Sbsys dagsorden preview

Referat til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 9. marts 2021 kl. 17:00 i WEBEX
  

 

Åbne dagsordenspunkter

85.02.02-G01-4-17

19. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Mette Binderup (A).

 

00.32.00-S00-13-20

20. Regnskab 2020 - Udvalget for Børn og Familie

Forventet sagsgang

BF, ØK, BY

Anledning

Ifølge lov om kommunernes styrelse skal årsregnskabet i fornødent omfang være ledsaget af bemærkninger.

Regnskab 2020 med bemærkninger behandles i samtlige stående udvalg ved regnskabets afslutning. Regnskab og bemærkninger kan herefter blive sendt til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilling

Direktøren for Velfærd indstiller til Byrådet:

1. At bemærkninger for 2020 godkendes.

Sagsfremstilling

For at følge tidsplanen for afslutning af regnskabet i Mariagerfjord Kommune skal årsregnskabet behandles i Økonomiudvalget 17. marts 2021 og Byrådet 25. marts 2021.

Inden da skal regnskaberne behandles i de stående udvalg.

Her er regnskabet 2020 for Udvalget for Børn og Familie:

Beløb i hele 1.000 kr.Oprindeligt budgetKorrigeret budgetRegnskabAfvigelse
DRIFT    
Familie183.178 178.256 175.766 2.490 
Dagtilbud155.858 166.229 149.390 16.839 
Skoler360.913 376.710 351.558 25.152 
Drift i alt Børn og Familie699.949 721.195 676.714 44.481 

 

Beløb i hele 1.000 kr.Oprindeligt budgetKorrigeret budgetRegnskabAfvigelse
ANLÆG    
Dagtilbud2.506 38.215 8.581 29.634 
Skoler29.660 48.396 1.521 46.875 
Anlæg i alt Børn og Familie32.166 86.611 10.102 76.509 

 

*) I møde den 10. februar 2021 har Økonomiudvalget godkendt driftsoverførsler på 34,657 mio. kr. og anlægsoverførsler på 76,492 mio. kr. på politikområderne Familie, Dagtilbud og Skole. Byrådet har godkendt drifts- og anlægsoverførslerne i møde den 25. februar 2021.

Se bilaget for et mere specificeret regnskab med bemærkninger.

Økonomi

Regnskabsåret 2020 har været et ganske særligt år. Mariagerfjord Kommunes udgifter blev påvirket i både op- og nedadgående retning fra nedlukningen på grund af Covid19 i marts 2020 og frem til årets udgang. Det derfor ikke (altid) muligt at sammenligne regnskabsåret 2020 med foregående regnskabsår.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Mette Binderup (A).

 

28.00.00-P05-2-20

21. Orientering om implementering af den styrkede pædagogiske læreplan

Forventet sagsgang

BF

Anledning

Den 1. juli 2018 trådte den nye dagtilbudslov i kraft, hvilket indebar et nyt fælles pædagogisk grundlag og nye regler for en ny styrket pædagogisk læreplan. Efterfølgende har kommuner og dagtilbud haft en toårig periode til at arbejde med realiseringen af den nye læreplan. Fristen for implementeringen af læreplanen var d. 31. december, men er grundet corona-situationen rykket til d. 1. marts 2021, hvor læreplanen forventes at være fuldt implementeret. Udvalget præsenteres i denne sag for en status for implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan i Mariagerfjord Kommune.

Indstilling

Direktøren for Velfærd indstiller til Udvalget for Børn og Familie:

  • At orientering om implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan i Mariagerfjord Kommune tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I Mariagerfjord kommune har realiseringen af læreplanen forgået decentralt i de enkelte dagtilbud, dog med mulighed for at få understøttet processen centralt fra forvaltningen.

Med henblik på at styrke implementeringen har dagtilbudsområdet deltaget i ”Puljen til fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft”.

For at følge op på implementeringen af den styrkede pædagogiske lærerplan, er der undersøgt hvilke effekter arbejdet med implementeringen har haft i praksis.

Der er taget udgangspunkt i ledelsens fokus på dagtilbuddets og dagplejens arbejde med udvalgte elementer, som er centrale i det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan.

De generelle effekter af implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan:

  • En god opmærksomhed fra lederne på at understøtte medarbejdernes faglighed i forhold til arbejdet med rutiner, planlagte aktiviteter og leg, samt inden for udviklingsområderne Krop/motorik, sprog/kognitiv herunder kommunikation, social/emotionel.
  • En god opmærksomhed fra lederne på at understøtte medarbejdernes faglighed i forhold til at modellere pædagogiske læringsmiljøer.
  • At lederne har fokus på skabelsen af en evalueringskultur i dagplejen, børnehusene og dagtilbuddene og på det pædagogiske læringsmiljø, der skal understøtte børnegruppens trivsel, læring udvikling og dannelse.
  • Lederne vurderer, at der er et fokus på forældresamarbejdet og på dialogen med forældrene om deres barns udvikling, trivsel, læring og dannelse. Lederne vurderer desuden, at det er tydeligt for medarbejderne, hvad ledelsens forventninger til forældresamarbejdet er.

 

Områder der med fordel kan sættes yderligere fokus på:

  • Systematik i evalueringsarbejdet.
  • Etablering af sprogstimulerende læringsmiljøer over hele dagen, især i børns leg.
  • Inddragelse af barnets perspektiv og medbestemmelse.
  • Styrkelse af faglig ledelse.
  • Inddragelse af forældrene i understøttelse af børnegruppens læring, udvikling, trivsel og dannelse.

