Dagsorden og referater

Økonomi har i samarbejde med fagchefer og fagenhed udarbejdet Økonomivurdering for Teknik og Miljø pr. 30. september 2020.

Økonomivurderingen pr. 30. september 2020 for Teknik og Miljø giver anledning til budgetmæssige ændringer på følgende punkter:

På vintervedligeholdelse forventes der i 2020 et mindreforbrug pga. de fortsatte milde vintre og en stor driftsoverførsel fra 2019. Det bemærkes, at restbudgettet for 2020 kan dække udgifterne til en normal vinter. Hvis der derimod ses ind i en hård vinter i slutningen af 2020, vil der kunne blive behov for en tillægsbevilling til området.

Der forventes et merforbrug på Beredskabsområdet til dækning af abonnementsbetaling, brandhaner og Falck-abonnement.

Budgettet for vejafvandingsbidrag er under pres som følge af en ekstraordinær stor opgørelse fra Mariagerfjord Vand A/S.

På Renovationsområdet nulstilles det budgetterede overskud samt provenuet fra salg af I/S Fælles Forbrænding, som bruges til afdrag på områdets gæld til kommunen.

I den aktuelle økonomivurdering er der behov for følgende tillægsbevillinger:

Teknik og Byg: -1,261 mio. kr.

Forsyningsområdet: -3,278 mio. kr.

Anlæg: -5,000 mio. kr.

I vedlagte bilag findes en mere detaljeret gennemgang af områderne.

Ud over økonomivurderingen er der vedhæftet et notat, som overordnet beskriver de områder, hvor der foreløbigt forventes ekstraordinære udgifter som følge Covid-19 situationen. 

Lokalplan 74/2014 for en daginstitution i Assens er aldrig blevet udnyttet, og der er ingen planer om at udnytte den i fremtiden. Derfor ønsker ejeren at lokalplanen ophæves.

I henhold til Planlovens § 33, stk. 1, pkt. 2 kan en lokalplan ophæves og de berørte arealer tilbageføres til landzone, når en planlægning for området ikke længere findes nødvendig. Beslutningen kan først træffes, når ejere af de berørte arealer har haft mulighed for at udtale sig i mindst otte uger.

Screening for miljøvurdering

Der er foretaget en screening til vurdering af, om ophævelse af lokalplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Det vurderes, at ophævelsen af lokalplanen ikke udløse krav om miljøvurdering. Denne afgørelse offentliggøres samtidigt med høringen og kan påklages til Planklgenævnet med en frist på fire uger fra offentliggørelsen. Screeningen er vedlagt som bilag sammen med lokalplanen som søges ophævet.

Ejer af ejendommen har søgt om lovliggørelse af en garage og om byggetilladelse til en ny udestue og kviste ud mod vandet. Fagenheden vurderer, at samtlige tilbygninger og småbygninger på grunden, samt den ansøgte udestue ligger uden for byggefeltet i lokalplan A.1.15 for et område til boligformål ved De Gule Huse i Assens by.

Fagenheden vurderer, at det ikke er muligt at administrere tilladelser m.v. inden for lokalplanområdet med mindre, der udarbejdes en ny lokalplan eller ved at den gældende lokalplan ophæves. Fysisk lovliggørelse ved at fjerne bebyggelse opført udenfor byggefeltet vurderes ikke at være en mulighed.

Den gældende lokalplan

Lokalplanen for denne ene ejendom blev lavet for at give mulighed for at opføre en fritliggende bolig på et areal der tidligere var et grønt område tilhørende De Gule Huse. På daværende tidspunkt kunne man kun ophæve en del af en vedtaget lokalplan med en ny lokalplan, så derfor udarbejdede man en.

Lokalplanen for Daniavej 107 fik i store træk de sammen bestemmelser som De Gule Huse og hvad angår materialer og udformning, hvilket er uhensigtsmæssigt for ejeren af Daniavej 107. De strenge krav til materialevalg og udformning passer ikke på nr. 107, da det ikke er et af rækkehusene og da det ikke er bevaringsværdigt. Ejendommen er ny og har ikke været en del af industiområdet Danias oprindeligt bygningsmasse. Ejendommen ligner i højere grad husene til den anden side, som ikke er omfattet af en lokalplan og administreres efter kommuneplanens rammebestemmelser.

Fagenhedens bemærkninger

Fagenheden vurderer, at der ikke er nogen arkitektonisk sammenhæng mellem De Gule Huse og Daniavej 107.

Afstanden mellem De Gule Huse og Daniavej 107 gør, at De Gule Huse ikke påvirkes negativt af ændringer på huset på Daniavej 107.

De tilbygninger, der er opført på Daniavej 107, ligger alle bag huset og er derfor ikke særligt synlige ude fra vejen.

Ny lokalplan?

Det vurderes, at de ansøgte lovliggørelser og nybyggeri ikke udløser krav om en ny lokalplan for ejendommen, og at ejendommen kan administreres efter kommuneplanrammerne, hvorfor Mariagerfjord Kommune fremsætter forslag om at ophæve lokalplan A.1.15.

I henhold til Planlovens § 33, stk. 1, pkt. 2 kan en lokalplan ophæves og de berørte arealer tilbageføres til landzone, når en planlægning for området ikke længere findes nødvendig. Beslutningen kan først træffes, når ejere af de berørte arealer har haft mulighed for at udtale sig i mindst otte uger.

Screening for miljøvurdering

Der er foretaget en screening til vurdering af, om ophævelse af lokalplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Det vurderes, at ophævelsen af lokalplanen ikke udløse krav om miljøvurdering. Denne afgørelse offentliggøres samtidigt med høringen og kan påklages til Planklgenævnet med en frist på fire uger fra offentliggørelsen. Screeningen er vedlagt som bilag sammen med lokalplanen som søges ophævet.

Fagenheden modtog den 21. juni 2020 en ansøgning om byggetilladelse til en udestue på Hesselholtvej 1H, 9510 Arden. Umiddelbart kan fagenheden ikke give tilladelse idet bebyggelsesprocenten i forvejen er overskredet.

Bebyggelsesprocenter er overskredet, fordi der (lovligt) er opført 8 tæt-lav boligbebyggelser i strid med lokalplan 1.14, som udlægger området til åben-lav boligbebyggelse og dagligvarebutik. Bebyggelsesprocenten til åben-lav er typisk 25, mens den for tæt-lav er ofte er 30 procent.

Mariagerfjord kommune har givet dispensation til, at det meste af området kan bebygges med tæt-lav bebyggelse, hvilket i bund og grund sætter lokalplanen ud af spil, da den var skrevet til åben-lav bebyggelse. Der ligger også et parcelhus indenfor lokalplanområdet i overensstemmelse med lokalplanen. Der er ikke udsigt til, at der kommer en dagligvarebutik i området, selv om lokalplanen giver denne mulighed.

Idet selve bebyggelsen er i strid med lokalplanen og som udgangspunkt har en højere bebyggelsesprocent end tilladt, kræver al ny bebyggelse dispensation fra lokalplanen, hvad enten det gælder et skur, et drivhus, en udestue eller et overdækket areal.

Lokalplanen er således ikke længere brugbar, men blot til gene for beboerne og administationen af området.

Hvis lokalplanen ophæves, vil området være reguleret gennem kommuneplanens rammer for rammeområde ARD.B.1. I henhold til rammerne vil der kunne opføres tæt-lav boliger, og bebyggelsesprocenten er 30%. Dermed er de eksisterende forhold i overensstemmelse med kommuneplanens rammer og der er mulighed for mindre tilbygninger og småbygninger til tæt-lav boligerne. Det vil ikke have væsentlig betydning for parcelhuset i området, da de blot får en højere bebyggelsesprocent. Muligheden for at lave en dagligvarebutik bortfalder.

I henhold til Planlovens § 33, stk. 1, pkt. 2 kan en lokalplan ophæves og de berørte arealer tilbageføres til landzone, når en planlægning for området ikke længere findes nødvendig. Beslutningen kan først træffes, når ejere af de berørte arealer har haft mulighed for at udtale sig i mindst otte uger.

Screening for miljøvurdering

Der er foretaget en screening til vurdering af, om ophævelse af lokalplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Det vurderes, at ophævelsen af lokalplanen ikke udløse krav om miljøvurdering. Denne afgørelse offentliggøres samtidigt med høringen og kan påklages til Planklgenævnet med en frist på fire uger fra offentliggørelsen. Screeningen er vedlagt som bilag sammen med lokalplanen som søges ophævet.

Ejeren af erhvervsområdet på Søagervej i Onsild, Onsild Erhvervsinvest K/S, har forespurgt om muligheden for at etabelere en drive in-restaurant, en el-ladestation og en tankstation i området (markeret med gul ring på bilag)

Området er omfattet af Lokalplan 173 fra 1989, og er beliggende i lokalplanens Delområde X. I lokalplanen er delområdets anvendelse fastlagt til:

• erhvervsformål i form af lettere håndværks- og værkstedvirksomehd
• lettere industrivirksomhed
• lager- og servicevirksomhed
• handelsvirksomhed i tilknytning til de pågældende virksomheder
• service- og forretningsvirksomhed
• laboratorievirksomhed
• offentlige institutioner og ligenende, som ikke er forureningsfølsomme og som har naturlig tilknytning til erhvervsområdet.

