kr. afsat på budget 2021 til etape 1. Herudover anmoder de om frigivelse af yderligere 88.000 kr. af de oprindeligt afsatte midler til etape 2. De i alt 588.000 kr. vil efter momsrefusion give en udbetaling på 708.000 kr. til Hobro Tennisklub. De 588.000 kroner er 36% af det samlede projektbudget.

Samtidig meddeler Hobro Tennisklub, at de ikke vil få behov for de resterende midler afsat i 2022, da planerne for en indendørs tennishal i første omgang er sat på pause. Dette primært fordi, klubben ønsker at have fuldt fokus på det nyrenoverede udendørsanlæg, og den forventede medlemstilgang det kan give. Om nogle år vil klubben så evt. tage et projekt med indendørs tennis op igen, som et nyt projekt.

Oprindelige projektplaner (etape 1 og 2)

Det oprindelige budget for det samlede projekt var på i alt 3.900.000 kroner, fordelt på følgende måde:

Etape 1: 1.800.000 kroner. (afsat 500.000 i Mariagerfjord Kommunes budget for 2021, 28 % af projektbudget)

Etape 2: 2.100.000 kroner. (afsat 500.000 i Mariagerfjord Kommunes budget for 2022, 24 % af projektbudget)

Etape 1:

Hobro Tennisklub ønsker at modernisere deres nuværende anlæg. Moderniseringen skal bestå af opbygning af to nye padeltennisbaner, nyt underlag på to af de eksisterende baner (kunstgræs), samt et udeområde som kan bruges til ophold og aktivitet, og som får udsyn til både tennisanlægget og de fodboldbaner, der vender over mod Hobro Tennisklubs anlæg.

Etape 2:

Etape 2 består af opførelse af ikke isoleret hal til indendørs tennis. Hallen ønskes opført på bagsiden af Hobro Idrætscenter, så omklædningsfaciliteter mv. kan benyttes i Hobro Idrætscenter. 

Økonomi

Hobro Tennisklub anmoder om frigivelse af 500.000 kr. afsat på budget 2021.

Herudover anmodes om frigivelse af 88.000 kr. fra de afsatte midler på budget 2022. Der er afsat 500.000 kr. til etape 2 af projektet i 2022. De 88.000 kr. ønskes frigivet til etape 1, samtidig afstår Hobro Tennisklub fra de resterende 412.000 kr. på budget 2022, da etape 2 foreløbig er sat på pause.

Beslutning

Økonomiudvalget indstiller indstillingen fra Udvalget for Kultur og Fritid til godkendelse.

 

19.03.00-S55-1-21

115. GASmuseets fremtid

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

I budgetaftalen for Budget 2021-24 er det aftalt, at der udarbejdes et afklaringsgrundlag for GASmuseet, inden udgangen af februar 2021, der kan danne grundlag for kommunens beslutning om fremtidigt engagement i den selvejende institution. Økonomiudvalget besluttede på sit møde i januar 2021, at sagen skulle fremlægges på nyt med scenarier for Gasmuseets fremtidige virke.

Der foreligger nu et forslag fra Gasmuseet til et fremtidigt idegrundlag for Gasmuseet i en nytænkt koncept "Gasværket". Vejen til at realisere dette scenarier går ifølge oplægget via en ca.2-årig omdannelsesproces. Som alternativ hertil vil et scenarie bestå i, at bygningerne og hermed delvist museumsdriften under visse vilkår, overgår til kommunen.