 

Fremtidig understøttelse af det lokalforankrede arbejde med den pædagogiske læreplan

I Mariagerfjord kommune understøtter vi den videre implementering af læreplansarbejdet ved at implementere dialogredskabet KVALid (Kvalitet i dagtilbud) på tværs af dagpleje og dagtilbud. I dette kompetenceforløb deltager både pædagogiske medarbejdere, ledere og forvaltning.

KVALid skal bidrager med:  

  • Et redskab til dialog, evaluering og udvikling af praksis.
  • Et systematisk arbejde med kvalitet i dagtilbud, hvor fokus retter sig imod arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer, som understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  • Øget fokus på bl.a. forældresamarbejde, børneperspektiv, faglig udvikling og evaluering.
  • Systematisk blik på, hvordan man tilrettelægger pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet, en god evalueringskultur og stærke faglige fællesskaber.

 

Derudover udfoldes en ny tilsynsmodel i 2021 for dagpleje og dagtilbud i kommunen. Denne skal understøtte institutionernes arbejde med de pædagogiske læreplaner, videreudvikling af praksis og faglig ledelse. Tilsynet anvender KVALid-materialet, hvilket skal sikre et fællessprog og en fælles pædagogisk retning for personale, ledelse og tilsynsførende.

Tilsynet bidrager desuden med:

  • Et udviklingsperspektiv rettet mod den enkelte institution, dagtilbud og den overordnede indsats på dagtilbudsområdet
  • En understøttelse af personalets refleksioner over egen praksis og muligheder for at skabe det gode børneliv i overensstemmelse med det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan og de vedtagne kommunale indsatser.

 

Tilsynet i 2021 har fokus på temaerne sprog, leg og børneperspektiv, som understøttelse til det videre arbejde med implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Mette Binderup (A).

 

00.17.00-A21-1-19

22. Afrapportering på projekt Bedre Koordineret Sagsbehandling

Forventet sagsgang

SO/BF/AU

Anledning

På baggrund af bemærkningerne i borgerrådgiverens årsberetning for 2019 samt ud fra Økonomiudvalgets Vision for 2018-2021 igangsatte fagenhederne Arbejdsmarked og Uddannelse og Handicap i det tidlige forår 2020 en flerstrenget indsats for at styrke den koordinerede sagsbehandling. Formålet var at forbedre borgernes oplevelse af en koordineret sagsbehandling på tværs af fagenheder og, at borgerne samtidig føler en større grad af inddragelse i egne sagsforløb.

Indstilling

Direktøren for Velfærd indstiller til Udvalget for Børn og Familie:

1. At orientering om status på projekt Bedre Koordineret Sagsbehandling tages til efterretning

Økonomiudvalget, 10. februar 2021, pkt. 32:

Godkendt. 

Inddragelse

I projektgruppen indgår både ledere og medarbejdere fra de involverede fagenheder. Det er med til at sikre en bred faglig forankring i organisationen samtidig med, at praksisnær viden inddrages i forandringsprocessen.   

Fag MED Familie og Handicap samt Fag MED Arbejdsmarked og Uddannelse har været inddraget gennem hele processen, og har ved projektets opstart udpeget de fem medarbejderrepræsentanter, der indgår i projektgruppen.

De to Fag MED har på et fælles møde den 8. februar 2021 drøftet og kvalificeret modellen for tværfaglig koordination og samarbejde. Der var stor opbakning til processen og beslutningen om at nedsætte et team med rådgivere på tværs af fagenhederne til at varetage én samlet sagsbehandling, som beskrevet under modellens højeste niveau for koordinering og samarbejde.

Sagsfremstilling

I processen om at styrke koordineringen af sagsbehandlingen for de borgere, som får hjælp fra flere af kommunens fagenheder, er fire fagenheder involveret: Arbejdsmarked og Uddannelse, Handicap, Familie og Sundhed. Målet med indsatsen er:

  • at borgeren oplever sig hjulpet og mærker
  • at indsatsen fra de forskellige fagenheder i højere grad er koordineret og afstemt, så den giver mening for borgeren og hjælper med en udvikling i en retning af at få det bedre og en højere grad af selvmestring for borgeren.

 

Økonomiudvalget er på mødet den 10. februar blevet orienteret om resultaterne af den intensive udviklingsfase hen over efteråret, som er sket siden den sidste orientering af Økonomiudvalget den 19. august 2020. Projektgruppen har arbejdet intensivt med afsæt i pointerne fra analysen af ca. 35 udvalgte borgeres sager samt fem borgerinterview, som Marselisborg Consulting udarbejdede i den indledende fase. Analysen har givet et solidt udgangspunkt for, hvordan og i hvilke typer af borgersager vi både vil kunne forbedre borgernes oplevelse, og samtidig øge effektiviteten i opgaveløsningen ved at sammentænke indsatsen på tværs af fagenhederne.

Udviklingsfasen

I løbet af perioden august til november 2020 har der været afholdt to udviklingseminare og to arbejds- og kvalificeringsmøder i projektgruppen. Projektgruppen har arbejdet med stort engagement og nået frem til en model for, hvordan vi i sagsbehandlingen fremover vil koordinere og samarbejde på tværs af fagenheder i kommunen med borgeren i centrum.

