Dagsorden og referater

Byrådet har tidligere godkendt en aftale med Banedanmark, hvoraf fremgår, at Banedanmark bidrager til finansiering af stibroer over jernbanen ved henholdsvis Brovej i Arden og ved Hobro Station.

Banedanmark har overdraget opgaven med at bygge de to broer over jernbanen ved Brovej i Arden og ved Hobro Station til Mariagerfjord Kommune. Banedanmark dækker 20,92 mio. kr. af udgifterne, hvilket knap dækker de samlede omkostninger til anlæggelsen, som Banedanmark har estimeret til 23,2 mio. kr. Fagenheden Teknik og Byg bemærker, at estimaterne indeholder en betydelig usikkerhedsmargin, hvorfor broprojekterne måske kan indeholdes i Banedanmarks kompensationsbeløb. I modsat fald vil en gennemførelse af projekterne nødvendiggøre, at Mariagerfjord Kommune selv må finansiere restbeløbet.

Banedanmarks kompensation udbetales i henhold til den indgåede aftale, hvor 25 % udbetales med udgangen af september 2023, og 75 % med udgangen af september 2024. Udgifterne skal være dokumenteret, før der kan ske udbetaling. Såfremt kommunen ikke gennemfører broprojekterne som aftalt, bortfalder kompensationen.

Byrådet har tidligere godkendt et samlet udlæg på 20,92 mio. kr. til begge broprojekter. Det er aftalt med 3. parts projektleder fra Banedanmark, at kommunen løbende kan søge aconto beløb udbetalt ved bl.a. slutprojektering og afsluttende broanlæg.

Etablering af jernbanebroer er behæftet med en del flere udfordringer end almindelige anlægsarbejder, da Banedanmark har strenge krav til anlægsarbejder ved og over jernbanen, og da sporspærringer (standsning af togkørsel) skal forudbestilles 32 måneder forinden.

Ved Hobro Station udgør stibroen og dens tilslutninger en udfordring på grund af de store terrænforskelle. Det vil derfor være udfordrende og bekosteligt, hvis broen og stianlægget skal anlægges efter anbefalingerne om fuld tilgængelighed for gangbesværede og handicappede. Derfor arbejder fagenheden Teknik og Byg sammen med kommunens rådgiver COWI på en løsning, som ikke fuldt kommer til at leve op til almindelige tilgængelighedskrav.

På østsiden tænkes der etableret enten ramper eller elevator/trappe for at komme til/fra broen, som får en højde af ca. 6 meter over perronanlæg. På vestsiden er terrænforskellen 27 m, som tænkes forceret med en trappe og en "hårnålesti" gennem skoven. Stibroen bliver for gående og cyklende. Projektet indeholder ikke en nedgang/elevator til selve perronen mellem jernbanesporene, men det kan etableres som et tilvalg af Banedanmark - eventuelt på et senere tidspunkt.

Fagenheden har sammen med COWI drøftet alternative løsningsmodeller for en broløsning med hver sit ambitionsniveau og tilhørende økonomi. COWI vil deltage i mødet for Udvalget for Teknik og Miljø for en præsentation og uddybning af løsningsmodellerne.  

Kommunen skal inden udgangen af 2022 fastlægge indsatsbehovet for BNBO omkring alle almene vandværker.

Rammerne for kommunens behandling af BNBO er fastlagt i en Bekendtgørelse. Udvalget for Teknik og Miljø har 8. juni 2020 i pkt. 108 godkendt en køreplan for arbejdet.

Fagenheden for Natur og Miljø har udarbejdet en risikovurdering af indsatsbehovet for alle kommunens vandværker. Fagenheden afholder i perioden 1. september 2020 - 1. april 2021 individuelle møder med alle vandværker om deres BNBO. På møderne præsenteres hvert vandværk for risikovurderingen, samt kommunens vurdering af indsatsbehovet i deres BNBO. Risikovurderingen er baseret på den statslige kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed, vandværkernes forsyningssikkerhed og vandanalyser, samt på en specifik beregning af omridset af det enkelte vandværks BNBO. I forhandlingerne tilstræbes opnåelse af enighed om indsatsbehovet, inden for de nærmere fastlagte statsligt retningslinjer. 

Der er opnået enighed om indsatsbehovet med Dalsminde Vandværk, Ø. Doense Vandværk, Norup Vandværk og Assens Vandværk.

1. Dalsminde Vandværk

Den statsligt fastlagte BNBO-indsats er rettet mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Da 91 % af Dalsminde Vandværks BNBO ligger i et sommerhusområde, er den erhvervsmæssige anvendelse af pesticider af helt underordnet betydning. Det er derfor ikke nødvendigt, at vandværket gennemfører en indsats mod erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO.

2. Ø. Doense Vandværk

Det vurderes ikke nødvendigt at gennemføre en indsats i Ø. Doense Vandværks BNBO, idet grundvandsmagasinet er naturligt godt beskyttet.

1. Indvindingen sker fra et kalkmagasin, som er overlejret af adskillige lerlag, hvoraf det tykkeste er 31 m. Tykke lerlag yder en naturlig god beskyttelse af et grundvandsmagasin.

2. Grundvandet har en stærkt reducerende vandtype, hvilket gør, at magasinet ikke vurderes sårbar over for forurening. Vandtypen repræsenterer ofte gammelt grundvand fra dybe magasiner, der ikke er påvirket fra overfladen.

Vandværket er desuden i gang med at etablere ledningsforbindelse til Mariagerfjord Vand A/S, hvilket yderligere vil sikre forsyningssikkerheden af forbrugerne.

3. Norup Vandværk

Det vurderes nødvendigt med en indsats mod erhvervsmæssig brug af pesticider på 0,6 ha. Indsatsen er arealrestriktioner omhandlende pesticidfri drift på den del af matriklerne 8a og 8c, Norup By, Vindblæs, som ligger i BNBO. Arealet er skraveret på Bilag 1. Den endelige afgrænsning af arealerne findes i dialog med de berørte lodsejere. Norup Vandværk ønsker selv at indgå aftaler med lodsejerne.

Indsatsen skal gennemføres fordi:

1. Vandværket er et stort vandværk og er vigtig for forsyningsstrukturen i kommunen (Primært vandværk i vandforsyningsplanen).

2. Grundvandet har en vandtype og en vandkemi, som kan indikere, at der er påvirkning fra overfladen.

3. BNBO-arealet uden for byområdet er beliggende i det grundvandsdannende opland, hvori der sker en middel til stor grundvandsdannelse.

4. Assens Vandværk

Det vurderes nødvendigt med en indsats mod erhvervsmæssig brug af pesticider og nitrat på minimum 19,9 ha. Indsatsen er arealrestriktioner omhandlende pesticidfri drift og maksimal brug af enten 25 mg/l eller 50 mg/l nitrat på en del af matriklerne: 3r, 6n, 7ae, 7p og 12ar, Assens By, Falslev og 6b og 6q, Falslev By, Falslev. Arealerne er skraveret på Bilag 2. Den endelige afgrænsning af arealerne findes i dialog med de berørte lodsejere. Assens Vandværk ønsker, at Mariagerfjord Kommune skal indgå aftaler med lodsejerne.

Indsatsen ved Assens Vandværk omfatter både BNBO samt den generelle beskyttelse af grundvandet, som udmøntes i den kommende indsatsplan for vandværket. Da det er de samme grundejere som berøres af begge indsatser, er det i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefalinger valgt at sammenkøre disse.

Indsatsen skal gennemføres fordi:

1. Vandværket forsyner et meget stort område og er essentiel for vandforsyningsstrukturen i kommunen (Primært vandværk i vandforsyningsplanen).

2. Der er stor nitratsårbarhed i BNBO, og der er allerede fundet indhold af nitrat i den ene kildeplads. Dette indikerer, at forurenende stoffer kan finde vej til kildepladserne.

3. Hele BNBO-arealet er beliggende i det grundvandsdannende opland, hvori der sker en middel til stor grundvandsdannelse.

Videre proces

Når indsatsen for Norup Vandværk og Assens Vandværk er fastlagt, kan de berørte lodsejere kontaktes, med henblik på indgåelse af frivillige aftaler. I disse forhandlinger søges lodsejernes specifikke ønsker imødekommet. De berørte lodsejere skal have fuld erstatning for deres tab. Erstatning i forbindelse med en ekspropriation er skattefritaget. Når der er tale om indgåelse af frivillige aftaler, vil det bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om der vil være tale om skattefritagelse. I den vurdering vil blandt andet indgå, at det på aftaletidspunktet er klart, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved påbud på ekspropriationslignende vilkår, hvis det ikke lykkes at indgå en frivillig aftale.

Der meddeleles påbud med tilhørende ekspropriation, såfremt det ikke lykkes at indgå en frivillig aftale.

Erstatningen til lodsejerne samt tinglysning af deklarationer betales af vandværket.  

Det er nu godt 3 år siden, der blev skabt fri adgang for fisk til Glenstrup Sø. Projektet var en del af statens vandplan, som skal forbedre vandmiljø i vandløb, søer, fjorde og havet.

Før projektet blev vandstanden styret af et stem i søens afløb og vandstanden i søen svingede meget over året. Som en del af projektet, blev der fastsat en ny vandstand, som ikke svinger så meget og som passer sig selv.

Vandstanden har stor opmærksomhed i lokalområdet, fra både nogle lodsejere og brugerne af søen, som henholdsvis mener at vandstanden er enten for høj eller for lav.

I oktober 2020 er der som supplement til vandstandsmåleren ved søhalsen i vest-enden af Glenstrup sø, opsat endnu en vandstandsmåler i øst-enden af søen,. Formålet er, at blive klogere på vandstandsforskelle forårsaget af vindpåvirkning fra vest, idet vandstanden opleves særlig høj i øst-enden. Effekten af den dominerende vestenvind på vandstanden i øst-enden er ikke særskilt belyst i projektet, og det er derfor vigtig at få størrelsen af vindpåvirkningen afklaret.

Sommeren 2020 blev der ved et tilsyn registreret en marginal overskridelse af bundkoten i afløbet. Den 2. juli 2020 blev der derfor gennemført en mindre vedligeholdende tilretning af afløbet fra søen, hvor 5-10 cm sten/grus blev gravet af bunden. Dette har betydning for vandstanden ved høje vandføringer, hvor vandstanden forventeligt bliver lidt lavere.