 

Desuden må der ikke drives detailhandel med dagligvarer i området.

Fagenhedens vurdering 

Det er fagenheden Teknik og Bygs vurdering, at lokalplanen ikke fuldt ud åbner mulighed for at etabelere en drive in-restaurant, en ladestation og en tankstation i området. Det vil kræve en ændring af lokalplanen.

Det er fagenhedens anbefaling, at lokalplanen ændres. Anbefalingen er begrundet i, at de ønskede aktiviteter funktionelt passer fint ind i området, uden de miljømæssigt påvirker områdets funktion som erhvervsområde.

Baggrund

I 2016 vedtog Byrådet kommuneplantillæg nr. 19 for vindmølleplanlægning. I kommuneplantillægget er der udlagt et potentielt vindmølleområde i Als Enge. Området var tidligere udlagt som et potentielt område til testvindmøller for staten, men kommunen overtog det som et potentielt vindmølleområde i forbindelse med kommuneplantillægget.

Byrådet vedtog samtidig, at der skulle gennemføres en proces med borgerne i lokalområdet ligesom det var sket i Handest Hede og i Veddum Kær før processen med en VVM-redegørelsen kunne sættes igang i Als Enge.

Ansøgning om opstilling af vindmøller og solceller

Eurowind har søgt om opstilling af 8 vindmøller med en højde af 180 meter alternativt 10 vindmøller med en højde af 150 meter. Eurowind har desuden søgt om etablering af solceller i området med et bruttoområde på ca. 150 hektar.

Da der sideløbende med borgerinddragelsen omkring vindmøller i Als Enge er igangsat en politisk proces om udpegning af områder til store solcelleanlæg i forbindelse med kommuneplanrevision 2021, har Fagenheden bedt borgerne om også at komme med bidrag til debatten omkring solceller. Disse bidrag vil blive brugt i det videre forløb omkring solcelleplanlægningen og de politiske beslutninger, der ligger forude. Høringssvar omkring solceller vil derfor ikke blive beskrevet yderligere i denne sagsfremstilling.

Proces med borgerne

Fagenheden har inddraget borgerne i lokalområdet ved en fordebat med en høringsfrist den 5. oktober 2020. Der er indkommet 133 høringssvar, en underskriftsindsamling med 9 underskrifter og en underskriftsindsamling med 731 underskrifter.

I løbet af fordebatten har der været afholdt et åbent borgermøde den 14. september 2020 og to dialogmøder med de nærmeste naboer den 23. september 2020. Opsamling på disse møder kan ses i bilagene 1A-1D.

Der har også været afholdt et møde i den følgegruppe, der blev nedsat i forbindelse med borger- og dialogmøderne. Følgegruppens ialt 15 medlemmer består af repræsentanter for naboer, lodsejere, lokale interessenter, vindmølleopstiller samt fra Fagenheden. Referat af mødet i følgegruppen kan ses i bilag 1E.

  

Hvad skal der ske med det potentielle vindmølleområde i Als Enge?

På baggrund af den gennemførte borgerinddragelse vil Fagenheden bede Byrådet om at tage stilling til den videre proces med energianlæg i Als Enge. Fagenheden ser følgende muligheder for en beslutning hvad angår vindmøller:

1. Fastholde det potentielle vindmølleområde i kommuneplantillæg nr. 19 og fastlægge et antal og en højde på vindmøller (eventuelt med en udvidelse op til 180 meter).
2. Udvide det potentielle vindmølleområde i kommuneplantillæg nr. 19, fastlægge et antal vindmøller og en højde på vindmøller (eventuelt med en udvidelse op til 180 meter).
3. Reducere det potentielle vindmølleområde og fastlægge et antal og en højde på vindmøller (eventuelt med en udvidelse op til 180 meter).
4. Udsætte beslutningen og tage emnet op som et tema i forbindelse med revision af kommuneplanen.
5. Tage det potentielle vindmølleområde ud af kommuneplanen.

 

Ad. 1 Fastholde det potentielle vindmølleområde

Formålet med beslutningen er at udbygge med vindmøller i overensstemmelse med Byrådets beslutning i kommuneplantillæg nr. 19 for at opnå 100 % vedvarende energi (VE) i 2050.

Konsekvenser af beslutningen er, at hensyn til lokalsamfundet vil skulle tages gennem krav til antal, højde og placering af vindmøller og krav til skyggestop. Kommunen følger planen med omstilling til VE.

Ad. 2 Udvide det potentielle vindmølleområde

Formålet med beslutningen er, at få maksimal energiproduktion ud af området i Als Enge og fremme målet om at opnå 100 % VE i 2050.

Konsekvenser af beslutningen er, at hensyn til lokalsamfundet vil skulle tages gennem krav til antal, højde og placering af vindmøller og krav til skyggestop. Der skal laves en revideret udpegning af vindmølleområdet i kommuneplanen. Kommunen er på forkant med omstilling til VE.

Ad. 3 Reducere det potentielle vindmølleområde

Formålet med beslutningen er at kombinere udbygning med VE under hensyntagen til lokalområdet og stadig arbejde hen imod at opnå 100 % VE i 2050.

Konsekvenser af beslutningen er, at hensyn til lokalsamfundet vil skulle tages gennem krav til antal, højde og placering af vindmøller og krav til skyggestop. Der skal laves en revideret udpegning af arealet i kommuneplanen. Kommunen sakker bagud med omstilling til VE.

Ad. 4 Udsætte beslutningen

Formålet med beslutningen er at bruge tid på at sammentænke vindmøller med planlægning for store solcelleanlæg og kobling til Energinets netkapacitet.

Konsekvenser af beslutningen er, at der vil gå noget tid, før der kommer en endelig afklaring omkring Als Enge. Lokalsamfundet, lodsejere og opstiller må afvente, at der bliver kørt proces omkring dette i forbindelse med kommuneplanen.

Ad. 5 Tage området ud af kommuneplanen

Formålet med beslutningen er at tilgodese de borgere, der ikke ønsker, at der kommer vindmøller i Als Enge.

Konsekvenserne af beslutningen er, at området skal tages ud af kommuneplanen. Byrådet udnytter ikke, at staten har overdraget muligheden for, at kommunen kan planlægge for vindmøller i Als Enge. Området vil fremstå som ikke-udnyttet i forbindelse med en screening for egnede områder til vindmøller. Kommunen har svært ved at nå en omstilling til 100 % VE, da der er begrænsede alternative.  

Baggrund

Mariagerfjord Kommune vedtog i juni 2020 Lokalplan 151/2020 for et bolig- og erhvervsområde ved Ny Blaakilde i Hobro.

Ejeren af den østlige del af planområdet har påbegyndt realiseringen af lokalplanens boligdel, hvor han har benævnt byggefelterne A-F. Konkret forventer ansøger at opføre bygningerne A-C samt den tilhørende parkeringskælder under bygning F først. Umiddelbart herefter forventer han at opføre bygningerne D-F.

I forbindelse med projekteringen har der imidlertid vist sig visse tekniske udfordringer omkring bygningerne B og F, der gør det svært at opfylde en enkelt af lokalplanens bestemmelser. Ejeren har derfor ansøgt om dispensation fra lokalplanens § 4.2.

Beskrivelse af lokalplanens § 4. 2

Lokalplanens § 4.2 foreskriver, at alle boliger i stueetagen skal have direkte udgang til strædet.

Baggrunden for denne bestemmelse er uddybet i lokalplanens redegørelsesdel nærmere bestemt i kapitel 3 "Lokalplanens formål og indhold". Rygraden i bebyggelsesplanen for Ny Blaakilde er de nord-syd gående stræder, som forbinder Mariager Fjord med Hobro Østerskov. Den nye bebyggelse skal opføres på begge sider af stræderne. Bebyggelserne sikrer, at stræderne bliver veldefinerede byrum, som inviterer til ophold og leg, og hvor der er gode mulighed for lokale fællesskaber. Alle boliger skal have direkte adgang fra stræderne. Med stræderne og bebyggelserne sikres synlighed af livet mellem husene.

Dette er indarbejdet i lokalplanens § 4.2, hvor det bestemmes, at der ved etablering af lejligheder med vandrette lejlighedsskel (etageboliger) skal sikres direkte adgang til stræderne fra boligerne i stueetagen, hvor de også hver især har en forhave. Adgangen til de øvrige etager skal ske fra en fælles indgang i en opgangsforhave.

Ansøgning om dispensation - bygning B

Der søges om dispensation fra § 4.2 (illustration 54) vedrørende bygning B således, at de to lejligheder i bygningens stueplan får adgang til strædet gennem den fælles opgang i opgangsforhaven, som boligerne over stueplan er fælles om.