Modellen for tværfaglig koordination og samarbejde bygger på en vision og faglige principper, som fokuserer på:

  • mødet med borgeren - hvordan vi koordinerer og samarbejder med borgeren
  • koordination og samarbejde mellem fagpersoner - hvornår vi koordinerer og samarbejder mellem fagenheder, og hvem der er ansvarlige i processen

 

Vi skal koordinere om de borger, hvor der er et behov. For de borgere er der forskellige niveauer at foretage koordination og samarbejde ud fra – fra den grundlæggende almindelige afstemning og koordination til de mere komplicerede sagsforløb, som kræver tæt koordination og samarbejde om mål, indsatser og planer for borgeren. Det er i modellen illustreret og beskrevet ud fra tre niveauer for koordination og samarbejde. De kan ses som en trappemodel, hvor graden af kompleksitet i borgerens sager bestemmer behovet for tværfaglig koordination og samarbejde og dermed, hvilket trin sagsbehandlerne vælger i modellen – jo større behov, des højere trin på trappen. Hvilket trin, der koordineres og samarbejdes ud fra afgøres ud fra en række vurderingsparametre.



På de øverste to trin i modellen stiger kompleksiteten i borgerens sager, hvilket kræver en fast struktur for koordination og samarbejde. Hvilket trin afgøres ud fra vurderingsparametre som fx ud fra antallet af borgerens sager, kompleksiteten i borgerens sager og hvorvidt borgeren selv er i stand til at koordinere mellem de forskellige faglige kontaktpersoner. På næstøverste trin i modellen systematiseres samarbejdet omkring Tværfaglige koordinations- og samarbejdsmøder. Her samles borgeren regelmæssigt med de fagpersoner, som er tilknyttet borgeren, for at fastsætte fælles mål, koordinere indsatser og planer. Til de møder udvælges en koordinerende sagsbehandler (myndighedsperson) med ansvar for samarbejdsmødet og den fælles plan.

Det  højeste trin i modellen kræver én samlet sagsbehandling for borgere og familier med særlig komplekse problemstillinger. Familiemedlemmerne er kendetegnet ved at have komplekse, sammenfaldende og sammenhængende udfordringer på tværs af fagenhederne i kommunen. I de tilfælde er én samlet og koordineret indsats nødvendigt for at hjælpe og støtte borgerne bedst muligt i deres udvikling. Det forventes at handle om ca. 20-30 familier i den målgruppe, som det af flere grunde er vigtigt og relevant at beskæftige sig med, blandt andet, fordi det er vigtigt at understøtte denne gruppe af borgere med en helhedsorienteret sagsbehandling for at yde den bedste støtte til de borgere, men også fordi denne gruppe er udgiftstung.

Til at varetage den samlede sagsbehandling nedsættes et tværorganisatorisk team af sagsbehandlere med samlet myndighedsansvar. Det betyder, familien får én sagsbehandler, som har det samlede ansvar for familiens mål og planer. Teamet samles organisatorisk, og vil løse opgaven i et tæt samspil med de nuværende fagenheder. Teammedlemmerne vil samtidig fortsætte med at løse opgaver for de enkelete fagenheder, så viden og relationer til de specialiserede opgaver fastholdes.

Det nye i modellen for tværfaglig koordination og samarbejde

Der koordineres og samarbejdes allerede i dag mellem afdelinger og fagenheder. Modellen her indeholder en række tiltag og elementer, som ligger ud over den koordination og samarbejde, der eksisterer i dag. Det nye i modellen skitseres i følgende fire punkter:

1. En fast struktur og ramme for den tværfaglige koordination og samarbejde

Med modellen får vi en overordnet ramme for, hvordan vi fremover koordinerer og samarbejder med borgeren i centrum og mellem fagenheder i kommunen. Modellen er bygget op omkring en systematisk tilgang, som indfanger flere niveauer af koordination og samarbejde – fra det grundlæggende niveau til det fuldt ud komplekse niveau med behov for en fast struktur.

2. En fælles og koordineret plan for borgeren

Som noget nyt følger også en overordnet og fælles plan for borgeren i de tilfælde, hvor der er behov for tværfaglig koordination og samarbejde mellem fagenheder (de to øverste niveauer i modellen). En fælles plan giver borgeren overblik over kontaktpersoner og forløb. Det er samtidig med til at sikre en sammenhæng i borgerens mål, indsatser og forløb, så det giver mening for borgeren.  

3. Borgerinddragelse og afsæt i borgerens behov

Det er en central del af modellen, at borgeren får en større stemme i sit eget forløb og i højere grad inddrages i den løbende koordination. Samtidig tager koordination og samarbejde omkring borgeren afsæt i borgerens behov og ønsker. Det gælder således, at vi afholder møder og koordinerer sammen med borgeren, og at vi afholder møder fysisk andre steder end på de respektive rådhus, hvis det giver mening, og borgeren ønsker det.

4. Digital understøttelse af tværfaglig koordination og samarbejde

Yderligere vil den koordinerede sagsbehandling fremover blive understøttet af to nye digitale løsninger, KMD Nova Link og LetDialog. Med KMD Nova Link bliver det blandt andet muligt at skabe et digitalt overblik over borgerens kontaktpersoner og indsatser på tværs af fagenheder i kommunen. Systemet tilbyder samtidig en digital platform med mulighed for at arbejde med fælles planer for borgeren, hvilket understøtter en helhedsorienteret indsat for borgeren. Via en App kan dette overblik også deles med borgeren. LetDialog tilbyder et lukket dialogforum mellem borgeren og tilknyttede fagpersoner, hvor fagpersonerne (både myndighed og udfører) kan kommunikere direkte med og omkring borgeren. LetDialog kan understøtte samarbejdet og den løbende dialog med borgeren mellem møder.