Direktør Hanne Thomsen og bestyrelsesformand Jørgen Pontoppidan deltager med en præsentation af tankerne om "Gasværket" i forbindelse med Økonomiudvalgets møde d. 7. april 2021.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Byrådet:
1. At det skitserede idegrundlag og procesforslag drøftes.
2. At Mariagerfjord Kommune bidrager til omdannelsen fra museum til et udstillings- og samlingssted ved et tilskud til Gasmuseet på kr. 550.000 p.a. i budgetårene 2022-2023 (scenarie 1)
3. At Mariagerfjord Kommune tilkendegiver en hensigt om at bidrage med kr. 750.000 til driften under forudsætning af at "Gasværket" (Scenarie 2) kan realiseres fra og med 2024. Dette dog således at endelig beslutning herom træffes senest 1. kvartal 2023 når der foreligger et konkret og sandsynliggjort grundlag for den fortsatte drift af Gasværket.
4. At der - hvis indstilling 2 og 3 ikke kan tiltrædes - iværksættes en administrativ vurdering af vilkår for og forpligtigelser ved en kommunal overtagelse af bygningerne/museumsdriften og mulige alternative anvendelser. Dette med henblik på en senere politisk drøftelse og stillingtagen til videre tiltag (Scenarie 3).

Økonomiudvalget, 7. april 2021, pkt. 86:
Økonomiudvalget besluttede, at behandlingen af punktet genoptages på et senere Økonomiudvalgsmøde.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C)

Inddragelse

Bestyrelsen for GASmuseet og en arbejdsgruppe i regi af GASmuseet er inddraget i arbejdet.

Arbejdsgruppen har bestået af: Mikael Kau og Søren Bjerregaard, Hydrogen Valley/Cemtec, Jimmi Stæhr-Pedersen, Destination Himmerland, Mogens Rüdiger, Aalborg Universitet, Jørgen Basballe, Jørgen Pontoppidan og Hanne Thomsen fra det nuværende GASmuseet.

Sagsfremstilling

I budgetaftalen for Budget 2021-24 er det aftalt følgende:

"Aftaleparterne bag Budget 2021-24 er opmærksomme på, at GASmuseet er varslet, at museet fra og med budget 2022 vil miste følgende tilskud:

1. Energinet 450.000 kr.

2. Evita 1.200.000 kr.

Aftaleparterne anerkender det aktuelle iværksatte samarbejde mellem GASmuseet og administrationen med henblik på dialog om og beskrivelse af den række af scenarier, inkl. konsekvensbeskrivelser, der ses for GASmuseets fremtid/afvikling.

Politisk ønsker man, at dette skal danne grundlag for den politiske vurdering, prioritering og beslutning om kommunens (eventuelle) fortsatte engagement.

Det afklaringgrundlag skal være færdigt senest med udgangen af februar 2021”.

Det nuværende kommunale tilskud til Gasmuseet udgør kr. 424.000.

Gasmuseet set i lyset af områdets og Hobro Havns kulturarv:

Kulturkajen i Hobro er i en spændende udvikling, og kan noget særligt. Her findes Himmerlands Teater og Hobro Lystfartøjsmuseum, som Nordjyllands Historiske Museum er i gang med at omdanne til et Fjordmuseum. Kulturkajen rummer et af Danmarks ældste og stadigt arbejdende træskibsværfter i stærk synergi med et spændende og relativt nyt Maritimt KulturCenter, der har åbnet området mere op over for borgerne og skabt stiforforbindelse videre ud til Østerskoven. Her findes de velbevarede, nytænkte pakhuse samt cafeer og her ligger GASmuseet. Gasmuseet er en meget spændende og velrestaureret industribygning – med sin helt egen historie, der går tilbage til 1897. Tilsammen udgør områdets forskellige aktører et naboskab, som efterhånden nyder stor anerkendelse for at tilføre identitet og dynamik til området. Det er lykkes at bevare en stor del af de oprindelige bygninger og desuden jernbaneanlæg, kajanlæg og en kran på nordsiden.

Sameksistens mellem byfunktioner, gågademiljø og industribygninger kan være et redskab til at stimulere et byliv og sikre et områdes dynamik og udvikling. Projektet om Hobro midtby, som blev støttet af Realdania, havde netop fokus på havnen som et aktiv, der kan skabe merværdi for bymidten ved at skabe større sammenhæng mellem by og havn - til glæde for borgere, handlende og turister. Mange andre steder har man ryddet industriens fysiske spor, med tab af af lokal identitet og historie til følge.