Baggrunden for ansøgningen er, at terrænforskellene i strædet mellem bygning B og C er på ca. 1 meter i nord-sydgående retning, samtidig med, at strædet er meget kort. Det betyder, at det bliver svært at optage terrænforskellen i bygningerne og samtidig sikre de niveaufrie adgange til boligerne fra strædet, som § 4, stk. 2 foreskriver.

Ansøger påpeger, at såfremt terrænforskellene løses ved at at grave boligerne ned i terrænnet (ca. 50 cm, dvs. halvdelen af terrænforskellen) og/eller anlægge bebyggelsen i forskudte plan, vil det medføre følgende uheldige konsekvenser:

• Det forringer kvaliteten af boligerne at have gulvkoter i boligerne, som er så langt under gadeniveau ud mod det stræde, som løber parallelt med fjorden (gavl er markeret på vedhæftede bilag 3 fra lokalplan 151). Da sydgavlen af bygning B ligger lige ud til et stræde, vil det ikke være muligt at skabe en tilpas afstand til strædet og samtidig udnytte byggefeltet i sin helhed op mod strædet.
• Løsningen med forskudte planer er ikke hensigtsmæssig i bygninger med tre etager, som det er tilfældet med bygning B. Skal bygning B opføres med forskudte planer, vil boligerne skulle etableres med lodrette skel (rækkehuse), hvilket vil medføre, at den enkelte bolig skal være i tre etager. Dette er ikke hensigtsmæsigt for boligens kvalitet, fordi der er alt for mange ’restarealer’ med indvendige trapper m.v. Der har heller ikke vist sig efterspørgsel på rækkehuse i 3 etager i Hobro. Erfaringer fra store byer, som f.eks. Aarhus og Aalborg viser også, at der generelt ikke er efterspørgsel på rækkehuse i tre etager. Ansøger ønsker derfor at indrette bygning B til lejligheder med vandrette lejlighedsskel.
• I processen med udarbejdelse af lokalplanen er der arbejdet nøje med at sikre tydelige zoneforhold med henholdsvis private, semiprivate og offentlige zoner, så færdsel i området kan ske med en stor klarhed over, hvis arealer, der er ’dine, mine og alles’. Til den enkelte bolig ønskes naturligt en vis privathed både ude og inde, og dette kan inde i boligen sikres enten ved afstand eller terrænforskelle, hvor boligens gulvplan er beliggende højere end fællesarealerne. Privathed ude sikres ved etablering af baghaver. Det vil kraftigt forringe kvaliteten af boligerne, hvis der ikke kan sikres den nødvendige privathed indenfor i boligen.

 

Ansøger søger på ovenstående grundlag om dispensation til, at indgangene til boligerne i stueetagen i bygning B kan ske gennem den fælles opgang.

Ansøgning om dispensation - bygning F

Der søges om dispensation fra § 4.2 (illustration 54) vedrørende bygning F, således at boligerne i stueplan får adgang til strædet gennem den fælles opgang ligesom beskrevet ovenfor.

Under bygning F etableres en parkeringskælder, som sikrer parkeringspladser til boligerne i etape 1.

Ansøger anfører i sin begrundelse for dispensation, at der i de seneste efterhånden mange år har der været et øget fokus på vandhåndtering, bl.a. fordi de ekstreme regnhændelser sker oftere og oftere, hvilket også medvirker til forøget grundvandsdannelse og dermed højere grundvandsstand.

Parkeringskælderen er placeret på et udsat sted, hvor der både kan komme udfordringer med stigende grundvand og forøget vandstand i Mølledammen. Begge faktorer bevirker, at der er risiko for, at der kan komme til at stå vand i parkeringskælderen. Parkeringskælderen ønskes derfor hævet, så stuelejlighederne i bygning F er udenfor risiko for oversvømmelse, hvis Mølledammen skulle gå over sine breder pga. ekstremt skybrud.

Når parkeringskælderen hæves betyder det, at stueplan kommer til at ligge 1,2-1,4 meter over terrænet i strædet. Med denne forskel kan der ikke etableres tilgængelige adgange fra boligerne i stueetagen til strædet, uden at der i forhaverne skal etableres meget lange ramper. Det ønskes derfor, at den niveaufrie adgang til boligerne i stueplan i stedet for går gennem den fælles trappeopgang.

Denne situation er at sammenligne med indgangsforholdene ved Bygning A mod Torvet, hvor adgang til boliger i stueetagen på samme måde vil ske gennem en fælles opgang. Dette er beskrevet i §§ 8.5 og 8.6 i Lokalplan 151/2020.

Ansøger søger på det grundlag om dispensation til, at indgangene til boligerne i stueetagen i bygning F kan ske gennem den fælles opgang.

Fagenhedens vurdering

Fagenheden vurderer, at ansøgningen bør imødekommes hvad angår bygningerne B og F grundet de særlige forhold omkring det korte stræde ved bygning B og terrænets hælding og det særlige forhold med parkeringskælderen, hvad angår bygning F. Alternativet, som er at etablere ramper fra hver bolig via forhaven ud til strædet, vil være ødelæggende for udnyttelsen af forhaverne. Rygraden i bebyggelsen er stræderne, som skal fyldes med liv, og velfungerende forhaver er i høj grad med til at understøtte livet i stræderne. Derfor er det vigitgt, at beboerne i husene kan indrette forhaverne som uderum, så de har lyst til at opholde sig i.

Da sydgavlen af bygning B ligger lige ud til et stræde, kan der skabes afstand til strædet ved at byggefeltet ikke udnyttes i hele sin længde og ved, at der f.eks. etableres have omkring huset. Det er ikke i lokalplanen påbudt, at gavlen skal ligge yderst i byggefeltet, men det understøtter strædets profil, hvis gavlen placeres så tæt på strædet som muligt, så fagenheden vurderer ikke, at dette er en god løsning. Der kan heller ikke optages terræn i den gavl tættest på fjorden på en hensigtsmæssig måde, da denne gavl skal ligge i en påbudt facadelinje ud til den offentlige sti langs fjorden. Hvis terrænnet optages her, vil det resultere i en høj sokkel ud mod stien.

Det er fagenhedens vurdering, at dispensationen vil skabe præcedens således, at der vil kunne forventes at skulle meddeles dispensationer i lignende situationer i lokalplanområdet. Efter fagenhedens vurdering vil det i givet fald kun være tilfældet i forbindelse med bebyggelser i 3 etager med gavle ud til vejstykke A-A og strædet langs bygning F, da alle andre gavle i den ene ende af byggefelter med bebyggelser i 3 etager ligger ud til grønne arealer (ikke vej eller stræder). Her vil vil terrænnet kunne optages i bebyggelsen ved at lave niveauforsydning mellem boligerne og/eller ved at grave dem ned i terrænnet og bortgrave jorden omkring ud i de grønne arealer. Ud til de grønne arealer er det heller ikke nødvendigt at byggefelterne udnyttes i deres helhed, da grænsen mellem bebyggelse og de grønne arealer her kan være mere flydende.

Der er i alt 4 steder inden for lokalplanområdet med bebyggelser som har en påbudt byggelinje i den ene ende, hvor der samtidig er gavle ud mod vej eller stræde, og det ene sted er ved bygning B. De 4 steder er alle markeret på vedhæftede kortbilag (kortbilag 3 fra lokalplan 151). De 3 andre steder er terrænforskellene i de pågældende stræder lidt mindre end i strædet ved bygning B og byggefelterne er også længere end byggefeltet med bygning B.

Det er derfor fagenhedens vurdering, at dispensationerne ikke i sig selv, eller gennem den præcendens, de måtte skabe, vil ødelægge de grundlæggende intentioner med lokalplanområdet.

Ejer af Listevej 1A ansøgte 18.2.2020 om dispensation fra lokalplan 6.2 Oue By, delområde B.1 (boligområde) til at etablere et museum/musikspillested i den gamle værkstedsbygning. Fagenheden Teknik og Byg gav afslag på ansøgningen, da det ikke er muligt at dispensere til erhverv i et boligområde (Lokalplanen er vedlagt som bilag). Fagenheden vurderede desuden, at det er en dårlig idé at ligge en aktivitet, der formentlig vil støje og tiltrække publikum i et boligområde, da det uudngåeligt vil føre til gener for beboerne i området.

Ejer henvendte sig derefter til Udvalget for Teknik og Miljø, som på mødet 11.5.2020 besluttede at ansøger skulle finde ud af omfang og omkostninger ved at ombygge et gammel værksted til museum/musikspillested, og at anmodningen skulle sendes i nabohøring i 14 dage. Ejer har siden bekræftet, at de var bekendt med omfang og udgifter forbundet med projektet, og at de stadig ønskede at gennemføre det.

Fagenheden har afholdt 14 dages høring af projektet, og der er indkommet syv høringssvar. Ansøger har se høringssvarene og er kommet med bemærkninger hertil.

Der er én der bare har skrevet, at de er for projektet og tre der er for projektet, hvis der ikke kommer gener i form af støj eller parkering af biler på boligvejene m.m.