Implementeringsfase

For at indarbejde denne kulturændring i organisationen er der planlagt et kompetenceforløb over to dage for de ledere og medarbejdere i organisationen, der hjælper og understøtter borgere med flere forløb og indsatser hos kommunen. Deltagerne introduceres for den tværfaglige koordinations- og samarbejdsmodel, principperne bag, og hvad man som medarbejder konkret gør.

Sideløbende er der også en proces i gang for, hvordan KMD Nova Link integreres med kommunens øvrige relevante fagsystemer, og hvordan KMD rulles ud i organisationen med uddannelse af superbrugere, så den digitale løsning er klar og kan understøtte de nye arbejdsgange om tværfaglig koordination og samarbejde.

Styregruppen har besluttet at udskyde kompetenceforløbet til efter påske på grund af udviklingen i Corona smitten og medfølgende restriktioner. Hvis det fortsat ikke er muligt at møde fysisk frem på det tidspunkt, vil det blive gennemført virtuelt.

Kulturændring

Det vil tage tid at indarbejde den kulturforandring, der er forbundet med de nye rammer og strukturer i modellen.

For at lederne kan følge med i, om modellens rammer og systematik bliver indarbejdet i den daglige sagsbehandling, bliver der som en del af det eksisterende ledelsestilsyn på afdelingsniveau indarbejdet tilsyn med antal afholdte samarbejdsmøder og antal fælles planer på medarbejder- såvel som på teamniveau. Begge disse parametre er en del af det næst højeste niveau for tværfaglig koordination og samarbejde i modellen. Om et år skal vi derfor kunne se, at der bliver afholdt samarbejdsmøder og bliver udarbejdet fælles mål og fælles planer for de borgere, hvor det er relevant. Det er med til at give faktuelle data på, om de forskellige niveauer i modellen bliver brugt. Som supplement til de data, skal der halvårligt foretages ti observationer af samarbejdsmøder for at få mere kvalitativ indblik i, hvordan samarbejdsmøderne forløber, borgerne inddrages, og hvordan der arbejdes med at sikre og koordinere en fælles plan sammen med borgeren.

Som en sidste del af implementeringen og tilpasning af modellen vil der efter sommerferien være observation på nogle af samarbejdsmøderne og interview af de medarbejdere og borgere, der deltager. Målet hermed er at blive klogere på deres oplevelse af, hvordan samarbejdsmøderne fungerer og eventuelle behov for at justere modellen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Mette Binderup (A).

 

15.00.20-P27-1-21

23. Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri og uddannelsesinstitioner

Forventet sagsgang

AU/BF, ØK, BY

Anledning

Mariagerfjord Kommuner, de lokale uddannelsesinstitutioner og Dansk Byggeri ønsker at forlænge Partnerskabsaftalen yderligere tre år grundet gode erfaringer med den seneste aftale.

Aftalen har til formål, at flere unge i Mariagerfjord Kommune påbegynder og afslutter en uddannelse indenfor bygge- og anlægsbranchen og skal ligeledes sikre, at parterne kan rekruttere rette kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.

Mariagerfjord Kommune har i et samarbejde med parterne udarbejdet et forslag til forlængelse af partnerskabsaftalen.

Indstilling

Direktøren for Velfærd indstiller til Byrådet:
1. At aftalen drøftes og godkendes.

Inddragelse

Aftalen er udarbejdet i et samarbejde mellem Mariagerfjord Kommune, HEG, FGU, Tradium, Techcollege og Dansk Industri.

Sagsfremstilling

Parterne bag aftalen ønsker at fortsætte et samarbejde, der bidrager til, at flere unge fra Mariagerfjord Kommune påbegynder, finder en læreplads samt færdiggør en uddannelse inden for bygge- og anlægsbranchen samt andre brancher under Dansk Byggeri (DI). Samtidig skal aftalen sikre, at parterne i fremtiden har rette kvalificeret arbejdskraft og fremme kendskabet til de erhvervsfaglige bygge- og anlægsuddannelser hos Mariagerfjord Kommunes folkeskoleelever.

Det nye i denne aftale er, at Dansk Byggeri er blevet til DI Dansk Byggeri, som muliggør at løfte indsatser og aktiviteter med andre branchefælesskaber under DI. Aftalen er understøttet af en ny lærlingeindsats og regionale kollegaer under DI. Derudover er aftalen forøget med endnu en samarbejdspartner, som er FGU (Forberedende grunduddannelse), der vil blive en vigtig part som bindeled mellem folkeskolen og EUD (Erhvervsuddannelse). Partnerskabsaftalen er denne gang forankret i Fagenheden Arbejdsmarked og Uddannelse og med en tilkoblet styregruppe bestående af interne og eksterne aktører, som løbende er med til at kvalitetssikre og udføre aftalen.

Det er hensigten, at Partnerskabsaftalen og samarbejdet skal understøtte eksisterende aktiviteter i kommunen og samtidig bidrage til udvikling af nye initiativer og samarbejdsflader.

Det overordnende formål med aftalen er:

  • at sikre bygge- og anlægsbranchen den tilstrækkelige kvalificerede arbejdskraft nu og i årene fremover.
  • at sikre, at unge med interesse og evner for en bygge- og anlægsfaglig uddannelse får mulighed for at gennemføre det ønskede uddannelsesforløb.
  • at øge indsatsen for, at flere ledige finder beskæftigelse inden for bygge- og anlægsbranchen. Det gælder såvel faglærte som ufaglærte. Ufaglærte skal vejledes om og opfordres til at begynde en uddannelse.
  • at sikre en tæt dialog med virksomhederne om virksomhedspraktik og voksenlærlinge
  • at styrke kendskabet til de byggefaglige erhvervsuddannelser og jobmuligheder hos folkeskoleelever, forældre, lærere og vejledere.
  • at udvikle samarbejdsinitiativer mellem folkeskolerne, UU, FGU, Tech College, Himmerlands erhvervs- og gymnasieuddannelser (HEG) og Dansk Byggeris medlemsvirksomheder.
  • at dele og anvende værktøjer og gode initiativer fra andre partnerskaber og projekter, der kan understøtte samarbejdet.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Mette Binderup (A).

