Bedre bredbånd og telefoni


Frem mod 2021 har vi valgt at sætte ekstra fokus på, at sikre en bedre digital infrastruktur for borgere og virksomheder. Målsætningen er at bringe Mariagerfjord Kommunes dækningsgrad op på minimum af det nationale gennemsnitsniveau.

Bredbånd

Bredbåndsdækningen i kommune er ikke på niveau med landsgennemsnittet. Der er ca. 3000 husstande som oplever fortsat at deres mulige internethastighed er under 10 mbit i download hastighed.

Tre grundlæggende metoder til at få internetadgang.

  • Kobberforbindelse (fast linje)
  • Fibernet (hurtig lysleder)
  • Trådløst (via mobilsignal eller via antennesystem)

Målsætningen er, at alle husstande skal have en hastighed på min. 100 mbit (download/upload), således at man kan håndtere alle generelle opgaver på nettet.

Benyt ”Tjek dit net” til at undersøge forholdene lokalt hos dig.

Bliv ambassadør i lokalområdet

Succesfulde bredbånds projekter afhænger oftest af lokale ildsjæle. Det kan enten være med afsæt i det lokale foreningsliv, men tit ser vi også enkeltpersoner gå i spidsen for en mobilisering.

Såfremt du og/eller andre lokale vil i gang, vil det være oplagt med et lille lokalt borgermøde eller infomateriale i de lokale postkasser for at sikre opmærksomhed og interessetilkendegivelse.

Mobiltelefoni

Mobildækningen i Mariagerfjord Kommune opleves typisk som meget forskelligartet. Mange forhold spiller ind på kvaliteten af telefonsignalet:

  • Telefonens fabrikat
  • Udbyderens netværk – placering af master (der findes tre telenetværk: 3-mobil, TDC, Telia/Telenor)
  • Trafikken på netværket (antallet af telefoner, der er koblet på telemasten)
  • Fysisk placering (indendørs/udendørs, samt position i forhold til mast)

Den bedste måde at tjekke telefonsignalets styrke er at anvende en app. (Android/IOS) på telefonen. Det kan anbefales at benytte appen ”5 G MARK” Her får du en indikation af den aktuelle hastighed.

Teleudbyderne udarbejder løbende dækningskort, men erfaringen er, at disse ikke er præcise helt ned på adresseniveau.

Udbydernes dækningskort.

Såfremt du oplever dårlig eller ingen mobildækning opfordres du til at anmelde det til kommunens koordinator via 'Giv et praj' appen.

Anmeld dårlig dækning via 'Giv et praj'.

Mastekort

På mastekortet kan du se hvordan telemasterne i kommune er etableret og hvilke udbydere der råder over masterne.

Telemaster på mastekort.

Hjælp fra kommunen

I samarbejde med firmaet Netplan er der udarbejdet en strategirapport, der peger på, hvad kommunen kan og må gøre på et område, hvor det primært er det kommercielle marked, der sætter dagsordenen.

Kommunen vil løbende opsamle viden om internet- og mobildækningen, således at teleudbyderne kan prioritere de mest relevante projekter.

  • Servicering af borgerhenvendelser for at være behjælpelig med løsningsforslag
  • Være behjælpelig med dialogen med teleselskaberne
  • Hjælpe med at mobilisere borgergrupper og tilrettelægge borgermøder
  • Sikre koordinering på området

Koordinator

Kommunens koordinator, Jens Lykke, er altid til rådighed for borgere, og teleudbydere. Udover at hjælpe og rådgive borgerne, skal koordinatoren ligeledes rådgive det politiske system samt sikre dialog og vidensdeling på tværs af landet.

Kort over bredbåndsprojekter



Kontakt


Jens Maarup Lykke

Kultur- og Fritid

  •  97113505
  •  

Opdateret 11.06.20    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?