Bekymringerne i høringssvarene omhandler især om det vil støje, hvor ofte der afholdes koncerter, hvilken musik der spilles for hvilket publikum, og om der vil komme mange biler, som parkerer rundt om på villavejene. En er meget imod projektet, da der allerede er en kulturinstitution i Oue (Rosensgårdscentret) og projektet indgår i direkte konkurrence med det. Han mener, det er bedre at Bo Young (Jodle Birges søn) ligesom hidtil fortsætter med at holde koncert en gang om måneden i Rosengårdscentret, hvor der er ordentlige tilkørselsforhold, parkeringspladser og afstand til naboerne og køkken til at servere for publikum. En er bekymret, om der føres tilstrækkelige tilsyn omkring veterinære, sanitære og beværtningsmæssige lovgivninger på en privatadresse.

Vej

Listevej er en offentlig vej, og såfremt den ikke er god nok til at kunne vejbetjene museum/spillested, skal kommunen forestå ændringerne, så den bliver tilstrækkelig. Idet fagenheden Teknik og Byg ikke kender til antal publikum, men går udfra at der skal kunne komme en bus derhen, vurderes det, at vejen skal laves 9 meter i udlæg og 6 meter i anlagt vejbane for at betjene området ordentligt.

Vejen er idag knap 6 meter og ansøgers hus og garage er placeret i vejskel. For at vejen kan ændres, vil det kræve, at en del af haverne på modsatte side af vejenen en ansøgere eksproprieres og udlægges til vejareal.

Fagenhedens bemærkninger 

Fagenheden fastholder, at ejendommen ikke er egnet til museum/musikspillested fordi der er dårlige tilkørselsforhold på smalle villaveje, og fordi den ligger i et boligområde, hvor den, uanset om der kommer ny lokalplan eller ej, ikke må støje mere end det er tilladt i et boligområde. Scene og musik er indendørs og isolering af vægge og vinduer vil kunne dæmpe støjen en del, men loven gælder også for folk, der opholder sig udenfor - f.eks. rygere - og for biler og busser der henter og sætter af.

Fagenheden mener ikke, at det er en god idé at inddrage haver til vejareal, dels fordi husejerne sikkert ikke vil bryde sig om det, og dels fordi grundene i så fald bliver mindre og dermed får en højere bebyggelsesprocent, hvilket vil gøre det besværligt for husejerne at opføre ny bebyggelse.

Fagenheden noterer sig bemærkningen om at projektet måske vil tage "kunder" fra Rosengårdscentret og idrætshallen, samt at Rosengårdscentret har en bedre beliggenhed og de rette faciliteter til at kunne anvendes som spillested.

Rammerne for kommunens behandling af de Boringsnære Beskyttelsesområder er fastlagt i en Bekendtgørelse, og Udvalget har den 8. juni 2020 pkt. 108 godkendt en køreplan for arbejdet.

Status på BNBO-opgaven

Fagenheden for Natur og Miljø har d. 25. og 26. august 2020 afholdt møder med de almene vandværker i kommunen, med BNBO som hovedtema. Møderne havde til formål at introducere vandværkerne til opgaven, samt tilrettelægge en proces, der sikrer en hurtig igangsættelse. Velas Landbrugsrådgivning har været inviteret til at holde indlæg på mødet samt besvare spørgsmål, med henblik på at sikre et godt samarbejde med de lodsejere, som bliver berørt af indsatserne, allerede ved opgavens start.

Efter henvendelse fra flere vandværker, har Fagenheden foreløbigt afholdt 6 individuelle vandværksmøder i september og oktober, hvor vandværkerne blev orienteret om risikovurderingen af deres BNBO, samt det vurderede indsatsbehov.

Vandværkerne skal efter de individuelle møder beslutte, om de er indstillede på at gå videre med BNBO-indsatsen, og i så fald om de ønsker at stå for dialogen med lodsejerene. Vandværket kan beslutte at overlade denne opgave til kommunen.

Det planlægges, at alle individuelle vandværksmøder skal være afholdt inden udgangen af april 2021.

Indberetning til Danmarks Arealinformation og Miljøstyrelsen

Kommunen skal hvert år inden 1. oktober indberette status for løsning af BNBO-opgaven til Danmarks Arealinformation og Miljøstyrelsen. Indberetningen er i 2020 fremsendt rettidigt. Miljøstyrelsen kan på denne måde følge fremdriften i kommunernes opgaveløsning.

Kommunen skal som led i statusbeskrivelsen foretage en faglig vurdering af den enkelte vandborings vigtighed for områdets vandforsyning, samt vurdere risikoen for at boringen vil kunne blive forurenet af erhvervsmæssig brug af pesticider. Dette kaldes samlet en 'risikovurdering'.

Fagenheden har i den forbindelse vurderet, at BNBO beliggende helt eller hovedsageligt i bymæssig bebyggelse ikke har behov for BNBO-indsats, da den erhvervsmæssige anvendelse af pesticider er af helt underordnet betydning. Det drejer sig om følgende lokaliteter:

• Hou By Vandværk: 96 % i by (indberettet pr. 1. oktober 2020)
• Arden Vandværk (Blåkilde): 100 % i by
• Arden Vandværk (Vestergade - BNBO mod øst): 90 % i by
• Hadsund Vandværk (Gl. Elværk): 93 % i by
• Valsgård Vandværk (Frisdal): 100 % i by
• Ø. Hurup Vandværk (Haslevgårde): 98 % i by

 

For de øvrige BNBO-områder er der foreløbigt indberettet, at en indsats er nødvendig. Denne vurdering vil i den kommende tid blive kvalificeret i dialogen med de enkelte vandværker. Resultaterne af dialogen vil løbende blive fremlagt for Udvalget for Teknik og Miljø. Rent praktisk vil dette oftest foregå med flere vandværker af gangen.

Drikkevandsbekendtgørelsens § 4 stiller krav til udtagning af vandprøver for vandforsyningsanlæg, der leverer vand til en ”anden kommerciel eller offentlig aktivitet”. Vandkvalitetskravene er angivet i bekendtgørelsens bilag 1a-d og 2 (se bilag). De omhandlende vandanalyser vil årligt koste ca. 4.300 kr., når der ses på et gennemsnit over 3 år. Det år, hvor kontrollen er dyrest, koster det ca. 11.000 kr. Prisen vil afhænge af det valgte analysefirma. Priserne er indhentet i 2018.

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede den 14. januar 2019 pkt. 8 at de aktiviteter, der er omfattet af drikkevandsbekendtgørelsen eller klagenævnsafgørelsers definition af "anden kommerciel eller offentlig aktivitet" pålægges kontrol, der følger bekendtgørelsen. De aktiviteter, der alene er defineret på Miljøstyrelsens hjemmeside under FAQ, pålægges derimod en forenklet kontrol hvert 5. år og samtidig anbefales en pesticidkontrol. På daværende tidspunkt fremgik udlejningsejendomme, spejderhytter, havne, bed & breakfast og plejefamilier alene på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Fagenheden Natur og Miljø er efterfølgende blevet bekendt med, at der ikke er hjemmel i drikkevandsbekendtgørelsen til kun at kræve en forenklet kontrol på vandforsyningsanlæg, som er defineret som en ”anden kommerciel eller offentlig aktivitet”. Der er alene hjemmel til at stille krav om det dyre og mere omfattende kontrolprogram. Omvendt er ejendomme, der ikke anvendes kommercielt eller til offentlig aktivitet ikke pålagt at skulle tage nogen form for vandanalyse.

Klagenævnet har efter udvalgsbehandlingen i januar 2019 stadfæstet kommunale afgørelser, som henfører udlejningsejendomme og en spejderhytte under kategorien ”anden kommerciel eller offentlig aktivitet”. Klagenævnet skriver: "Begrebet ”anden kommerciel eller offentlig aktivitet” er ... ikke nærmere defineret i lovgivningen, men efter Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse vil begrebet skulle forstås i lyset af formålet med kontrollen af drikkevand, som er at sikre menneskers sundhed". Nævnet lægger i deres afgørelser "... vægt på, at en ejendom, spejderhytte m.v. kan lejes mod betaling, og at der i forbindelse med udlejningen stilles drikkevand til rådighed fra ejendommens vandforsyningsanlæg". Det er Fagenhedens vurdering, at udlejningsejendomme, spejderhytter, havne, bed & breakfast og plejefamilier rammes af denne beskrivelse.

Der er i Mariagerfjord Kommune tale om ca. 200 udlejningsejendomme, 1 spejderhytte, 1 havn, 3 bed & breakfast og 15 plejefamilier.

Fagenheden igangsatte opgaven med kontrol af ikke almene anlæg ultimo 2019. Dette har medført, at mere end halvdelen af ovenstående "anden kommercielle eller offentlige aktiviteter" allerede har udtaget en forenklet kontrol, jf. den oprindelige beslutning i Udvalget i januar 2019. Fagenheden foreslår, at de ejendomme, som har fået udtaget en forenklet kontrol af deres drikkevand i perioden 2019-2020, først omfattes af det skærpede kontrolprogram i 2022. De ejendomme, som endnu ikke har udtaget en kontrol af deres drikkevand, skal påbegynde analyseprogrammet i 2021.