 

28.00.00-A00-2-21

24. Et samlet Dagtilbud Hadsund

Anledning

I budgetaftalen for 2019-22 tilkendegav Byrådet, at de ønskede at samle de eksisterende daginstitutionerne i Hadsund i et nybyggeri. Der blev i samme ombæring vedtaget en driftsreduktion på 1,5 mio. kr. for daginstitutionerne i Hadsund, når den nye institution er opført.

For at der kan udarbejdes et samlet projekt, som kan fremlægges for Byrådet til vedtagelse, så skal der træffes nogle delbeslutninger vedr:

- Omfanget af eksisterende dagtilbud, som skal indgå i et nyyggeri.

- Antallet af vuggestuepladser, børnehavepladser og særlige dagtilbudspladser

- Beliggenhed

Der var i fornindelse med budgettet for 2019-22 nedsat en arbejdsgruppe bestående af en direktør, fagchef, leder af dagtilbud Hadsund, medarbejderrepræsentant og respræsentanter fra Ejendomscenteret, som har drøftet de ovenstående delbeslutninger.

Direktøren for velfærd indstiller:

Direktøren for Velfærd indstiller til Udvalget for Børn og Familie:

1) At Udvalget for Børn og Familie udpeger repræsentanter til bygherreudvalget.
2) At en nybygget institution vil omfatte de 5 eksisterende børnehuse
3) At der planlægges med et byggeri med 24 vuggestuepladser, en legestue med 12 pladser, 210 børnehavepladser og 10 særlige dagtilbudspladser
4) At udvalget drøfter placeringerne ved Hadsund Hallerne og Hadsund Skole og indstiller en placering til det nye dagtilbud.

Sagsfremstilling

I Hadsund er der aktuelt 5 børnehuse, hvor den ene er vuggestuen Lærkereden. De resterende 4 børnehuse er Spiren, Solstrålen, Regnbuen og Væksthuset. Der er løbende optag i de tre førstnævnte, mens de ældste børnehavebørn i distriktet samles i Væksthuset, hvorfra der arbejdes på overgangen til Hadsund Skole. Den nuværende normering er 24 vuggestuepladser og 192 børnehavepladser, mens den maksimale kapacitet er på 210 børnehavepladser.

En sammenlægning af de eksisterende børnehuse i et nybygget og samlet dagtilbud i Hadsund vil bidrage til at skabe et endnu mere attraktivt pasningstilbud i Hadsund. Det vil være muligt at skabe bedre udendørs læringsrum, hvor naturen og fjorden kan blive en aktiv del af dagtilbuddets hverdag. Med et samlet dagtilbud, vil personaleressourcerne kunne anvendes mere fodelagtigt end det er tilfældet i den nuværende struktur, hvilket kommer børnene til gode. Foruden et pædagogiske rationale, så er der ligeledes et bygningsmæssigt rationale. Mariagerfjord Kommune ejer de eksisterende dagtilbud, med undtagelse af Lærkereden, som er i lejede lokaler. Flere af bygningerne er relativt nedslidte og det forventes, at der i løbet af en årrække skal gennemføres omkostningstunge renoveringer. Derudover, så kan de eksisterende bygninger ikke indrettes funktionelt, så de tilgodeser børnenes læring bedst muligt.

Processen mod et samlet dagtilbud Hadsund.

Inden projektet kan påbegyndes, så skal der træffes nogle delbeslutninger, som vil få en betydning for det endelige projekt. Det omfatter: Omfanget af de eksisterende dagtilbud der skal indgå i et nyt dagtilbud, størrelse og antallet af pladser og placeringen af det nye dagtilbud. En arbejdsgruppe har på baggrund af en behandling af de ovenstående spørgsmål nogle anbefalinger. Der skal ligeledes nedsætte et bygherreudvalg, hvor udvalget skal udpege to? politiske repræsentanter.

Omfanget af eksisterende tilbud der skal indgå i nyt tilbud:
I forhold til antallet af de eksisterende dagtilbud, som skal indgå i et nyt dagtilbud, peges der på to mulige scenarier.

Scenarie 1: Bondegårdsbørnehaven Regnbuen forsætter som et selvstændigt børnehus, mens de resterende 4 børnehuse samles i det nye Dagtilbud Hadsund. Regnbuen har grundet børnhavens dyrehold været et aktivt tilvalg for nogle af distriktets forældre. Det er dog ressourcekrævende at have dyrehold i en børnehave, da det ikke er alle af de tilknyttede opgaver som kan indgå i det pædagogiske arbejde. Derfor går der tid fra børnene til at tage vare på dyrene, samtidig tildelses Regnbuen relativt flere økonomiske ressourcer. Bibeholdes Regnbuen, så skal der træffes afgørelse om, hvorvidt de største børnehavenbørn i distriktet fortsat skal samles, hvilket vil give en ekstra overgang for børnene i Regnbuen. Hvis det i stedet vælges at børnene skal være hele deres børnehaveperiode i Regnbuen, så vil den løbende indskrivning af børn være mindre. Samtidig vil det være afgørende at der fortsat er en stor efterspørgsel på pladserne, da strukturen i så fald vil være afhængig af fuld belægning i Regnbuen, da det nye byggeri vil være tilsvarende mindre.