Endvidere er alle kommunens vandstandsmålinger nu offentligt tilgængelige for alle interesserede på kommunens hjemmeside.

En opdateret analyse af vandstandsdata for Glenstrup Sø viser:

Punkt 1 - at vandstanden fortsat ligger inden for det godkendte projekt, dvs. at vandstanden svinger omkring projektmiddel. Dog ser det ud til at den vedligeholdende tilretning af søens afløb i juli 2020 har betydet en lidt lavere middel vandstand.

Punkt 2 - at vesten-vinden maksimalt forårsager en højere vandstand i øst-enden i størrelsesordenen 5 cm ved den kraftigste blæsevejrshændelse i måleperioden.

Punkt 3 - at søens evne til at komme af med vandet efter den vedligeholdende tilretning i afløbet er svært at dokumentere, da dette kræver en markant regnvejrshændelse efterfulgt af tørvejr, hvilket ikke er observeret i perioden efter tilretningen. Tilretningen vil beregningsteknisk medføre, at søen kommer hurtigere af med vandet ved høje vandføringer og derfor ikke når så høje vandstande. Vandstandsdata synes at understøtte dette, da vandstanden er lavere i perioden sept-dec 2020 sammenlignet med 2018 og 2019.

De 3 punkter refererer til bilag 1, hvor data er grafisk præsenteret med forklaringer til (ad 1, 2 og 3). 

For at følge tidsplanen for afslutning af regnskabet i Mariagerfjord Kommune skal årsregnskabet behandles i Økonomiudvalget 17. marts 2021 og Byrådet 25. marts 2021.

Inden da skal regnskaberne behandles i de stående udvalg.

Her er regnskabet 2020 for Udvalget for Teknik og Miljø:

Beløb i hele 1.000 kr.	Oprindeligt budget	Korrigeret budget	Regnskab	Afvigelse
DRIFT
Skattefinansieret	98.079	96.283	86.130	10.153
Takstfinansieret	0	-2.457	-812	-1.645
Drift i alt Teknik og Miljø	98.079	93.826	85.318	8.509

 

Beløb i hele 1.000 kr.	Oprindeligt budget	Korrigeret budget	Regnskab	Afvigelse
ANLÆG
Skattefinansieret	43.398	99.324	34.417	64.907
Takstfinansieret	0	2.957	463	2.494
Anlæg i alt Teknik og Miljø	43.398	102.281	34.880	67.401

 

*) I møde den 10. februar 2021 har Økonomiudvalget godkendt driftsoverførsler på 10,069 mio. kr. og anlægsoverførsler på 66,619 mio. kr. på politikområderne Natur og Miljø, Teknik og Byg samt Forsyning. Byrådet har godkendt drifts- og anlægsoverførslerne i møde den 25. februar 2021.

Se bilaget for et mere specificeret regnskab med bemærkninger.

Ejeren af Daniavej 107 har søgt om lovliggørelse af en garage og om byggetilladelse til en ny udestue og kviste ud mod vandet. Fagenheden Teknik og Byg vurderer, at samtlige tilbygninger og småbygninger på grunden samt den ansøgte udestue ligger udenfor byggefeltet i Lokalplan A.1.15 for et område til boligformål ved De Gule Huse i Assens by.

Fagenheden vurderer, at det ikke er muligt at administrere tilladelser m.v. inden for lokalplanområdet med mindre der udarbejdes en ny lokalplan eller, at den gældende lokalplan ophæves. Det skyldes at det ikke er muligt at dispensere fra et byggefelt, da det er en del af lokalplanens principper.

Fysisk lovliggørelse, ved at fjerne den bebyggelse, der er opført uden tilladelse og i strid med lokalplanens byggefelt, vurderes ikke at være en mulighed, da flere af bygningerne tidligere har fået tilladelse. Der er opført en garage og en terrasse uden tilladelse.

Den gældende lokalplan

Lokalplanen for denne ene ejendom blev lavet for at give mulighed for at opføre en fritliggende bolig på et areal, der tidligere var grønt areal til De Gule Huse.

Lokalplanen for Daniavej 107 fik i store træk de samme bestemmelser, som findes i lokalplanen for De Gule Huse, hvilket er uhensigtsmæssigt for ejeren af Daniavej 107. De strenge krav til materialevalg og udformning passer ikke for ejendommen, da bebyggelsen på Daniavej 107 er relativ ny og dermed ikke en del af de bevaringsværdige rækkehusene, De Gule Huse, som har været en del af industriområdet Danias oprindelige bygningsmasse. Ejendommen ligner i højere grad husene til den anden side, som ikke er omfattet af en lokalplan og administreres efter kommuneplanens rammebestemmelser.

Indsigelser

Forslag om ophævelse af Lokalplan A.1.15 har været i høring i otte uger og der er indkommet tre indsigelser, hvoraf de samme indsigere har skrevet under på flere af dem.

Indsigerne er bekymrede for, at der kommer endnu mere bebyggelse på Daniavej 107 og for at ejendommen ændrer anvendelse fra bolig til f.eks. børnehave, behandlingshjem eller lignende. Derfor vil de fastholde lokalplanen, der forhindrer det, eller have en ny lokalplan, der ligeledes forhindrer det. De ønsker heller ikke, at grunden udstykkes yderligere.

Kommuneplanrammen  

I kommuneplanrammerne er anvendelsen fastsat til åben-lav og tæt-lav boliger, hvilket betyder, at der kun kan etableres erhverv i forbindelse med en bolig og som ikke til gene for naboerne og al parkering skal ske på egen grund.

I kommuneplanrammen er bebyggelsesprocenten 30%. Fagenheden har på baggrund af egne opmålinger på luftfoto regnet ud, at hvis der gives tilladelse til den ansøgte udestue, vil ejendommen have en bebyggelsesprocent på ca. 29,68 %, beregnet efter de regler der gjalt da lokalplanen blev vedtaget. Efter de nuværende regler i BBR18 er bebyggelsesprocneten for ejendommen udregnet til 28,88 %. I begge tilfælde er vejen der er udlagt i matriklern regnet med som areal. Dermed er der reelt ikke mulighed for at bygge mere på ejendommen uden kommuneplanrammen fraviges.

Fagenhedens bemærkninger

Fagenheden ønsker ikke en ny lokalplan for ejendommen og vurderer, at beboernes bekymringer kan varetages selvom ejendommen administreres efter kommuneplanrammerne.

Fagenheden vurderer, at der ikke er nogen arkitektonisk sammenhæng mellem De Gule Huse og Daniavej 107.

Afstanden og vejen mellem De Gule Huse og Daniavej 107 gør, at De Gule Huse ikke påvirkes negativt af ændringer på huset Daniavej 107.

De tilbygninger, der er opført på Daniavej, ligger alle bag eksiterende bygninger og er derfor ikke særligt synlige ude fra vejen. Den ansøgte udestue ønskes placeret under den eksisterende balkon. Den ansøgte udestue vil kunne ses fra parkeringsarealet bag De Gule Huse, hvilket ikke betragtes som et primært opholdsareal og derfor vurderes projektet ikke at være til urimlig gene for beboerne i De Gule huse.

Fagenheden ser ingen grund til at fastholde, at ejendommen på sigt ikke kan udstykkes. For nuværende kan det ikke lade sig gøre på grund af bebyggelsens placering på grunden og bebyggelsesprocenten m.m., men hvis al bebyggelse på sigt fjernes og grunden ønskes opdelt i to, så er det i tråd med det der er sket for de øvrige huse, der ligger vest for Daniavej 107.

Ny lokalplan?

Det vurderes, at de ansøgte lovliggørelser og nybyggeri ikke udløser krav om en ny lokalplan for ejendommen, og at ejendommen kan administreres efter kommuneplanrammerne, hvorfor Mariagerfjord Kommune fremsætter forslag om at ophæve lokalplan A.1.15.

I henhold til Planlovens § 33, stk. 1, pkt. 2 kan en lokalplan ophæves og de berørte arealer eventuelt tilbageføres til landzone, når en planlægning for området ikke længere findes nødvendig. Beslutningen kan først træffes, når ejere af de berørte arealer har haft mulighed for at udtale sig i mindst otte uger.

Screening for miljøvurdering

Der er foretaget en screening til vurdering af, om ophævelse af lokalplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Det vurderes, at ophævelsen af lokalplanen ikke udløser krav om miljøvurdering. Denne afgørelse er offentliggjort samtidigt med høringen og er ikke blevet påklaget.

Forslag til Tillæg nr. 59 er en forudsætning for vedtagelsen af Forslag til Lokalplan 162/2021 og offentliggøres samtidig med lokalplanforslaget. Det område, som forslag til Lokalplan 162/2021 omfatter, er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne i kommuneplanen, og derfor er det nødvendigt at udarbejde Forslag til Kommuneplantillæg nr. 59 således, at lokalplanforslaget kommer i overensstemmelse med kommuneplanen.

I kommuneplantillægget udlægges et nyt rammeområde OUE.O.4 - område til Kulturelle institutioner i form af medborghus, muesum mv. ved Listevej i Oue.

Kommentarer fra indragelsesfase

Under fordebaten er der indkommet bemærkninger fra en nabo. Naboen udtrykte en begejstring for projektet.

Bemærkningen er vedhæftet.

Fagenhedens kommentarer/indstilling

Fagenheden har ingen kommentar til bemærkningen.

Høringsperiode

Da der er tale om et forslag til kommuneplantillæg, der ifølge Planlovens bestemmelser har været i to ugers foroffentlighed, skal planforslaget i høring i otte uger.

Baggrund

Fagenheden Teknik og Byg har udarbejdet forslag til lokalplan 162/2021 for et område til offentligt formål på Listevej i Oue. Lokalplanforslaget giver ejerne af Jodle Birge museet mulighed for at indrette eksisterende bebyggelse på Listevej 1A i Oue til et museum og spillested.

Området er placeret for enden af et boligområde. Eksisterende bebyggelse har før huset et værksted.

Forud for udarbejdelse af lokalplanen har sagen været behandlet i Udvalget for Teknik og Miljø, som besluttede at tilvejebringe en lokalplan, der giver mulighed for et museum og spillested på Listevej 1A i Oue.

Formål

Lokalplanen giver mulighed for etablering af et kulturelt offentligt formål i form af medborghus, museum mv. Der stilles i lokalplanen krav om at der skal etableres de fornødne parkeringspladser.