Klagenævnet har i sagen om spejderhytten forholdt sig til et udsagn om proportionalitet, altså at lejen af hytten ikke kan bære en sådan udgift, og at offentligheden i øvrigt ikke har adgang til hytten. Klagenævnet henviser her til, at bekendtgørelsen ikke muliggør en sådan betragtning. Der henvises dog til, at kommunen har mulighed for at reducere i analyseprogrammet, såfremt analyserne ikke viser tegn på forurening. Dette er dog først muligt, når der er udtaget prøver med jævne mellemrum i en periode på mindste 3 år.

I maj 2020 foregik der en stor debat blandt fagfolk, medier og politikere om udledningen af urenset spildevand fra kloakkerne til vandløb, søer, fjorde og havet. Årsagen til debatten var, at Københavns og Gentofte Kommune havde givet tilladelse til en planlagt udledning af urenset spildevand, som led i udbygning af Svanemølleholmen.

Sagen medførte en række spørgsmål fra politisk side i Mariagerfjord Kommune. Derfor lovede fagområdet, at politikerne vil blive orienteret om status for udledningerne i Mariagerfjord Kommune, samt planerne for at mindske disse udledninger i fremtiden.

Mariagerfjord Vand A/S og fagenheden Natur og Miljø har i samarbejde udarbejdet en statusredegørelse, som er vedlagt som bilag. Hovedkonklusionerne i redegørelsen er følgende:

- Mariagerfjord Kommune har endnu ikke haft behov for at meddele Mariagerfjord Vand tilladelse til udledning af urenset ufortyndet spildevand til vandmiljøet, som tilfældet var i Københavns og Gladsaxe Kommune.

 - I lighed med de øvrige kommuner i Danmark, findes der stadig ældre kloaksystemer med fælleskloak i Mariagerfjord Kommune. Fra fælleskloaksystemerne udledes der fortyndet spildevand via overløbsbygværker når det regner. Mariagerfjord Kommune har besluttet, at alle de ældre kloaksystemer i kommunen på sigt skal ændres til separatkloaksystemer, hvorved overløbsbygværkerne nedlægges og udledningerne herfra stoppes.

- Mariagerfjord Vand har siden 2007 anvendt ca. 500. mio kr. til omlægning af fælleskloakker til separatkloakker. I de kommende 10 år forventer vandselskabet at anvende 300-400 mio. kr. til yderligere omlægning af de ældre kloaksystemer.

- I Mariagerfjord Kommune var der i 2011 registreret 63 overløbsbygværker, hvorfra der udledes fortyndet spildevand når det regner.

I 2020 er antallet af overløbsbygværker reduceret til 38 (25 er således nedlagt på 9 år).

I 2030 forventes det at antallet af overløbsbygværker er nedbragt til 26.

Samtidig vil belastningen fra flere af de resterende overløbsbygværker være reduceret.

- Det er teknisk yderst vanskeligt at måle, hvor ofte der sker overløb fra overløbsbygværker og derved at opgøre hvor meget der reelt udledes fra disse. Der findes således endnu ikke standardiserede metoder til at måle dette, men der er stor fokus på at udvikle en metode fra både statens og forskerverdenens side.

- De opgørelser, som findes i dag, er beregnet ud fra modeller over kloaksystemernes opbygning og de statistikker over regnvejr, som Danmarks Meterologiske Institut (DMI) udarbejder.

- Der er muligt ud fra modellerne, at lave en tilnærmet beregning på hvor meget det skal regne, før et overløbsbygværk medfører overløb. Mariagerfjord Vand har eksempelvis beregnet, at der skal falde 2,5 - 3,5 mm regn i hele kloakoplandet til overløbsbyværket på Gasværksvej i Hobro, før det medfører overløb. Oplandet til Gasværksvej er meget stort og omfatter store dele af Hobro samt den sydvestlige del af Mariagerfjord Kommune (Bl.a Skjellerup, Sønder Onsild og Sønder Onsild Stationsby).

- Det er beregnet, at der i 2019 blev udledt 5,0 ton kvælstof og 0,85 ton fosfor fra overløbsbygværkerne i Mariagerfjord Kommune.

Til sammenligning er den gennemsnitslige samlede udledning fra alle kilder til Mariager Fjord, 880 ton Kvælstof og 19 ton fosfor om året.

- Af den samlede udledning af kvælstof og fosfor til det danske vandmiljø i 2018, udgjorde udledningen fra kloakkerne ca. 1,4% af den udledte kvælstofmængde og ca. 7% af den udledte fosformængde. Udledningerne fra rensningsanlæggene bidrog med henholdsvis 6% (kvælstof) og 19% (fosfor). Den resterende udledning stammede primært fra landbruget samt øvrige kilder (dambrug, atmosfæren m.m.).

Fagenheden Teknik og Byg har udarbejdet fem løsningsforslag for linjeføring til cykelsti mellem Skjellerup og Mariager. Formålet er at belyse, hvilke fordele og ulemper, der kan være ved de forskellige linjeføringer. Herunder også tidsmæssige og økonomiske konsekvenser, samt hvilke naturfredningsmæssige og kulturhistoriske udfordringer, der er registreret. Dette kan ses af bilag.

Der er enkeltrettede cykelstier fra Hobro til Skjellerup og 2-1 vej ad Gl. Hobrovej ved Mariager. I rådgiverudbudsmaterialet for cykelsti mellem Skjellerup og Mariager, var det bl.a. derfor udgangspunktet for den nye cykelsti, at der skulle etableres to enkeltrettede cykelstier på hver side af hovedvejen. Fagenheden har udarbejdet i alt fem løsningsforslag, som er illustreret på kortbilag.

Opsummering 

Forslag	Cykelstitype	Stiforløb	Anlægsoverslag	Tidsperspektiv
Udgangspunkt	Enkeltrettet	Parallelt med hovedvej	13 mio. kr.	15-18 måneder
A	Dobbeltrettet	Parallelt med hovedvej	13 mio. kr.	12-15 måneder
A1	Dobbeltrettet Enkeltrettet i Katbjerg	Parallelt med hovedvej	15 mio. kr.	15-18 måneder
B	Dobbeltrettet	Delvist parallelt med hovedvej Eget tracé forbi gravhøje og jættestue	16 mio. kr. (+1 mio. kr.)	18-24 måneder
C	Dobbeltrettet	Delvist parallelt med hovedvej Eget tracé forbi jættestue, stendige og langs levende hegn	14 mio. kr. (+ 1 mio. kr.)	15-21 måneder

  

Fagenhedens vurdering

Cyklister vælger som oftes den korteste rute, når de skal transportere sig fra A til B. For nogle cyklister kan det føles utrygt at færdes væk fra den øvrige trafik, især i mørke perioder. Når høj beplantning i begrænsede perioder skærmer mod hovedvejen og en oplevet øjenkontakt med de øvrige trafikanter forsvinder, kan utrygheden blandt cyklisterne øges. Det forventes derfor, at nogle cyklister vil fortsætte ad hovedvejen, som har høj hastighed og stor trafikmængde, hvis cykelstien trækkes væk herfra. For fritidsbrugere er der mulighed for afstikkere ad eksisterende rekreative ruter (herunder vandreruter og grusveje) fra Skjellerup, Katbjerg og Mariager. Fagenheden vurderer, at når cykelstien ligger langs hovedvejen, favner den både turistformål, fritidsbrugere og cyklister, som benytter ruten primært som transportvej.

Der er enkeltrettede cykelstier fra Hobro til Skjellerup og 2-1 vej ved Gl. Hobrovej ved Mariager. Det vil derfor være naturligt at fortsætte med samme cykelstitype mellem Skjellerup og Mariager. Vælges det, at strækningen skal etableres som dobbeltrettede cykelsti, vil det kræve flere krydsninger af hovedvejen og hermed flere konfliktpunkter mellem bil- og cykeltrafik. Enkeltrettede stier er som regel den bedste løsning, da bilister har bedre overskuelighed ved kryds og vejadgange end ved dobbeltrettede stier, hvor der er modsat (og uventet) færdselsretning. Dobbeltrettede stier kan imidlertid i visse tilfælde være den logiske konsekvens, hvad angår arealerhvervelse og øvrig økonomi samt lokale forhold.

Der er i Budget 2020 afsat 14 mio. kr. til projektet, men økonomioverslagene er på nuværende tidspunkt for overordnede og dermed utilstrækkelige som grundlag for at estimere eventuelt konkret behov for tillægsbevilling.