Scenarie 2: Det nye dagtilbud vil indeholde de 5 eksisterende børnehuse i distriktet. Det vil medføre at der vil være et samlet dagtilbud i Hadsund. Det vil medføre at alle dagtilbudspladser i distriktet vil være i moderne og tidsvarende lokaler, mens størrelsen på dagtilbuddet vil gøre det muligt at udnytte de tilgængelige ressourcer bedst muligt og dermed skabe den størst mulige pædagogiske kvalitet. Det vil samtidige betyde at de fleste børnefamilier har en samlet indgang til Dagtilbud Hadsund. I dette scenarie vil der ikke indgå et dyrehold, ligesom i Regnbuen, men det vil være muligt at inddrage naturen, fjorden og udeliv i det pædagogiske arbejde.

Antallet af dagtilbudspladser:
Befolkningsprognosen viser, at der i de kommende år vil ske en stigning i antallet af børn i dagtilbudsalderen i Børne-og Familiedistrikt Hadsund i forhold til år 2020. De seneste år har der været et faldende børnetal. Et uddybende bilag med børnetalsprognose og en kapacitetsstatus for Dagtilbuddene i Hadsund er vedlagt sagen.

Der er i dag 24 vuggestuepladser i distriktet. Hvis der fortsættes med 24 pladser, så anbefales det at der etableres 2 stuer med plads til 12 børn i hver. Der kan i forlængelse af vuggestuen etableres en legestue til Dagplejen. Denne kan bidrage til at skabe sammenhæng mellem dagplejen og det nye Dagtilbud Hadsund. Såfremt pasningsbehovet ændres i fremtiden, så kan legestuen inddrages og benyttes til vuggestuebørn, hvormed kapaciteten vil være 36 børn. Såfremt der etableres flere end de nuværende 24 vuggestuepladser, så kan det have en betydning for Dagplejen i området, som potentielt vil kunne opleve færre indskrivninger.

Den maksimale normering på 3-5 års området er i dag 210 pladser, mens der pr. 1. februar 2021 var indmeldt 178 børn. Selvom der forventes en stigning i børnetallet i forhold til 2020 niveau, så vil stigningen grundet de seneste års nedgang ikke betyde en udfordring af kapaciteten. Derfor forventes den nuværende kapacitet omkring 210 pladser at være passende. Der er dog mulighed for at lave fleksible pladser, således at der er et højere antal børnehavepladser, som kan konverteres til vuggestuepladser, som det er tilfældet ved Solvej.

Det er blevet besluttet at der skal være særlige dagtilbudspladser i Hadsund. Derfor oprettes der 10 særlige dagtilbudspladser i Dagtilbud Hadsund. Det bringer det samlede antal særlige dagtiulbudspladser op på 26, da der vil være 16 pladser i den nye institution på Solvej i Hobro.

Det anbefales, at der planlægges et byggeri efter kvalitetsniveau B, som betyder 4,5 m2 frit gulvareal pr. vuggestuebarn og 3,5 m2 frit gulvareal pr. børnehavebarn. Dette er tilsvarende det, som der bygges efter på Solvej i Hobro.

Beliggenhed:
Der er i det foreløbige arbejde blevet bragt to placeringer i spil til det nye dagtilbud. Det er ved Hadsund Hallerne og ved Hadsund Skole. Det er nødvendigt at der udvælges en placering, således at Ejendomscentret kan påbegynde en undersøgelse af mulige byggefelter.

Hadsund Hallerne: Arbejdsgruppen har været i dialog med Hadsund Hallerne om perspektiverne ved, at det nye samlede dagtilbud opføres ved Hadsund Hallerne. En placering ved Hadsund Hallerne indbyder til en tværfaglig udnyttelse af faciliteter som: køkken, parkeringsareal, multirum og fællesarealer. Hadsund Hallerne ønsker at skabe rammer som tilgodeser sundheds- og aktivitetsspektret gennem hele livet, også for distriktets dagtilbud.

Hadsund Skole: Samarbejdet mellem Hadsund Skole og Dagtilbuddene i Hadsund er allerede veletableret, hvor der arbejdes på gode overgang fra Væksthuset til Hadsund Skole. Der er mange faglige perspektiver i at styrke dette samarbejde yderligere. En placering i relation til indskolingen på Hadsund Skole vil foruden at understøtte distriktssamarbejdet også medføre at størstedelen af familierne i Hadsund vil have en samlet indgang til både dagtilbud og skole.

Økonomi

Der blev oprindeligt indlagt en driftsreduktion fra og med budget 2022 på dagtilbudsområdet i Hadsund. Denne driftsreduktion er foreløbigt udskudt til budget 2023/24, mens der pågår en afklarende proces om tidshorisonten for et nyt dagtilbud.

Byrådet afsætter 0,750 mio. i 2020, 20 mio. kr. i 2021, 10 mio. kr. i budget 2022 og 10 mio. kr. i 2023. Beløbende skal alene betragtes som vejledende, og processen fremadrettet skal derfor føre til, at Byrådet har et endeligt beslutningsgrundlag inkl. økonomi.

Beslutning

Punktet blev drøftet, og udvalget gav input i relation til administrationens videre arbejde med afklaring af de mulige placeringer, herunder såvel fordele som ulemper i relation til pædagogiske, tekniske, organisatoriske som økonomiske perspektiver. Der er enighed om, at det videre arbejde baseres på skitserede dimensionering, hvilket tager udgangspunkt i at alle institutioner samles i det ny byggeri.