Industrielle bygninger er i stand til at fortælle om vores fortid, og indgår derfor i vores fælles kulturarv på lige fod med stendysser, kongeslotte og guldhorn. Historisk sammenhæng har altid været et væsentligt karaktertræk ved byernes udvikling. Hobro havn er blandt de industriudpegninger, der er med på Kulturarvstyrelsens industrihistoriske danmarkskort. Denne status er resultatet af, at Mariagerfjord Kommune - på konkret ansøgning - blev anerkendt som Kulturarvskommune. Status som Kulturarvskommune har siden dannet basis for en større områdefornyelse af havnen og etablering af det Maritime Kulturcenter.

Til eventuel opfriskning af arbejdet med kulturarven vedlægges ansøgningen fra dengang Mariagerfjord Kommune ansøgte om at blive Kulturarvskommune.  

Gasmuseet set i lyset af områdets kulturturisme og byens fremtidige liv:

Lige nu arbejdes der på at få Fyrkat på Unescos verdensarvsliste samt at få etableret et nationalt samarbejde omkring Hærvejen. Lokalt arbejdes der med hærvejens sløjfer, der skal rumme loops fra hærvejen og ind i resten af kommunen, bl.a. til Mariager, der ligger som en middelalderlig tidslomme med det store Birgittiner nonnekloster fra 1446 med videre stiforløb til Hohøje. Fra 2022 vil området kultur endvidere kunne styrkes af Festival of Europe – Det europæiske folkemøde i Mariager. Samtidig arbejdes der på Fjordstrategien, som har fokus på såvel anvendelsen af, tilgængeligheden til og markedsføringsværdien af Mariager Fjord. Der er for alle dele tale om tiltag og begivenheder, der vil tiltrække gæster og give positiv opmærksomhed.

I Hobro midtby arbejdes med et eventuelt nyt Kulturhus/Rådhus samt et perspektivrigt Campus-projekt, som både vil have forbindelse (i lige linje) til, men også øge attraktiviteten og nytten af Kulturkajen. Hertil kommer den igangværende udvikling af den nye bydel "Ny Blåkilde", som samlet set vil kunne "flytte" Gasmuseet fra at ligge i udkanten af Kulturkajen, til fremover at ligge centralt mellem områder og faciliteter med en stor tiltrækningskraft. Gasmuseets vil fremover ligge på en vigtig og stærkere benyttet passage mellem det centrale Hobro og attraktive områder langs fjorden, til Hobro Østerskov, Hotel Amerika og Hobros syd/østlige faciliteter.

Samlet set udgør Fjorden, Kulturen og industribygningernes historisk, et væsentligt karaktertræk ved Mariagerfjord´s DNA.

Scenarier for Gasmuseets fremtid:

Med afsæt i materialet fra Gasmuseets bestyrelse og arbejdsgruppen herom samt ud fra administrationens involvering, kan skitseres følgende 3 scenarier for Gasmuseets/Gasværkets fremtid.

  • Scenarie 1 vil reelt være en midlertidig, fortsat, kommunal støttet drift af Gasmuseet uden bidrag fra de øvrige hidtidige sponsorer, men som en drift frem mod forandring til Scenarie 2 -"Gasværket" eller en senere lukning eller overdragelse af bygninger mv. til Mariagerfjord Kommune

 

  • Scenarie 2 baseres på det fremlagte idegrundlag for "Gasværket" med nye udstillinger og aktiviteter. I dette scenarie forudsættes fortsat kommunal støtte i størrelsesordenen 750.000 p.a. samt medfinansiering fra nye, større sponsorer og øvrige erhvervsrettede aktiviteter. "Gasværket" vil i denne konstruktion blive drevet på baggrund af 3 aktivitets/forretningsmæssige ben, nemlig:

    • Udstilling/formidling
    • Aktivitets- og mødested - bla. med madhusfunktion
    • Erhvervsaktivitet i form af showroom, netværk, arrangementer og events.

Der forudsættes i dette scenarie fondsfinansiering af den nye udstilling og en delvis ombygning for samlet set 9-15 mio kr.