Kommentarer fra indragelsesfase

Under fordebaten er der indkommet bemærkninger fra en nabo. Naboen udtrykte en begejstring for projektet jfr. bilag.

Fagenhedens kommentarer/indstilling

Fagenheden har ingen kommentar til bemærkningen.

Anbefaling af høringsperiode

Fagenheden anbefaler en høringsperioden på otte uger. Forslaget vil dermed følge høringsperioden for forslaget til det tilhørende forslag til Kommuneplantillæg nr. 59, der i henhold til Planloven skal være i offentlig høring otte uger.

Mariagerfjord Kommune har gennem en årrække haft ejendommene Hostrupvej 10-16 til salg. Det har fremgået af salgsprospektet, at der kan være mulighed for at opføre et etageboligbyggeri i 2½ etage.

Der har nu meldt sig en interesseret køber, som ønsker at opføre et boligprojekt. Projektet skal i partshøring, men på baggrund af det afslag til et byggeri i 2½ etage på Gammelvej, som Udvalget for Teknik og Miljø besluttede på møde i januar, anmoder fagenheden Teknik og Byg om stillingtagen til, om projektet skal sendes i høring hos naboer og andre parter.

Projektet

Der er spurgt om tilladelse til at opføre et etageboligbyggeri på Hostrupvej 10 – 16 i Hobro (se bilag).

Bygningen ønskes opført i 2½ etage med en højde på ca. 12 meter fra eksisterende terræn. Bygningen skal indeholde 9 lejligheder, med altaner ud mod Hostrupvej.

Planforhold

Ejendommen ligger i kommuneplanområde HOB.B.9, som udlægger området som boligområde. Der gælder ingen lokalplan for området.

Kommuneplanrammen tillader boligbyggerier i 2½ etage, når miljømæssige eller arkitektoniske kvaliteter eller den eksisterende bebyggelse i området ønskes fastholdt eller bevaret. Kommuneplanrammen har ingen bestemmelser om bygningers maksimale højde.

Nabobebyggelserne på denne strækning af Hostrupvej er karakteriseret af byggeri med varierende højde fra 1-2½ etage nogle suppleret med meget høj kælder, som forstærker opfattelsen af en etage. På modsatte side af vejen er bebyggelsen hovedsageligt i 2½ etage.

  

Efter forvaltningsloven skal projektet sendes i partshøring hos de omkringboende, da det ikke kan forventes at naboerne har kendskab til hvilket byggeri, der vil kunne opføres på ejendommen. Dette skyldes dels, at der ikke er en lokalplan for ejendommen, og dels at etageboligbyggeri ikke er omfattet af byggeretten i bygningsreglementet 2018 og dermed skal have en helhedsvurdering med tilhørende partshøring.

Fagenhedens bemærkninger

I Hobro Midtby Udviklingsplan er der et generelt ønske om at fortætte midtbyen, så bebyggelsen i større grad understøtter udtrykket af centrum i en større by. Hostrupvej 10-16 har mere karakter af midtby end ejendomme på Gammelvej.

Fagenheden vurderer ud fra et planlægningsmæssig og arkitektonisk syn, at bebyggelsen kan opføres i 2½ etage for at videreføre og udvikle udtrykket langs Hostrupvej.

Fagenheden anbefaler derfor at byggeriet sendes i partshøring.

Fagenheden Teknik og Byg har modtaget en ansøgning om byggetilladelse til bl.a. at renovere eksisterende bygninger samt opføre tilbygninger til de eksisterende bygninger på ejendommene Hobrovej 9 og 11 samt Østerled 3, Rold, 9510 Arden. Derudover ønskes der bl.a. anlagt fire hundetræningsbaner og en jordvold.

En del af de samlede ønsker indeholdt i byggeansøgningen er placeret inden for tinglyste vejbyggelinjer, og ansøger ønsker dispensation herfra.

Henvisningerne A-H nedenfor henviser til Bilag 1 Oversigtskort, hvor vejbyggelinjerne også er vist.

Vejbyggelinje langs Hobrovej

Vejbyggelinjen langs Hobrovej er tinglyst på ejendommene langs Hobrovej i 1961. Den er generelt pålagt 17,5 meter fra vejmidten på begge sider af Hobrovej.

Dengang var Hobrovej hovedfærdselsåren fra Hobro mod nord. I dag varetager motorvejen denne funktion, men Hobrovej er fortsat en betydende kommunal vej. 

Ansøger ønsker at udføre følgende inden for denne vejbyggelinje:

A) Nord for Hobrovej 9 (det gamle mejeri) etableres hundetræningsbane (ca. 300 m²) på græs. Banen etableres evt. med indhegning og lys. En del af banen er placeret inden for vejbyggelinjen.

B) Hobrovej 9 (det gamle mejeri) restaureres og indrettes til kursus- og konferencelokaler, værelser til leje, et cykelværksted og beboelse. En del af bygningen er placeret inden for vejbyggelinjen.

C) Til Hobrovej 11 (det tidligere Jodle Birger Museum) opføres en tilbygning på ca. 54 m² der skal indeholde tre toiletter, et handicaptoilet samt et teknikrum. En del af bygningen er placeret inden for vejareal.

D) Hobrovej 11 (det tidligere Jodle Birger Museum) renoveres og indrettes til restaurant samt fest- og kursuslokale. Hele bygningen er placeret inden for vejbyggelinjen.

Vejbyggelinjer langs Østerled

Langs Østerled er der tinglyst to vejbyggelinjer.

I 1961 er der tinglyst en vejbyggelinje, som er generelt pålagt 12,5 meter fra vejmidten på begge sider af Østerled.

I 1990 er der tinglyst endnu en vejbyggelinje, som er generelt pålagt 20,0 meter fra vejmidten på begge sider af Østerled. Da denne blev tinglyst, burde den ældre byggelinje være aflyst i tingbogen. Hvorfor dette ikke er sket vides ikke.

En dispensation til byggeriet vil derfor være en dispensation fra begge vejbyggelinjer.

Østerled er en betydende kommunal vej fra Rold til Arden/Terndrup mod øst. 

Ansøger ønsker at udføre følgende inden for disse vejbyggelinjer:

E) Til Hobrovej 11 (Rold Gl. Kro) opføres tilbygning på ca. 38 m² til det eksisterende indgangsparti. Hele tilbygningen er placeret inden for vejbyggelinjen.

F) Til Hobrovej 11 (Rold Gl. Kro) opføres tilbygning på ca. 69 m² som skal indeholde toiletfaciliteter. Hele tilbygningen er placeret inden for vejbyggelinjen.

G) På arealet øst for Østerled 1 (Cirkusmuseet) etableres hundetræningsbane (ca. 962 m²) på græs. Banen etableres evt. med indhegning og lys. En del af banen ligger inden for vejbyggelinjen.

H) Umiddelbart øst for den ønskede hundetræningsbane etableres en jordvold, som bliver ca. 2-2,5 meter høj. Jordvolden tildækkes med græs samt. evt. buske og småtræer. En del af jordvolden ligger inden for vejbyggelinjen.

Generelt om vejbyggelinjer

Inden for en vejbyggelinje må der ikke foretages væsentlige forandringer af eksisterende bebyggelse, opføres ny bebyggelse eller indrettes anlæg af blivende art.

Vejbyggelinjer har til formål at friholde et areal langs vejen for bebyggelse mv. for på den måde, at undgå fordyrelse af eventuelle fremtidige vejarbejder, som kræver en udvidelse af vejarealet. Ved at der ikke er byggeri og lig. mellem den eksisterende vej og vejbyggelinjen, er der færre fordyrende elementer, som skal erstattes i forbindelse med en ekspropriation af areal til vejformål. En udvidelse af vejarealet til vejformål kan f.eks. være etablering af cykelsti, svingbane, vejgrøft, opretning af vejforløb mv.

Eksisterende vejforhold

Vejforholdene på Hobrovej, ved de berørte ejendomme, består i dag af to vejbaner, en midterbane samt cykelbane i begge sider af vejen. Der er fortov i begge sider fra rundkørslen og mod nord indtil Hobrovej 9 (det gamle mejeri).

Vejforholdene på Østerled, ved de berørte ejendomme, består i dag af to vejbaner samt cykelsti og et smalt fortov i begge sider af vejen.

Konsekvenser for de fire scenarier:

1. Vejbyggelinjen fastholdes.

Den tinglyste vejbyggelinje fastholdes, og der gives afslag på den ansøgte dispensation fra vejbyggelinjen.

2. Der gives dispensation fra vejbyggelinjen.

Der gives dispensation fra den tinglyste vejbyggelinje således, at ejeren af ejendommen kan opføre det ansøgte dobbelthus.

Hvis der senere skal ske udvidelse af vejarealet, vil bygningerne være et fordyrende element, der skal betales erstatning for i forbindelse med en ekspropriation.

3. Der gives dispensation fra vejbyggelinjen med krav om tinglysning af fjernelsesdeklaration.

Der gives dispensation fra den tinglyste vejbyggelinje, således at ejeren af ejendommen kan opføre det ansøgte dobbelthus.

Der stilles krav om tinglysning af en fjernelsesdeklaration på ejendommen. Fjernelsesdeklarationen beskriver, at hvis kommunen får behov for at ekspropriere areal inden for vejbyggelinjen til vejformål, skal ejeren uden omkostning for kommunen fjerne den del af bygningen, som er beliggende på dette areal.

Oftest tinglyses fjernelsesdeklarationer i forbindelse med mindre byggerier (skure/carporte mv.) og skilte, som ikke udgør så stor værdi. Det er dog uvist, om kommunen kan holdes erstatningsfri, hvis kommunen først giver byggetilladelse til et byggeri af denne størrelse for senere at kræve byggeriet fjernet.

4. Vejbyggelinjen aflyses på ejendommen.

Vejbyggelinjen aflyses på den pågældende ejendom, men er stadig gældende for de resterende ejendomme, hvor vejbyggelinjen er tinglyst.

Det er fagenhedens vurdering, at forholdene i dag på denne del af Hobrovej og Østerled er tidssvarende for en by af denne størrelse, og at der ikke umiddelbart er udsigt til, at Hobrovej eller Østerled skal udvides med flere vejbaner, midterheller, cykelstier, fortov eller lignende. Derfor anbefaler fagenheden scenarie 2 - at der gives dispensation fra vejbyggelinjen.