Byrådet har d. 28. maj 2020 truffet beslutning om at godkende Udvalget for Teknik og Miljøs indstilling om Linjeføring 1. Terrænet gør, at denne linjeføring kun kan overholde vejreglernes anbefalinger om tilgængelighed ved at grave stien ned i eksisterende terræn i op til 3 meters dybde. Det betyder, at udgifter til anlæg og arealerhvervelse øges. Fagenheden Teknik og Byg har undersøgt om terrænet kan følges bedre ved alternative linjeføringer, som blev præsenteret for Udvalget for Teknik og Miljø d. 5. oktober 2020. Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø besluttede, at stiens forløb skulle være uændret. Der er afsat 2,3 mio. kr. til projektet og det nye anlægsoverslag er 3,0 mio. kr. En tillægsbevilling på 700.000 kr. er derfor nødvendig for projektets gennemførelse.

Ved den valgte linjeføring kan det overvejes at gå på kompromis med tilgængelighedsreglerne om stigninger og fald, så stien i større udstrækning følger terræn og giver en bedre naturoplevelse. Mulighederne vil blive gennemgået på mødet.

Budget

Budget 2021 blev vedtaget af Byrådet d. 8. oktober 2020. Fagenheden foreslår at finde restfinansieringen inden for indeværende års anlægsbudget, som også indeholder overførte midler fra 2019 til 2020. Der er for nuværende mindreforbrug på Cykelsti (Trafikplan) 2020 på ca. 720.000 kr og afsat 1,0 mio. kr. til puljen Cykelsti (Trafikplan) for budget 2021.

Fagenheden foreslår, at tillægsbevilling på 700.000 kr. finansieres af mindreforbrug på puljen Cykelsti (Trafikplan). Forslag til restfinansiering vil ikke påvirke igangværende eller allerede planlagte aktiviteter.

Arealerhvervelse

I Kommuneplan 2013-2025 er det planlagt, at stier skal forbinde området ved Mølhøjvej med Løgstørvej. Det omhandlende projekt skal bl.a. forbinde boligområdet Mølhøjparken til Løgstørvej gennem en stiforbindelse. En gennemførelse af projektet kræver arealerhvervelse og midlertidlige arbejdsarealer fra følgende matrikler.

Matr.nr. 163b, Hobro Markjorder

Matr.nr. 163a, Hobro Markjorder

Matr.nr. 159b, Hobro Markjorder

Matr.nr. 159c, Hobro Markjorder

Matr.nr. 157b, Hobro Markjorder

Samlet ekspropriationsareal: ca. 10.000 m²

Samlet midlertidige arbejdsarealer: ca. 4.000 m²

Udgiften til arealerhvervelse og midlertidige arbejdsarealer er indregnet i de samlede udgifter for projektet.

Arealerhvervelser reduceres ved en mere terrænnær linjeføring, hvor der ikke er behov for store skråningsanlæg.

Det kommende udbudsmateriale skal leve op til retningslinjerne i Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, som blev offentliggjort d. 16. juni 2020. Klimaplanen omhandler husstandsnær indsamling af 10 fraktioner fra 1. juli 2021.

Med afsæt i klimaplanen er kravene til de kommende ordninger indarbejdet i udkast til en revision af bekendtgørelsen om affald med tilhørende vejledninger. Udkastet har været i høring frem til 1. oktober 2020 og forventes at træde i kraft den 1. januar 2021. Den endelige bekendtgørelse er dog endnu ikke vedtaget og offentliggjort, hvorfor Fagenheden står i det dilemma at skulle udarbejde et udbud på baggrund af en overordnet klimaplan, men uden det endelig lov-, plan- og regulativgrundlag.

Klimaplanens overordnede intensioner om etablering af en ensrettet husstandsnær indsamling af de 10 fraktioner, (restaffald, madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, tekstiler og farligt affald) har til formål at øge og strømline affaldssortering med øget genanvendelse til følge.

Udkastet til Affaldsbekendtgørelsen, hvori retningslinjerne er indarbejdet, er desværre meget ufleksibelt og særdeles indgribende med detaljeret styring af de kommunale affaldsordninger.

Mens vi venter på den endelig bekendtgørelse
Det er ikke muligt for Fagenheden at forudsige de endelige krav til den kommunale husstandsnære indsamling af de 10 fraktioner i den nye affaldsbekendtgørelse. Men siden klimaplanen har Fagenheden arbejdet med mulige scenarier ud fra det overordnede mål om så få beholdere ved husstanden som muligt - såkaldt kombineret indsamling, hvor 2 eller 3 affaldsfraktioner kan blandes sammen i et rum i beholderen. Herved opnås så begrænset et antal af beholdere ved husstandenene som muligt. Scenarierne er tilpasset udkastet til affaldsbekendtgørelsen med tilhørende vejledninger og er Fagenhedens bedste bud på fremtidens ordning ud fra den viden vi har i dag. Scenariet fremgår af bilag 1, hvor også et af Miljøministeriets scenarier vedrørende kombineret indsamling er opstillet til sammenligning.

Som det fremgår af bilaget, er indsamlingen inddelt i områderne efter boligtyperne:

- En-familiebolig i by og på land,

- Etagebolig og tætte bykerner samt

- Sommerhusområder.

Der lægges i udkastet op til, at indsamlingen skal ske som en henteordning på matriklen i maksimalt 4 faste beholdere med flere rum. Det er dog ikke alle 10 fraktioner, der nødvendigvis skal afleveres i beholderen på matriklen. For eksempel forventes det, at husstandsnær indsamling af glas i kuber kan benyttes, og at tekstiler kan indsamles i poser.

Sommerhusområderne
Der lægges også op til en henteordning i sommerhusområderne, svarende til indsamlingen ved en-familieboliger. I sommerhusområder, som ligner parcelhusområder, vil det ikke være noget problem at indføre en husstandsnær henteordning på matriklen. Det er dog ikke alle sommerhusområder, som ligner et parcelhuskvarter:

• Klitlandskaber med smalle, bugtede og blinde veje kan gøre det svært at køre med skraldebiler uden at slide på landskab og veje
• Lokale forhold som forbud mod græs- og flisebelægning kan gøre kravet om faste beholdere ved husstanden svære at honorere uden at gå på kompromis med arbejdsmiljøforholdene for skraldemændene
• Den svingende brug af sommerhusene hen over året kan gøre en henteordning omkostningstung i forhold til de affaldsmængder, der kan hentes i sommerhusområderne.

 

Udkastet til bekendtgørelsen beskriver dog muligheden for etablering af fællesløsninger husstandsnært og i gå-afstand, men umiddelbart lægger udkastet op til vidtrækkende og detaljerede krav til den kommunale affaldsordning uden dispensationsmuligheder. Hvis disse bliver en del af den endelige bekendtgøresle blokeres der for kommunalt handlerum ved planlægningen af lokale løsninger i sommerhusområderne.

Tidsplan
Fagenhedens forventede tidsplan, for det aktuelle udbud for indsamling af dagrenovation er følgende:

• August 2020 til januar 2021 – Udarbejdelse af udbudsmaterialet
• Februar 2021 – Annoncering af udbud
• Medio april 2021 - Spørgefrist og efterfølgende frist for afgivelse af tilbud
• Maj 2021 – Åbning af bud og valg af endeligt bud
• Juni 2021 – Endelig kontraktindgåelse - (det er nødvendigt med kontraktindgåelse 14 - 16 mdr før kontraktstart grundet entreprenørens mulighed for at skaffe materiel)
• Oktober 2022 – Eksisterende kontrakt udløber, hvorfor den nye kontraktperiode skal starte her.

 

Det foreløbige udkast til bekendtgørelse er det eneste retningsgivende materiale kommunerne har i øjeblikket til den kommende opgave med indsamling af de 10 fraktioner pr. 1. juli 2021.

Specifikt i Mariagerfjord kommune resulterer dette i en vanskelig tidsplan i forhold til at kunne planlægge, udarbejde udbudsmateriale og implementere de nye ordninger, da vores nye renovatør skal være udvalgt senest sommeren 2021. Fagenheden er opmærksom på, at der skal indarbejdes størst mulig fleksibilitet i udbudsbetingelserne i forhold til kommende ændringer.

Fagenheden nødt til at fortsætte udbuddet af kommunens dagrenovation med afsæt i det foreslåede scenarie (bedste bud), sideløbende med Miljø- og Fødevare Ministeriet og Miljøstyrelsens arbejde med den endelige Affaldsbekendtgørelse med tilhørende vejledninger.

Astrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. fremsender i september 2020 projektforslag for etablering af en 400 kW luft til vand varmepumpeanlæg, som de ønsker opstilet i umiddelbar tilknytning til det eksisterende byggeri på Park Alle 2A, i Astrup. Placeringen fremgår af projektforslaget.

Anlægget består af 4 stk. varmepumper på hver 100 kW, som er designet til at kunne køre parallel- eller serie drift, alt efter udetemperaturen.

Projektforslaget er udarbejdet i henhold til "Projektbekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg" BEK nr. 1792 af 27/12/2018.

Projektet udviser både positiv forbruger- og samfundsøkonomi.

Forbrugerøkonomien viser en årlig besparelse på 2.157 kr. pr. husstand ved gennemførelse af projektet.

Samfundsøkonomien viser en besparelse over en 20-årig periode på 1.259.000 kr.