Fraværende: Mette Binderup (A).

 

28.00.00-A00-22-20

25. Pasningskapacitet for 0-2 årige i dagtilbuddene Rold Skov.

Forventet sagsgang

BF - høring - BF

Anledning

I Børne- og Familiedistrikt Arden er børnetallet steget i 2020 og det gav et akut behov for pasningspladser til de 0-2 årige børn i distriktet. Derfor blev normeringen i Vuggestuen Himmelblå i Arden midlertidigt ændret fra 24 til 33 pladser frem til sommeren 2021. Dette blev administrativt besluttet for at kunne imødekomme pasningsbehovet. Befolkningsprognosen for Mariagerfjord Kommune viser dog, at det nuværende børnetal forventes at fortsætte i de kommende år. For at kunne imødekomme dette skal kapaciteten udvides i distriktet.

Administrationen præsentede Udvalget for Børn og Familie for 3 løsningsmuligheder på udvalgsmøde d. 12. januar 2021. Udvalget for Børn og Familie valge at pege på model nr. 2, som har været i høring ved forældrebestyrelserne for Dagtilbud i Rold Skov og Dagplejen.

Direktøren for Velfærd indstiller:

Direktøren for Velfærd indstiller til Udvalget for Børn og Familie:

1. At model 2 vedtages

Indstilling 12. januar 2021, pkt. 5:

Direktøren for Velfærd indstiller til Udvalget for Børn og Familie:

1. at udviklingen i børnetallet i dagtilbudsdistrikt Rold Skov drøftes

2. at Udvalget peger på en model der skal arbejdes videre med for at imødekomme det stigende pasningsbehov i dagtilbudsdistrikt Rold Skov

3. at Udvalget sender den valgte model i høring

Udvalget for Børn og Familie, 12. januar 2021, pkt. 5:

Drøftet. Udvalget peger på, at der skal arbejdes videre med model 2, og at denne sendes i høring.

Inddragelse

På udvalgsmøde den 12 januar 2021 valgte Udvalget for Børn og Familie, at sende model 2 i hørring i forældrebestyrelserne i Dagtilbud Rold Skov og Dagplejen.

De to forældrebestyrelser har indsendt et høringsvar, som er kort opsummeret nedenfor. De fulde høringssvar er vedhæftet som bilag.

Forældrebestyrelsen i Dagplejen:

Forældrebestyrelsen er glade for, at model 2 omfatter ekstra pladser i vuggestuen. Det betyder at der i mindre grad vil være behov for et stort antal af 5. barns pladser ved et akut behov pasningspladser. Forældrebestyrelsen er ikke enige i, at justeringer af kapaciteten i distriktet fremdadrettet skal ske i dagplejen, istedet ønskes det, at både Dagplejen og Himmålblå justerer antallet af pladser hvis børnetallet falder. Der gøres opmærksom på, at den nuværende dagplejegruppe har en størrelse, som gør at gæstedagpleje kan afholdes i området. Dagplejen kan med det nuværende antal dagplejere bære mindre udsving i børnetal både op og ned.

Forældrebestyrelse for dagtilbud Rold Skov:

Forældrebestyrelsen er positive over, at flere forældre som ønsker en vuggestue plads til deres barn, kan få opfyldt deres ønske. Den valgte model sikrer et bæredygtigt tilbud i forhold til personale og økonomi, samtidig med at der er plads til at udvide med flere pladser ved et akut behov. Derudover er forældrebestyrelsen glade for, at de fysiske rammer i Himmelblå opdateres i forbindelse med den nye normering. Forældrebestyrelsen bemærker, at personalet ser frem til en fast normering på 30 pladser

Sagsfremstilling

Der er i de seneste år sket en stigning i antallet af 0-2 årige i Dagtilbudsdistriktet Rold Skov. Det har medført et øget pres på den tilgængelige pasningskapacitet til aldersgruppen. For at kunne imødekomme det stigende børnetal, er normeringen i Vuggestuen Himmelblå midlertidigt ændret fra 24 til 33 pladser.

Ifølge befolkningsprognosen i Mariagerfjord Kommune, så forventes det at det nuværende børnetal fortsættes. Det betyder, at børnetallet ikke forventes at falde i de kommende år. Det medfører, at der fortsat vil være behov for yderlige pasningskapacitet i distriktet fremadrettet. Det betyder at de årgange som de næste år får behov for pasning, vil være større end de årgange som i de næste to år overgår til pasning i børnehave. Frem til d. 1. december 2020 er der blevet født 54 børn, hvilket er 7 flere end der blev i hele 2019. På kort sigt vil de kræve yderligere pladser til pasning af 0-2 årige, mens det på lidt længere sigt vil være nødvendigt at følge behovet for børnehavepladser.

Den nuværende kapacitet består af de 24 normerede vuggestuepladser i Himmelblå og de nuværende 10 dagplejere i distriktet. To af disse dagplejere er startet i efteråret 2020 i henholdsvis september og oktober. Herudover vil en dagplejer forventeligt vende tilbage fra barsel i foråret 2021, hvilket altså vil bringe det samlede antal dagplejere op på 11. En dagplejegruppe på 11 dagplejere giver god fleksibilitet i forbindelse med gæstepleje ved ferie og sygdom. Med 11 dagplejere vil der være 44 normerede pladser i løbet af foråret 2021. Derfor vil der frem til sommeren 2021 være en samlet kapacitet på 77 pladser, som vil falde til 68, når den midlertidige udvidelse af normeringen i Himmelblå udløber.