Den 16. juni 2020 lancerede regeringen ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”, der bl.a. omhandler intentioner om husstandsindsamling af 10 affaldstyper. På mødet den 9. november 2020, punkt 225, blev Udvalget for Teknik og Miljø forelagt fagenhedens løsningsforslag for principperne for indsamlingsordninger i forhold til udarbejdelsen af det nye udbud vedrørende indsamling af dagrenovation ved husstanden.

Efterfølgende er elementer i klimaplanen bl.a. udmøntet i en ny affaldsbekendtgørelse med tilhørende vejledninger, som blev endelig offentliggjort den 28. december 2020 og med ikrafttrædelse 1. januar 2021. Desuden har Miljøstyrelsen den 8. december 2020 sendt den nationale affaldsplan i høring med høringsfrist den 9. februar 2021.

Affaldsbekendtgørelsen stiller krav om, at affaldsindsamlingen strømlines nationalt og øges ved at indføre ens krav til kommunerne om indsamling af 10 forskellige affaldstyper: mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald, mad- og drikkekartoner samt restaffald og farligt affald.

Indsamlingen af affaldet skal foregå som en ”husstandsnær henteordning", men tage hensyn til forskellige boligtyper samt mulighed for at ”kombinere indsamling”, så nogle typer affald kan indsamles sammen. Indsamlingen skal gælde fra 1. juli 2021, tekstilaffald dog fra 1. januar 2022. Indsamlingen gælder også for sommerhuse.

Henteordning
De 10 affaldstyper skal indsamles i en henteordning ved husstanden, da der skal være samme mulighed for at sortere, ligegyldigt hvor man bor i Danmark. En henteordning er defineret som affaldsindsamling, hvor fast indsamlingsmateriel står på matriklen.

Husstandsnært
Husstandsnær indsamling kan anvendes, hvis forholdene ikke tillader, at faste beholdere kan placeres på matriklen. For etageboliger, rækkehuse/lav bebyggelse skal fast indsamlingsmateriel videst muligt placeres, så den er tilgængelig i umiddelbar nærhed. Det betyder, at der skal være ”kort gåafstand”.

I sommerhusområder og kolonihaver kan "fast indsamlingsmateriel" placeres så de er tilgængelige i ”rimelig gåafstand fra boligen”. Her kan en henteordning erstattes med en bringeordning i en del af kalenderåret.

Glas
For indsamling af glas er der åbnet for mulighed for indsamling i kuber uanset boligtype. For indsamling af glas i kuber "anbefales det, at kuber så vidt muligt placeres inden for rimelig gåafstand, svarende til husstandsnær indsamling ved sommerhuse. Der skal stiles efter samme indsamlingseffektivitet som ved husstandsindsamling, hvilket kræver et tæt og, frem for alt, tilgængeligt net af kuber". Hvis det vælges, at glas indsamles husstandsnært i kuber, så skal det "så vidt muligt placeres i en benyttelsesafstand, som er tilgængelig på gå-ben fra husstanden".  

Implementering af de nye affaldsfraktioner

I dag indsamles 7 af de 10 affaldstyper husstandsnært i Mariagerfjord Kommune (restaffald, metal/plast, papir/pap, farligt affald og glas), dog ikke i sommerhusområderne. I dag mangler der indsamling af de sidste 3 affaldsfraktioner (madaffald samt mad- og drikkekartoner, samt tekstiler der afventer endelig lovgivning). Implementeringen skal ses i en helhed, så den samlede indsamlingsordning bliver ensrettet og hensigtsmæssig. Udvalget godkendte d. 9/3 2020 pkt. 38, at Mariagerfjord Kommune indsamler madaffald og restaffald i todelt beholder ved husstanden.

Nedenstående tabel 1, viser Fagenhedens løsningsforslag til hvordan Mariagerfjord Kommune kan implementere kravene i klimaplanen og den nye affaldsbekendtgørelse. Ændringerne i forhold til eksisterende ordninger er skrevet med fed skrift.

Tabel 1	Enfamilieboliger i by og på land	Flerfamilieboliger	Sommerhusområderne
	2-kammerbeholder (240 L): -      Madaffald (40 %) -      Restaffald (60 %) 2-Kammerbeholder (240 L): -      Papir/pap (50%) -      Metal/plast/mad- og drikkekartoner (50%) Kuber: -      Glas i kuber Miljøkassen: -      Farlig affald -      Små elektronik -      Batterier	1-kammerbeholder (140 L): -      Madaffald 1-kammerbeholder (beholderstørrelse efter behov): -      Restaffald 1-kammerbeholder (beholderstørrelse efter behov): -      Papir/pap 1-kammerbeholder (beholderstørrelse efter behov): -      Metal/plast/mad- og drikkekartoner Kuber: -      Glas i kuber Miljøkassen: -      Farlig affald -      Små elektronik -      Batterier	2-kammerbeholder (240 L): -      Madaffald (40 %) -      Restaffald (60 %) 2-Kammerbeholder (240 L): -      Papir/pap (50 %) -      Metal/plast/mad- og drikkekartoner (50 %) Kuber: -      Glas i kuber Miljøkassen: -      Farlig affald -      Små elektronik -      Batterier

 

I dag har sommerhusområderne en sække løsning til restaffald. Sækkeløsningen lever ikke op til den nye lovgivning om fast indsamlingsmateriel.

Løsningen for sommerhusområder vil som udgangspunkt, være tilsvarende enfamilieboliger i by og land. En alternativ mulighed er, hvis grundejerforeningen i enighed kan anvise en plads, kan husstandsnær indsamling ske ved affaldsøer. Fagenheden vil gå i dialog med den enkelte grundejerforening i 2. halvår af 2021.

I/S RenoNord er klar til at modtage, udsortere og afsætte mad- og drikkekartoner i en kombineret indsamling med metal og plast fra 1. juli 2021 på det eksisterende sorteringsanlæg til metal og plast. Det giver mulighed for at husstanden kan beholde de eksisterende to-delte 240 liters beholdere til en udvidet indsamling af henholdsvis metal/plast/mad- og drikkekartoner og papir/pap.

Tømningsfrekvens
Erfaringstal fra Miljøministeriets miljøprojekter samt andre kommuner, viser at en tømningsfrekvens for genanvendeligt affald hver 3. uge hele året for samtlige husstande er den mest hensigtsmæssige.

Sommerhusområderne
Sommerhuse i lokalplanlagte sommerhusområder, kan i dag vælge mellem helårstømning eller sommertømning. Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 1157 af 01/07/2020 om planlægning med senere ændringer) har siden implementeringen af den eksisterende indsamlingsordning i 2015, udvidet antallet af uger sommerhuse i sommerhusområderne må benyttes til 43 uger (jf. Planlovens § 40), så der i dag reelt kun er 9 ugers forskel på benyttelsesgraden mellem helårstømning og sommertømning. Derudover må pensionister, der har ejet boligen i 1 år, benytte sommerhuset hele året i sommerhusområderne – en mulighed fagenheden oplever en stigende udnyttelse af.

Forskellen svarer til 2 tømninger om året af genbrugsbeholderen til metal/plast/mad- og drikkekartoner og papir /pap, ved indførelsen af tømning hver 3. uge og til 4 tømninger af beholderen til rest/madaffald, der tømmes hver 14. dag.

Renovationsbilerne kører året rundt i området for tømning af helårsboligerne, så der er ikke umiddelbart en besparelses på kørsel, kun i selve tømningen, hvorfor fagenheden anbefaler at sommerhusområderne fremover følger helårstømningen, hvorved der opnås ensartethed og høj service.

Kolonihaverne.
I vejledning for kolonihaver er den vejledende periode for overnatning begrænset til 5 mdr. bortset fra enkelte kortere perioder. Der står følgende i vejledningen: ”Kolonihavebebyggelsen må ikke anvendes til helårsbeboelse. Natophold må ikke finde sted i tidsrummet 1. november – 1. april, bortset fra i perioden 20. december – 2. januar, i skolernes vinterferie samt i påskehelligdagene.”

Indsamling ved kolonihaver, i form af sommertømning, fortsætter uændret.

  

Glasindsamling
Det vurderes, at der ikke opnås en væsentlig øget indsamling af glas ved etablering af indsamling på ved husstanden, frem for indsamling via et tæt netværk af kuber samt nuværede indsaming på Genbrugspladserne. Indsamling ved husstanden vil give et højere serviceniveau, men til en langt højere pris, mere indsamlingsmateriel ved husstanden og ingen umiddelbar ekstra miljøgevinst.

Madindsamling
Fagenheden vurderer, at hvis der ved opstart, udleveres et startkit bestående af en lille spand med tilhørende poser samt information om det præcise formål med ordningen, sorteringsvejledning mm., gøres kommunikationen målrettet, konkret og håndgribelig. Det er let for borgeren at begynde sorteringen af madaffald, fordi de har spanden med tilhørende poser, der fx passer under køkkenvasken.

Spand med poser og information, udleveres samtidig med udrulning af de nye beholdere og er derfor ikke en ekstra udgift. 

I forhold til den efterfølgende drift af ordningen for madaffald, vurderer fagenheden, at det er billigere for borgerne selv at anskaffe poserne og det giver valgfrihed i løsningen hos den enkelte husstand. Der er ingen krav til posetypen fra modtageranlæggene af madaffaldet.

På mødet 2.december 2020 godkendte Udvalget for Teknik og Miljø, at der kan arbejdes videre med etablering af faciliteter på kommunens

arealer ved Sildehagen, og at dette kan ske i form af et samskabelsesprojekt.

Turistforeningen for Hobro og Omegn har i samarbejde med Hobro Handelsstandsforening etableret en arbejdsgruppe, som har arbejdet med udvikling af projektet. Arbejdsgruppen har arbejdet med projektet siden foråret 2020, og har etableret en forening: Fjordlauget Hobro, som bliver den praktiske medspiller overfor myndigheder og kommune.

Der er udarbejdet en projektbeskrivelse og fremsendt en ansøgning om kommunal medfinansiering, som er modtaget den 19.januar 2021.

Det er Turistforeningen, der er den formelle ansøger og modtager af donationer og kommunal medfinansiering.