  • Scenarie 3 baseres på, at Gasmuseet/Den selvejende institution ophører sit virke og driften af museet overgår til Mariagerfjord kommune.

 

Scenarierne er kort beskrevet herunder. Der henvises endvidere til sagens bilag i form af materialet "idegrundlag" for nye udstillinger og aktiviteter samt tilhørende opsummerende notat/brev fra Gasmuseet med bl.a. budgetoversigter.

Scenarie 1 og 2: Fra "GASmuseet" til "Gasværket"

Scenarie 1 og 2 er sammenhængende, således scenarie 1 betragtes som en midlertidig overgang til scenarie 2 eller alternativt til scenarie 3.

Arbejdsgruppen skitserer en overordnet proces for omdannelsen af Gasmuseet til Gasværket, som skønnes at vare ca 2 år frem mod september 2023 (Scenarie 1). Dette dog med en ”stop or go”-milepæl i udviklingsarbejdet omkring årsskiftet 2022/23. På dette tidspunkt vil det ifølge procesplanen være afklaret, om den forventede basis for at skaffe fornødne, stabile finanseringskilder til driften, rent faktisk er til stede. Arbejdet med fremskaffelse af den fornødne finansiering (fra fonde mv.) til investering i nye udstillinger og delvis ombygning vil ske særskilt og med et mål om at fremskaffe 9-15 mio kr.

Oplægget fra arbejdsgruppen omkring omdannelsen af det nuværende Gasmuseum (Scenarie 2) tager afsæt i Hobro bys tidligste historie, gasværkets, havnens og områdets udvikling med energi og erhverv som den røde tråd i en genskabt fortælling. Scenariet indeholder et nyskabt udstillings- og aktivitetshus på Kulturkajen i de restaurerede, bevaringsværdige bygninger, som blev etableret i 1897. Der er ikke tale om et færdigudviklet koncept, men et idegrundlag og et forslag til udviklingsproces, med det mål, at nytænke husets indhold, formidling og aktiviteter. Realisering af det skitserede idegrundlag ses som et af flere elementer i en styrket kultur- erhvervs- og turismedestinationsudvikling i området.

Den umiddelbare anledning til nytænkningen af det nuværende Gasmuseum til ”Gasværket” er bortfaldet af de tidligere primære sponsorer bag Gasmuseet. Dette frigør museet for forpligtelsen til primært at formidle gassens historie. Det nye idégrundlag tager derfor et bredere afsæt. I formidlingen er tænkt en række fortællingsmæssige ”nedslag”. Fokus vil være tidsrejsen fra den såkaldte ”sorte omstilling” hen over ”oliekrisen” til fokus på ”selvforsyning” og ”fremtidens energi”. Over tid bevæger formidlingen sig helt tilbage fra områdets historie fra Vikingetiden (og datidens ”0-co2-udledning) over den uproblematiske omstilling til "sort energi" (stor Co2-udledning) og derfra videre til den aktuelle og vanskelige omstilling til miljøvenlige energiformer og dermed en tilbagevenden til et Co2-neutralt og bæredygtigt energiforbrug.

Lokale tiltag omkring brint, energilagring og Hydrogen Valley bringes i fokus. I det nye idegrundlag er også indarbejdet mulighed for, at lokale virksomheder kan benytte Gasværket til formidling af egne produkter, ydelser og resultater.

Den eksisterende bygningsmasse tænkes anvendt til den fornyede formidlingsaktivitet og idegrundlaget indeholder endvidere mål om at styrke Gasværkets rolle som mødested – både for borgere, turister og erhverv - , som arrangements-sted og som madhus. Dette alt sammen i respekt af bygningsmassens kulturelle og historiske arv.

Gasværket forventes også i den gentænkte version at spille en stærk rolle i forhold til områdets skoler og institutioner.

I interimsperioden (Scenarie 1) indeholder arbejdsgruppens oplæg en plan om at gasmuseet midlertidigt drives i en foreningskonstruktion.