I december 2020 var der 34 børn i dagplejen og 33 børn i vuggestuen Himmelblå. Ved afslutningen af 2020 var der altså 67 børn tilknyttet kommunal pasning i distriktet. Dette tal forventes at stige, da der som nævnt er født flere børn end forventet i 2020 og størstedelen af disse endnu ikke er startet i pasning. Da befolkningsprognosen forudser, at det nuværende børnetal forventes at fortsætte i de kommende år vil der være behov for yderligere pladser end de 68 normerede.

Tre modeller for udvidelse af pladser til pasning af 0-2 årige

Model 1:
Foreløbigt fastholdes den midlertidige normering i vuggestuen himmelblå på 33 frem til sommeren 2021, hvorefter normeringen igen vil være 24 børn. Behovet for yderligere pladser i distriktet vil i såfald blive imødekommet gennem ansættelse af yderligere dagplejere. Det vil gøre det muligt at hæve antallet af pladser i takt med at behovet stiger. Det vil bidrage til at dagplejegruppen i distriktet styrkes yderligere i forhold til legegrupper og gæstepleje. Det vil ligeledes være muligt at anvende 5. barns pladser.

Dette scenarie er afhængig af, at dagplejen løbende kan rekruttere kvalificerede dagplejere i takt med at behovet for pasningspladser stiger. Antallet af pladser i dagplejen vil også kunne blive mindre, såfremt en dagplejer sygemeldes, går på barsel eller opsiger sin stilling. Det vurderes på baggrund af tidligere rekrutteringsudfordringer, at det kan være tvivlsomt at der kan tiltrækkes tilstrækkelig med nye dagplejere til at imødekomme det øget pasningsbehov.

Der vil være øgede driftsudgifter til dagplejen i forbindelse med ansættelser og brug af 5. barnspladser. Brug af 5. barnsplads er altid en midlertidig løsning en kortere tidsbegrænset periode.

Model 2:
Normeringen i Himmelblå udvides permanent fra 24 til 30 pladser. Det vil sammen med de seneste ansættelser i dagplejen sikre den tilstrækkelige kapacitet i Børne- og Familiedistrikt Arden. En fast normering på 30 pladser vurderes at ville bidrage til, at Himmelblå bliver mere fagligt og økonomisk bæredygtigt i forhold til løbende midlertidige normeringer. En prognose baseret på de nuværende ventelister viser, at efterspørgslen på vuggestuepladser er stor nok til, at kunne udfylde 30 vuggestuepladser.

I forhold til de fysiske rammer, så kan Himmelblå maksimalt have 33 børn. Med fast normering på 30 børn, så er der altså mulighed for at anvende 3 yderligere pladser, hvis f.eks. tilflytning til distriktet gør, at der er behov for dette. Hvis børnetallet mod forventning skulle falde, så vil det være nødvendigt at nedjustere normeringen. Hvis man vælger, at der fortsat skal være 30 vuggestuepladser, så vil de betyde, at dagplejegruppen skal reduceres.

Vælges dette scenarie vil der være etableringsomkostninger til inventar, mindre ombygning og etablering af yderligere overdækkede krybberum.

Model 3:
Vuggestuen Himmelblå normeres fremadrettet til 33 børn. Det er det maksimale antal vuggestuepladser, der kan være i Himmelblå. Dette vil tilføre flest mulige vuggestuepladser til distriktet. Med denne normering vil Himmelblå ikke kunne bidrage, hvis børnetallet stiger ved f.eks. tilflytning. Det betyder, at ved akut behov for flere pladser, så vil der skulle anvendes 5. barns pladser hos dagplejen.

Det betyder at alle op- eller nedjusteringer af antallet af pladser vil skulle ske i dagplejen. Her vil distriktet være udfordret ved et akut behov for nye pladser ved tilflytning eller f.eks. en opsigelse ved dagplejen.

Dette scenarie omfatter de samme udgifter som scenarie 2, mens den løbende udgift til driften vil være større, idet der er tale om yderligere 3 pladser.

Økonomi

Bruttoudgiften til en dagplejeplads er 126.060 kr., heraf udgør forældrebetalingen 31.515 kr.

Bruttoudgiften til en vuggestueplads er 153.648 kr., heraf udgør forældrebetalingen 38.412 kr.

Den kommunale nettoudgift er altså 20.691 kr. dyrere for en vuggestueplads i forhold til en dagplejeplads.

Ved scenarie 2 og 3 vil der være en række engangsudgifter til inventar og indretning, som gør det muligt at have en højere normering.

Det omfatter ca. 120.000 kr. til inventar og installering af et hæve-sænke puslebord på et badeværelse, samt 100.000 kr. til overdækning af et eksisterende fliserareal, samt en skillevæg. I alt etableringsomkostninger på 220.000 kr.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Mette Binderup (A).

 

00.01.00-G01-61-20

26. Orientering

Sagsfremstilling

1. Orientering om udkast til Barnets Lov

2. Status på COVID-19 og genåbning

3. Fællesmøde Udvalget for Kultur og Fritid og Udvalget for Børn og Familie

4. Årsrulleplan

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Mette Binderup (A).

 

00.01.00-G01-2-21

27. Eventuelt

Beslutning

Intet.

Fraværende: Mette Binderup (A).

 

00.22.00-P35-5-20

28. Underskriftsark

Sagsfremstilling

Når udvalget er færdig med mødet, skal alle udvalgsmedlemmer skrive under ved at trykke på den grønne 'Godkend' knap i First Agenda.

Beslutning

Mette Riis Binderup (A) fraværende ved alle punkterne.

Mødet sluttede kl. 19.45

 

Lukkede dagsordenspunkter