Det ansøgte projekt omhandler en cirkelbadebro, 2 omklædningshuse, 5 borde-bænkesæt, kørefast vej til kørestole/handicapadgang, bruser med kildevand, varslingsskilt.

Det samlede budget er på 543.000 kr. inkl. moms.

Der er givet tilsagn om finansiering fra Sallingfonden på 250.000 kr. samt fra Svend Nielsen og Herdis Mygind Fonden på 146.000 kr.

Der ansøges om en kommunal medfinansering på restbeløbet på 147.000 kr. inkl. moms (117.600 ekskl. moms)

Der er i budgettet for 2021 afsat 1.200.000 kr. til Pulje: Tilgængelighed til Fjord og Kyst. Puljen er frigivet af Byrådet.

Den kollektive trafikbetjening har traditionelt været kendetegnet ved en rute-/køreplans fastsat kørsel med busser.

Efterfølgende er flex-taxa og plusture kommet til, som et mere fleksibelt tilbud til at dække behovet for mobilitet.

Mobilitet i landdistrikterne

Der er en særlig udfordring til landdistrikterne med de traditionelle løsninger i at udfylde det behov, der skal være til for at opleve en tilfredsstillende mobilitet både i forhold til arbejds- og fritidsliv.

I forbindelse med udarbejdelsen af Landdistriktspolitikken for Mariagerfjord Kommune beskrev det nedsatte §17 stk. 4 udvalg nogle områder, som er vigtige at have fokus på for at sikre en tilfredsstillende mobilitet i landdistrikterne:

-        Særlig fokus på ældre, uden kørekortsyge, handicappede, uddannelsessøgende samt børn og unges muligheder for fritidstilbud

-        Udvikling af fleksible løsninger

-        Opfordring til at etablere samkørsels ordninger

-        Kommunal understøtning af lokalt forankrede løsninger

-        Generel god logistik i trafikplanlægningen, herunder synliggørelse af flextur og plustur

Erfaringer fra afprøvede projekter

Der blev i 2017 i samarbejde med NT og repræsentanter for lokalområdet igangsat et arbejde med udarbejdelse af en mobilitetsplan for den østlige del af kommunen (Havbakkedistriktet), hvor udfordringerne i forhold til mobilitet i området blev kortlagt. Ud fra den kortlægning blev der lavet et handlingskatalog med tiltag, som kunne være med til at løse nogle af de kortlagte udfordringer. Det var en del af arbejdsgrundlaget med mobilitetsplanen, at erfaringerne med projektet skulle kunne indgå som et udgangspunkt i de øvrige distrikter i kommunen.

Som en konkret handling i forhold til den udarbejdede mobilitetsplan er der gennemført et projekt i Havbakke-distriktet med landsbybusser, som kan være et bud på en mobilitetsløsning, og som gennem den indbyggede fleksibilitet, kan være med til at løse nogle af mobilitetsudfordringerne i landdistrikterne. Samtidig er det en lokalforankret løsning, som er skabt gennem et sammenskabelsesprojekt mellem et lokalområde, Mariagerfjord Kommune og NT.

De fremtidige løsninger i forhold til mobilitet 

Når der skal findes løsninger på at dække behovet for mobilitet, er det vigtigt, at der sker en nytænkning. Der skal findes løsninger, som ikke udelukkende baserer sig på de traditionelle og kendte løsninger. Løsninger skal tage udgangspunkt i at indeholde en fleksibilitet, som kan dække behovet, og som kan være varierende hen over de enkelte dage og i løbet af året.

Det er et strategisk fokuspunkt for NT, at der forsøges med forskellige løsninger til at dække behovet for mobilitet i hele den nordjyske region, og det er en del af NT´s transformation fra at være et traditionelt transportselskab til et mobilitetsselskab.

I forhold til den miljømæssige vinkel (grønne omstilling) flugter det også fint, at indrette mobilitetsløsninger, så de er fleksible og matcher de konkrete behov.

Det er også vigtigt at have for øje, at der ikke findes én enkelt løsning, som vil løse mobilitetsudfordringen, men at det vil være afgørende at have flere løsninger i spil, som samlet kan give den ønskede mobilitet.

Økonomi

Økonomisk er der ingen kollektive mobilitetsordninger i dag, som kan fungere økonomisk bæredygtigt, sådan forstået, at de kan køre uden tilskud fra det offentlige.

Det vil sige, at indtægterne fra billetsalg mv. ikke står mål med de udgifter, som ordningen indebærer. Lige undtaget dette er de egentlige samkørselordninger, hvor økonomien kører internt blandt private brugere.

Derfor er det et vilkår, at det offentlige bidrager med finansiering til de mobilitetsløsninger, som sættes i verden.

Der blev i 2019 udarbejdet en rapport i samarbejde med Deloitte, som angav mulige besparelsespotentialer, både i forhold til den visiterede og den åbne flex-trafik, samt på enkelte ruter i den rutebaserede kollektive trafik.

Hvis der ved beskæring af enkelte ruter/afgange opnås en besparelse på det samlede budget, vil der med fordel kunne afsættes midler til nye, fleksible og lokalbaserede løsninger uden, at der sker en forøgelse af det nuværende budget. I stedet vil der opnås løsninger, som i højere grad er målrettet mod og afspejler det behov, der efterspørges.

Strategiske overvejelser

Der er behov for en politiske drøftelse omkring prioritering af de midler, som Mariagerfjord Kommune har afsat til den kollektive trafik.

Det kunne være:

- Overvejelser omkring mulige reduceringer af afgange på faste ruter, hvor der er lav belægning

- Kanalisere midler fra den traditionelle kollektive trafik over til andre mere fleksible og lokale løsninger

- Hvordan kan der understøttes løsninger rundt i kommunen, som er lokalforankret og som tilvejebringes gennem samskabelse mellem lokale aktører, Mariagerfjord                                kommune, NT eller private aktører

Hærvejens historie som hovedfærdselsåre gennem Jylland går langt tilbage i tiden. I dag snor Hærvejen sig i en cykelrute fra grænsen i syd til Frederikshavn og en vandrerute fra grænsen til Frederikshavn og Hirtshals. Hærvejsoplevelser er populære og er kun forstærket under Corona-nedlukningen. Det er et godt udgangspunkt for at udvikle Hærvejen til et nyt niveau (se mere om Hærvejen, succeskriterier, aktiviteter og oplevelser langs Hærvejen i bilag 1).

Mariagerfjord Kommune har gennem de seneste år været medlem af den fælleskommunale forening Udvikling Hærvejen. Foreningen har med støtte fra Nordea-fonden lavet en foranalyse, der på baggrund af en screening af potentialer i hver af de 15 Hærvejskommuner, vist Hærvejens udfordringer og muligheder. Udvalget er på møde d. 4. august 2020 orienteret om status for forprojektet ” Udviklingsprojektet for Hærvejen”.

Hærvejen er et kendt brand med internationalt potentiale. Sammen kan kommunerne løfte projekter, der gør Hærvejen mere attraktiv, styrker lokale initiativer og udvikler uforløste potentialer.

Der skal skabes international synlighed, attraktive ruter, besøgssteder og fyrtårne med spændende Danmarksfortællinger og unikke naturoplevelser.  Det vil give forventede gevinster for hver enkelt kommune langs Hærvejen.

I Mariagerfjord Kommune kan deltagelse i foreningen ”Udvikling Hærvejen” bidrage til ruteomlægning, forbedret og udvidet skiltning, etablering af pausesteder og overnatningssteder langs Hærvejen. Af særlig betydning vil være at løfte og etablere et Hærvejsknudepunkt omkring Fyrkat, hvor der er mange hærvejsspor og historiske fortællinger knyttet til Hærvejen samtidigt med, at der er muligheder for at etablere udstilling, servicefaciliteter og oplevelser i nærområdet i samarbejde med projektforslag fra Nordjyllands Historiske Museum.

For at koble Hærvejen med andre natur- og kulturhistoriske oplevelser foreslås det, at realisere planer om Hærvejssløjfer (Hærvejens Perler), som er stier, der har start og slut samme sted, men fører de besøgende ind på nye veje. Derudover er sløjferne med til at videreformidle andre naturoplevelser i området og skabe en omsætning hos de virksomheder, der er i nærheden af Hærvejssløjferne. I Mariagerfjord Kommune er der forslag om to sløjfer, dels Vikingeruten mellem Hærvejen og Mariager Fjord og dels Den historiske cykelpanoramarute, der fører via Hærvejen rundt om Mariager Fjord, Kastbjerg Ådal og Glenstrup Sø, hvor historiske spor undervejs binder stederne sammen med Hærvejen.

Det forventes, at egenfinansiering af lokale initiativer i de første tre år er i størrelsesorden 850.000 kr./år foruden medarbejdertimer. Der er dialog med Nordjyllands Historiske Museum om projektet ved Fyrkat, herunder projektfinansiering som et Hærvejsknudepunkt.

Interesse fra Nordea-fonden

Nordea-fonden finder Hærvejen interessant som et nationalt ikon for Danmark med potentiale for et stærkt samlet brand. Nordea-fonden har meddelt, at de over en årrække ser basis for at udvikle Hærvejen sammen med kommunerne til et niveau på et trecifret millionbeløb.

Nordea-fonden har vist interesse for et fælles kvalitetsløft af Hærvejen med op til 100 procent støtte og lokale projekter med op til 50 procent støtte til at opgradere lokale strækninger på Hærvejen og etablere lokale fyrtårns- og knudepunktsprojekter. De forventer en tilsvarende kommunal medfinansiering i form af direkte tilskud og at kommunerne finansierer et ’slagkraftigt sekretariat’. Nordea-fonden ser sekretariatet som en nødvendig og faglig kompetent samarbejdspartner på vegne af kommunerne.

Fælles sekretariat

Sekretariatet tilbyder kommunerne rådgivning, koordinering, vidensdeling og erfaringsudveksling samt støtte til fundraising til glæde for fælles og lokale projekter. Et ’slagkraftigt’ sekretariat består af tre medarbejdere, hvoraf den ene har en lederfunktion (se bilag 1, side 20).

Værtskommune

Alle deltagende kommuner kan blive værtskommune for sekretariatet ved at tilbyde en række ydelser for Udvikling Hærvejen. Værtskommunen udpeges samtidigt med opstart af en ny politisk organisering og indgåelse af samarbejdsaftale (se bilag 1, side 26).