Der opnås en reduktion af CO₂ udledningen på 293,2 ton over en 20-årig periode.

Projektet kan godkendes af Udvalget for Teknik og Miljø, og skal ikke behandles i ØK og BY.

Den 1. april 2019 blev mobilitetsprojektet i Havbakke-distriktet igangsat, og det afsluttes den 31. december 2020.

Der er udarbejdet en evaluering af projektet, som også omhandler et oplæg til drøftelse omkring mulighederne for at videreføre projektet efter forsøgsperiodens ophør.

Etablering af en Mobilitetsforening

For at sikre og understøtte en lokal forankring blev der dannet en mobilitetsforening, som skulle varetage den daglige drift i forsøgsperioden.

Det har været meget positivt at følge det engagement og gåpåmod, som foreningen har udvist, og det har helt klart været en meget vigtig faktor i forhold til den succes, som projektet vurderes at have været.

Der blev ved stiftelsen af foreningen indgået en partnerskabsaftale mellem Mariagerfjord Kommune og mobilitetsforeningen, som fastlagde, hvilke roller og ansvar hver af parterne havde i forsøgsperioden.

Samarbejdet mellem kommunen og mobilitetsforeningen har kørt smidig og konstruktivt.

Evaluering

Metode

Evalueringen er foregået gennem interviews og elektroniske spørgeskemaer med brugere og nøglepersoner i forsøgsprojektet.

Der er lavet en beregning af selvfinansieringsgraden. Det vil sige, hvor udgifter og indtægter holdes op mod hinanden, da dette er en væsentlig faktor i forhold til vurdering af mulighederne for videreførelse af projektet efter forsøgsperiodens ophør.

Konklusioner 

Overordnet kan det konkluderes, at projektet har været en succes.

Projektet har også vist, at det er meget afgørende med en stærk lokalforankring.

Det er en styrke, at projektet har kørt som et samskabelsesprojekt mellem lokale ildsjæle (mobilitetsforeningen) og kommunen.

De konklusioner og erfaringer, som er draget gennem dette projekt, vil kunne danne et godt grundlag for projekter andre steder i kommunen.

Der har været tilfredsstillende antal bookninger. I starten var det primært enkeltpersoner, som stod for bookningerne. Men som tiden er skredet frem, er også foreninger mv. begyndt i højere grad at booke, hvilket er meget positivt.

Projektet har været godt dækket i medierne, gennem avis- og tv-indslag.

Der har været interesse fra andre kommuner, hvor repræsentanter for foreningen og kommunen har været ude og holde oplæg om projektet.

Det er interessant, at evalueringen viser, at en del brugere har udtrykt, at hvis Havbakkebussen ikke havde været der, havde de ikke fået gennemført den tur/udflugt, som de havde ønske om.

Det fortæller meget godt, at projektet har dækket et behov, som ellers ikke havde kunnet dækkes af den normale kollektive trafik, flextrafik og plusture mv.

En anden interessant ting er, at el-bilen, der er det tredje køretøj i projektet, i starten var lidt træg i forhold til bookninger, men gradvist er blevet booket mere og mere. Så meget, at hvis behovet helt skal dækkes, kan der blive behov for en bil mere.

Brugsmønstret for el-bilen er lidt anderledes end for busserne, da den også bookes af folk, som skal bruge den til og fra arbejde, på tidspunkter, hvor der ikke har været mulighed for at bruge den kollektive trafik.

Dette er jo interessant, da projektet således ikke kun dækker fritidsaktiviteter men også et mere bredt mobilitetsbehov.

Økonomisk ud fra det nuværende brug og med de udgifter, som vil være efter den 31.12.2020, hvor forsøget stopper, vil der være en selvfinansieringsgrad på omkring 40-50%, hvilket er på niveau med flex-trafikken.

Der betales i dag 2 kr. pr. km., hvilket giver en indtægt, ved samlet kørsel årligt på 40.000 km, på omkring 80.000 kr. Der er beregnet udgifter i 2021 på ca. 160.000 kr. med de køretøjer, der er omfattet i dag. Det giver en underfinansiering på omkring 80.000 kr. årligt.

Der kan selvfølgelig skrues på kilometerprisen, men kun til en vis grænse, da erfaringer andre steder viser, at bliver prisen for høj, så falder brugen.

Hvordan med det fremadrettede?

Forsøget slutter den 31. december 2020 og herefter er der ikke længere forsøgsmidler.

Det giver anledning til at drøfte under hvilke former og vilkår projektet kan køre videre med. Herunder også, om det skal køre videre.

Undervejs i forsøgsprojektet er der via den partnerskabsaftale, som er indgået mellem mobilitetsforeningen og kommunen, aftalt, at alle indtægter for de kørte kilometer tilgår mobilitetsforeningen, så foreningen har opbygget en likviditet.

Dette betyder, at foreningen kan køre videre i en periode, på måske op til et år, uden økonomisk støtte.

Dette ændrer dog ikke på, at der er behov for en afklaring omkring et økonomisk bæredygtig grundlag for en videreførelse.

Der er i evalueringen oplistet 4 mulige scenarier, som kan danne grundlag for en politisk drøftelse.

For hvert scenarie er der i evalueringsrapporten angivet fordele, ulemper og afklaringspunkter.

De 4 scenarier er:

1.     Status quo

Mariagerfjord Kommune fortsætter som hidtil med at give et driftstilskud til mobilitetsforeningen, eventuelt via en partnerskabsaftale

2.     Markedsbaseret løsning

Mobilitetsforeningen finansierer selv ordningen, og Mariagerfjord Kommune trækker sig ud.

3.     Trafikselskab som aktør

NT træder i samarbejde med Mobilitetsforeningen aktivt ind i ordningen med eksempelvis indgåelse af kontrakter mv.

4.     Ordningen lukkes

Hvis ikke der findes økonomiske løsninger, som kan dække underfinansieringen, kan det være et scenarie at ordningen lukkes ned

Et 5.scenarie kan være en kombination af nr. 1 og 3, hvor kommunen, NT og Mobilitetsforeningen i fællesskab udarbejder en model for videreførelse af ordningen inden for en økonomisk ramme.

Udvalget for Teknik og Miljø har på baggrund af en borgerhenvendelse bedt fagenheden Teknik og Byg om at undersøge, om Als Oddevej mellem Als og Als Odde kan omdannes til 2 minus 1-vej. Der er dog flere krav, som skal være opfyldt for, at en vej kan omdannes til 2 minus 1-vej.

Krav til 2 minus 1-vej

Vejtypen anlægges kun på veje med begrænset trafik, og hvor hastigheden er lav. Følgende krav skal overholdes for, at vejtypen kan etableres:

• Max 3.000 biler/døgn, og max 300 biler/time.
• Max 60 km/t i landområde, og max 50 km/t i by.
• Kørespor 3,0-3,5 meter med kantbane 0,9-1,0 meter (inkl. bred kantlinje).
• Krav om mødesigt for at sikre, at trafikanter kan nå at vige, hvis de møder modkørende.

 

En vej anbefales at være 5,5 meter bred for, at der kan etableres 2 minus 1-vej, men vejtypen kan etableres ved vejbredder helt ned til 4,8 meter, som vist på figurerne i vedhæftede bilag.

Eksisterende forhold på Als Oddevej

Trafiksikkerhedsmæssigt er der blandt de politiregistrerede færdselsuheld angivet ét uheld på Als Oddevej. Ved den efterfølgende inspektion på uheldsstedet var konklusionen hos Politiet og Vejdirektoratet, at uheldet ikke skyldtes de vejtekniske forhold.

Fagenheden har gennemført tre trafiktællinger på Als Oddevej i uge 30 (2020) for at belyse trafikken i højsæsonen, hvor der forventes mest trafik. Tællingerne viser, at trafikmængde og lastbilandel er tilstrækkeligt lave til etablering af 2 minus 1-vej:

Strækning	ÅDT	Lastbilandel	Gennemsnitshastighed	85% fraktil hastighed
Als – Helberskov	2320	3 %	57 km/t	76 km/t
Helberskov – Odde	2019	2 %	51 km/t	72 km/t
Odde – Als Odde	1250	3 %	46 km/t	70 km/t

Trafiktællinger på Als Oddevej fra uge 30 2020. ÅDT: årsdøgntrafik (gennemsnitlig trafikmængde).

Gennemsnitshastighederne og 85% fraktilerne, der angiver den hastighed, som de 15 % hurtigste bilister overskrider, indikerer, at der generelt ikke er hastighedsudfordringer på vejen, da den tilladte hastighed er 80 km/t som øvrige veje i landzone. Selv hvis den tilladte hastighed var sat til enten 50 km/t eller 60 km/t, ville tællingerne efter praksis ikke give anledning til etablering hastighedsdæmpende foranstaltninger. Etablering af foranstaltninger af hensyn til cyklister har dermed mere karakter af tryghed end egentlig trafiksikkerhed.

Fagenheden har sammen med Via Trafik yderligere undersøgt om køresporsbredde og mødesigt er tilstrækkeligt til 2 minus 1-vej på Als Oddevej, hvilket er illustreret på kortet på side 4 i bilaget.