Arbejdsgruppen vurderer - som det fremgår af vedlagte notat med budgetter - at et årligt tilskud fra Mariagerfjord Kommune i udviklingsårene 2022 og 2023 (Scenarie 1) på kr 550.000 vil være nødvendigt og tilstrækkeligt. I udviklingsårene / interimsfasen vil der være midler til drift af bygningerne og en reduceret museumsdrift samt en udviklingsaktivitet, som delvist er baseret på frivillig indsats. I de foreløbige budgetter for driften af det gentænkte "Gasværk" forudsætter arbejdsgruppen et årligt kommunalt tilskud på 750.000 kr, svarende til ca. 25% af Gasværkets fremtidige driftsbudget (Scenarie 2). Der er i de foreløbige estimater ikke indregnet egentlige og væsentlige billetindtægter, idet der tages afsæt i at tidens tendens går imod koncepter med entre-betaling. Arbejdsgruppen vil dog afklare dette nærmere – herunder om der i højsæson for turister skal opkræves entre.

Scenarie 3 - ophør/kommunal overtagelse:

Scenarie 3 baseres på, at tilskuddet til Gasmuseet/Den selvejende institution ophører og, at den selvejende institution indstiller sit virke. I dette tilfælde forudsættes driften af museet at overgå til Mariagerfjord kommune.

Gasmuseets bygninger ligger på kommunal jord. Ifølge den selvejende institutions vedtægter om eventuel nedlæggelse/ophør, vil institutionens ejendele (og dermed også bygningsmassen) overgå til Mariagerfjord kommune under forudsætning af, at kommunen overtager museets drift. I modsat fald afgøres fordelingen af ejendele af Kulturministeren og ifølge gældende museumslovgivning. Forudsat disse betingelser, vil Mariagerfjord Kommune ikke umiddelbart kunne overtage bygningerne og ændre anvendelsen uden en fortsat museumsdrift. Baseret på Gasmuseets regnskaber og budgetter knytter der sig en årlig udgift på ca 400.000 p.a til selve bygningsdriften. I en "tomgangsdrift" af bygningerne vil udgiften måske kunne reduceres til 300.000 som gennemsnit over en årrække.

Mariagerfjord Kommune har aktuelt et tilgodehavende på ca 2 mio. kr hos Gasmuseet. Der foreligger aktuelt ingen sikkerhedsstillelse herfor i form af pant i bygninger eller lignende. Bygningerne fremstår umiddelbart i renoveret og relativ god stand. Der foreligger aktuelt ikke en fredningsvurdering af bygningerne, men i tilfælde af eksempelvis et ønske om nedrivning, vil der skulle foretages en SAVE-vurdering. Fagenheden Teknik og Bygs vurdering er, at en SAVE-vurdering vil resultere i "høj bevaringsværdi" med en karakter på minimum 2 (1-4 scalaen). Grunden, som bygningerne ligger på, er forurenet (V2-kortlagt).

Administrationens bemærkninger til scenarierne:

Det vurderes, at idegrundlaget for scenarie 2 i stort omfang afspejler en relevant omdannelse, som vil kunne bidrage positivt til turismedestionationsudvikling. Dette bla. i synergi med Fyrkat/UNESCO/hærvej. Gasværket vil dermed bidrage til at løfte den interessante kulturarv og den videre udvikling af Kulturkajen. I konceptet ligger også en god kobling til såvel by- som erhvervsudviklingsperspektivet i lokalområdet.

Det findes hensigtsmæssigt, at der som led i udviklingsforløbet (scenarie 1) er indlagt en reel "stop-or-go"-milepæl omkring årsskiftet 2022/23, da udviklingen til scenarie 2 fordrer en succesfuld udviklingsproces.

Det bør eventuelt overvejes om foreningsstrukturen er den rette i udviklingsforløbet eller om den fortsatte, midlertidige drift bør fortsætte i regi af den nuværende selvejende institution.