Organisering

Der er udarbejdet en samarbejdsaftale for Hærvejskommunerne; det fælles håndslag på, at alle ønsker at samarbejde om udvikling af Hærvejen og en præcisering af de centrale vilkår (se bilag 2).

Udvikling Hærvejen vil organisere sig ved følgende udvalg:

• Repræsentantskabet består af 15 borgmestre/rådmænd sam 15 udpegede politiske repræsentanter som suppleanter. Her fastlægges strategier, og den kommunale politiske forandring sikres.

 

• Bestyrelsen har 7 medlemmer; 4 borgmestre/rådmænd fra repræsentantskabet samt 3 medlemsskaber, der tilbydes Dansk Kyst- og Naturturisme, Naturstyrelsen og en repræsentant fra et Hærvejsråd, der nedsættes med interessenter. Bestyrelsen fungerer som forretningsudvalg for repræsentantskabet.

 

• Styregruppen består af 15 faglige ledere fra hver kommunes chefniveau. Styregruppen sikrer samspil med kommunale hensyn og interesser.

 

• Koordinationsudvalget består af 15 faglige nøglemedarbejdere fra hver af medlemskommunerne og repræsentater fra hver af desitnationerne/de kommunale turismeorganisationer langs Hærvejen. Her sikres det praktiske samarbejde mellem kommuner og turistaktører som tværgående initiativer.

 

Der er udarbejdet vedtægter gældende for Udvikling Hærvejen (se bilag 3). Medlemsskabet kan opsiges med 12 måneders varsel pr. hver nærmeste 31. december.

Procesplan

Der lægges op til politisk behandling i alle 15 Hærvejskommuner i løbet af marts 2021, så kommunerne kan underskrive samarbejdsaftalen inden medio april 2021. Stiftende generalforsamling for Udvikling Hærvejen forventes afholdt ultimo marts/april 2021 (se bilag 1, side 30).

Lovgrundlag

Lovgivning, der knytter sig til Hærvejens ruter, etablering af faciliteter og udvikling af fyrtårne er blandt andet naturbeskyttelsesloven i samspil med vejloven, privatvejsloven samt mark- og vejfredsloven. Anden lovgivning, der kan komme i spil ved etablering af faciliteter og fyrtårne er Planloven, Byggeloven og Bygningsreglementet, Skovloven samt Vandløbsloven. Dertil kommer en række kommunale planer, der skal tilgodeses.

Transportsektoren er i disse år præget af klimaambitioner og grøn omstilling. Etablering af en tæt og effektiv elladeinfrastruktur er en af nøglerne til at fremme elbiler som bilisters foretrukne valg.

Økonomiudvalget har derfor ønsket at få udarbejdet en kommunal strategi for, hvordan Mariagerfjord Kommune aktivt kan bidrage til den grønne omstilling ved at etablere en infrastruktur af elladestandere i kommunen.

Aktuelt levner lovgivningen og kommunalfuldmagten ikke plads til, at kommunen kan spille en aktiv rolle i at etablere en sådan infrastruktur. Men Kommissionen for grøn omstilling af personbiler (Elbilkommissionen) har netop aflagt sin rapport ”Veje til en veludbygget ladeinfrastruktur for elbiler” (delrapport 2, februar 21), og heri anbefales en række lovændringer, som skal give kommunerne flere handlemuligheder. Når eller hvis dele af disse anbefalinger vedtages, kan kommunen udarbejde en strategi for elladestandere.

Fagenheden for Teknik & Byg og Ejendomscentret anbefaler, at en kommende strategis rammer udgøres af følgende emner:

A. Offentligt tilgængelige elladestandere på offentlige veje og parkeringspladser

B. Krav til elladestandere på private parkeringsarealer (til beboere og gæster/kunder)

C. Elladestandere til kommunen som organisation (på rådhuse, institutioner, skoler m.v. til kommunens bilpark, ansatte og borgere)

Emne A og B hører under Udvalget for Teknik og Miljøs område. Emne C hører under Økonomiudvalgets område. Der har derfor været afholdt tværgående drøftelse mellem fagenheden Teknik & Byg og Ejendomscentret, der i fællesskab anbefaler, at der trods de forskellige organisatoriske vinkler og delstrategier udfærdiges én samlet tværgående, kommunal strategi for etablering af elladestandere i Mariagerfjord Kommune.

A. Offentligt tilgængelige elladestandere på offentlige veje og parkeringspladser

I deres rapport anfører Elbilkommissionen, at cirka 75 pct. af de danske bilister har adgang til egen parkering og dermed mulighed for at opsætte egen ladeboks. Størstedelen af opladningsbehovet forventes derfor at blive dækket gennem hjemmeopladning. Det resterende ladebehov forventes dækket på dels på motorvejsnettet og dels på arbejdspladser, ved indkøbscentre mv.

På den baggrund vurderer kommissionen, at behovet for yderligere offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur overvejende vil gælde for de længere ture (primært på statsvejnettet) og i tætte byområder (særligt de største byer), hvor bilisterne ikke har mulighed for at opsætte egne ladebokse. Det vil typisk dreje sig om bilejere, der bor i etagebyggeri, hvor behovet primært skal dækkes med hurtigladere/kantstensladere.

Der er i dag ca. 1.800 offentligt tilgængelige ladestandere med ca. 3.000 ladepunkter. I december 2020 indgik en stor del af ladeoperatørerne en brancheaftale, hvor de forpligter sig til at opsætte 23.000 ladestandere inden 2025. DTU og brancheorganisationen Dansk Elbil Alliance har analyseret sig frem til et nationalt behov for 23.000-28.000 offentligt tilgængelige ladepunkter baseret på en forventning om 1 mio. elbiler i 2030. Omsat til Mariagerfjord Kommune med knap 6.000 borgere i etageboliger vil det svare til et behov på ca. 70-90 ladepunkter i 2030. Der er her ikke inddraget særlige hensyn til eksempelvis ejere og gæster i sommerhuse, som der er mange af i Mariagerfjord Kommune.

Kommissionen bemærker, at ladestanderbehovet forventes at forandre sig i takt med, at den teknologiske udvikling af batterier giver bilerne øget rækkevidde, hvilket vil medføre et mindre behov for offentligt tilgængelige ladestandere. Til gengæld forventes der øget efterspørgsel efter en højere ladeeffekt.

Elbilkommissionen foreslår bl.a. følgende lovændringer for at give kommunerne flere handlemuligheder:

• Kommunerne skal have lov til at gennemføre udbud af anlæg af ladeinfrastruktur på egnede lokationer i det omfang, markedet ikke af sig selv kan levere en tilstrækkelig dækning. Det vil sige, at kommunen kan modtage budsum fra den højstbydende eller give anlægstilskud, hvis et udbud ikke har aflejret interesse i markedet.

 

• Der skal gives mulighed for at begrænse, hvor lang tid en bil kan holde ved en opladningsplads i dagstimerne eller mulighed for, at ejerne af ladestandere kan indføre et tidsgebyr for fortsat tilslutning efter endt opladning.

 

Elbilkommissionen har også andre centrale anbefalinger til fremme af en forbedret ladeinfrastruktur, herunder blandt andet regulering på statsvejnettet, servicekrav om roaming, ventetid, oppetid, fysisk tilgængelighed, ændring i el-afgiftsystemet, tidsvarierede tariffer, rammevilkår og konkurrenceforhold m.v.

Kommunens handlemuligheder i den nuværende lovgivning:

Kommunalfuldmagten sætter skarpe grænser for kommunernes virke. Af hensyn til blandt andet den private konkurrence, må kommunen i dag kun anvise offentlige steder til opsætning af ladestandere, men i øvrigt hverken eje, etablere, drifte eller økonomisk understøtte offentligt tilgængelige ladestandere eller den tilhørende kabelinfrastruktur. Det må alene private lade- og eloperatører. Derfor beror ladeinfrastrukturen lokalt på, at ladeoperatører ser et attraktivt marked for etablering og drift af elladere.

I forbindelse med omlægning af parkeringspladsen på Brotorv i Hobro har fagenheden været i dialog med tre ladeoperatører, som alle afviser selv at finansiere opstilling af ladestandere. Da Brotorv er en af kommunens mest benyttede parkeringspladser, kan det med en vis sandsynlighed konkluderes, at der ikke alene på markedsvilkår vil blive opsat offentligt tilgængelige ladestandere i kommunen. Det kræver derfor en ændret lovgivning, hvis den offentligt tilgængelige ladeinfrastruktur skal udbygges i kommunen.

Hvis de kommunale handlemuligheder øges, foreslår fagenheden Teknik og Byg, at en delstrategi kan omhandle følgende:

1. Hvilke behov skal strategien rettes imod?

- Etageboligbeboere, sommerhusbeboere, handlende, gæster/turister, andre?

2. Hvor skal ladestandere søges opsat?

- Fordelt i kommunen, udvalgte parkeringspladser, udvalgte kantstensstrækninger, andet?

3. Hvor mange ladestandere og -punkter?

 

4. Hvilke ladestyrker?

- Almindelige opladere (11-22 kW), hurtigladere (50-75 kW), lynladere (150-350 kW)?

5. Kommunalt budget til medfinansiering?

 

B. Krav til elladestandere på private parkeringsarealer (til beboere og gæster/kunder)

I 2020 vedtog Folketinget den såkaldte ladestanderbekendtgørelse, der fastlægger regler for etablering af ladestandere i forbindelse med eksisterede byggeri. Ladestanderbekendtgørelsen giver ikke kommunerne et handlerum, og Elbilkommissionen har ingen anbefalinger til lovændringer på området.

I den gældende planlov er der heller ikke mulighed for at fastsætte bestemmelser om etablering af el-ladestandere i lokalplaner. Men elbilkommissionen anbefaler, at kommunerne gennem en justering af planloven skal have mulighed for at stille krav til opsætning af ladeinfrastruktur på parkeringsarealer.

Hvis de kommunale handlemuligheder øges på området, foreslår fagenheden Teknik & Byg, at en delstrategi kan omhandle følgende emner:

1. Vil Mariagerfjord kommune bruge lokalplanlægningen til at stille krav om opsætning af ladestandere på alle nye, private parkeringsanlæg?

 

2. Hvilket ambitionsniveau?

- Antal ladestandere, ladestyrke, andet?