Mulighed for 2 minus 1-vej på Als Oddevej

Følgende uddybes i det vedhæftede notat:

• Helberskovvej til Helberskov (ca. 1,4 km): Forhold er ok. På de nordligste 100-200 meter er vejen bredere end normaltværsnittet for en 2 minus 1-vej.
• Gennem Helberskov (ca. 0,5 km): Her er det ikke muligt at opnå mødesigt, hverken ved 30 eller 40 km/t.
• Helberskov til Als Odde (ca. 3,7 km): Her varierer forholdene med 4 kurvede forløb, hvor der ikke er mødesigt. Syd for Odde er der en delstrækning på ca. 1 km, hvor forholdene er acceptable til 2 minus 1-vej, men tæt på minimumsbredden. På det sydligste af strækningen er kørebanebredden lig eller under absolut minimum.

 

Forslag til tiltag på Als Oddevej

Hvis Udvalget for Teknik og Miljø på ovennævnte baggrund finder anledning til at forbedre trafiksikkerheden for cyklister på Als Odde Vej, foreslår fagenheden følgende muligheder:

1. Pga. eksisterende vejbredder og oversigtsforhold etableres 2 minus 1-vej på Als Oddevejs nordligste strækning mellem Helberskovvej og Helberskov. Strækningen fra Helberskov til Als Odde forbliver uændret, da etablering af den potentielle korte strækning, der egner sig som 2 minus 1-vej, kan medføre unødig forvirring blandt trafikanterne og skabe en vis risiko for færdselsuheld.
   Prisoverslag: 125.000 kr.
2. Etablering af 2 minus 1-vej på strækningen mellem Helberskovvej og Helberskov samt undersøge muligheden for cykelsti langs Als Oddevej syd for Helberskov. Anlæg af cykelsti mellem Helberskov og Als Odde vil nødvendiggøre ekspropriation og flytning af grøfter. Enkelte boliger og private haver ligger meget nær kørebanen. Igennem Helberskov er der ikke den fornødne plads til anlæg af cykelsti uden betydeligt indgreb i private ejendomme. Anlæg af cykelsti igennem Helberskov vurderes af have for voldsomme konsekvenser for landsbyen og dens identitet.
   Prisoverslag: 225.000 kr. (inkl. etablering af 2 minus 1-vej og forundersøgelse af cykelsti mellem Helberskov og Als Odde) + anlægsudgifter til cykelsti (groft prisoverslag: 10-12 mio. kr.).
3. Fastholde eksisterende forhold på Als Oddevej på baggrund af trafikdata (årsdøgntrafik (ÅDT), hastigheder og færdselsuheld). Prisoverslag: 0 kr.

Tildeling af nedrivningsstøtte sker løbende ved indgivning af ansøgning til fagenheden Teknik og Byg, som vurderer ansøgningen og sørger for evt. politisk behandling.

Ved vurdering af ansøgningerne lægges punkterne i den vedtagne strategi til grund. Strategien er vedlagt.

I strategien (s.3, pkt. 4.2) fremgår det, at der ved vurderingen i prioriteret rækkefølge lægges vægt på:

1. Bygningen er væsentligt nedslidt og skæmmende for sine omgivelser og i øvrigt opfylder lovgivningens krav med hensyn til alder og placering.
2. Bygningens geografiske placering i kommunen, således det åbne land og landsbyer prioriteres forud for hovedbyerne (Mariager og Arden).
3. Om nedrivningen sker for en privatperson eller for en entreprenør/ejendomsudvikler.
4. Bygningens tidligere anvendelse, således at boliger prioriteres højere end erhvervsbygninger, og at der ikke alene gives støtte til erhvervsbygninger.

 

Afdelingsleder Jesper Vraa Andersen og jurist Sanne Kyndi Skovmose deltager ved behandlingen af punktet.

Nordjylland har allerede en fantastisk natur og enestående landskaber, som vi er meget stolte af. De nordjyske kommuner har i de senere år stået sammen for at præsentere den nordjyske natur på ’Naturmødet’ i Hirtshals, ligesom der er samarbejdet på tværs af kommunerne med ’Grønt Danmarkskort’. Der er således skabt et solidt fælles fundament - både fagligt og organisatorisk.

Der er nu behov for en fælles politisk retning i Nordjylland i forhold til at satse på mere og vildere natur. Dette projekt kaldes for ’Natur på tværs af Nordjylland’, og er et uformelt samarbejde mellem Business Region North (BRN) og de 11 nordjyske kommuner.

"Natur på tværs af Nordjylland" blev præsenteret under en debat på ’Naturmødet’ 2019, hvor nordjyske politikere, repræsentanter for Landbrug og Fødevarer samt Danmarks Naturfredningsforening drøftede mulighederne for at fremme store og vilde naturområder i Nordjylland. Nordjylland har nemlig et særligt potentiale for vildere natur, hvis der bliver samarbejdet på tværs af kommunegrænser.

Målet med projektet er at identificere og beskrive en række konkrete større naturområder i Nordjylland, som har potentiale til at blive udpeget til naturnationalparker. Lykkes denne identifikation er det tanken at forslag til områderne efterfølgende sendes til regeringen som hele Nordjyllands invitation til et samarbejde om at indfri regeringens mål og landspolitiske ønske om at udpege 15 naturnationalparker i Danmark.

Udvælgelse af områder sker på baggrund af en faglig rapport fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, som forventes klar 1. januar 2021. Den bygger på den nyeste viden om natur og biodiversitet og indeholder en screening af hele Nordjylland i forhold til at udpege de største potentialer for vild natur. BRN og de nordjyske kommuner vil på baggrund af rapporten udpege en række pilotprojekter, og derfra gå i dialog med lodsejere og interessenter for at beskrive rammerne for en naturnationalpark.

Det er en forudsætning for projektets succes, at lodsejere indgår på 100 procent frivillig basis, og at der er en solid lokal forankring og opbakning til projektet.

’Natur på tværs af Nordjylland’ skal ikke kun bremse tabet af biodiversitet ved at afsætte plads til vild og dynamisk natur. Der vil også være en række positive, afledte effekter af store naturområder, som kommer både lokalsamfundet og regionen til gavn.

Udtagning af landbrugsjord til natur vil bidrage til at fremtidssikre landbrugserhvervet ved at kompensere for ophør af dyrkning af arealer, som i dag ikke er rentable. Vild natur er også et effektivt klimaværktøj, både i forhold til lagring af kulstof og tilbageholdelse af mere vand i landskabet, ligesom vild natur kan fjerne uønskede næringsstoffer. Det er endvidere et meget vigtigt element i et levende friluftsliv og vil byde på gode muligheder for både sundhedsfremme og undervisning på alle niveauer. Endelig vil vild natur være et trækplaster i forhold til bosætning og turisme.

Værktøjerne til at skabe plads til vild natur kan være mange, herunder multifunktionel jordfordeling, men det vil afhænge af de lokale forhold i hvert af de enkelte fyrtårnsprojekter.

Natur på tværs af Nordjylland organiseres som et tværgående samarbejde inden for de eksisterende økonomiske og organisatoriske rammer i BRN og de nordjyske kommuner. Det tværgående samarbejde er et vigtigt element, fordi naturen ofte går på tværs af kommunegrænserne og fordi chancen for succes øges, når vi løfter i flok.

Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra fire kommuner, Jammerbugt, Vesthimmerland, Mariagerfjord og Aalborg Kommune. De varetager projektledelsen og sikrer projektets fremdrift. Arbejdsgruppen refererer til en styregruppe, som består af de tekniske chefer fra samtlige nordjyske kommuner. Business Region North’s bestyrelse og de enkelte nordjyske byråd sikrer det politiske ophæng.

I starten af 2021 etableres et kommunalt netværk med repræsentanter fra forvaltningerne i hver af de nordjyske kommuner. Netværket skal identificere relevante ressourcepersoner i de enkelte kommuner, som arbejdsgruppen og styregruppen løbende kan trække på i forbindelse med konkrete arbejdsopgaver. Derudover skal netværket bidrage til dialog og borgerinddragelse i forbindelse med udviklingen af de konkrete naturnationalparker.

Der afholdes en workshop i foråret 2021, hvor alle nordjyske politikere samt en række interessenter inviteres for at styrke kendskabet og ejerskabet til projektet. Workshoppen vil bestå af en række faglige indlæg og konkrete drøftelser. Arbejdsgruppen vil derefter udarbejde en endelig projektbeskrivelse, som vil blive forelagt BRN’s bestyrelse og de lokale byråd for endelig godkendelse.

Program for workshoppen er vedlagt som bilag. Workshoppen var planlagt til efteråret 2020, men er udskudt som følge af Covid-19.

1) Orientering om Landbrugstilsyn i 2020 (JU)

2) Orientering om håndhævelsessager (JU)

3) Ny udledningstilladelse til Mariagerfjord Vand A/S (JU)

4) Orientering fra Reno Nord I/S (JU).