Dersom Scenarie 3 vælges som udfald, anbefales, at der tages politisk stilling til interessen for at overtage bygningerne, at der foretages nærmere vuderinger af de juridiske forhold omkring en eventuel overtagelse - herunder om der kan foranlediges sikkerhedsstillelse gennem pant i bygningerne eller lignende. Det anbefales også, at i tilfælde af scenarie 3, igangsættes et arbejde med at fastlægge hvilket formål bygningerne fremover skal drives under og den hermed forbundne økonomi.

Økonomi

GASmuseet er en selvejende institution, med en selvstændig bestyrelse. Mariagerfjord Kommunes tilskud til museet er kr 424.000 i 2021 og overslagsårene. Gasmuseet har en gæld på ca 2. mio kr til Mariagerfjord Kommune.

Aftaleparterne bag Budget 2021-24 er opmærksomme på, at GASmuseet er varslet, at museet fra og med budget 2022 vil miste følgende tilskud/sponsorater:

1. Energinet 450.000 kr.

2. Evita 1.200.000 kr.

Bortfaldet af disse tilskud har baggrund i:

  • at HMN Naturgas I/S 21/12-2018 indgik aftale om salg af HMN GasNet P/S til Energinet. I forbindelse med dette salg modtog Mariagerfjord Kommune et netto provenue på 26.443.200 kr.
  • at HMN Naturgas Holding ApS 4/7-2017 indgik aftale om salg af HMN NaturGas til SEAS-NVE og Eniig. I forbindelse med dette salg modtog Mariagerfjord Kommune et netto provenue på 18.888.000 kr.

 

I forbindelse med salget af disse gasselskaber, som var sponsorer for Gasmuseet, blev indgået en aftale om, at køber skulle overtage en forpligtelse til i en periode (dvs. frem til og med 2021) at fortsætte tilskuddet til Gasmuseet. Der har været fornyede drøftelser, med de nye selskaber, men det er ikke endeligt afklaret om disse i et vist omfang kan fastholdes som bidragsydere.

I tilfælde af at Mariagerfjord Kommune godkender arbejdet med omdannelse af GASmuseet til Gasværket forudsættes det fremtidige tilskud at beløbe sig til:

  • kr 550.000 i budgetårene 2022-23
  • kr 750.000 i budgetårene 2024 og frem

 

Tomgangsdrift:

Den samlede udgift til tomgangsdrift af bygningerne beløber sig til ca 3-400.000 kr. anslået.

Vurdering af udgift ifb. med mulig nedrivning af bygningerne:

Der er 3 bygninger og 3 tanke. Der er ikke indhentet rådgivning til vurdering og screening af nedbrydningsudgifter. Til sammenligning har kommunen fået vurderet to tidligere sammenlignelige nedrivninger, hvor nedrivningsudgifterne er vurderet til mellem 2 og 6 mio. kr. Et mere præcist skøn vil fordre, at rådgiver screener og udarbejder oplæg til nedbrydningsudgift.

Save-vurdering:

Bygningerne er ikke SAVE-vurderet, men Kommunens byggesagsrådgivere vurderer, at bygningerne har en høj bevaringsværdi. I tilfælde af overvejelser om nedrivning vil bygningen skulle SAVE-vurderes.

Miljøforhold på Gasmuseets grund:

Gasmuseets bygninger ligger på kommunal jord. Grunden er kortlagt på V2-niveau – altså forurenet jord. Der findes med sikkerhed tjære og olie og måske også cyanid i området.

Beslutning

Økonomiudvalget indstiller indstillingspunkt 4. til godkendelse i Byrådet med den bemærkning, at processen først iværksættes, hvis Gasmuseet ikke af egen drift finder løsninger, der sikrer videreførelse af museet.

 

Lukkede dagsordenspunkter

00.01.00-G01-48-17

116. Orienteringssager

Beslutning

Ingen bemærkninger.

 

00.01.00-G01-49-17

117. Eventuelt

Beslutning

Ingen bemærkninger.

 

00.22.00-P35-7-20

118. Underskriftsark

Beslutning

Alle tilstedeværende medlemmer har godkendt protokollen i FirstAgenda.

 

Bilag