C. Elladestandere til kommunen som organisation (på rådhuse, ved institutioner, skoler m.v. til kommunens bilpark og ansatte)

Mariagerfjord Kommune kan finansiere opstilling og drift af virksomhedsnødvendige ladestandere på kommunens institutioner. Vi må altså sikre ladestandere til kommunens egen flåde af biler.

I modsætning til private virksomheder må kommunen derimod ikke opsætte ladestandere til brug for kommunens ansatte og borgere. Dette anses i dag for at være konkurrenceforvridende i strid med kommunalfuldmagten.

Med udgangspunkt i kommunens nuværende bilflåde vurderer Ejendomscentret, at der ikke er behov for yderligere tiltag på ladestanderområdet, end hvad ladestanderbekendtgørelsen stiller krav om.

Situation kan selvfølgelig ændre sig, hvis kommunen som led i den grønne omstilling på virksomhedsniveau prioriterer en mere ambitiøs indkøbsstrategi i retning af flere el-biler. Så vil behovet for egne ladestandere også øges.

Desuden anbefaler Elbilkommissionen lovændringer, så strøm, der stilles gratis til rådighed af arbejdsgiver, beskattes efter gældende regler for medarbejdergoder. Med anbefalingen stilles private og offentlige arbejdspladser lige, hvilket vurderes vil have en ikke ubetydelig indflydelse på udbredelsen af elbiler og fremme den grønne omstilling.

Hvis lovgivningen på området ændres, foreslår Ejendomscentret, at en delstrategi kan omhandle følgende emner:

1. I hvilken udstrækning vil Mariagerfjord Kommune tilbyde opladningsmulighed for kommunens ansatte og for borgere uden for normal arbejdstid?

 

2. Skal det gælde på alle institutioner og rådhuse eller kun på udvalgte?

 

3. Desuden bør det overvejes, om en delstrategi på området med fordel skal hænge sammen med en eventuel selvstændig virksomhedsstrategi for indkøb af elbiler og/eller plug-in hybridbiler til kommunens drift.

 

Det bemærkes, at der i budgettet ikke er afsat særskilt økonomi til investeringer i elladeinfrastruktur.

Senest den 1. juli 2023 skal Mariagerfjord kommune indenfor 2 timer kunne levere oplysninger i forhold til LER Ledningsregistret inden for kl. 7-16 på hverdage. Uden for tidsrummet skal ledningsoplysninger udleveres senest kl. 9 den førstkommende hverdag (forudsætter robotløsning)

Der vil, som grundlag for at leve op til bestemmelserne omkring LER, skulle iværksættes en registrering af kommunale ledningsanlæg i vejarealerne samt findes en IT-løsning (robot), som kan understøtte funktionaliteten.

De gamle kommunale og tidligere amtslige ledningsanlæg er i dag hverken registreret tilstrækkelig præcist eller digitaliseret. Opgaven indebærer derfor omkostninger til en fysisk ledningsregistrering og digitalisering samt investering af nødvendig IT. Der er ikke afsat midler til arbejdet i budgettet.

For at kunne overholde tidsfristen for projektets gennemførelse er det hensigtsmæssigt at igangsætte LER-projektet allerede nu. Fagenheden har haft indledende drøftelser med Mariagerfjord Vand om et samarbejde om både registrering og dataopbevaring og dataudlevering.

Det nuværende LER register fungerer ikke hensigtsmæssigt i dag, og fagenheden er udfordret på at levere ledningsoplysninger, hver gang fremmede ledningsejere/-entreprenører retter forespørgsel om kommunale ledninger. Fagenheden ser derfor en fordel i at igangsætte projektet allerede i indeværende år.

I investeringsoversigten er der overført rådighedsbeløb fra 2020 på 963.000 kr. til rabatudvidelser. Denne bevilling er tiltænkt at dække udgifter til arealerhvervelser og fysiske tiltag mv. i forbindelse med rabatudvidelser, som vil kunne anvendes til at aflægge overskuds rabatjord, som Mariagerfjord Kommune i henhold til asfaltfunktionskontrakten er forpligtet til at anvise en placering til. Bevillingen anvendes efter behov, men den er akkumuleret over årene, da asfaltentreprenøren på landevejene mod forventning ikke har haft et større behov de senere år. I budgettet for 2021 er der afsat 500.000 kr., som formodes at dække behovet fremadrettet i resten af funktionskontraktens periode frem til 2024.

Det skal derfor foreslås, at det overførte rådighedsbeløb konverteres til en ny bevilling "Projekt Registrering af ledninger til LER ledningsregistreret".

Den tidligere valgte linjeføring, sti 1, kræver dispensation for fortidsmindebeskyttelseszoner for tre gravhøje. Fagenheden Natur og Miljø har været i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, som er afvisende over for dispensation og henviser til et andet afslag, der minder om nærværende projekt. Der har i de tidligere afgørelser været lagt vægt på ikke at sektionere et "gravhøjskompleks", hvilket denne linjeføring vil medføre. Under hensyntagen til præcedens, vurderer fagenheden Natur og Miljø, at der ikke er stor sandsynlighed for, at der kan vindes en evt. sag i klagenævnet. Udvalget for Teknik og Miljø skal derfor tage stilling til, om tidligere valgte linjeføring til trods herfor skal gennemgå sagsbehandling med risiko for øget udsættelse og afslag, eller om stien skal have en linjeføring helt udenom fortidsmindebeskyttelseslinjerne.

Der har tidligere været præsenteret fire linjeføringer. Af disse fire linjeføringer, er det kun den tidligere benævnte sti 4 (vestlig), som med en mindre justering, kan undgå fortidsmindebeskyttelseslinjerne. Der har tidligere været peget på to tilkoblingsmuligheder på Løgstørvej for denne linjeføring hhv. ved eksisterende intern sti langs Rosendalhallens arealer og nær krydset ved Løgstørvej/Døstrupvej. Der er belysning fra begge tilkoblingsmuligheder til Rosendalskolen.

Fagenheden for Teknik og Byg har været i dialog med Rosendalskolen om de to tilkoblingsmuligheder. Skolen oplever, at de fleste elever i dag benytter eksisterende stisystemer og mindre veje for at undgå Døstrupvej. Rosendalskolen peger derfor også på, at det vil give god mening at koble den nye stiforbindelse direkte på det interne system, så der er nem og sikker adgang til både skole og fritidsaktiviteter ved bl.a. hallen og boldbanerne. Skolen ser også en mulighed for, at stiforbindelsen kan bruges til skoleaktiviteter. Eleverne har i dag kun mulighed for at parkere deres cykler på østsiden af skolen ved Døstrupvej. Fagenheden vil derfor i dialog med skolen forsøge at finde en løsning på dette.

Det vedlagte oversigtskort viser den principielle linjeføring, som vil blive vurderet nærmere ved projektering med hensyntagen til bl.a. terræn, tilgængelighed, skelgrænser, lokalplan, gener for lodsejer, gravhøje mm. De tidligere stiforslag 1 og 4 havde begge en afstand fra Mølhøjvej til Rosendalskolen på ca. 1.500 meter. Det forventes, at justeringen af sti 4 vil øge strækningen med ca. 100 meter. Denne forøgelse vurderes at være begrænset i forhold til stiens samlede længde.

For at lede stitrafikanterne sikkert over Løgstørvej, kræver det etablering af en krydsningshelle. Det kræver en sideudvidelse af vejen, hvilket vil øge anlægsomkostningerne, men det vurderes nødvendigt for at lede både skoleelever og øvrige stitrafikanter sikkert over vejen.

Fagenhedens vurdering

Fagenheden Teknik og Byg vurderer, at der bør genovervejes valg af alternativ linjeføring efter udmelding fra Slots- og Kulturstyrelsen. Fagenheden har besigtiget tilkoblingsmuligheder for tidligere sti 4 og vurderer, at det giver bedst mening at koble den direkte på eksisterende interne sti øst for Thujavej, se evt. bilag.

Tilkoblingsmuligheden ved den interne sti langs Rosendalhallen giver et naturligt forløb og leder skoleeleverne væk fra Døstrupvej, der især i morgentimerne kan opleves som utryg og uoverskuelig for de yngste trafikanter. For at sikre god krydsningsmulighed på Løgstørvej, vil der blive etableret en krydsningshelle. Det vurderes, at denne linjeføring bl.a. understøtter elevernes oplevelse af tryghed i de interne stisystemer, mindsker konfliktpunkter med den øvrige trafik, giver nem og sikker adgang til skole, fritidsaktiviteter og motion samt giver god mulighed for rekreative oplevelser.

Der er tidligere frigivet 3,015 mio. kr. til realisering af stiforslag 1. Det reviderede anlægsoverslag inkl. rådgivning for en vestlig linjeføring bliver ca. 4,0 mio. kr. og kræver derfor en tillægsbevilling. Ved valg af en vestlig linjeføring vil en senere bevillingssag derfor blive fremlagt til Byrådets behandling sammen med reviderede projekt- og ekspropriationsplaner.

Krydset Randersvej og Langelandsvej er trafikbelastet, hvorfor Byrådet har afsat budget til en ombygning med signalregulering for bedre fremkommelighed og sikkerhed. I myldretiden kan ventetiden for udkørsel fra Langelandsvej blive lang, før der er "hul" i den nord- og sydgående trafik på Randersvej.

Der udarbejdet et skitseforslag for krydsombygningen:

• På Langelandsvej etableres venstresvingsbane mod syd og ny højresvingsbane mod nord. Venstresvingbanen dimensioneres til 5 ventende biler, så op til ca. 70% af bilerne fra Langelandsvej kan svinge mod syd.
• På Randersvej afvikles trafikbanerne uændret i nord-/sydgående retning.
• Den eksisterende højresvingbane på Randersvej forlænges for en forbedret afvikling af trafikken i krydset.  
• Der etableres lysregulering, som vil blive forsøgt samkørt med eksisterende signalanlæg på Randersvej.

 

 Projektets detaljer herunder skiltning og afmærkning af baner for biler, cykler og gående kræver godkendelse af Nordjyllands Politi.

Økonomisk forventes projektet at kunne afholdes inden for det afsatte rådighedsbeløb. 

Cykelstien Assens Åmølle er en del af den sammenhængende cykelsti fjorden rundt.

Udvalget for Teknik og Mijø behandlede sagen den 3. februar 2021 og tog stilling til alternative linjeføringer jævnfør bilagte kortbilag. Udvalget besluttede, at cykelstien skal udføres som en dobbeltrettet cykelsti på sydøst siden af Hadsundvej.

Til forberedelse af projektet søger fagenheden Teknik og Byg om frigivelse af 1,2 mio kr. til opmålingsarbejder, projektering, udarbejdelse af myndighedsprojekt og udbudsprojekt. Projektering udbydes blandt 3 rådgivende ingeniørfirmaer, og der søges bemyndigelse til at lave aftale med lavestbydende.

 

Som en del af Fusionsaftalen mellem Mariagerfjord Kommune og Interesentskabet Reno Nord blev der indgået en opløsningsaftale som tilskrev Mariagerfjord Kommune kr. 5.173.000,- . Efterfølgende blev det politisk besluttet at I/S Fælles Forbrænings ejendomme skulle anhændes til anden side, Salget indbragte Mariagerfjord Kommunes renovationsområde samlet kr. 6.049.041,- .

I forbindelse med opretholdelse af bygningsmasse og driften af Forbrændingsanlægget på Hvedemarken 13 i årene hvor ejendomsmassen fortsat var i Mariagerfjord Kommunes ejerskab er der genereret udgifter for kr. 3.027.500,- , heri er indregnet handlesomkostninger af bygninger og areal.

 Økonomi, Analyse og Udbud har lavet regnskab over det afsluttede anlægsprojekt i 2020 "Fusionering - I/S Fælles Forbrænding".

Økonomi, Analyse og Udbud har lavet regnskab over det afsluttede anlægsprojekt i 2020 "Asfalt veje - Kontrakt med MUNCK 2020".

  

Udgifterne til asfaltering fordeles med 50% på driften og 50% på anlæg, og nærværende regnskab vedrører anlægsdelen.

Bevillingen i 2020 på anlægsprojektet var på 7,950 mio. kr., og der er anvendt i alt 7,400 mio. kr. til asfaltering i 2020.

Det uforbrugte rådighedsbeløb på 549.847 kr. tilgår kassen ifølge Byrådets beslutning 25.02.21.

Mariagerfjord kommune har indgået en 15-årige funktionskontrakt med asfaltfirmaet Munck A/S om vedligeholdelse af vejene på landet. Funktionskontrakten løber frem til 2023.

Funktionskontrakten fastlægger indhold og serviceniveau på kommunens landevej og asfaltfirmaet prioriterer selv omfang, metode, tidspunkt og rækkefølge for vedligehold af asfaltvejene, herunder blandt andet reparationer af eksisterende asfalt og udlægning af nyt asfalt, men så det sikres at vejene lever op til en beskrevet tilstand og service så kommunens vejkapital bibeholdes og visse steder forbedres, så der ikke sker accelerende nedslidning af vejene.

Alle arbejder er udført tilfredsstillende i overensstemmelse med kontraktens foreskrifter. I lighed med tidligere år har samarbejdet fungeret fint og der er ikke modtaget nævneværdige klager fra borgere.

Munck A/S har gennem Funktionskontrakten 2020 leveret følgende mængder:

• 16 km vej med overfladebehandling
• 3 km vej med asfalt
• 1 km asfalt på stier
• 800 tons asfalt er udlagt ifb. med bassinfræsninger og klargøring til overfladebehandling
• 86 ton asfalt er anvendt til opfyldning af slaghuller

 

De største asfaltarbejder på landet i 2020:

Arnbjergvej

Kirkegårdsvej

Korupvej

Lundgårdsvej

Semvej

Skrødstrupvej

Gunderupvej

Nr. Onsildvej

Rockwoolvej

Økonomi, Analyse og Udbud har lavet regnskab over det afsluttede anlægsprojekt i 2020 "Asfaltering af veje i byområder 2020".

Bevillingen på anlægsprojektet var i 2020 på 3,986 mio. kr., og der er anvendt i alt 4,061 mio. kr. til asfaltering i byområder i 2020.

Merforbruget på 75.000 kr. overføres til 2021 ifølge Byrådets beslutning 25.02.21.

Mariagerfjord kommune har en 4-årig partneringskontrakt med asfaltfirmaet Peab om vejbelægning i kommunens byer. Med udgangen af 2020 udløb den nuværende partneringskontrakt som erstattes af en ny i 2021.

Kontrakten omfatter asfaltarbejder på vore kommunale veje og stier indenfor byskiltene.

Arbejderne er udført efter prioriteringer, som fagenheden Teknik og Byg har udarbejdet og orienteret udvalget for Teknik og Miljø om. Udgangspunktet for prioriteringen er asfaltens tilstand på de enkelte veje. I prioriteringen er der dels taget højde for, hvor det samtidig er nødvendigt og hensigtsmæssigt at renovere kantsten og eventuel fortov, inden asfalt udlægges og dels er der taget mest muligt hensyn til tidsmæssige sammenfald med forsyningsselskabernes ledningsarbejder for at opnå størst kvalitet og sammenhæng i asfaltbelægningen.

Særligt med ledningsejernes øgede aktivitetsniveau har disse fællesarbejder nu taget et omfang, så de kan udfordre bestræbelserne på at renovere de meste trængende vejstrækninger. Med det nuværende budget deltager kommunen ikke længere i samgravninger af æstetiske grunde, men kun hvor graden af nedbrydning/slid af kantsten eller fortov nødvendiggør det. Derfor vil vi i større udstrækning opleve, at ledningsejere bare reparerer eller omlægger de eksisterende belægninger.

Asfaltarbejderne udføres løbende hen over hele året, og alle arbejder er udført tilfredsstillende i overenstemmelse med de i kontrakten beskrevne forhold. Fagenheden Teknik og Byg har ikke modtaget henvendelser fra borgere, der har manglet orientering forud eller under arbejderne

Peab har 2020 leveret følgende ydelser inden for byskiltene.

• 12 km nyt asfalt slidlag
• 960 m2 stier
• 400  tons er brugt til lukning af slaghuller i vejene

 

De væsentligste steder der er lagt asfalt i byerne

• Arden, Vildmosen, Birkevej
• Rostrup, Nyvangen
• Astrup, Ardenvej, Sønderled
• Mariager, Gl. Hobrovej
• Øster Hurup, Dokkedalsvej
• Assens, Køningsfeldtvej
• Hobro, Kornvej, Skibsgade, Fjordparken(sti), Håndværkerparken(sti)
• Hannerup, Hannerupskovvej
• Hadsund, Udsigten, Håndværkervej, Alsvej (2 rundkørsler + vejstykke)

 

Fællesarbejder med Mariagerfjord Vand og Hobro Fjernvarme

Døstrupvej, Ligustervej, Hybenvej, Slåenvej, Ribesvej, Syrenvej, Fayersgade, Beltofsgade, Skibsbakken, Wedelsgade Skovvej og de omfatter ud over Asfalt også i mere eller mindre grad fortov og kanstens opgaver.

Økonomi, Analyse og Udbud har lavet regnskab over det afsluttede anlægsprojekt i 2020 "Omlægning af fortove 2020". 

Bevillingen på anlægsprojektet var i 2020 på 2,657 mio. kr. Der er anvendt i alt  2,691 mio. kr. til omlægning af fortove i 2020.

Merforbruget på 34.000 kr. overføres til projekt "Omlægning af fortove 2021" ifølge Byrådets beslutning 25.02.21.

Fagenheden Teknik og Byg har klassificeret alle fortove i forhold til tilstand og der sker udskiftning efter en prioritering, men budgettet tillader ikke renovering eller udskiftning i takt med nedslidning. Udgangspunktet for prioriteringen sker, hvor behovet for renovering er størst. Imiderlertid giver det ofte god mening at renovere nedslidte fortov og kantsten på veje, hvor der samtidig skal renoveres asfaltbelægning. Det er der økonomisk synergi i, og det giver den største visuel kvalitet at renovere kantsten og fortov, når der udlægges asfalt. Derfor bliver det ikke nødvendigvis altid de meste trængende fortove, som renoveres.

Da vi også ofte indgår i samgravninger, og der renoveres asfaltbelægninger, når fremmede ledningsejere udskifter forsyningsledninger, har de væsentligste fortovsreparationer og udskiftninger det senere år fundet sted i samgravningsprojekter med Mariagerfjord Vand og Hobro Varmeværk.

De væsentligst fortovsrenovering i 2020 er sket følgende steder:

Døstrupvej

Ribesvej

Syrenvej

Ligustervej

Vincavej

Fayesgade

Beltoftsgade

Wedelsgade

Skovvej

Økonomi, Analyse og Udbud har lavet regnskab over det afsluttede anlægsprojekt i 2020 "Cykelsti mellem Arden og Astrup".

Projektet har omfattet etablering af dobbeltrettet cykelsti mellem Arden og Astrup på en strækning på cirka 6 km.

Som en del af projektet er der blevet etableret en cykelrasteplads ved Willestrupvej og en nedgang til Willestrup Å.

  

Nettobevillingen til cykelstien er 7,173 mio. kr. og nettobruget er 6,929 mio. kr.

Det uforbrugte rådighedsbeløb på 243.786 kr. overføres til projekt "Renovering Sdr. Kajgade" ifølge Byrådets beslutning 25.02.21.

Økonomi, Analyse og Udbud har lavet regnskab over det afsluttede anlægsprojekt i 2020 "Renovering af Sdr. Kajgade, Hobro".

Projektet har omfattet en renovering af brostensbelægningen på Sdr. Kajgade i Hobro

  

Nettobevillingen til renovering af Sdr. Kajgade er 3,2 mio. kr. og nettobruget er 4,073 mio. kr.

Der har været et merforbrug på 873.794 kr. I følge Byrådets beslutning 25.02.21 finansieres merforbruget fra anlægsposterne "Cykelsti mellem Arden og Astrup" , "Tilgængelighedspuljen" og "Midtby - byfornyelse".

I Seniorrådets årsberetning for 2020 er rådets arbejde i løbet af året nærmere beskrevet.

Årsberetningen er vedlagt som bilag.

1) Henvendelse fra og til den Danske Naturfond; Blåkilde - Hadsund Syd. (JU)

2) Henvendelse fra Aage V. Jensens Naturfond om samarbejde om færdiggørelse af den nordjyske cykelsti langs østkysten fra Dokkedal til Øster Hurup (LH)